Cirkulære om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

§ 2 b er siden indførelsen i 1987 ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, hvorved afgrænsningen af de selskaber m.v., der er omfattet af bestemmelsen, blev udvidet til også at omfatte selskaber m.v., der indenfor de sidste 10 år har hørt til blandt de selskaber, bestemmelsen omhandler. Denne udvidelse er atter ophævet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994. Denne lovændring har endvidere medført en ændring i afgrænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde, for så vidt angår de andelsbeviser, der er omfattet af loven.

I tilfælde, som er omfattet af § 2 b finder §§ 2-2 a, 2 c og 3-4 ikke anvendelse.

8.1. Andelsforeninger omfattet af § 2 b.

De andelsforeninger, der omfattes af § 2 b, er andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. D.v.s. foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører el.lign. Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25 pct. af den samlede omsætning. Betingelserne er uddybet i selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3.

8.2. Beskatning af andelshavere.

Medlemmer af de nævnte andelsforeninger skal efter § 2 b, stk. 1, medregne fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsforeningen endeligt opløses. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tillige fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser, jf. § 2 b, stk. 2.

Fortjenesten eller tabet skal medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5a. Endvidere fremgår det af personskattelovens § 4, stk. 4, at udlodninger og afståelsessummer, som beskattes efter ligningslovens § 16 B, beskattes som personlig indkomst, når der er tale om udlodninger eller afståelsessummer fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af indskudskapitalen.

§ 2 b, stk. 1, omfatter kun udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses . Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet som udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1, med mindre der opnås dispensation efter § 16 A, stk. 3, i ligningsloven. Udbyttet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 4, stk. 4. Udlodninger, som udgør en normal forrentning af indskudskapitalen, beskattes dog som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4. Opnås der dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, beskattes fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i § 2 b.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 b finder anvendelse, uanset hvornår andelsforeningen er stiftet og uanset medlemskabets varighed. Stiftelsestidspunktet har dog betydning for eventuel dispensation for beskatning ved afståelse af andele m.v., jf. nærmere herom i afsnit 8.4.

Beløb, som en andelsforening udbetaler til en andelshaver ved udtræden af selskabet , anses for vederlag for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab. Hele afståelsessummen beskattes i så fald efter reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 1, med mindre der gives dispensation efter reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 2. Sker der beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, medregnes afståelsessummen ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 4. Opnås dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, finder reglerne i § 2 b anvendelse.

8.3. Opgørelse af fortjeneste og tab.

Avancen eller tabet ved afståelse af andele opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

I tilfælde af delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e) som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf og den del, som andelshaveren beholder.

Er der knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser til medlemskabet, indgår en eventuel værdi heraf i den samlede anskaffelses- og afståelsessum for andelene. Der kan f.eks. være forbundet en leveringsret til den pågældende andelsforening med medlemskabet. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved en afståelse af andelsbeviset.

Fortjeneste eller tab i forbindelse med likvidation opgøres som likvidationsprovenuet fratrukket anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser.

Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for selskabets forpligtelser ved foreningsophør er ikke knyttet til andelsbeviset, men er udtryk for en personlig forpligtelse, som udløses af andelsforeningens likvidation. Denne hæftelse er avanceopgørelsen uvedkommende.

Hvis der konstateres et tab som følge af, at likvidationsprovenuet eller afståelsessummen er mindre end anskaffelsessummen, er dette tab fradragsberettiget.

8.4. Dispensation for beskatning ved afståelse af andele.

Efter § 2 b, stk. 5, kan der dispenseres for beskatningen efter § 2 b ved afståelse af andelsbeviser, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987. Der kan ikke dispenseres for beskatning efter § 2 b af likvidationsprovenu, og det er derfor en betingelse for dispensation, at det må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for at undgå likvidationsbeskatningen efter § 2 b, stk. 1. Virkningen af en meddelt dispensation er, at de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse.

Dispensation kan kun gives for den enkelte afståelse . F.eks. kan dispensation ikke gives for fremtidige afståelser i en bestemt forening. Bevilges dispensation, beskattes fortjenesten efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Såfremt der meddeles dispensation den 19. maj 1993 eller herefter, vil der dog ikke for minoritetsaktionærer være adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi i medfør af § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

Ved afgørelsen af, om der skal gives dispensation, må der ses på de samlede omstændigheder omkring afståelsen. De forhold, der kan tillægges vægt, kan f.eks. være, at overdragelsen af andelen sker sammen med overdragelse eller ophør af virksomheden, og at erhververen reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, idet erhververen f.eks. driver samme slags virksomhed som overdrageren.

Det er en forudsætning for dispensation, at afståelsessummen for andelen først og fremmest kan anses som vederlag for retten til at aftage eller levere et produkt, d.v.s. vederlag for den fordel, der ligger i at have andelsforeningen som handelspartner. Der kan derimod ikke meddeles dispensation, såfremt afståelsessummen alene eller i overvejende grad må anses som vederlag for foreningens formue.

For at undgå forsøg på omgåelse af beskatning gennem vedtægtsændringer efter lovens ikrafttrædelse, kan der heller ikke meddeles dispensation, såfremt overdragelse af andele kan finde sted som følge af en vedtægtsændring foretaget efter den 22. maj 1987.

En række samtidige overdragelser foretaget af flere andelshavere i samme andelsforening vil kunne indicere, at overdragelsen sker med henblik på at undgå beskatning af likvidationsprovenu. I sådanne tilfælde bør der derfor kun under ganske særlige omstændigheder gives dispensation.

Hvis andelsforeningens medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk forbundne, kan der ikke meddeles dispensation. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.

Er der tale om afståelsessummer, som er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 , (se herom i afsnit 8.2. ovenfor), forudsætter beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, at der gives dispensation efter såvel ligningslovens § 16 B, stk. 2, som efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5. I sådanne situationer vil dispensation efter § 2 b, stk. 5, dog som udgangspunkt være udelukket, idet afståelsessummen normalt alene vil udgøre vederlag for foreningens formue.

Efter § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 træffer de kommunale skattemyndigheder afgørelse som 1. instans i sager om dispensation efter § 2 b, stk. 5. Efter § 12, stk. 1, i samme bekendtgørelse, kan afgørelser truffet af de kommunale skattemyndigheder påklages til told- og skatteregionerne, som træffer endelig administrativ afgørelse.

8.5. Ikrafttræden.

§ 2 b har virkning for afståelser af andelsbeviser, der finder sted den 22. maj 1987 eller senere.

§ 2 b har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger, der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller senere.

En andelsforening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt.

Reglen om, at andele m.v. i selskaber m.v., der indenfor de seneste 10 år har været blandt de selskaber, der er omfattet af § 2 b , blev indført ved lov nr. 356 af 1. juni 1990. Tidligere var det alene afgørende, om selskabet m.v. hørte til denne kategori af selskaber m.v. på afståelses- eller likvidationstidspunktet. Ændringen har kun virkning for andele m.v. i selskaber m.v., der efter den 2. juni 1990 har hørt blandt de typer af selskaber m.v., bestemmelsen omfatter. 10-års-fristen regnes derfor kun tilbage til denne dato.

Denne ændring finder endvidere ikke anvendelse på selskaber m.v., der inden den 17. april 1990 har truffet beslutning om ved udgangen af det indkomstår, der er påbegyndt inden den 2. juni 1990, men som først udløber efter dette tidspunkt, at gennemføre en aktivitetsændring eller lignende, der medfører, at selskabet m.v. ikke længere hører til den type af virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen.

Ændringerne i § 2 b, som er gennemført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, hvorved 10-årsreglen er afskaffet , og hvorved § 2 b er ændret således at den alene gælder for andelsbeviser i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 , har virkning fra og med andelsforeningens indkomstår 1994. Er indkomståret 1994 i den pågældende andelsforening påbegyndt inden den 27. oktober 1993, får ændringerne først virkning fra og med foreningens indkomstår 1995.

Er der tale om andelsbeviser m.v., i selskaber eller foreninger, der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis 1994 er omfattet af § 2 b, fastholdes de tidligere gældende regler, medmindre andelsbeviserne m.v. er omfattet af § 2 b, som denne bestemmelse er formuleret efter ændringerne. Dette betyder for det første, at andelsbeviser i selskaber eller foreninger, som efter den nye formulering af § 2 b ikke er omfattet af denne bestemmelse, fortsat vil blive beskattet efter § 2 b i en 10-årig periode. For det andet betyder det, at andelsbeviser m.v. i selskaber eller foreninger, der er blevet omdannet, således at selskaberne eller foreningerne ikke længere tilhører den gruppe af selskaber og foreninger, der var nævnt i § 2 b efter den tidligere gældende formulering, men hvor der på lovændringernes virkningstidspunkt endnu ikke er gået 10 år efter omdannelsen, fastholdes i beskatningen efter § 2 b, indtil der er forløbet 10 år fra omdannelsen.

Ved afståelse den 19. maj 1993 eller senere, men inden disse sidste ændringers virkningstidspunkt, finder § 2 b anvendelse på andele o.l. i andelsbeskattede produktions- og salgsvirksomheder samt andelsforeninger, der efter de gældende regler på salgstidspunktet beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Beskatningen omfatter tillige selskaber m.v., der inden for de seneste 10 år har været enten andelsbeskattet eller et andelsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

9. Aktier erhvervet for lånte midler (§ 2 c).

Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 blev § 2 c indføjet i aktieavancebeskatningsloven. Efter denne bestemmelse medregnes fortjeneste ved afståelse af aktier erhvervet for lånte midler i visse finansieringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst som kapitalindkomst.

Bestemmelsen i § 2 c er midlertidig, og gælder kun for aktier, der er erhvervet inden den 1. januar 1994.

I tilfælde, som er omfattet af § 2 c, finder §§ 2, 2 d og 4 ikke anvendelse, mens § 2 c ikke finder anvendelse, når forholdet er omfattet af §§ 2 a, 2 b eller 3.

9.1. Finansieringsselskaber omfattet af § 2 c.

Bestemmelsen i § 2 c omfatter aktier erhvervet for lånte midler i selskaber, der i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

§ 2 c gælder ikke for lånefinansierede aktiekøb i f.eks. pengeinstitutter og driftsselskaber.

Bestemmelsen retter sig mod finansieringsselskaber, hvis indtjening eller overskud i det væsentlige udspringer af renter og kursgevinster på fordringer. Det er uden betydning, om selskabet selv ejer fordringerne, har aktier i et datterselskab, der ejer fordringer, er medlem af en investeringsforening, der ejer fordringer, eller på anden måde opnår andel i overskud eller værditilvækst på fordringer.

Det er en betingelse for beskatning efter § 2 c, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd .

Heri ligger et krav om, at selskabets investering skal anses som sikker. Såfremt der er tale om investeringer med både gevinstchance og væsentlig tabsrisiko, er selskabet ikke omfattet af § 2 c.

Såfremt den væsentligste del af kapitalen er anbragt i sikre fordringer, er selskabet omfattet af § 2 c, uanset om der tillige er en vis risikobetonet investering. Som sikre værdipapirer anses for eksempel danske statsobligationer, uanset om der er tale om variabel forrentning.

Ved vurderingen af, om det pågældende investeringsselskab er omfattet af § 2 c, skal der foretages en konkret og samlet bedømmelse af selskabets aktivbeholdning, selskabets placeringsstrategi og investeringsprofil, herunder en vurdering af investeringernes økonomiske risici ud fra værdipapirbeholdningens forventede og hidtidige kursudvikling og renteafkast.

Ved afgørelsen af, om selskabet i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd, ses alene på den enkelte aktionærs ejertid. Det er således uden betydning om selskabet forud eller efterfølgende har haft en sådan karakter.

9.2. Aktier omfattet af § 2 c.

§ 2 c gælder for aktier erhvervet for lånte midler.

Lånte midler er defineret i § 2 c, stk. 2. Der opstilles to kategorier, hvoraf blot betingelserne i den ene skal være opfyldt

a. Der skal formelt være etableret et låneforhold i forbindelse med anskaffelsen af aktierne, hvor lånet står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller

b. en sammenhæng mellem erhvervelsen og lånoptagelse skal klart fremgå af omstændighederne ved erhvervelsen.

Usædvanlig kredit ligestilles med optagelse af lån.

Det er i begge tilfælde uden betydning, om den skattepligtige i øvrigt har tilstrækkelige midler til at finansiere købet.

Aktierne skal utvivlsomt være anskaffet for lånte midler. En sammenhæng mellem lånoptagelse og aktiekøb vil klart fremgå, hvis et aktiekøb og en lånoptagelse er sket gennem samme udbyder eller formidler, og aktierne har ligget til sikkerhed for lånet. Der vil i disse situationer typisk være tale om arrangementer, der udbydes til en større kreds. Kravet om sammenhæng mellem lånoptagelse og aktiekøb indebærer ikke nødvendigvis et krav om tidsmæssig sammenfald. En aktieerhvervelse kan således godt være finansieret ved et låneprovenu, som forinden har været anbragt på anden vis.

Der foretages en samlet konkret vurdering ud fra lånets størrelse, den skattepligtiges økonomiske forhold i øvrigt og formålet med arrangementet.

Aktier erhvervet før den 16. juni 1992 er alene omfattet af § 2 c, hvis sammenhængen mellem erhvervelsen og lånoptagelsen klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen (kategori b). Aktier omfatte af kategori a er derfor alene omfattet af § 2 c, hvis de er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.

9.3. Aktieafståelser, som ikke er omfattet af § 2 c.

Der finder ikke beskatning sted efter § 2 c, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån ikke eller kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab.

Hensigten med bestemmelsen er at friholde skattepligtige, som kan dokumentere, at aktieerhvervelsen og lånoptagelsen ikke er skattemæssigt begrundet, men som alligevel opnår en begrænset skattemæssig fordel. Der må lægges vægt på omstændighederne ved aktieerhvervelsen og lånoptagelsen, herunder om der gør sig særlige forhold gældende vedrørende finansieringsselskabet. Der kan f.eks. være tale om et driftsselskab, der midlertidigt har omlagt sin aktivitet til finansiering. Der må ligeledes henses til, at § 2 c alene retter sig mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i finansieringsselskaber, hvor man med en fradragsberettiget finansieringsudgift nedbringer sin skattepligtige indkomst og samtidig oppebærer en skattefri, sikker indkomst i form af gevinst på aktier.

Der finder heller ikke beskatning sted efter § 2 c, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter § 2 c, stk. 1. Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på den pågældende skattepligtiges samlede situation, herunder også om der er mulighed for modregning af aktiegevinster i fremførselsberettiget aktietab.

Ved bedømmelsen ses der bort fra beskatningen efter § 2 c, og der foretages dermed en bedømmelse af den skattepligtiges situation, hvis aktierne var omfattet af de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Finder en af fritagelsesreglerne anvendelse, finder der alene beskatning sted efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

9.4. Opgørelse og ansættelse.

Ved opgørelsen af fortjenesten på aktier erhvervet før den 16. juni 1992 kan den skattepligtige vælge at anvende værdien den 16. juni 1992 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes for samtlige aktier under eet. Det er dog en forudsætning herfor, at den skattepligtige efter de regler, der var gældende før den 16. juni 1992, ikke skulle medregne fortjenester ved afståelse af de pågældende aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt disse regler fortsat var gældende.

Fortjenesten opgøres efter § 6, d.v.s. efter gennemsnitsmetoden. Opgørelsesprincippet er ved lov nr. 1117 af 22. december 1993 ændret med virkning fra og med den 18. november 1993 for minoritetsaktionærers vedkommende. Ved afståelser før den 18. november 1993 anvendes for disses vedkommende aktie-for-aktie-metoden (§ 5).

Når der sker beskatning efter § 2 c, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Der skal således ske beskatning, selvom ejertiden har udgjort 3 år eller mere, og der sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier, hvis værdi ikke overstiger 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), og en fortjeneste ved afståelse af aktierne kan ikke modregnes i tab på andre aktier.

For personer medtages gevinsten i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Såfremt den skattepligtige ikke accepterer skattemyndighedernes afgørelse om, at en aktieavance er omfattet af § 2 c, skal ansættelsen forelægges Ligningsrådet. For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af aktier i de omhandlede finansieringsselskaber, kan Ligningsrådet træffe afgørelse for deltagerne under eet.

10. Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger (§ 2 d).

Fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger behandles skattemæssigt efter bestemmelsen i § 2 d. Når der er tale om papirer omfattet af § 2 d, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse, men finder §§ 2 a, 2 c eller 3 anvendelse på de pågældende papirer, er det disse bestemmelser, der finder anvendelse, uanset at papirerne ligeledes kunne anses for omfattet af § 2 d.

Ved udloddende investeringsforeninger forstås i denne bestemmelse investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger er dog ikke omfattet af bestemmelsen, og fortjenester og tab på sådanne papirer behandles derfor skattemæssigt efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven. Ved udloddende aktieafdelinger forstås udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Fortjenester og tab ved afståelse af investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger behandles ligeledes efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab, som er omhandlet i § 2 d medregnes for personers vedkommende ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

10.1. Fortjenester.

Fortjenester på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger er skattepligtige, jf. § 2 d, stk. 1. Dette gælder for selskaber såvel som for personer og uanset ejertiden og beholdningens størrelse.

10.2. Tab - selskaber.

Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5 b, samt fondsbeskatningsloven, kan fradrage tab på investeringsbeviser, i udloddende investeringsforeninger omfattet af § 2 d under forudsætning af, at det godtgøres, at den investeringsforening, investeringsbeviset vedrører, udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, dog undtagen konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. Gennem denne regel opnår selskabet fradragsret i samme omfang, som hvis selskabet m.v. havde foretaget investeringen direkte og ikke gennem investeringsforeningen.

Selskaber m.v. har dog adgang til tabsfradrag, selvom investeringsforeningen har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter . Investeringsforeningen har således mulighed for at afdække sine investeringer i fremmedmøntede fordringer, uden at medlemmernes adgang til at modregne tab derved bortfalder.

Tabsfradraget er betinget af, at det godtgøres, at investeringen i finansielle kontrakter opfylder de regler, som Finanstilsynet har fastsat for investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle kontrakter i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder direkte for danske investeringsforeninger, mens det i relation til investeringsforeninger i andre EU-medlemslande er en betingelse for tabsfradraget, at anbringelsen af midler i finansielle kontrakter opfylder tilsvarende regler, d.v.s. de samme krav, som stilles til danske investeringsforeninger.

Efter § 5 i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 kan investeringsforeninger indgå obligationsterminsforretninger samt erhverve og udstede finansielle instrumenter (futures og optioner) baseret på obligationer eller obligationsindeks, og efter § 7 i samme bekendtgørelse kan investeringsforeninger indgå valutaterminsforretninger samt erhverve og udstede finansielle instrumenter baseret på valuta. I begge situationer er det en betingelse, at forretningerne og instrumenterne er på dækket basis. Kravet om dækket basis indebærer, at investeringsforeningerne kun må anbringe midler i finansielle kontrakter, der relaterer sig til investeringsforeningens beholdning af værdipapirer.

Efter § 6 i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 kan investeringsforeninger købe obligationer på termin samt erhverve købsfutures og call-optioner baseret på obligationer eller obligationsindeks. Det er en betingelse, at investeringsforeningen ved sådanne køb holder en likviditetsbeholdning, som er tilstrækkelig til at dække kapitalbehovet ved erhvervelsen af de underliggende obligationer henholdsvis de obligationer, der indgår i underliggende obligationsindeks.

I medfør af § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger må en investeringsforenings formue bestå af likvide midler i accessorisk omfang. I relation til tabsfradragsreglerne i § 2 d vil en likvid beholdning, som opfylder kravet om accessorisk omfang, kunne anerkendes uden at investeringsforeningen mister status som »ren« investeringsforening, der berettiger medlemmerne til tabsfradrag.

10.3. Tab - personer.

Efter § 2 d, stk. 3, kan personer fradrage tab ved afståelse af de i § 2 d omhandlede investeringsbeviser, såfremt det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 6.

Personer har i lighed med selskaber m.v. adgang til tabsfradrag selvom investeringsforeningen har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter . Det er også her en forudsætning, at det godtgøres, at investeringen i finansielle kontrakter opfylder de regler, som Finanstilsynet har fastsat for investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle kontrakter i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990. Der henvises til afsnit 10.2. ovenfor om denne betingelse og om reglerne i nævnte bekendtgørelse.

Er der tale om en investeringsforening, som har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter, er det yderligere en betingelse for tabsfradrag for personer, at der er tale om et investeringsbevis i en udloddende investeringsforening, der er omfattet af EF-direktivet 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af EF-direktivet, er investeringsforeninger, som har til formål under iagttagelse af et princip om risikospredning at foretage kollektiv investering i værdipapirer med midler, der er tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden.

Reglen om, at der er adgang til tabsfradrag, uanset at den pågældende investeringsforenings formue består af likvide midler i accessorisk omfang, gælder for personer i samme udstrækning, som den gælder for selskaber m.v. Der henvises til afsnit 10.2. ovenfor.

10.4. Opgørelse af fortjeneste og tab.

Fortjenester og tab, som er henholdsvis skattepligtige og fradragsberettigede efter bestemmelserne i § 2 d, stk. 1-3, opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 2 d, stk. 4, som henviser til § 6.

10.5. Ikrafttræden og overgangsregler.

Reglerne i § 2 d finder anvendelse på afståelser foretaget den 19. januar 1994 og herefter, jf. § 9 i lov nr. 299 af 27. april 1994.

I tilfælde, hvor fortjenesten eller tabet ved afståelse af et investeringsbevis den 18. januar 1994 ville være skattefri henholdsvis ikke-fradragsberettiget , men hvor fortjeneste eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i medfør af § 2 d, kan den skattepligtige vælge at anvende investeringsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Det kan være aktuelt for personer, når investeringsbeviset er børsnoteret, og beholdningen af børsnoterede aktier ikke den 19. maj 1993 eller senere ved en opgørelse har været over bundgrænsen i § 4, stk. 2.

Endvidere har minoritetsaktionærer, der har adgang til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 (se herom i afsnit 3.3.3. ovenfor), fortsat adgang til at anvende denne værdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum, selvom aktierne ved indførelsen af § 2 d er blevet omfattet af denne bestemmelse.

Til brug ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en afståelse kan dog ikke anvendes en anskaffelsessum (eller værdi pr. 19. maj 1993), der er højere end handelsværdien den 19. januar 1994 eller handelsværdien på afståelsestidspunktet. Den faktiske anskaffelsessum kan ikke anvendes i disse tilfælde, men der kan vælges mellem at anvende handelsværdien den 19. januar 1994 og afståelsessummen som indgangsværdi.

Fradragsberettigede tab efter § 2 og § 4, stk. 3, (aktier ejet i mindre end 3 år og børsnoterede aktier, der er ejet i 3 år eller mere), der er realiseret før den 19. januar 1994, og som endnu ikke er fuldt modregnet, kan under iagttagelse af reglerne i § 2, stk. 2, 5. pkt. overføres til fradrag i fortjeneste på investeringsbeviser, der er omfattet af § 2 d. Det er dog en forudsætning, at de pågældende investeringsbeviser er erhvervet før den 19. januar 1994.

Inden § 2 d's virkningstidspunkt gælder der ingen specielle regler for beskatning af salg af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Derfor vil disse afståelser blive behandlet skattemæssigt efter de øvrige regler, der gælder for afståelse af aktier m.v., og som er beskrevet i de øvrige dele af dette cirkulære.

11. Konvertible obligationer (§ 8).

En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten til at tegne konvertible obligationer kan beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. § 8, eller efter ligningslovens § 16 B. Imidlertid indeholder kursgevinstloven også bestemmelser om beskatning af konvertible obligationer.

11.1. Tegningsretter til konvertible obligationer.

Tegningsretter til konvertible obligationer behandles skattemæssigt på samme måde som tegningsretter til aktier.

Vælger aktionæren at afstå denne ret til at tegne konvertible obligationer, vil den pågældende blive beskattet af fortjenesten. Beskatningen sker efter reglerne i §§ 2-4, alt efter hvilken af disse bestemmelser, tegningsretten henføres under.

Tegningsretten anses for anskaffet på samme tidspunkt som den eller de moderaktie(r), retten knytter sig til, såfremt der er tale om en tildelt tegningsret. Anskaffelsessummen for tegningsretten opgøres, såfremt avancen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, til det beløb, der skal erlægges i forbindelse med tegningen, og såfremt avancen skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, til 0 kr. Afståelsessummen opgøres, såfremt avancen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, til det beløb, erhververen betaler for tegningsretten med tillæg af det beløb, som skal erlægges ved tegningen af den konvertible obligation. Skal avancen opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, udgøres afståelsessummen alene af det beløb, erhververen betaler for tegningsretten.

Afstås en erhvervet (cfr. tildelt) tegningsret til en konvertibel obligation, anses tegningsretten for anskaffet på tidspunktet for erhvervelsen af denne. Anskaffelsessummen opgøres til vederlaget for tegningsretten med tillæg af det beløb, der skal erlægges ved tegningen, såfremt avancen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Skal avancen opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, udgøres anskaffelsessummen af det faktisk erlagte vederlag for tegningsretten uden tillæg. Afståelsessummen opgøres på samme måde som ved tildelte tegningsretter.

Anskaffelsessummerne tillægges omkostningerne ved anskaffelsen, og afståelsessummerne fratrækkes omkostningerne ved afståelsen.

Ved anvendelsen af first in - first out reglen, anses tegningsretterne for en særlig aktieklasse. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum ved anvendelse af gennemsnitsmetoden indgår anskaffelsessummen på lige fod med andre anskaffelsessummer vedrørende aktier i samme selskab.

11.2. Den konvertible obligation.

Gevinst eller tab ved afståelse af konvertible obligationer, behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, ligningslovens § 16 B eller efter reglerne i kursgevinstloven.

Købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet.

Såfremt den konvertible obligation erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, anses den for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien. Den konvertible obligation anses for erhvervet til tegningskursen med tillæg af eventuelle omkostninger i forbindelse med erhvervelsen.

For den skattepligtige, som først har købt retten til at tegne konvertible obligationer og herefter udnytter denne ret, anses den konvertible obligation for erhvervet på tidspunktet for købet af tegningsretten. Anskaffelsessummen opgøres som tegningsbeløbet med tillæg af vederlaget for tegningsretten og eventuelle omkostninger ved anskaffelsen.

Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen af den konvertible obligation, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen.

11.2.1. Indfrielse og afståelse til det udstedende selskab.

Ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier til det udstedende selskab, finder anvendelse, når der sker kontant indfrielse af den konvertible obligation, og når obligationen afstås til det udstedende selskab. Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Sker der imidlertid indfrielse til overkurs eller på et andet tidspunkt end det aftalte indfrielsestidspunkt, finder § 16 B i ligningsloven anvendelse. Når ligningslovens § 16 B ikke finder anvendelse, behandles gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller i kursgevinstloven. Når forholdet er omfattet af ligningslovens § 16 B, finder hverken aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven anvendelse.

11.2.2. Afståelse inden 3 års ejertid.

Er der tale om konvertible obligationer, som anses for anskaffet mindre end 3 år før afståelsen, jf. ovenfor, behandles fortjeneste eller tab efter reglerne i § 2, medmindre §§ 2 a-3 finder anvendelse. Dette gælder for såvel selskaber som personer. Fortjeneste er herefter skattepligtig, og beskattes hos personer som kapitalindkomst. Tab kan fradrages i fortjenester på andre aktier, der afstås inden 3 års ejertid, og eventuelt overskydende tab kan overføres til fradrag i ægtefællens gevinster på aktier, der er ejet i mindre end 3 år eller fremføres i op til 5 år. Fortjeneste eller tab opgøres, når der er tale om personer, for børsnoterede konvertible obligationer efter aktie-for-aktie-metoden og for unoterede konvertible obligationer efter gennemsnitsmetoden. For selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5 b, samt efter fondsbeskatningsloven skal gennemsnitsmetoden anvendes i alle tilfælde. Endvidere skal gennemsnitsmetoden anvendes i alle tilfælde af udloddende investeringsforeninger. Ved anvendelsen af first in - first out reglen holdes de konvertible obligationer adskilt fra aktierne, idet de anses for aktier med særlige rettigheder.

11.2.3. Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år - private investorer.

For fortjeneste og tab på konvertible obligationer, som er ejet i 3 år eller mere, og som ikke er omfattet af §§ 2 a-3 i aktieavancebeskatningsloven, og som dermed efter aktieavancebeskatningsloven skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten, gælder følgende

a) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, mens der er hjemmel til beskatning efter kursgevinstloven, sker der beskatning efter kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7, samt aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6,

b) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter kursgevinstloven, mens der er hjemmel til beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, sker der beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, jf. § 4, stk. 6, og

c) hvis der hverken er hjemmel til beskatning i aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, sker der ingen beskatning.

Ad a) Beskatning efter kursgevinstloven kan komme på tale ved afståelse af sortstemplede konvertible obligationer i danske kroner og ved afståelse af konvertible obligationer i fremmed valuta. Ved sortstemplede konvertible obligationer forstås konvertible obligationer, som ikke opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet.

Fremmedmøntede konvertible obligationer beskattes efter kursgevinstloven, såfremt det pågældende indkomstårs samlede nettogevinst eller nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta overstiger 800 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). Overstiger indkomstårets nettogevinst/nettotab dette beløb, vil hele avancen eller tabet skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ad b) Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven kan komme på tale, når der er tale om blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner. Ved blåstemplede konvertible obligationer, forstås konvertible obligationer, som opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. Endvidere kan der ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven ved afståelse af fremmedmøntede konvertible obligationer, når årets samlede nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta ikke overstiger 800 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20).

Det er dog en forudsætning for beskatningen, at der enten er tale om unoterede konvertible obligationer eller om børsnoterede konvertible obligationer, som sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier m.v., hvis samlede kursværdi på et registreringstidspunkt inden for de seneste 3 år forud for afståelsen har ligget på 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) eller derover.

Ad c) Skattefrihed ved afståelse af konvertible obligationer kan komme på tale ved afståelse af blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner og ved afståelse af fremmedmøntede fordringer i tilfælde, hvor årets samlede nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer ikke overstiger 800 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20).

Det er en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om afståelse af børsnoterede konvertible obligationer, og at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier m.v. på alle registreringstidspunkter indenfor de seneste 3 år før afståelsen har ligget under 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20).

11.2.4. Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år - selskaber.

For selskabers vedkommende er gevinster og tab på konvertible obligationer ikke skattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven efter en ejertid på 3 år eller mere, når der er tale om konvertible obligationer, som ikke er omfattet af §§ 2 a-3.

Beskatning efter kursgevinstlovens § 7 kan herefter, når der er tale om konvertible obligationer i danske kroner , komme på tale, når mindsterentekravet ikke er opfyldt . I så fald er tab ikke fradragsberettiget. Er mindsterentekravet opfyldt , vil gevinst være skattefri, og tab vil ikke være fradragsberettiget.

Er der tale om konvertible obligationer i fremmed valuta , vil gevinst og tab skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6. Der er for selskaber ingen skattefri bundgrænse.

11.2.5. Konvertible obligationer omfattet af §§ 2 a-3.

Gevinster og tab på konvertible obligationer, der er omfattet af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3, vil altid blive beskattet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

11.3. Konvertering.

Konvertering af de konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt, som de konvertible obligationer anses erhvervet, og for samme anskaffelsessum.

11.4. Overgangsregler.

For så vidt angår konvertible obligationer, den skattepligtige ejede inden den 1. juli 1981, anses obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 for anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere, jf. § 8, stk. 2. Det er således denne kursværdi, der lægges til grund ved opgørelsen af fortjenester og tab. Skal avancen opgøres efter gennemsnitsmetoden, er det denne værdi, der indgår som anskaffelsessum ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

§ 4, stk. 6, 2. pkt., er indført ved lov nr. 1117 af 22. december 1993, og bestemmelsen har virkning for afståelser foretaget den 18. november 1993 eller senere. Ved afståelse inden da gælder der regler svarende til de regler, der gælder, hvis der sker afståelse af aktier den 18. november eller senere af aktier, der er udlagt inden den 18. november 1993 (se ovenfor).

For juridiske personer, der er skattepligtige af aktieavancer, men som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5b, eller fondsbeskatningsloven (se afsnit 4.1. ovenfor), gælder samme regler, som gælder for personer. Dog er disse juridiske personer ikke omfattet af reglen om, at børsnoterede aktier, der sælges fra mindre beholdninger, kan sælges skattefrit efter en ejertid på 3 år eller mere.

Fortjeneste og tab ved afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere opgøres efter gennemsnitsmetoden. Uanset at fortjenesten eller tabet ved salg af aktier med en ejertid på mindre end 3 år for juridiske personer, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5b eller fondsbeskatningsloven, skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, indgår aktier, der er ejet i mindre end 3 år ved opgørelsen af fortjenester eller tab for aktier, der er ejet i 3 år eller mere.

4.3. Nærmere om opgørelsen af fortjeneste og tab.

Ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier ejet af selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5b, samt fondsbeskatningsloven , ses der som hovedregel bort fra aktier, som er anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere. Adgang til at se bort fra disse aktier bortfalder dog, hvis selskabet den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Har selskabet tegnet nye aktier til overkurs, kan aktier erhvervet den 18. november 1993 eller tidligere ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum dog medregnes med handelsværdien den 18. november 1993 eller den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Endvidere gælder adgangen til at se bort fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, ikke, hvis der er tale om aktier, som efter § 4, stk. 6, 2. pkt., ikke kan afstås skattefrit efter 3 års ejertid, idet de er modtaget som udlæg fra et dødsbo, og selskabet er succederet i den afdødes skattemæssige stilling (jf. ovenfor). Det bemærkes, at disse aktier på grund af successionen i boets anskaffelsestidspunkter, kan anses for anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere på trods af, at reglen i § 4, stk. 6, 2. pkt., alene gælder for aktier, der er udlagt den 18. november 1993 eller senere.

Når fortjeneste eller tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden , kan et selskabs tab ved afståelse af almindelige aktier og næringsaktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10. De pågældende regler i selskabsskatteloven og i fondsbeskatningsloven omhandler skattefrihed for visse udbytter. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, samt fondsbeskatningslovens § 10 vedrører udbytter fra danske datterselskaber, mens selskabsskattelovens § 13, stk. 3, vedrører udbytter fra udenlandske datterselskaber, og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, vedrører udbytter, som modtages af investeringsaktieselskaber. Endvidere kan tab på almindelige aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger den del af udbytterne, der ikke har været medregnet ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3. Efter Selskabsskattelovens § 13, stk. 4, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3, medregnes alene 66 pct. af visse skattepligtige udbyttebeløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 4, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3, giver ikke adgang til reduktion af udbyttebeløbene, når der er tale om udbytte af næringsaktier. Disse regler følger af § 6, stk. 6.

Fradragsbegrænsningsreglerne i § 6, stk. 6, gælder for alle selskaber m.v. omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

Med virkning fra og med den 18. november 1993 er fradragsbegrænsningensreglen overflyttet fra § 5, stk. 5, til § 6, stk. 7 (nu stk. 6). Ved et salg inden dette tidspunkt, finder fradragsbegrænsningsreglerne også anvendelse, når tabet opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.

4.4. Aktier omfattet af §§ 2a-3.

Reglerne i §§ 2 a-3 gælder både for personer og selskaber. Opmærksomheden henledes dog på den i afsnit 4.3. ovenfor beskrevne tabsbegrænsningsregel, som også finder anvendelse på aktier omfattet af § 3, og på de særlige regler for tabsfradrag for selskaber i § 2 d, stk. 2, om investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger (se herom i afsnit 10 nedenfor).

5. Medarbejderaktier.

5.1. Beskatning af medarbejderen.

Efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, jf. stk. 5, kan skatteministeren godkende en medarbejderaktieordning, hvorefter et selskab giver de ansatte ret til at erhverve aktier m.v. i selskabet. Værdien af denne ret medregnes ikke ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Der kan i denne forbindelse være tale om både nyudstedte aktier og om salg af selskabets beholdning af egne aktier. Efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, jf. stk. 5, kan skatteministeren endvidere godkende en medarbejderaktieordning, hvorefter et selskab m.v. kan udlodde udbytteandele el.lign. skattefrit til de ansatte i form af aktier. Værdien af udlodningen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang udlodningen ikke overstiger en værdi på 6.000 kr. Kompetencen til at meddele godkendelse er i medfør af bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 givet til told- og skatteregionerne, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoraterne.

De aktier, den ansatte modtager, båndlægges efter ligningslovens § 7 A i en vis periode. Hvis aktierne i denne periode eller efter udløbet af denne periode afstås af den ansatte, beskattes fortjenesten eller tabet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det beløb, den ansatte har betalt for aktierne, udgør aktiernes anskaffelsessum. I det omfang den ansatte er blevet beskattet af værdien af udlodningen af aktierne, anses den værdi af aktierne, der er lagt til grund for beskatningen på udlodningstidspunktet, for anskaffelsessum for disse.

5.2. Beskatning af selskabet.

Ved et selskabs salg af egne aktier som led i en medarbejderaktieordning, skal selskabet opgøre avance eller tab, idet afståelsessummen opgøres som aktiernes kursværdi på overdragelsestidspunktet, og anskaffelsessummen opgøres som den kursværdi, hvortil aktierne er erhvervet, mens forskellen mellem kursværdien på overdragelsestidspunktet og medarbejderens betaling til selskabet kan fratrækkes som driftsudgift, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 3-4.

5.3. Overgangsregler.

Hvis den ansatte er minoritetsaktionær den 18. maj 1993, og hvis aktierne ikke er omfattet af beskatningen i §§ 2 a-2 c, § 3 eller kursgevinstloven, kan overgangsreglen i § 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 anvendes. Det er dog en forudsætning herfor, at aktierne er båndlagt den 19. maj 1993 i henhold til den pågældende medarbejderaktieordning.

Efter denne regel kan man for medarbejderaktier, som er erhvervet som led i en ordning, godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som er båndlagt den 19. maj 1993, vælge at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Reglen gælder både for aktier, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 5, (se afsnit 5.1. ovenfor). Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør, men tabet kan derimod godt overstige forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske anskaffelsessum.

Reglen i § 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 finder anvendelse på alle aktier, der den 19. maj 1993 er båndlagt i medfør af den pågældende ordning. D.v.s. reglen omfatter såvel de oprindeligt tildelte eller udloddede aktier som fondsaktier, der er tildelt på grundlag af de oprindelige aktier, og aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, som er knyttet til de oprindelige aktier. Det er en forudsætning for anvendelse af aktiernes kursværdi på tidspunktet for ophævelsen af båndlæggelsen, at aktierne ejes af den pågældende aktionær den 19. maj 1993.

I relation til § 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 anses fondsaktier og aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter for anskaffet ved erhvervelsen af de pågældende fondsaktier henholdsvis aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter. Har medarbejderen den 19. maj 1993 eller herefter erhvervet fondsaktier eller aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes ved avanceopgørelsen, uanset at de pågældende fondsaktier eller aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter knytter sig til moderaktier, der er erhvervet inden den 19. maj 1993.

Vælger aktionæren at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum, skal de båndlagte aktier indtil båndlæggelsens ophør holdes adskilt fra eventuelle frie aktier ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden og first in - first out reglen i § 6. Dette betyder, at fortjenesten eller tabet ved salg af de frie aktier kan opgøres uden hensyntagen til de båndlagte aktier. Aktionæren kan dog vælge at medregne anskaffelsessummen for de båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste eller tab på de frie aktier. Vedkommende vil dog herved have afskåret sig fra senere at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi for de båndlagte aktier. Vælger aktionæren derimod at undlade at medregne de båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af frie aktier, vil vedkommende ikke herved have afskåret sig fra at anvende den faktiske anskaffelsessum for de båndlagte aktier efter båndlæggelsens ophør.

Reglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at den periode, aktierne skal båndlægges, udløber, og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden (f.eks. ved dødsfald). Såfremt båndlæggelsen ophører, inden aktierne har været ejet i 3 år, kan aktiernes værdi ved båndlæggelsens ophør kun anvendes som indgangsværdi, såfremt aktierne afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Afstås aktier, som er omfattet af overgangsreglerne, under båndlæggelsen (f.eks. ved tvangsindløsning efter de selskabsretlige regler), sker dette uden skattemæssige konsekvenser, hvis salget sker efter en ejertid på 3 år eller mere. Sker afståelsen inden 3 års ejertid, behandles gevinster og tab skattemæssigt efter de normale regler i aktieavancebeskatningsloven, d.v.s. § 2. Dette følger af § 19, stk. 4 i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

For medarbejderaktier, der afstås den 18. november 1993 eller senere, gælder der endvidere i medfør af lov nr. 421 af 25. juni 1993, § 19, stk. 4, som ændret ved lov nr. 1117 af 22. december 1993, § 12, nr. 1, den regel, at hvis den skattepligtige i båndlæggelsesperioden tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi. I stedet kan den skattepligtige anvende handelsværdien umiddelbart før tegningen til overkurs. Tegnes der aktier til overkurs kan de båndlagte aktier ikke længere afstås uden skattemæssige konsekvenser efter 3 års ejertid, jf. ovenfor.

6. Næringsaktier.

Reglerne om beskatning af næringsaktier findes i § 3. Denne bestemmelse går forud for bestemmelserne i §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4. Er der tale om næringsaktier, finder disse bestemmelser derfor ikke anvendelse. Derimod kan § 3 ikke finde anvendelse på aktier, som er omfattet af § 2 b.

6.1. Næringsbegrebet.

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst uden hensyn til ejertidens længde. Fortjenester og tab medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Næringsaktier er defineret som aktier erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej (§ 3). Bestemmelsen må fortolkes i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb. Der kan således være tale om næringsaktier, både når der er tale om aktier erhvervet som led i handelsnæring, og når der er tale om aktier erhvervet som vederlagsnæring.

6.1.1. Handelsnæring.

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer. Dette gælder, både når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv.

Handelsnæringsbegrebet omfatter dermed i første række personer eller selskaber, der driver bank- eller vekselerer-virksomhed .

Der kan imidlertid også foreligge handelsnæring, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Det er selve aktiviteten, der er afgørende. Der lægges i denne forbindelse vægt på omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Blandt de momenter, der får betydning, kan nævnes størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne som anlægsaktiver, den hastighed, hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed, købene og salgene har.

Ved afgørelsen af, om en person eller et selskab kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., kan der lægges vægt på sammenhængen mellem denne handel og personens eller selskabets øvrige aktiviteter. F.eks. vil en person, der som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier m.v. for arbejdsgiverens regning og risiko, lettere kunne anses for at være næringsdrivende ved salg af egne aktier end en person med anden beskæftigelse.

Hvis en skattepligtig driver anden virksomhed end handel med aktier m.v. og blot udnytter likvide midler til at handle med aktier m.v. , vil vedkommende ikke være at anse for næringsdrivende med handel med aktier m.v. Ved afgrænsningen af disse tilfælde overfor tilfælde, hvor der er tale om handelsnæring, må der lægges vægt på de før omtalte momenter samt på forholdet mellem omfanget af virksomheden med handel med aktier m.v. og den øvrige virksomhed, idet et kun kortvarigt, stort likviditetsoverskud, der anvendes til handel med aktier m.v., ikke vil medføre, at der kan statueres handelsnæring.

Er der tale om en person eller et selskab, som efter det foregående driver næring med handel med aktier m.v., er der en formodning for, at aktierne er næringsaktier. Også aktier, der er erhvervet, inden den skattepligtige kunne siges at have opnået status som næringsdrivende med handel med aktier m.v., vil være omfattet af næringsformuen, når den skattepligtige bliver næringsdrivende med sådan handel. I visse tilfælde kan aktier dog falde udenfor denne næringsvirksomhed . Det er den skattepligtige, der må føre bevis for, at dette er tilfældet. Muligheden for at afkræfte næringsformodningen hænger sammen med, at det udover, at det er en betingelse for, at en aktie kan betragtes som en næringsaktie, at den skattepligtige kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., er en betingelse, at de pågældende aktier skal indgå i denne næringsvirksomhed. Det er derfor en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne skal være erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved et sådant videresalg.

For det første falder aktier, som må betragtes som anlægsaktiver for den pågældende skattepligtige, udenfor næringsbeholdningen. F.eks. vil en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, falde udenfor bankens beholdning af næringsaktier. Der henvises i denne forbindelse til Vestre Landsrets dom refereret i TfS 1993.110. Ved afgørelsen af, om et aktiv må anses for erhvervet med et anlægsformål, lægges der vægt på objektive momenter, som kan underbygge, at aktierne er erhvervet med et særskilt erhvervsmæssigt formål for øje.

For det andet er det en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg . Hvis det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil kunne videresælges med fortjeneste, og motivet for anskaffelsen af aktierne er et andet end at opnå fortjeneste ved et videresalg, vil aktierne ikke være omfattet af beholdningen af næringsaktier. Ved anskaffelse af aktier accepteres altid en vis tabsrisiko. Denne tabsrisiko er ikke i sig selv nok til at bringe aktierne udenfor næringsbeholdningen, uanset at der foreligger en stor risiko. Det afgørende er formålet med erhvervelsen, men ved udfindelsen af dette formål lægges der i udstrakt grad vægt på objektive momenter.

Aktier, som efter det foregående må betragtes som næringsaktier, kan senere skifte status , således at fortjenester og tab ved afståelse af aktierne må behandles skattemæssigt efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Aktier kan i visse tilfælde anses for overgået til anlægsformuen. Aktierne anses for overgået til anlægsformuen, når den oprindelige videresalgshensigt må anses for opgivet. Der lægges således vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen bygger som ovenfor på en vurdering af objektive momenter. Der gælder i denne forbindelse strenge krav til beviset. De momenter, der kan inddrages, er besiddelsestidens udstrækning, samt momenter, der kan underbygge, at der kan siges at foreligge et særskilt erhvervsmæssigt formål med den fortsatte besiddelse af de pågældende aktier. Det bemærkes i denne forbindelse, at det, at en portion aktier har været i den skattepligtiges besiddelse i en længere periode, ikke i sig selv er ensbetydende med, at aktierne er overgået til anlægsformuen.

Hvis aktierne indgår i den skattepligtiges næringsvirksomhed, skifter aktierne ikke automatisk status ved ophøret af næringsvirksomheden. Det må yderligere kræves, at aktierne er overgået til anlægsformuen, jf. ovenfor. Aktier, der erhverves efter ophøret af næringsvirksomheden, betragtes ikke som næringsaktier.

6.1.2. Vederlagsnæring.

Vederlagsnæring foreligger, når den skattepligtige har modtaget aktierne som skattepligtigt vederlag for leverede varer eller tjenesteydelser . Dette gælder uanset, at den pågældende ikke i øvrigt må anses for næringsdrivende med handel med aktier m.v. De såkaldte håndværkeraktier kan således anses for erhvervet i vederlagsnæring. Der henvises herved til Vestre Landsrets domme i TfS 1990.524, TfS 1993.258 og TfS 1993.259. Det bemærkes i denne forbindelse, at beskatningen op til pari af håndværkeraktier, jf. den såkaldte håndværkererklæring, ikke er et spørgsmål om aktieavancebeskatning, men om beskatning af vederlaget for det udførte arbejde. For håndværkeraktierne får aktieavancebeskatningen kun betydning for eventuelle værdistigninger udover pari og for fradrag for tab på håndværkeraktierne. I andre vederlagsnæringssituationer sker der ligeledes beskatning ud fra en vederlagsbetragtning, når aktierne modtages, således at det er kursgevinsterne på aktierne, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler (herunder § 3).

Også for aktier, der er erhvervet i vederlagsnæring, og dermed er omfattet af § 3, kan aktierne senere skifte status, således at de ikke længere må anses for at være næringsaktier. Dette kan være tilfældet, såfremt den pågældendes næringsvirksomhed er ophørt, og aktierne har været ejet i længere tid uden, at der er sket salg fra eller indkøb til beholdningen, og den pågældende ikke i et omfang, som har kunnet betegnes som erhvervsmæssigt, har handlet med aktier.

6.2. Den skattemæssige behandling af næringsaktier.

Aktier, som må anses for næringsaktier, behandles skattemæssigt efter reglerne i § 3.

Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., ( realisationsprincippet ) eller at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., ( lagerprincippet ). Det een gang valgte opgørelsesprincip kan kun ændres med Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet har ved T.S.cirkulære nr. 15 af 21. marts 1990 bemyndiget de kommunale skattemyndigheder til at give sådan tilladelse. Efter samme cirkulære forudsætter et skift i opgørelsesprincip, at ansøgningen ikke hovedsageligt må anses for begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde beskatningstidspunktet.

Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne efter den i § 6, stk. 2 og 3, beskrevne gennemsnitsmetode (se afsnit 3.2.6. ovenfor).

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved indkomstårets slutning.

Efter § 3, stk. 3, jf. § 6, stk. 6, kan et selskabs tab ved afståelse af næringsaktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10 (se afsnit 4.3. ovenfor).

Vedrørende de nærmere regler for opgørelserne henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier og bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier.

7. Aktier i visse udenlandske investeringsselskaber m.v. (§ 2 a)

7.1. Reglens anvendelsesområde.

Efter § 2 a beskattes fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. udstedt af selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, herunder i medfør af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, under visse betingelser (stk. 1). Det samme gælder for aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i ovennævnte selskaber (stk. 2). § 2 a blev indført ved lov nr. 565 af 19. december 1985. Reglen om, at § 2 a også gælder for aktier i selskaber, der tidligere har været hjemmehørende i udlandet, er indsat ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven, og reglen i stk. 2, om at § 2 a gælder for selskaber, der i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, er indført ved lov nr. 421 af 25. juni 1993. Ved samme lov blev § 2 a præciseret, således at det direkte anføres i § 2 a, at bestemmelsen også gælder for aktier i selskaber, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet m.v.

Ved vurderingen af, om et selskab i væsentligt omfang ejer eller har ejet aktier i et lavt beskattet udenlandsk finansieringsselskab, tages udgangspunkt i forholdet mellem kursværdien af moderselskabets aktier i udenlandske finansieringsselskaber og moderselskabets samlede egenkapital. Som udgangspunkt vil aktiebesiddelsen i det udenlandske selskab anses for at være væsentlig, hvis værdien af datterselskabsaktierne udgør eller har udgjort omkring 25 pct. af moderselskabets samlede nettoformue (egenkapital). Ved opgørelsen af egenkapitalen anvendes de regnskabsmæssige værdier, ikke de skattemæssige værdier.

Omfattet af beskatningen i § 2 a er både personer og selskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og bestemmelsen går forud for §§ 2, 2 c, 2 d og 4. Derimod finder bestemmelsen ikke anvendelse, når aktierne er omfattet af § 2 b eller § 3.

Bestemmelsen vedrører samme arter af værdipapirer, som aktieavancebeskatningslovens regler i øvrigt. Reglen gælder uanset om der er tale om børsnoterede papirer eller unoterede papirer.

7.2. Yderligere betingelser for anvendelse af § 2 a.

Bestemmelsen indeholder nogle betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der sker beskatning efter § 2 a.

7.2.1. Udenlandske selskaber (stk. 1).

For aktier i selskaber omfattet af stk. 1 (selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, herunder i medfør af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst), er disse betingelser,

a) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse (se afsnit 7.2.1.1.),

b) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter (se afsnit 7.2.1.2.), og

c) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler (se afsnit 7.2.1.3.).

7.2.1.1. Værdistigningsformålet.

Indkomstbeskatning efter § 2 a sker kun, hvis formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse.

Ikke alene formålet med erhvervelsen af aktierne, men også formålet med den fortsatte besiddelse af aktierne, indgår i bedømmelsen. Der kan være tilfælde, hvor et selskabs virksomhed fuldstændig ændrer karakter, f.eks. fra produktionsvirksomhed til finansiel virksomhed i et skattelyland.

Investeringer i aktier vil normalt bero på en forventning om såvel udbytte som kursstigning på aktierne. Det vil ikke altid være muligt for en investor at vide, hvorledes et selskabs aktiviteter udvikler sig i løbet af den periode, hvor den pågældende ejer aktierne i dette. Som nævnt kan et selskab ændre karakter, ligesom det kan ændre udbyttepolitik i løbet af ejerperioden, uden at den enkelte aktionær har indflydelse herpå.

Det må således bero på en samlet vurdering af selskabets aktiviteter og især udbyttepolitik i hele ejerperioden, om formålet med aktieerhvervelsen og besiddelsen må anses for overvejende at have været at opnå værdistigning på disse.

7.2.1.2. Virksomhed af finansiel karakter.

For det andet er det en betingelse for indkomstbeskatning efter § 2 a, at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter.

Indtægterne ved finansiel virksomhed består først og fremmest af renteindtægter. Indtægter ved finansiel virksomhed kan imidlertid også bestå af andre former for kapitalafkast. Der kan f.eks. være tale om aktieudbytter, kursgevinster på værdipapirer, royalties og indtægter fra finansiel leasing.

Investeringsforeninger m.v., der er beliggende i lande med relativ lav beskatning, og som investerer i statsobligationer og garanterede pantebreve og lignende, hvor de løbende indtægter (renter, kursgevinster og indfrielsesbeløb) reinvesteres, er typiske eksempler på foretagender, der driver finansiel virksomhed. Der kan imidlertid også være tale om f.eks. banker, forsikringsselskaber samt finansierings- og investeringsselskaber.

Det indgår som et almindeligt led i de fleste selskabers erhvervsvirksomhed, at midlertidige likviditetsoverskud anbringes til bedst mulig forrentning. Selv om sådanne investeringer i enkelte år udgør en væsentlig del af selskabets indtjening, betyder dette ikke nødvendigvis, at selskabets virksomhed kan karakteriseres som overvejende af finansiel karakter. Ved vurderingen heraf må der ske en samlet bedømmelse af virksomhedens aktiviteter i den periode, aktieavancen vedrører. Ligeledes må der i de situationer, hvor virksomheden overgår fra at være en virksomhed af finansiel karakter til at være en produktionsvirksomhed, ske en samlet bedømmelse af virksomhedens aktiviteter i den periode, aktieavancen vedrører.

Udenlandske holdingselskaber, som udelukkende har til formål at eje aktier i andre udenlandske selskaber, kan være omfattet af definitionen på virksomhed af finansiel karakter. Det, at datterselskaberne driver aktiv erhvervsvirksomhed, kan ikke i sig selv berøve holdingselskabet status af finansiel virksomhed.

7.2.1.3. Lav beskatning af afkastet af virksomheden.

For det tredje er det en betingelse for beskatningen, at det samlede afkast af den finansielle virksomhed er blevet beskattet væsentligt lavere end efter danske regler.

Ved vurderingen af, om det finansielle afkast er beskattet væsentligt lavere end i Danmark, indgår ikke alene beskatningsprocentens størrelse, men også det beskatningsgrundlag, hvoraf skatten beregnes. Herunder vil blandt andet indgå, om beskatningsgrundlaget kun består af indkomst fra kilder i det pågældende land, eller om selskabets globale indkomst beskattes. Der foretages en bedømmelse af, hvorledes det samlede afkast af den finansielle virksomhed er blevet beskattet over hele den periode, der ligger til grund for den realiserede aktieavance, sammenholdt med beskatning af tilsvarende afkast i Danmark. Der ses ikke kun på beskatningen af selskabet som sådan, men også på beskatningen af den indtjening, der danner grundlag for afkastet. D.v.s. at der ikke blot ses på beskatningen i det udenlandske selskab, men også på beskatningen af eventuelle datterselskaber ejet af det udenlandske selskab.

Der er tale om en konkret vurdering, og der kan derfor ikke angives nogen fast grænse for, hvad der antages at udgøre lav beskatning ved anvendelsen af § 2 a. Der tages dog udgangspunkt i praksis efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Efter denne bestemmelse kan udbytter hjemtages skattefrit fra udenlandske datterselskaber, såfremt beskatningen af datterselskabet ikke i væsentlig grad afviger fra beskatningen i Danmark. Som udgangspunkt anerkendes et beskatningsniveau på omkring 30 pct. efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Hvis det er en afgørende betingelse for, at et arrangement giver økonomisk gevinst, at kapitalafkast kanaliseres gennem forskellige lande, vil dette tyde på, at afkastet af den finansielle virksomhed beskattes væsentlig lavere end efter danske regler.

7.2.2. Moderselskaber (§ 2 a, stk. 2)

For aktier i selskaber omfattet af stk. 2 (selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst), er betingelserne udover de i afsnit 7.1. ovenfor anførte,

a. at virksomheden i datterselskabet overvejende har været af finansiel karakter,

b. at det samlede afkast af datterselskabets virksomhed er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler, og

c. at eventuelle udbytter fra datterselskabet samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den danske selskabsskatteprocent.

De to første betingelser svarer til de tilsvarende betingelser i stk. 1. Den tredje betingelse er indsat for at forhindre, at § 2 a, stk. 2, finder anvendelse i de situationer, hvor udbyttet beskattes efter danske regler, eller regler, der svarer til de danske regler. Er der tale om et dansk moderselskab, er det således en forudsætning for, at reglen finder anvendelse, at udbyttet kan holdes ude af den skattepligtige indkomst i moderselskabet. Dette vil f.eks. være muligt, hvis Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har fraskrevet sig retten til at beskatte datterselskabsudbytte fra det pågældende land. Hvis Danmark lemper dobbeltbeskatning af udbytte efter exemption- eller matching credit princippet, kan der ligeledes blive tale om beskatning til en samlet skattesats, der er væsentligt lavere end 34 pct. I disse tilfælde vil beskatningen af udbyttet være afhængig af beskatningen i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, og hvis der i det pågældende land slet ikke sker beskatning af udbyttet, eller hvis udbyttet er lavt beskattet i det pågældende land - set i forhold til den danske beskatning - vil reglen kunne finde anvendelse.

Uanset at der er givet tilladelse til sambeskatning mellem et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab, skal moderselskabet medregne udbytte fra datterselskabet ved indkomstopgørelsen, medmindre udbyttet er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Efter sambeskatningsvilkår 2.2. kan udbyttet dog fradrages igen ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler. Hvis udbyttefradraget ikke kan foretages, indrømmes moderselskabet i stedet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3, i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat.

Virkningen af fradraget i medfør af sambeskatningsvilkår 2.2. er, at uanset den umiddelbare skattefrihed i kraft af udbyttefradraget, så sker der i realiteten en beskatning af udbyttet, som følger beskatningen af datterselskabets indkomst. Det afgørende for, om der foreligger mulighed for at hjemtage lavt beskattet udbytte fra et udenlandsk sambeskattet datterselskab, er dermed, om datterselskabets overskud, inklusive det beløb, der udbetales som udbytte, beskattes med en samlet skattesats, der er væsentligt lavere end 34 pct. Som ovenfor anført kan dette være tilfældet, når Danmark lemper den danske skat efter exemption- eller matching credit princippet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land.

Ved vurderingen af, om den tredje betingelse er opfyldt, er det afgørende, om der foreligger mulighed for at hjemtage lavt beskattede udbytter. Betingelsen omfatter således ikke alene faktisk deklarerede udbytter.

Adgangen til lempelse efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst kan således bevirke, at § 2 a, stk. 2, kan finde anvendelse, uagtet at denne lempelse rent faktisk ikke påberåbes.

7.3. Tilfælde, hvor aktieavancen ikke er omfattet af § 2 a.

Bestemmelsen i § 2 a åbner mulighed for, at der kan skabes formodning for, at aktieavancen ikke er omfattet af lovens bestemmelser. Hvis en aktionær således afhænder sine aktier i et selskab forholdsvis kort tid efter, at selskabet har skiftet fra produktionsvirksomhed til at drive finansiel virksomhed, at selskabet har erhvervet aktierne i et udenlandsk finansieringsselskab, eller at datterselskabet har skiftet fra produktionsvirksomhed til finansiel virksomhed, vil der være skabt en sådan formodning. Det vil også være tilfældet, hvis selskabet f.eks. fører en udbyttepolitik, der medfører, at der ikke akkumuleres overskud ud over, hvad den aktive virksomhed kræver til konsolidering.

Beskatning efter § 2 a vil heller ikke indtræde, hvis aktionæren kan redegøre for og dokumentere, hvorfor den pågældende anser investeringen for lønsom, uden at denne lønsomhed hidrører fra en særlig lempelig beskatning i forhold til beskatning efter interne danske regler.

7.4. Opgørelse af den skattepligtig fortjeneste.

Fortjeneste ved afståelse af § 2 a-aktier beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Fortjeneste opgøres efter reglerne i § 6 (gennemsnitsmetoden).

Den skattepligtige fortjeneste forhøjes med 1 pct. pr. års ejertid, dog mindst med 10 pct. Det vil sige, at fortjeneste på § 2 a-aktier, der afstås efter mindre end 11 års ejertid forhøjes med 10 pct., og for aktier med længere ejertid forhøjes fortjenesten med 1 pct. pr. år, jf. § 6, stk. 5. Ejertiden opgøres som det antal hele år, aktierne har været ejet af den pågældende aktionær. Reglen er indsat ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven.

7.5. Tab.

Tab ved afståelse af § 2 a-aktier er hverken fradragsberettiget eller modregningsberettiget.

7.6. Overgangsregler.

7.6.1. Aktier i selskaber hjemmehørende i udlandet.

Lov nr. 565 af 19. december 1985 har virkning for afståelse af aktier, der foretages den 1. januar 1986 eller senere.

De skattepligtige, der inden den 27. november 1985 har erhvervet aktier omfattet af § 2 a, og som afstår disse 3 år eller mere efter erhvervelsen, skal ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benytte kursværdien pr. 1. januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere end kursværdien pr. 1. januar 1986.

Også hovedaktionærer skal ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benytte kursværdien af aktierne pr. 1. januar 1986, hvis aktierne er erhvervet inden den 27. november 1985 og afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen. Forskellen mellem kursværdien pr. 1. januar 1986 og den faktiske anskaffelsessum beskattes efter aktieavancebeskatningslovens dagældende regler for hovedaktionærer. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 1. januar 1986, er det dog forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske anskaffelsessum, der beskattes efter de dagældende regler for beskatning af hovedaktionærer.

7.6.2. Aktier i selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet.

Reglen om, at § 2 a også skal omfatte fortjeneste på aktier i selskaber, der tidligere har været hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, men nu er hjemmehørende i Danmark, blev indført ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven. Reglen gælder for aktier, der afstås den 18. februar 1987 eller senere.

Der er fastsat visse overgangsregler for aktier, der inddrages under § 2 a-beskatning som følge af denne bestemmelse. Overgangsreglerne gælder kun for aktier, der er erhvervet før den 18. februar 1987, og kun på betingelse af, at det udstedende selskab (eller forening) har flyttet hjemsted til Danmark inden 18. februar 1987. Det er endvidere en betingelse, at aktierne afstås efter mindst 3 års ejertid.

Overgangsreglerne er følgende

Ved opgørelsen af den fortjeneste, der skal beskattes efter § 2 a, anvendes kursværdien pr. 18. februar 1987 i stedet for den faktiske anskaffelsessum for aktierne. Dette gælder dog kun, hvis kursværdien er højere end den faktiske anskaffelsessum.

Hvis beskatningen efter § 2 a sker på grundlag af kursværdien pr. 18. februar 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18. februar 1987 og anskaffelsessummen, hvis der er tale om en hovedaktionær efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningsloven. I de tilfælde, hvor afståelsessummen er mindre end kursværdien pr. 18. februar 1987, er det dog forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, der beskattes efter de dagældende regler.

7.6.3. Forhøjelse af fortjenesten.

Reglen om, at fortjenesten skal forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst med 10 pct., se afsnit 7.4. ovenfor, blev indsat ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningsloven. Reglen gælder for aktier, der afstås den 18. februar 1987 eller senere.

For at undgå, at loven har tilbagevirkende kraft, er der indsat følgende overgangsregler for aktier, der er erhvervet inden den 18. februar 1987

Fortjenesten, der skal forhøjes, udregnes på grundlag af kursværdien den 18. februar 1987, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Ved opgørelsen af den ejertid, der skal danne grundlag for forhøjelsen af den skattepligtige fortjeneste, anses aktierne for anskaffet den 18. februar 1987.

Det er kun ved beregning af forhøjelsen, at kursværdien og fremsættelsesdatoen skal anses for anskaffelsessum henholdsvis anskaffelsestidspunkt. Selve den skattepligtige fortjeneste opgøres efter de hidtidige regler.

7.6.4. Aktier i moderselskaber.

Reglen i § 2 a, stk. 2, hvorefter aktier i visse moderselskaber omfattes af beskatningen efter § 2 a, er indført ved lov nr. 421 af 25. juni 1993. Reglen har virkning for afståelser den 19. maj 1993 eller senere. Ved anvendelsen af betingelsen i nr. 3, om at eventuelle udbytter samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den danske selskabsskatteprocent, tages der alene hensyn til, om der er mulighed for at hjemtage lavt beskattede udbytter den 19. maj 1993 eller senere. Med virkning fra samme dato er bestemmelsen præciseret således, at det i bestemmelsen direkte anføres, at også aktier i selskaber, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet, er omfattet af de selskaber m.v., som reglen vedrører.

For minoritetsaktionærer , der før den 19. maj 1993 var omfattet af reglen om skattefrihed efter 3 års ejertid, og som blev omfattet af bestemmelsen i § 2 a den 19. maj 1993 grundet den udvidelse af denne bestemmelses anvendelsesområde, der gennemførtes ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, er der mulighed for at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten ved salg efter en ejertid på 3 år eller mere. Dette følger af reglen i lov nr. 421 af 25. juni 1993 § 19, stk. 3. Reglen er udførligt beskrevet i afsnit 3.3.3. ovenfor.

8. Andele i andelsforeninger (§ 2 b).

Ved lov nr. 311 af 25. maj 1987 blev § 2 b indføjet i aktieavancebeskatningsloven. Efter denne bestemmelses nugældende udformning medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for fortjenester og tab ved afståelse af andelsbeviser i andelsforeninger. Efter § 2 b, stk. 5, kan der dispenseres for beskatning af fortjenesten ved afståelse af andelsbeviser m.v.

§ 7 a indeholder en overgangsordning for de aktionærer, der i egenskab af at være hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer den 18. maj 1993 (dagen før fremsættelsen af lov nr. 421 af 25. juni 1993) skulle opgøre fortjenester eller tab ved afståelse af aktier efter gennemsnitsmetoden. Reglen gælder, uanset om aktierne ved afståelsen er ejet, eller den 19. maj 1993 var ejet, i mindre end 3 år, men reglen gælder ikke for aktier omfattet af §§ 2 a, 2 c og 3. Er aktierne omfattet af § 2 d, vil der være mulighed for nedslag efter § 7 a, såfremt bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.

Bestemmelsen går ud på, at aktionærer, der er hovedaktionærer i et selskab den 18. maj 1993, får et nedslag i den skattepligtige avance på 1 pct. pr. afsluttet år, hovedaktionæraktierne har været ejet forud for udløbet af indkomståret 1998. Der kan højst gives et nedslag på 25 pct. af avancen - svarende til en ejerperiode på 25 år.

Aktierne kan være erhvervet, før aktionæren blev omfattet af hovedaktionærreglerne . I så fald gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, d.v.s. også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev hovedaktionær.

Hvis aktierne udlægges eller overdrages med skattemæssig succession efter reglerne i §§ 10, 11 eller kildeskattelovens § 33 (se afsnit 13-14 nedenfor), anvendes værdien ved udlægget eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Dette gælder, selv om værdien ved udlægget er højere end afståelsessummen. Ved opgørelsen af besiddelsestiden medregnes dog såvel overdragerens som erhververens besiddelsestid. Denne særlige opgørelsesmåde ved succession finder ikke anvendelse, når en efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo, når boet udlægges til ægtefællen uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1, eller når ægtefællen får udsættelse med arveafgiftens indtræden efter arveafgiftslovens § 14 A. I disse tilfælde opgøres nedslaget på grundlag af afståelsessummen og på grundlag af såvel afdødes som ægtefællens besiddelsestid.

For aktier, der er erhvervet med succession i forbindelse med skattefri ombytning m.v. af aktier efter § 13 eller fusionsskatteloven , medregnes værdistigningen og ejertiden både før og efter ombytningen m.v. ved opgørelsen af nedslaget efter § 7 a. Ombytningen er ingen hindring for anvendelsen af § 7 a, uanset om ombytningen sker før eller efter den 19. maj 1993.

Der gives ikke nedslag for aktier, som er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. Dog gives der nedslag for aktieretter, som tildeles den skattepligtige, og som er knyttet til aktier, den skattepligtige har erhvervet inden den 19. maj 1993, samt for fondsaktier erhvervet ved udnyttelse af sådanne aktieretter. Fondsaktier og aktieretter, der således berettiger til nedslag, anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien ved beregningen af ejertiden. Der gives derimod ikke nedslag for tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige den 19. maj 1993 eller herefter og aktier erhvervet ved udnyttelse af sådanne tegningsretter.

Er aktierne ikke erhvervet samtidigt, fordeles den nedslagsberettigede avance forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende, idet de først erhvervede aktier anses for først afstået.

3.3.2. Indgangsværdier for hovedaktionærer.

§§ 10 og 13 c indeholder regler for beskatning og succession ved dødsfald. Som hovedregel gælder kildeskattelovens almindelige regler om beskatning ved dødsfald også for aktier. Der gælder dog særlige regler for børsnoterede aktier, der er omfattet af § 2 eller § 4 og for udlæg til ægtefælle, arvinger eller legatarer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne om udlæg til udlændinge gælder alle slags aktier, både børsnoterede og unoterede. Reglerne i § 13 c beskrives i afsnit 17.3. nedenfor.

§ 10 har i den nuværende udformning virkning for udlæg foretaget den 18. november 1993 eller senere, jf. § 16, stk. 7, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

13.1. Udlæg af børsnoterede aktier.

Beskatningen efter § 10, stk. 1, afhænger af, om det enkelte udlæg til den enkelte ægtefælle, arving eller legatar overstiger 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). Et enkelt udlæg betyder i denne relation et særskilt udlæg, og ikke et samlet udlæg. A'conto udlæg betragtes således i denne forbindelse som et enkelt udlæg. Beløbsgrænsen gælder uanset det enkelte aktiebrevs størrelse.

Den del af udlægget, der ligger under 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), beskattes altid hos boet. Overstiger værdien af boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), er udlægget dog skattefrit, hvis der er tale om aktier, som på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere, medmindre beholdningens kursværdi indenfor de seneste 3 år har oversteget 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). Ved opgørelsen af værdien af den samlede beholdning medregnes den afdødes ægtefælles beholdning.

Såfremt udlægget overstiger grundbeløbet, og boet ikke kræver sig beskattet, selv om betingelserne herfor er opfyldt, indtræder ægtefællen, arvingen eller legataren i boets skattemæssige stilling, såfremt skattelovgivningens øvrige betingelser herfor er opfyldt (herunder § 13 c). Sammenhængen med de almindelige regler for beskatning i forbindelse med dødsfald omtales i afsnit 13.2. nedenfor.

Aktier i samme selskab, der udlægges til samme arving m.v., anses i skattemæssig henseende for eet aktiv . Dette gælder også for en eventuel del af udlægget, som ligger ud over den andel i boet, der tilkommer arvingen m.v. Dette betyder for børsnoterede aktiers vedkommende, at boet har valget mellem at lade arvingen succedere i hele den del af udlægget til samme arving m.v., der overstiger 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), eller at lade sig beskatte af hele denne del af udlægget. Børsnoterede aktier anses for eet aktiv, uanset at udlægget eventuelt indeholder såvel aktier med en ejertid på mindre end 3 år som aktier med en ejertid på 3 år eller mere.

Hvis arvingen m.v. således succederer, sammensættes den pågældendes anskaffelsessum af de 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), der beskattes i boet, og af afdødes anskaffelsessum vedrørende resten. Hvis udlægsmodtagerens beholdning af børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været mindre end 83.300 kr (reguleret efter personskattelovens § 20), er denne i overensstemmelse med de almindelige regler om skattepligt på grund af beholdningens størrelse skattefri.

Indgår der ved udlægget aktier, der er anskaffet på forskellige tidspunkter, finder first in - first out princippet anvendelse, således at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der beskattes hos boet som salg.

Anskaffelsestidspunktet for de aktier, arvingen m.v. modtager, og som ved udlægget beskattes i boet, er udlægstidspunktet. Anskaffelsestidspunktet for de aktier, der udlægges til arvingen m.v. med succession, er identisk med afdødes anskaffelsestidspunkt. Som følge af, at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der beskattes hos boet, jf. ovenfor, vil det være de aktier, der hos afdøde har de ældste anskaffelsestidspunkter, der fortrinsvis indgår i den del af udlægget for hvilken, arvingen m.v. skal anvende udlægstidspunktet som anskaffelsestidspunkt.

13.2. De almindelige regler.

I visse tilfælde er der ikke adgang for udlægsmodtageren til at indtræde i boets skattemæssige stilling.

Der kan eksempelvis ikke ske udlæg med succession,

- hvis der ved udlæg af aktier konstateres tab,

- i et skattefrit bo,

- hvis længstlevende ægtefælle udskifter enkelte arvinger, hvorefter resten af boet udleveres til hensidden i uskiftet bo,

- hvor aktier i et privatskiftet bo ved 15 måneders fristens udløb stadig befinder sig i boet, samt

- når aktier udlægges til en udlænding (§ 13 c).

I tilfælde, hvor succession således er udelukket efter de almindelige regler, kan der heller ikke ske succession efter § 10, stk. 1.

§ 10, stk. 1, handler alene om udlæg i de tilfælde, hvor der i skattemæssig henseende opstår et dødsbo. Det gør der ikke, når

- boet umiddelbart efter dødsfaldet udleveres ægtefællen til hensidden i uskiftet bo,

- ægtefællen får udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden efter arveafgiftslovens § 14 A, eller

- boet udlægges ægtefællen uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1.

I disse tilfælde gælder successionsreglerne i kildeskattelovens § 29. Den skattemæssige behandling af fortjenester og tab ved den længstlevende ægtefælles afståelse af aktier svarer ganske til den skattemæssige behandling, førstafdødes fortjeneste eller tab ville have fået, uanset aktiernes art.

13.3. Reglerne for beskatningen i boet.

Udlægges aktier ikke med succession, beskattes udlægget hos boet. Det afgøres efter de almindelige regler om beskatning af aktieavancer, om udlægget er skattepligtigt, og hvilken indkomstart, udlægget i givet fald skal henregnes til.

I det omfang avancen ved udlægget efter de almindelige regler henregnes til den skattepligtige almindelige indkomst (aktier omfattet af §§ 2-3), beskattes avancen med 50 pct., jf. personskattelovens § 15.

Indgår avancen efter de almindelige regler i aktieindkomsten , gælder følgende regler: Aktieindkomst, der ikke overstiger et beløb på 26.400 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), indgår ikke i boets skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. for indkomstårene 1993-95 og med 25 pct. i senere indkomstår. Skattefri dødsboer er også fritaget for denne skat, men indeholdt udbytteskat tilbagebetales dog ikke disse boer, (personskattelovens § 15, stk. 2 og 6). Overstiger aktieindkomsten grundbeløbet på 26.400 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), eller er aktieindkomsten negativ, medregnes aktieindkomsten til boets skattepligtige indkomst. Beskatningsordningen for dødsboer er dog udformet på en sådan måde, at kun 75 pct. af aktieindkomst over 26.400 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og kun 50 pct. af negativ aktieindkomst under 26.400 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) og 75 pct. af negativ aktieindkomst herudover kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 15, stk. 3-5.

Bofradraget efter personskattelovens § 15, stk. 7, kan ikke fradrages i aktieindkomsten, men derimod i den skattepligtige indkomst.

Skattefri dødsboer beskattes ikke af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også, når aktieindkomsten skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Indeholdt udbytteskat udbetales dog ikke til boet.

13.4. Regler gældende for udlæg foretaget mellem den 19. maj 1993 og den 18. november 1993.

De nugældende regler i § 10 er affattet ved lov nr. 1117 af 22. december 1993. Disse regler har virkning for udlæg foretaget den 18. november 1993 eller senere. Ved udlæg den 19. maj 1993 eller senere, men inden den 18. november 1993, gælder følgende

Fortjeneste eller tab ved udlæg af aktier omfattet af § 2 beskattes ikke i boet, og udlægsmodtageren anvender ved en senere afståelse udlægsværdien som anskaffelsessum og udlægstidspunktet som anskaffelsestidspunkt. Hvis der er tale om aktier, som af afdøde er erhvervet i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, og boet ikke vælger at lade sig beskatte ved udlæg af sådanne aktier, uanset at betingelserne herfor er opfyldt, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling.

Ved udlæg af aktier omfattet af § 4 succederer udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor boet har valgt ikke at lade sig beskatte, selvom boet havde mulighed herfor. Udlægsmodtageren indtræder ved denne succession i boets/afdødes anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. Udlægsmodtageren succederer endvidere i en eventuel skattepligt ved afståelse af aktier. Denne succession varer i fem år. Herefter vil udlægsmodtageren alene være skattepligtig, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

De øvrige regler beskrevet i afsnit 13.1.-3. ovenfor finder også anvendelse ved udlæg i perioden mellem den 19. maj 1993 og den 18. november 1993.

14. Succession ved familieoverdragelse (§ 11).

Efter § 11 gælder en regel om succession ved overdragelse i levende live.

Det er en forudsætning for anvendelsen af denne regel, at overdrageren er hovedaktionær, jf. personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, på tidspunktet for overdragelsen, og at overdragelsen sker til overdragerens børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Endvidere skal erhververen være skattepligtig til Danmark på grund af sit hjemsted, og erhververen må ikke i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (§ 11, stk. 1 og 3).

Muligheden for overdragelse med succession afhænger yderligere af hvilke papirer, der er tale om.

Er der tale om aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4 , (andele i andelsforeninger) eller § 3 (næringsaktier), er der mulighed for succession, uanset overdragelsens omfang.

Er aktierne omfattet af § 2 a eller § 2 c , er succession udelukket.

Er der tale om unoterede aktier omfattet af § 2 eller § 4 eller investeringsbeviser omfattet af § 2 d , er succession mulig, såfremt de overdragne aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet. I denne forbindelse skal det anføres, at overdragelse til flere personer i sameje betragtes sammenhængende som en enkelt overdragelse. Den samlede stemmeværdi i selskabet opgøres, uden at selskabets beholdning af egne aktier medregnes.

Er der tale om børsnoterede aktier omfattet af § 2 eller § 4 , kan der ikke ske succession, for så vidt angår de første 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) af overdragelsen. Af denne del af overdragelsen sker der således beskatning hos overdrageren. Er de overdragne aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har den ældste anskaffelsessum for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der ikke overstiger 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). Der kan ske succession, for så vidt angår den resterende del af overdragelsen. Det er dog en betingelse, at den samlede overdragelse som et minimum omfatter 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet.

Konvertible obligationer kan, såfremt de ved afståelse skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven (se afsnit 11 ovenfor), overdrages med succession, når de ovenfor anførte betingelser er opfyldt. Det skal dog bemærkes, at der ikke er stemmeværdier knyttet til konvertible obligationer, og grundet reglen om, at de overdragne aktier skal udgøre mindst 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet, forudsætter succession derfor, at der tillige overdrages aktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Kravet om overdragelse af mindst 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet gælder dog ikke, hvis der er tale om overdragelse af aktier eller konvertible obligationer omfattet af § 2 b, stk. 2-4 eller § 3. Succession forudsætter derfor ikke i disse tilfælde, at der tillige overdrages en vis portion aktier.

Den sidste forudsætning er, at der ikke ved overdragelsen konstateres et tab (§ 11, stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C).

Når der efter det foranstående succederes, indtræder erhververen i overdragerens stilling, for så vidt angår anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer, (se dog afsnit 3.3.1. ovenfor vedrørende nedslag i fortjenesten på aktier ejet af hovedaktionærer), og overdrageren beskattes ikke. Udgøres overdragelsen af børsnoterede aktier, som ikke er omfattet af §§ 2 a-3, ophører successionen dog, hvis erhververens samlede beholdning af børsnoterede aktier efterfølgende i de seneste 3 år har været mindre end 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). I et sådant tilfælde vil erhververen ved salg kunne opnå skattefrihed.

Reglerne for succession ved familieoverdragelse af børsnoterede aktier omfattet af §§ 2 eller 4 er ændret med virkning for familieoverdragelser foretaget den 18. november 1993 eller senere. Ved familieoverdragelser foretaget efter den 18. maj 1993, men inden den 18. november 1993, er der mulighed for succession - også for den del af overdragelsen, der ikke overstiger 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). Til gengæld ophører successionen ikke, hvis modtagerens beholdning efterfølgende i en periode på mindst 3 år har ligget under 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20).

15. Reglerne i fusionsskatteloven.

15.1. Fusion af danske selskaber (fusionsskattelovens kapitel 1).

Ved en fusion mellem to eller flere selskaber kan de pågældende selskaber vælge at anvende fusionsskattelovens regler, hvorved fusionen bliver skattefri.

Fusionsskatteloven indeholder bl.a. regler om, hvorledes der skal forholdes med de aktier i det modtagende selskab, som en aktionær modtager som vederlag for aktierne i det indskydende selskab ved en fusion, der er omfattet af loven.

De modtagne aktier behandles i skattemæssig henseende som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier, jf. fusionsskattelovens § 11. Hvorvidt og i hvilket omfang, der skal ske beskatning ved afhændelse af aktier i det modtagende selskab, vil således afhænge af anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab. Der er således tale om succession.

Såfremt de ombyttede aktier anses for omfattet af §§ 2 a-2 c eller 3, anses de modtagne aktier ligeledes for omfattet af disse bestemmelser. Sker der i forbindelse med fusionen ombytning af unoterede aktier med børsnoterede aktier, anses aktierne for overgået til en status som børsnoterede. Ombytningen sidestilles således med en børsintroduktion af de ombyttede aktier. Ligeledes vil aktier kunne anses for overgået til status som unoterede, hvis børsnoterede aktier ombyttes med unoterede aktier. Der henvises til afsnit 3.2.4.-5., for så vidt angår betydningen af overgang fra unoteret til børsnoteret og omvendt.

Er de ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er en del af de ombyttede aktier omfattet af § 3, mens andre ikke er omfattet heraf, foretages der en opdeling af de modtagne aktier, således at en andel af de modtagne aktier svarende til andelen af de ombyttede aktier anses for anskaffet på de respektive tidspunkter, og således at en andel af de modtagne aktier, svarende til andelen af de ombyttede aktier, anses for omfattet af § 3. Andelene beregnes på grundlag af de ombyttede aktiers kursværdi på fusionsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages den ovennævnte beregning for hver art af de modtagne aktier.

Eksempel: En aktionær besidder på fusionsdatoen en portion aktier i samme selskab. Kursværdien af den samlede portion udgør i alt 1 mill. kr. Denne portion udgøres af næringsaktier med en kursværdi på 750.000 kr. og almindelige aktier med en kursværdi på 250.000 kr. Ved aktieombytningen i forbindelse med fusionen modtager aktionæren aktier tilhørende to forskellige aktieklasser. Aktionæren modtager således A-aktier med en nominel værdi på 100.000 kr. og B-aktier med en nominel værdi på 400.000 kr. Fordelingen indenfor hver enkelt aktieklasse af aktier, der er almindelige aktier henholdsvis næringsaktier, foretages ved at fordele den samlede nominelle værdi af aktier i den pågældende aktieklasse efter forholdet mellem kursværdien af de ombyttede aktier, der er almindelige aktier henholdsvis næringsaktier, og den samlede kursværdi.

Den nominelle værdi af de A-aktier, der anses for næringsaktier, er således

100.000 kr. x 750.000 kr. ------------------------ = 75.000 kr. 1.000.000 kr. Tilsvarende opgøres værdien af de A-aktier, der anses for almindelige aktier således: 100.000 kr. x 250.000 kr. ------------------------- = 25.000 kr. 1.000.000 kr.

Ved opgørelsen af de nominelle værdier af de B-aktier, der anses for næringsaktier henholdsvis almindelige aktier, ganges 400.000 kr. med de ovenfor anførte brøker. Den nominelle værdi af de B-aktier, der anses for næringsaktier, er således 300.000 kr., og den nominelle værdi af de B-aktier, der anses for almindelige aktier, er 100.000 kr.

Vederlægges aktierne i det indskydende selskab ikke med aktier i det modtagende selskab , sker der beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Afståelsessummen sættes til et beløb lig kursværdien på fusionsdatoen (fusionsskattelovens § 9). Hvis aktionæren har flere aktier i det indskydende selskab end de aktier, der anses for indløst, og er aktierne anskaffet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede for de først indløste. Hvis samtidigt erhvervede aktier er forbundet med forskellige rettigheder, eller hvis en del af en portion samtidigt erhvervede aktier er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej, anses disse aktier for indløst efter forholdet mellem aktiernes kursværdi på fusionsdatoen.

Efter fusionsskattelovens § 1 finder bestemmelserne i §§ 9 og 11 anvendelse ved fusion af selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, (aktieselskaber og andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til den indskudte kapital). Bestemmelserne finder imidlertid efter fusionsskatteloven tilsvarende anvendelse i en række andre fusionstilfælde.

15.2. Fusion af kooperative virksomheder m.v. (fusionsskattelovens kapitel 2).

Reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 finder efter samme lovs § 12 tilsvarende anvendelse ved fusion af andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, (fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 1), ved fusion af brugsforeninger og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, (fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 2) og når en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fusionerer med en brugsforening eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a eller 4, (fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3). Endvidere finder reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 tilsvarende anvendelse ved fusion af brugsforeninger eller foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a eller 4 og helejede datterselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, (fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 4).

Reglerne i fusionsskattelovens § 12, er ændret ved lov nr. 374 af 18. maj 1994. Ved disse ændringer er der dog ikke ændret på aktionærbeskatningen ved fusioner omfattet af fusionsskattelovens § 12.

Der henvises til afsnit 4.1. ovenfor, for så vidt angår reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 e om beskatning af aktieoverdragelser ved fusion mellem andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og helejede datterselskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 og 4.

Efter fusionsskattelovens § 14 finder samme lovs §§ 9 og 11 tillige anvendelse ved fusion af sparekasser og andelskasser m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, og ved fusion af gensidige forsikringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6. Ligningsrådet kan tillade, at fusionsskattelovens regler finder anvendelse ved fusion af investeringsforeninger (fusionsskattelovens § 14, stk. 2).

Endvidere finder reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 efter samme lovs § 14 c tilsvarende anvendelse ved fusion af fonde, som er omfattet af fondsbeskatningsloven, ved fusion af en sådan fond og et helejet datteraktieselskab og ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Endelig finder fusionsskattelovens §§ 9 og 11 anvendelse ved omdannelse til aktieselskaber af andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. fusionsskattelovens § 14 e, og ved omdannelse til aktieselskab af selskaber, brugsforeninger og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3a og 4, jf. fusionsskattelovens § 14 f. Ved omdannelse efter § 14 e, vil de modtagne aktier dog ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Reglerne i §§ 14 e og 14 f er indført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, og ved §§ 22 og 23 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 er der fastsat regler svarende til fusionsskattelovens §§ 14 e og 14 f, som er gældende i perioden mellem den 27. oktober 1993 og virkningstidspunktet for fusionsskattelovens §§ 14 e og 14 f. Reglerne i fusionsskattelovens §§ 14 e og 14 f eller de tilsvarende regler i §§ 22 og 23 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 har dermed virkning for fusioner foretaget den 27. oktober 1993 eller senere.

15.3. Fusion med udenlandske selskaber (fusionsskattelovens kapitel 3).

Efter fusionsskattelovens § 15 kan reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 finde tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde

a) Når et udenlandsk aktie- eller anpartsselskab eller et udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« efter EF's fusionsdirektiv (90/434/EØF), ophører ved fusion med et dansk selskab (stk. 2).

b) Når et udenlandsk selskab ophører ved fusion med et andet udenlandsk selskab, og såvel det modtagende som det indskydende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« efter EF's fusionsdirektiv (stk. 3).

c) Når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab, og såvel det indskydende som det ophørende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« efter EF's fusionsdirektiv (stk. 4).

Adgangen til gennemførelse af skattefri fusion, når der er tale om en fusion omfattet af de ovenfor under a)-c) beskrevne tilfælde, er betinget af, at der gives tilladelse fra Ligningsrådet. Dette følger af fusionsskattelovens § 15, stk. 1.

Efter fusionsskattelovens § 15, stk. 5, finder samme lovs §§ 9 og 11 tilsvarende anvendelse ved (en i øvrigt skattepligtig) fusion mellem et dansk selskab og et udenlandsk selskab i tilfælde, som ikke henhører under c) ovenfor. D.v.s. når der er tale om, at selskaberne eller et af disse ikke er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Anvendelsen af § 15, stk. 5, kræver ikke tilladelse fra Ligningsrådet.

Endvidere kan der efter fusionsskattelovens § 15, stk. 6, gives tilladelse til, at §§ 9 og 11 i samme lov finder tilsvarende anvendelse ved fusion af udenlandske selskaber eller foreninger, når der er tale om en fusion, som ikke kan henføres under b) ovenfor. Bemyndigelsen til at give denne tilladelse er givet til de kommunale skattemyndigheder efter § 3, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994.

15.4. Spaltning (fusionsskattelovens kapitel 4).

Efter fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b kan lovens regler om succession ved fusion finde tilsvarende anvendelse ved spaltning, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« efter EF's fusionsdirektiv. Adgangen til gennemførelse af skattefri spaltning er betinget af, at der gives tilladelse fra Ligningsrådet.

Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

Ophører et dansk eller et udenlandsk selskab ved en spaltning, der beskattes efter reglerne i § 15 b, stk. 1 eller 2, beskattes selskabsdeltagerne efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-5. pkt.

Efter denne bestemmelse gælder, at i det omfang aktier i det indskydende selskab vederlægges med kontant udligningssum fra et eller flere af de modtagne selskaber, anses de for afhændet til tredjemand. Afståelsessummen sættes til et beløb lig kursværdien på spaltningsdatoen. Bestemmelsen svarer til fusionsskattelovens § 9, og de øvrige regler i § 9 finder tilsvarende anvendelse (se herom i afsnit 15.1. ovenfor).

Aktier, som efter det foregående ikke anses for afhændet, anses for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Er der flere kategorier af aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses en forholdsmæssig del af hver kategori af aktier for ombyttet med aktier i hver enkelt af de modtagende selskaber.

Successionsreglerne i fusionsskattelovens § 11 (se afsnit 15.1. ovenfor) finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Efter § 15 b, stk. 5 kan der gives tilladelse til at bestemmelserne i § 15 b, stk. 4, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk selskab ophører ved spaltning, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Kompetencen til at give denne tilladelse tilkommer de kommunale skattemyndigheder, jf. bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994, § 3, stk. 1, nr. 8.

15.5. Tilførsel af aktiver (fusionsskattelovens kapitel 5).

Fusionsskattelovens kapitel 5 indeholder regler om beskatning i forbindelse med tilførsel af aktiver fra et selskab til et andet. Der er efter fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, tale om tilførsel af aktiver, når et selskab uden at være opløst tilfører sin samlede virksomhed eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab, og det indskydende selskab til gengæld for denne tilførsel får tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskab. Det er således en betingelse, at der sker overdragelse af en bestående virksomhed.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i fusionsskattelovens kapitel 5, at såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« efter EF's fusionsdirektiv. Endvidere kræver anvendelsen af de særlige regler for tilførsel af aktiver i fusionsskatteloven, at Ligningsrådets tilladelse er opnået (fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1).

Når fusionsskattelovens regler om beskatning ved tilførsel af aktiver finder anvendelse, anses de aktier eller anparter, det indskydende selskab modtager i det modtagende selskab, for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdagen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver opgøres efter de regler, der er fastsat herom i virksomhedsomdannelsesloven. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 12, ovenfor. Dette følger af fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. De særlige regler i virksomhedsomdannelsesloven for anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktier i et skuffeselskab, hvortil en virksomhed overdrages, finder dog ikke anvendelse ved tilførsel af aktiver, som omhandlet i fusionsskatteloven.

16. Uegentlig fusion.

16.1. Ombytning af aktier, jf. EF's fusionsdirektiv.

Ved § 13, stk. 1 og 2, i aktieavancebeskatningsloven er reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 udstrakt til også at finde anvendelse, ved ombytning af aktier, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i EF's fusionsdirektiv (90/434/EØF). Der henvises til omtalen af §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven i afsnit 15.1. ovenfor.

Ved anvendelsen af §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven anvendes i stedet for kursen/kursværdien på fusionsdatoen kursen/kursværdien på ombytningsdatoen.

Reglen gælder kun i det omfang, ombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første dag, hvor ombytning kan ske.

»Ombytning af aktier« er defineret i § 13, stk. 2. Definitionen svarer til definitionen i fusionsdirektivet. Der er således tale om ombytning af aktier, når der foreligger en transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital, og det første selskab ved denne transaktion opnår flertallet af stemmerne i det andet selskab. Yderligere er det en forudsætning, at de aktier eller anparter, der tilhører aktionærerne i det erhvervede selskab, vederlægges med aktier eller anparter i det erhvervende selskab og eventuelt en udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi af de aktier, der udgør vederlaget, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af disse aktier eller anparter. Enkelte aktionærer kan således ikke vederlægges kontant.

Aktieombytning efter § 13, stk. 1 og 2, kan ske, når lovens regler er opfyldt, og der kræves således ikke Ligningsrådets tilladelse.

16.2. Succession efter tilladelse fra Ligningsrådet.

Sideløbende med reglerne i § 13, stk. 1 og 2, gælder der efter stk. 3 en bestemmelse, hvorefter Ligningsrådet kan give tilladelse til, at der ikke sker beskatning efter § 2 eller § 4 i visse tilfælde.

Reglerne i stk. 3 kan anvendes i tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge selskaber ikke er omfatte af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Reglerne kan endvidere anvendes af selskabsdeltagere i selskaber, der er omfattet af dette begreb, som supplement til reglerne i stk. 1-2. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende selskab erhverver den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab. Det er dog en forudsætning herfor, at betingelserne for dispensation fra kravet om, at det erhvervende selskab ikke må have erhvervet aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori resten af aktierne erhverves og i de forudgående 4 indkomstår, er opfyldt, og at kravet om, at selskabsdeltagerne i det erhvervede selskab alene modtager aktier i det erhvervende selskab samt eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers handelsværdi, er opfyldt.

Efter § 13, stk. 3, kan tilladelse til succession gives, når et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller når et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i et andet selskab. Aktionærerne skal vederlægges med aktier i det erhvervende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers handelsværdi. Enkelte aktionærer kan vederlægges kontant. Tilladelse gives, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, og det erhvervende selskab enten ikke ejer aktier i det erhvervede selskab, eller hvis det erhvervende selskab nok ejer aktier i det erhvervede selskab, men ikke har opkøbt aktier i det erhvervede selskab i det pågældende indkomstår eller i de forudgående 4 indkomstår.

Tilladelse kan dog under særlige omstændigheder gives, selvom det erhvervende selskab har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvor selskabet erhverver resten af aktiekapitalen eller i de 4 forudgående indkomstår. Denne regel skal ses i lyset af reglen om, at højst 10 pct. af aktierne kan vederlægges kontant, hvis tilladelse til succession ønskes, og at dette krav kan omgås, hvis opkøb i tilknytning til ombytning accepteres. De særlige omstændigheder, som kan begrunde, at tilladelse gives, kan være, at opkøb er sket med hjemmel i § 13, stk. 1-2, eller at det kan godtgøres, at opkøbene er sket af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på at kontantvederlægge bestemte aktionærer.

Ved afståelse af modtagne aktier, sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter denne bestemmelse. De modtagne aktier anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Når tilladelse til succession gives til aktier, som ellers ville blive beskattet efter § 2, vil der ligeledes ske beskatning efter § 2 ved afståelse af de modtagne aktier, såfremt disse afstås inden 3 år efter erhvervelsen af de ombyttede aktier. Herefter beskattes aktierne efter § 4, i det omfang de ombyttede aktier ville blive beskattet efter denne bestemmelse.

17. Aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v.

Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. indførtes §§ 13 a-c i aktieavancebeskatningsloven. Som følge af ændringerne af de øvrige regler for beskatning ved afståelse af aktier ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 er anvendelsesområdet for reglerne i § 13 a-c ændret, idet §§ 13 a-c's anvendelsesområde til dels er bestemt via henvisninger til de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven, og idet disse regler er ændrede.

Hensigten med § 13 a er at modvirke skatteflugt. Der skal ved skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning ske beskatning af den urealiserede fortjeneste, der er optjent på visse aktier indtil tidspunktet for fraflytningen. Det samme gælder ved flytning af skattemæssigt hjemsted til andet land i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Formålet er at beskatte fortjeneste, der er optjent her i landet. Derfor forudsætter skattepligten tilknytning her til landet af en vis varighed.

17.1. § 13 a om beskatning ved fraflytning.

17.1.1. Kredsen af skattepligtige.

Efter § 13 a omfatter skattepligten i forbindelse med fraflytning den samme kreds af personer, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens øvrige bestemmelser. En tilknytning her til landet af en vis varighed er dog en betingelse for beskatning efter § 13 a, se herom i afsnit 17.1.1.3. nedenfor. Danske selskaber, fonde og foreninger m.v. omfattes ikke af reglerne i § 13 a, se herom 17.1.1.2. nedenfor.

17.1.1.1. Personer.

Skattepligten omfatter aktionærer, der har fortjeneste på aktier m.v., hvor fortjeneste ville være skattepligtig efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven ved salg på tidspunktet for fraflytningen eller flytningen af det skattemæssige hjemsted . Det drejer sig om aktier i visse udenlandske investeringsselskaber, (jf. § 2 a), andelsbeviser, (jf. § 2 b), aktier erhvervet for lånte midler, (jf. § 2 c), investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, (jf. § 2 d), næringsaktier, (jf. § 3) og aktier, som afstås efter en ejertid på 3 år eller mere, (jf. § 4), og som sælges fra en samlet beholdning af børsnoterede aktier, som ved en opgørelse indenfor de seneste 3 år har haft en kursværdi, som har oversteget 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). For så vidt angår almindelige aktier, som afstås inden 3 års ejertid , omfatter skattepligten dog kun hovedaktionærer, jf. personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, og aktier erhvervet ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Avancer, som beskattes efter § 13 a, beskattes på samme måde som avancerne ville blive beskattet, hvis de blev afstået på tidspunktet for fraflytningen.

Skattepligt efter § 13 a indtræder, når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning .

Skattepligt vil dog ikke indtræde i de tilfælde, hvor personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet , jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed, jf. nedenfor. Denne undtagelse kan alene anvendes, når der er tale om næringsaktier.

En person kan endvidere blive omfattet af skattepligten efter § 13 a ved flytning af skattemæssigt hjemsted . En sådan situation kan foreligge, hvis en aktionær bevarer fuld skattepligt til Danmark efter fraflytning og desuden ved tilflytning bliver fuldt skattepligtig til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (aktionæren har dobbelt-domicil). Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, og aktionæren efter regler-ne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten bliver hjemmehørende i tilflytningsstaten, vil den pågældende være omfattet af reglerne om aktieavancebeskatning ved flytning af skattemæssigt hjemsted.

Skattepligt vil dog heller ikke i dette tilfælde indtræde i de tilfælde, hvor personen er skattepligt til Danmark af indkomst fra erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed.

En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og som ejer aktier som en del af denne erhvervsvirksomhed, vil fortsat blive beskattet af aktieavancer efter aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser.

Skattepligt efter § 13 a for sådanne aktier indtræder, hvis aktionæren ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted i Danmark . Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattepligt efter § 13 a indtræder ligeledes for aktier, der udgår af det faste driftssted , f.eks. fordi aktierne overføres til udlandet.

17.1.1.2. Selskaber.

Fuldt skattepligtige danske selskaber, fonde og foreninger m.v. er ikke omfattet af § 13 a.

Ved flytning af selskabers virksomhed fra Danmark - bortset fra flytning til Grønland - skal selskaber afmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og likvideres. Selskaberne vil herefter blive undergivet en afsluttende ansættelse, jf. selskabsskattelovens § 5, og der sker aktieavancebeskatning efter de almindelige regler. Tilsvarende gælder, at der skal ske en afsluttende ansættelse for skattepligtige fonde og foreninger, der opløses eller overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør af selskabsskattelovens § 3, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, og selskabsskattelovens § 5. Ved flytning til Grønland sker der ikke likvidation, men afsluttende ansættelse i henhold til selskabsskattelovens § 5.

For udenlandske selskaber eller foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet , jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, skal der ske en afsluttende ansættelse ved opløsning eller ophør af skattepligtig virksomhed her i landet, jf. selskabsskattelovens § 7.

Ejer selskabet aktier som en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, og udgår aktierne af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed, finder selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse for disse aktier, jf. § 13 a, stk. 2.

17.1.1.3. Varigheden af skattepligten her til landet.

Det er en forudsætning for at blive omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning, at den pågældende aktionær har haft en længerevarende tilknytning til Danmark.

Kun aktionærer, der efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, har været skattepligtige til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen, er således omfattet af beskatningen, jf. § 13 a, stk. 4.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en anden periode været begrænset skattepligtig af en aktiebesiddelse som led i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig til Danmark i mindst 5 år.

Har en aktionær erhvervet aktier fra sin ægtefælle, og opfylder denne betingelsen om længerevarende tilknytning her til landet, sker der beskatning efter § 13 a uanset varigheden af fraflytterens skattepligt, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt.

Det er en betingelse for beskatning af udenlandske selskaber m.v., der har ejet aktier som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. afsnit 17.1.1.2. ovenfor, at skattepligten har varet mindst 5 år inden for de seneste 10 år.

Såfremt aktierne er erhvervet ved udlæg med succession fra et dødsbo, der er skattepligtigt i Danmark, beskattes udlægsmodtageren ved fraflytning. Det er uden betydning, hvor længe udlægsmodtageren har været skattepligtig til Danmark, jf. § 13 a, stk. 4, 4. pkt.

Om udlæg fra dødsbo til udlægsmodtager, der ikke er skattepligtig her til landet, se afsnit 17.3. nedenfor.

17.1.2. Værdipapirer omfattet af bestemmelserne.

17.1.2.1. Aktier ejet ved fraflytningen.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på samme arter af værdipapirer, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser. Reglerne omfatter således aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, (§ 1, stk. 1), uanset om der er udstedt egentlige aktiebeviser m.v. Endvidere gælder reglerne for omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende foreninger eller af udloddende foreninger. Reglerne finder anvendelse, uanset om der er tale om udenlandske eller danske værdipapirer.

17.1.2.2. Aktier erhvervet efter fraflytningen.

Tildeles der efter fraflytningen den skattepligtige aktieretter eller tegningsretter , behandles disse retter samt aktier, der erhverves ved udnyttelse af retterne , efter § 13 a, stk. 11, som om de var erhvervet samtidig med de aktier, som retterne knytter sig til (moderaktierne). Det bemærkes i denne forbindelse, at der ved tegningsretter forstås ret til at tegne aktier til en på forhånd fastsat favørkurs.

For så vidt angår konvertible obligationer og aktier erhvervet ved konvertering af disse gælder tilsvarende, at de anses for erhvervet samtidig med moderaktierne, hvis obligationerne er erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.

Reglen gælder for alle de aktier, der er omfattet af § 13 a.

Reglen har kun betydning ved omberegning af skatten på grundlag af faktisk afståelse efter § 13 a, stk. 6, se afsnit 17.1.4. nedenfor. Vælger aktionæren derimod at fastholde den skat, der er pålignet ved fraflytningen, påvirker tildeling af aktie- eller tegningsretter ikke opgørelsen af fortjeneste eller tab.

Aktier m.v., der efter fraflytningen anskaffes til markedspris , det vil sige uden udnyttelse af aktie- eller tegningsretter, omfattes ikke af reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning. Det vil sige, at disse aktier ikke inddrages under fraflytningsbeskatningen ved omberegning af avancen efter § 13 a, stk. 6, ligesom de ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden.

17.1.3. Opgørelsen af fortjeneste og tab.

Ved skattepligtsophør eller flytning af skattemæssigt hjemsted foretages opgørelse af avance/tab, som om der var sket en afståelse på dette tidspunkt, jf. § 13 a, stk. 3. For aktier, der ejes som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, sker opgørelse, som om aktierne er afstået på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører, eller aktierne udgår af virksomheden.

Beskatningen finder således sted ved fraflytningen m.v., og værdistigning på aktierne efter fraflytningen beskattes ikke. Efter § 13 a, stk. 6, kan aktionæren vælge at få den skat, der er pålignet ved fraflytningen, omberegnet under hensyn til den faktiske ejertid og faktiske afståelsessum, se herom i afsnit 17.1.4. nedenfor.

I det følgende benyttes udtrykkene »urealiseret fortjeneste« og »urealiseret tab« om henholdsvis fortjeneste og tab på aktier, der bliver skattepligtige i forbindelse med fraflytningen m.v.

Ved opgørelsen af den skattepligtige urealiserede fortjeneste benyttes som afståelsessum værdien af aktierne på tidspunktet for skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen. Vedrørende værdiansættelse, se afsnit 3.3.3. ovenfor.

I øvrigt anvendes lovens almindelige regler for opgørelse og beskatning af fortjeneste eller tab som udgangspunkt anvendelse. Tidligere års realiserede tab, der efter de almindelige regler er modregningsberettigede, kan fradrages ved opgørelsen af den urealiserede fortjeneste.

17.1.3.1. Særligt om tabsfradrag.

Ved opgørelsen af urealiseret fortjeneste og tab gælder lovens almindelige regler om tabsfradrag m.v. ligeledes.

Der er imidlertid en særlig begrænsning i adgangen til at fradrage urealiseret tab opgjort i forbindelse med fraflytning.

Efter de almindelige regler kan tab ved afståelse af aktier med mindre end 3 års ejertid kun fratrækkes i fortjeneste på andre aktier med mindre end 3 års ejertid.

Tab på børsnoterede aktier ved afståelse efter en ejertid på mindst 3 år, kan kun fradrages i tilsvarende gevinster.

Tab ved afståelse af unoterede aktier med mindst 3 års ejertid fratrækkes i anden aktieindkomst, og hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat (skatter, som opkræves efter reglerne i kildeskatteloven).

For næringsaktier gælder, at tab fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst.

Disse regler suppleres af § 13 a, stk. 3, 2. pkt. Efter denne bestemmelse kan et urealiseret tab kun fragå i urealiseret fortjeneste på andre aktier, der bliver skattepligtig i forbindelse med fraflytningen, såvel når skatten beregnes efter stk. 1, som når skatten omberegnes efter stk. 6 (se herom under afsnit 17.1.4. nedenfor). Der kan således ikke ske modregning eller fradrag i fortjenester ved afståelse af aktier inden ophøret af skattepligten, og et urealiseret nettotab kan ikke fradrages i den øvrige skattepligtige almindelige indkomst eller i den øvrige aktieindkomst.

Fortjenesten beskattes som personlig indkomst, kapitalindkomst eller aktieindkomst efter de almindelige regler for beskatning af aktieavancer i personskatteloven.

Der kan mod sikkerhed og betaling af tillæg ydes henstand med de pålignede skatter. Henstand ydes af told- og skatteregionerne (for Københavns og Frederiksberg Kommuner dog skattedirektoraterne), jf. bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 (se afsnit 17.1.9. nedenfor).

17.1.4. Omberegning på grundlag af faktisk afståelsessum og ejertid.

Princippet i reglerne om skatteflugt er, at aktierne i tilfælde af skattepligtsophør anses for at være realiseret på ophørstidspunktet til værdien på dette tidspunkt.

Værdistigningen efter ophørstidspunktet kommer således ikke til beskatning. Da det ikke er tanken, at den skattepligtige skal stilles ringere, end det ville have været tilfældet, hvis skattepligten var opretholdt og aktierne afhændet senere, kan den skattepligtige dog vælge at få den afståelsessum, der konstateres ved et salg foretaget efter fraflytningen, lagt til grund for skatteberegningen.

Den pågældende kan således vælge at få omberegnet den skat, der er pålignet efter § 13 a, stk. 1-2. Dette fremgår af bestemmelsen i § 13 a, stk. 6. Ved omberegning opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den faktiske afståelsessum og den faktiske ejertid. Ejertidens længde har betydning for, om beskatningen skal ske efter § 2 eller § 4 og for opgørelse af fortjeneste på hovedaktionæraktier på grund af aftrapningsbestemmelsen i § 7 a.

I overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens almindelige regler anses den først anskaffede aktie i et selskab for den først afståede, og fortjeneste eller tab opgøres for hver aktie for sig enten efter aktie-for-aktie-metoden eller efter gennemsnitsmetoden. Den skattepligtige kan således for hver af de senere afståede aktier vælge mellem værdien ved skattepligtsophøret eller afståelsessummen. Det er uden betydning, om der i det enkelte tilfælde bliver tale om gevinst eller tab. Den skattepligtige vil således kunne vælge den mindste fortjeneste (største tab) for hver aktiepost. Denne adgang til at få den senere afståelsessum lagt til grund ændrer ikke ved det forhold, at det er skattepligtsophøret, der udløser beskatningen, og at denne sker på ophørstidspunktet. Der er alene tale om en ændring af den oprindeligt beregnede skat.

Omberegning kan vælges, uanset om aktionæren har fået henstand, eller om den pålignede skat er betalt ved fraflytningen . Dog er det en betingelse for omberegning, at der indgives rettidig selvangivelse både ved fraflytningen og ved den senere afståelse, se herom i afsnit 17.1.7.1. nedenfor.

I tilfælde af, at aktionæren dør, kan boet ligeledes få skatten omberegnet på grundlag af værdien i handel og vandel og den faktiske ejertid ved dødsfaldet.

Aktionæren eller boet kan ved hver enkelt (del-) afståelse vælge beregning efter § 13 a, stk. 1, (værdien og ejertiden ved fraflytningen) eller § 13 a, stk. 6, (faktisk fortjeneste/tab/ ejertid).

Vælger aktionæren at få skatten omberegnet efter § 13 a, stk. 6, opgøres fortjenesten på grundlag af den faktiske afståelsessum og den faktiske besiddelsestid. Ved skatteberegningen på grundlag af den faktiske afståelsessum kan ligningsmyndighederne efter de almindelige regler tilsidesætte den opgjorte fortjeneste, hvis afståelsen ikke er sket til en uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Ved omberegning efter § 13 a, stk. 6, beregnes ikke tillæg efter § 13 a, stk. 5, se herom afsnit 17.1.9.3. nedenfor. Om forfaldstidspunktet for betaling af skat, se afsnit 17.1.8.

Fradrag for urealiseret tab kan kun ske i fortjeneste på andre aktier, der bliver skattepligtig ved fraflytning m.v., se herom afsnit 17.1.3. ovenfor. Denne regel finder også anvendelse i de tilfælde, hvor aktionæren vælger at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af den faktiske afståelsessum og ejertid for de afståede aktier. Et eventuelt realiseret tab vil kun kunne fradrages - i såvel realiseret som urealiseret - fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning .

Aktionæren kan vælge at fastholde et urealiseret tab opgjort ved fraflytningen til modregning i urealiseret eller realiseret fortjeneste. Dette gælder, selv om »tabsaktierne« er steget i værdi efter fraflytningen og afstået med fortjeneste.

Hvis aktionæren afstår en del af de aktier, han ejede ved fraflytningen, kan aktionæren i overensstemmelse med reglerne i § 13 a, stk. 6, begære omberegning på grundlag af den faktiske ejertid og afståelsessum for denne post aktier.

Hele den ved fraflytningen beregnede skat og et eventuelt henstandstillæg for den solgte post aktier bortfalder. I stedet beregnes der efter § 13 a, stk. 6, skat af fortjenesten på den solgte post aktier, opgjort på grundlag af afståelsessummen og ejertidens længde på afståelsestidspunktet. For de resterende aktier, for hvilke der ikke begæres omberegning, beregnes fortsat henstandstillæg. Hvis aktionæren har betalt skatten ved fraflytningen, bortfalder tilsvarende hele skatten vedrørende den solgte post aktier. Eventuelt for meget betalt skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse, der beregnes på grundlag af hele den skat, der kan henføres til den afståede post aktier, jf. § 13 a, stk. 10, og afsnit 17.1.11. nedenfor.

Der henvises til afsnit 17.1.2.2. for så vidt angår aktieretter eller tegningsretter, der tildeles efter fraflytningen, og aktier, der anskaffes efter fraflytningen uden udnyttelse af aktie- eller tegningsretter.

17.1.4.1. Forhøjelse af afståelsessummen.

Ved enhver udlodning af udbytte på danske aktier og lignende værdipapirer skal selskabet efter kildeskattelovens § 65 indeholde udbytteskat. Indtil den 1. januar 1996 udgør udbytteskatten 30 pct. af det samlede udbytte. Fra og med den 1. januar 1996 udgør udbytteskatten 25 pct. af det samlede udbytte. Med hjemmel i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst kan der dog blive tale om hel eller delvis nedsættelse af udbytteskatten.

Er den danske udbytteskat nedsat efter en sådan dobbeltbeskatningsoverenskomst, samtidig med at udbytterne ikke er skattepligtig indkomst i aktionærens bopælsstat , skal alle udbytter udloddet efter fraflytningen lægges til afståelsessummen ved omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 6, på grundlag af faktisk afståelse.

Den danske skat, der er betalt af udbytterne, kan modregnes i aktieavanceskatten efter samme principper som i ligningslovens § 33. Det vil sige, at aktieavanceskatten nedsættes med den danske skat på de udbytter, der medregnes ved beregningen af denne skat, men således at aktieavanceskatten højst kan nedsættes til 0 kr.

17.1.5. Afståelse af aktier til det udstedende selskab efter fraflytningen.

Afstår aktionæren efter fraflytningen sine aktier til det udstedende selskab, gælder særlige regler.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, er udbytter m.v. hidrørende fra selskaber hjemmehørende i Danmark omfattet af reglerne om begrænset skattepligt. Skattepligten omfatter alle udlodninger og afståelsessummer, der omfattes af ligningslovens §§ 16 A og 16 B.

Det betyder, at udenlandske aktionærer er begrænset skattepligtige af hele afståelsessummen, hvis de afstår aktier til det udstedende selskab.

En aktionær, hvis skat ved fraflytning fra Danmark er blevet opgjort efter § 13 a, stk. 1, kan efterfølgende afstå aktierne til det udstedende selskab, således at der sker beskatning efter ligningslovens § 16 B. I disse tilfælde vil der ikke efter § 13 a, stk. 6, kunne ske omberegning af skatten. Beskatningen efter § 13 a, stk. 1, fastholdes.

Den danske skat, som efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen, kan fragå i den skat, der er opgjort på fraflytningstidspunktet efter § 13 a, stk. 1.

Hvis den afståelsessum, der beskattes efter ligningslovens § 16 B, er højere end den afståelsessum, som er lagt til grund ved beskatningen efter § 13 a, stk. 1, kan der dog ikke ske nedslag for den del af § 16 B-beskatningen, der vedrører værdistigningen efter fraflytningen.

Fradraget kan højst være af samme størrelse som den skat, der efter § 13 a, stk. 1, er beregnet af fortjenesten på aktierne.

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, kan der dispenseres fra beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Aktieafståelser, der fritages for beskatning efter ligningslovens § 16 B, skal i stedet beskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

En aktionær, der er beskattet efter § 13 a, stk. 1, og som får dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, ved en senere afståelse af aktierne, vil således skulle beskattes af afståelsen efter de almindelige aktieavancebeskatningsregler. Det betyder, at aktionæren for denne afståelse kan vælge at få skatten omberegnet efter § 13 a, stk. 6.

17.1.6. Fradrag for udenlandske skatter.

Efter § 13 a, stk. 7, gives der fradrag i den beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter på aktieavancer. Dette fradrag gives, hvad enten aktionæren vælger beskatning efter § 13 a, stk. 1, (beskatning ved fraflytning) eller efter § 13 a, stk. 6, (faktisk afståelsessum og besiddelsestid). Fradraget beregnes efter samme principper som den almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om fradrag for udenlandske indkomstskatter.

Der gives kun fradrag for den udenlandske skat på den del af fortjenesten, der beskattes i Danmark, og højst fradrag med et beløb svarende til den danske skat på denne fortjeneste. Er den udenlandske skat opgjort på grundlag af en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den danske beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark, og den del, der alene er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af den udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede fortjeneste.

Hvis den udenlandske skat er højere end den danske , kan der højst ske nedsættelse med et beløb svarende til den danske skat, eksklusiv et eventuelt tillæg efter § 13 a, stk. 5. Ved delafståelse vil fradraget for den udenlandske skat være begrænset til den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på de afståede aktier.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten , begrænses fradraget til den skat, som denne stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten, jf. § 13 a, stk. 7, 3. pkt. Denne bestemmelse har betydning ved de dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det er accepteret, at Danmark som kildestat beskatter avancer ved afståelse af aktier i danske selskaber. Flytter en aktionær i et dansk selskab fra Danmark og bliver hjemmehørende i en sådan overenskomststat, skal den danske skat, som bliver beregnet ved fraflytningen, derfor ikke nedsættes med den udenlandske skat, som beregnes i bopælsstaten ved senere afståelse af aktierne. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det bopælsstaten, der skal lempe sin beskatning.

17.1.6.1. Særlige regler, når skattepligten skyldes ophør af begrænset skattepligt, eller at aktierne er udgået fra en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Efter § 13 a, stk. 2, 3. pkt., skal der ske samme beskatning som ved fraflytning, når aktier, der ejes af en udenlandsk person eller et udenlandsk selskab m.v. som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, udgår af det danske beskatningsgrundlag (se herom i afsnit 17.1.1.1.-2. ovenfor).

Der skal i disse tilfælde ikke ske lempelse i den danske aktieavancebeskatning for en eventuel skat, der er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende, jf. § 13 a, stk. 7, 4. pkt.

I de sjældne tilfælde, hvor et fast driftssted her i landet ejer aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en tredje-stat, vil den danske beskatning dog kunne lempes under hensyn til eventuel aktieavancebeskatning i denne tredje-stat.

17.1.6.2. Tilbagebetaling af for meget betalte skatter.

Har aktionæren betalt de pålignede skatter efter § 13 a, stk. 1, vil fradraget for den udenlandske beskatning medføre en tilbagebetaling af den for meget betalte skat. Det gælder uanset, om aktionæren vælger beskatning efter § 13 a, stk. 1, eller efterfølgende får omberegnet skatten efter § 13 a, stk. 6. I disse tilfælde tilbagebetales den for meget betalte skat med rentegodtgørelse efter § 13 a, stk. 10, jf. afsnit 17.1.11. nedenfor.

17.1.7. Selvangivelse m.v.

Reglerne om indgivelse af selvangivelse ved ophør af skattepligt m.v. findes i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1003 af 14. december 1993 om visse ligningslovsregler (herefter benævnt bekendtgørelse om ligningsloven), og i bekendtgørelse nr. 770 af 19. november 1990 om henstand og sikkerhedsstillelse med betaling af skatter efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a (herefter benævnt bekendtgørelse om henstand og sikkerhedsstillelse).

17.1.7.1. Henstand og omberegning.

For den skat, der vedrører aktieavancer, er det efter § 1 i bekendtgørelsen om henstand og sikkerhedsstillelse en betingelse for henstand, at der ved senere afståelse af aktierne indgives selvangivelse om fortjenesten eller tabet ved afståelsen inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter afståelsen. Se om henstand i afsnit 17.1.9. nedenfor. Hvis en aktionær ikke ønsker omberegning af aktieavanceskatten efter § 13 a, stk. 6, skal den pågældende inden ovennævnte frist alene give meddelelse om afståelsen. Selvangivelse/meddelelse indgives til skattemyndigheden i den kommune, der er slutligningskommune for det seneste hele indkomstår.

Indgives selvangivelse/meddelelse ikke rettidigt, bortfalder en eventuel henstand (jf. afsnit 17.1.9.) med betaling af skatten pålignet efter § 13 a, stk. 1-2. Skatten anses for forfalden fra det tidspunkt, hvor beløbet ville være forfaldet, hvis der ikke var givet henstand. Skatten skal i så fald forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt, jf. § 1 i bekendtgørelse om henstand og sikkerhedsstillelse.

Adgangen til omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 6, bortfalder ligeledes, hvor fristen for indgivelse af selvangivelse ved afståelse overskrides, jf. § 1 i bekendtgørelse om henstand og sikkerhedsstillelse. Der vil dog i disse tilfælde kunne gives fradrag for udenlandske skatter, se herom i afsnit 17.1.6. ovenfor.

Skattemyndigheden kan efter omstændighederne se bort fra overskridelse af fristen, f.eks. i tilfælde af en undskyldelig forsinkelse, og skattemyndigheden kan give udsættelse med indgivelse af selvangivelse/meddelelse, når særlige grunde taler herfor.

17.1.7.2. Beskatning ved genindtræden af skattepligt.

§ 13 e har virkning fra og med indkomståret 1994. For andelsforeninger, hvis indkomstår 1994 påbegyndes før den 27. oktober 1993, har § 13 e virkning fra og med indkomståret 1995. I perioden mellem den 27. oktober 1993 og udløbet af indkomståret 1993 eller 1994, hvor § 13 e i sig selv får virkning, følger tilsvarende regler af § 25 i lov nr. 374 af 18. maj 1994. Denne midlertidige bestemmelse finder anvendelse ved fusion mellem indkøbsforeninger, produktions- og salgsforeninger og hovedforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, og stk. 2, 2. pkt., og et selskab m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, som disse bestemmelser i selskabsskatteloven er affattet inden virkningstidspunktet for ændringerne gennemført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994.

4.2. Afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere.

Ved afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere er fortjenester skattefrie for selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5b, samt efter fondsbeskatningsloven . Tab er til gengæld ikke fradragsberettiget. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6. Undtaget fra denne regel er aktier, selskabet m.v. har modtaget som arveudlæg den 18. november 1993 eller senere, og hvor selskabet m.v. er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling. For sådanne aktier gælder reglerne i § 4, dog således at aktier fra mindre beholdninger af børsnoterede aktier ikke er fritaget for beskatning (§ 4, stk. 6, 2. pkt). Er arveudlægget sket inden den 18. november 1993, beskattes aktierne alene ved afståelse indenfor de første 5 år efter udlægget, og kun i det omfang den afdøde ville blive beskattet ved afståelse på tidspunktet for afståelsen, jf. de tidligere regler i § 10.

§ 13 a, stk. 9, indeholder regler for den situation, hvor der efter stk. 8 på ny er indtrådt skattepligt, og hvor skatteyderen har undladt at selvangive fortjeneste eller tab på aktier omfattet af § 13 a, stk. 1-2, både ved fraflytningen og (hvis der er givet henstand) ved afståelsen af aktierne. Sanktionen er den samme, som når selvangivelse/meddelelse ikke er indgivet rettidigt. Aktierne anses for afstået på det tidspunkt, hvor skattepligten efter § 13 a, stk. 1 eller 2, indtrådte. Aktionæren kan derfor ikke vælge at få omberegnet skatten efter § 13 a, stk. 6. Da betingelserne for henstand ikke er opfyldt, er skatten forfalden ved fraflytningen, se afsnit 17.1.9.1. nedenfor. Der beregnes morarenter med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Der vil dog også i disse tilfælde kunne gives fradrag for udenlandske skatter, se herom i afsnit 17.1.6. ovenfor.

17.1.8. Forfaldstidspunkt.

Forfaldstidspunktet for den pålignede skat vil fremgå af den opkrævning, der fremsendes af Told- og Skattestyrelsen.

17.1.9. Henstand med betaling af pålignede skatter.

Der kan mod sikkerhed og betaling af tillæg ydes henstand med de pålignede skatter af told- og skatteregionerne (i Københavns kommune og Frederiksberg kommune dog skattedirektoraterne), jf. § 13 a, stk. 5.

Henstandsbeløbet og tillægget (om tillæg, se afsnit 17.1.9.3.) forfalder , når aktierne afstås, eller aktionæren dør, medmindre ægtefællen succederer i aktiebesiddelsen (om succession, se afsnit 17.1.9.5.).

Henstandsbeløb beregnes som forskellen mellem den skat, der opgøres med og uden avancen.

Henstandsbeløb skal fragå i den skat, der beregnes ved den afsluttende ansættelse i forbindelse med skattepligtsophøret eller flytning af det skattemæssige hjemsted. Henstandsbeløbet indgår derfor ikke i beregningen af eventuel restskat og procenttillæg m.v., jf. kildeskattelovens § 61 og § 63.

Begærer aktionæren ikke henstand ved fraflytningen eller bliver en sådan ikke bevilget, forfalder den pålignede skat ved fraflytningen.

Dette hindrer dog ikke, at aktionæren ved den faktiske senere afståelse kan begære omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 6.

17.1.9.1. Betingelser for henstand.

For at opnå henstand skal følgende betingelser være opfyldt

a. Der skal stilles sikkerhed over for told- og skatteregionerne (i Københavns kommune og Frederiksberg kommune dog skattedirektoraterne). Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet. Sikkerhed kan bestå i aktier, børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden sikkerhed efter de nævnte myndigheders bestemmelse.

Størrelsen af sikkerheden skal afgøres af disse myndigheder.

b. Ved fraflytning skal der indgives selvangivelse til skattemyndigheden . Giver skattemyndigheden udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter § 22 i bekendtgørelse om ligningsloven, skal selvangivelse som betingelse for henstanden blot være indgivet inden denne frist.

c. Henstand er endelig betinget af, at der ved senere hel eller delvis afståelse af aktierne indgives en selvangivelse af fortjenesten eller tabet på disse. Ønskes der ikke omberegning efter § 13 a, stk. 6, er det en betingelse for henstand, at der indgives meddelelse ved senere hel eller delvis afståelse af aktierne. Se om selvangivelse/meddelelse afsnit 17.1.7. ovenfor.

Indgives selvangivelse/meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden fra det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 770 af 19. november 1990 om henstand og sikkerhedsstillelse. Adgangen til omberegning efter § 13 a, stk. 6, bortfalder, jf. § 1 i bekendtgørelse om henstand og sikkerhedsstillelse.

17.1.9.2. Betaling af henstandsbeløb og tillæg.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, tillægges de forfaldne beløb renter på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, jf. § 13 a, stk. 5, 8. pkt. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, der ikke er omfattet af henstandsordningen, jf. § 13 a, stk. 5, 8. pkt. Disse renter er ikke fradragsberettigede, jf. ligningslovens § 17 A.

17.1.9.3. Tillæg til henstandsbeløb.

Til henstandsbeløbet beregnes efter § 13 a, stk. 5, et tillæg. Tillægget beregnes fra forfaldstid for skatten pålignet efter § 13 a, stk. 1. Tillæget beregnes på grundlag af henstandsbeløbet, henstandsperioden og de gældende tillægssatser. For hvert kalenderår fastsættes en tillægssats, som skal gælde for hele året. Tillægssatsen udgør den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Såfremt henstandsperioden omfatter en del af et kalenderår, foretages der en forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget er ikke fradragsberettiget . Ved omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 6, (faktisk afståelsessum og besiddelsestid) bortfalder den oprindelige beskatning og tillæg for disse aktier. Der beregnes intet tillæg til den omberegnede skat.

Når en fraflyttet aktionær ved tilbageflytning på ny bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, bortfalder den ved fraflytningen beregnede skat på de aktier, der er i behold ved tilbageflytningen, jf. afsnit 17.1.10. nedenfor. Det beregnede tillæg til den bortfaldne skat bortfalder ligeledes, jf. § 13 a, stk. 10.

Vælger aktionæren at lade sig beskatte efter § 13 a, stk. 1 , d.v.s. på grundlag af værdien på fraflytningstidspunktet, og er der ydet henstand med skattebetalingen, gives fradraget for udenlandsk skat efter § 13 a, stk. 7, i den pålignede danske skat uden tillæg til henstandsbeløbet. Såfremt der efter fradraget resterer en dansk beskatning, beregnes tillæg til denne skat efter henstandsreglerne i § 13 a, stk. 5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter § 13 a, stk. 6, d.v.s. beskatning på grundlag af den faktiske afståelsessum og besiddelsestid, gives fradraget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes ikke tillæg.

17.1.9.4. Klageadgang.

Told- og Skatteregionernes (i Københavns kommune og Frederiksberg kommune dog skattedirektoraternes) afgørelser vedrørende henstand og sikkerhedsstillelse kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

17.1.9.5. Ægtefællens indtræden i henstand.

Dør aktionæren , forfalder skatten til betaling. Skatteministeren kan dog tillade, at afdødes ægtefælle succederer i en henstandsordning , jf. § 13 a, stk. 5, 10. pkt. Det vil sige, at ægtefællen indtræder i henstandsordningen på samme vilkår, som var fastsat for den afdøde aktionær.

Denne dispensationsadgang er efter § 2 i bekendtgørelse om henstand og sikkerhedsstillelse henlagt til den samme myndighed, der bevilgede henstand til afdøde (told- og skatteregionerne og i Københavns kommune og Frederiksberg kommune skattedirektoraterne). Disse myndigheders afgørelse vedrørende succession kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen, som er den sidste administrative instans. Ved senere afståelse af alle eller en del af de aktier, som omfattes af henstandsordningen, kan ægtefællen enten fastholde den oprindelige beskatning efter § 13 a, stk. 1, eller få omberegnet skatten efter § 13 a, stk. 6. I begge tilfælde anvendes afdødes oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. I disse tilfælde finder reglerne i kildeskattelovens § 33 B om anskaffelsessummen for aktiver erhvervet fra et udenlandsk dødsbo derfor ikke anvendelse.

17.1.10. Bortfald af skattepligten.

Den skat, der er pålignet ved fraflytning, bortfalder efter § 13 a, stk. 8, i de tilfælde, hvor aktionæren på ny bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler. Det vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis aktionæren bliver skattemæssigt hjemmehørende her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det samme gælder, hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig virksomhed med fast driftssted her i landet . Skatten bortfalder for de aktier, der er i behold på det tidspunkt, hvor aktionæren på ny bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler.

Ved senere afståelse af aktier, mens aktionæren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, behandles aktieafståelsen i det hele efter de almindelige regler med udgangspunkt i den oprindelige, faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for aktierne.

Ved ophævelse af beskatningen bortfalder også tillæg til eventuelle henstandsbeløb. Hvis aktionæren har betalt de pålignede skatter ved fraflytningen, ydes der ved tilbagebetalingen af de for meget betalte skatter en rentegodtgørelse efter § 13 a, stk. 10, jf. afsnit 17.1.11. nedenfor.

17.1.11. Tilbagebetaling af eventuel for meget betalt skat.

Hvis den skattepligtige ved fraflytningen har betalt skatten af den urealiserede aktieavance efter § 13 a, stk. 1, og den pålignede skat senere nedsættes eller bortfalder, fordi den skattepligtige fortjeneste opgøres efter den faktiske afståelsessum, fordi der er betalt skat i udlandet, eller fordi aktionærens skattepligt til Danmark genindtræder, tilbagebetales den for meget betalte skat efter anmodning.

Den for meget betalte skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Godtgørelsen beregnes fra det tidspunkt, hvor skatten er indbetalt, indtil skatten tilbagebetales. Rentegodtgørelsen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 13 a, stk. 10.

Ved bortfald af de oprindeligt pålignede skatter som følge af omberegning ydes rentegodtgørelsen af hele det skattebeløb, der er betalt vedrørende de afståede aktier. Ved fradrag i skatten for udenlandske skatter ydes rentegodtgørelsen af fradragsbeløbet. Ved bortfald af skatten som følge af genindtræden af skattepligt til Danmark ydes rentegodtgørelsen af betalte skatter vedrørende de i behold værende aktier.

17.1.12. Beskatning ved fornyet fraflytning til udlandet.

I de tilfælde, hvor skatten er bortfaldet efter § 13 a, stk. 8, på grund af tilbageflytning til Danmark (jf. afsnit 17.1.10. ovenfor), pålignes der ved fornyet fraflytning skat efter § 13 a, stk. 1, uanset varigheden af skattepligtsperioden forud for den fornyede fraflytning, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt.

Beskatningen sker i disse tilfælde på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet for den fornyede fraflytning.

Påligning af skat efter § 13 a, stk. 1, finder sted, uanset at aktionæren ved den fornyede fraflytning er i besiddelse af andre aktier end ved den oprindelige fraflytning.

17.2. Særlige regler i § 13 b for overdragelser mellem ægtefæller.

Overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller udløser normalt ikke aktieavancebeskatning, jf. kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B.

I § 13 b er fastsat, at kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B ikke gælder for overdragelse af aktier til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, selv om ægtefællerne begge er fuldt skattepligtige og skattemæssigt samlevende efter reglerne i kildeskattelovens § 4. Den ægtefælle, der modtager aktierne, kan ikke succedere i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling. Der sker derfor efter § 13 b beskatning hos den overdragende ægtefælle af den fortjeneste, der er optjent indtil tidspunktet for overdragelsen. Beskatning efter § 13 b omfatter alene de aktier, der er omfattet af § 13 a, stk. 1. D.v.s., at aktier, som er omfattet af § 2, og som ikke er ejet af en hovedaktionær, jf. personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller erhvervet ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, ikke er omfattet af beskatningen i § 13 b, mens andre aktier er omfattet af denne regel.

Ved overdragelsen af aktier m.v. til ægtefælle i udlandet sker der en faktisk afståelse. Reglerne i § 13 a om henstand med skattebetalingen, indtil aktierne afstås, om fornyet skatteberegning ved aktiernes afståelse og om eventuelt bortfald af beskatning finder derfor ikke anvendelse i disse tilfælde.

Overdragelse af aktier til en samlevende ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, behandles således i det hele efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler om afståelse af aktier til tredjemand.

17.3. § 13 c om udlæg fra dødsboer.

Udlægsmodtagere, der er skattepligtige af eventuelle aktieavancer, kan efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler indtræde i afdødes stilling i visse tilfælde. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 13 ovenfor.

§ 13 c udgør en undtagelse til disse regler.

Efter § 13 c kan personer og selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, ikke indtræde i afdødes skattemæssige stilling (succedere), for så vidt angår følgende aktier

1) aktier, der er erhvervet som et led i afdødes næring (§ 3),

2) aktier, der udlægges 3 år eller mere efter anskaffelsen (§ 4),

3) aktier, der udlægges inden 3 års ejertid, når de er erhvervet i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse,

4) aktier, hvor fortjenesten er skattepligtig, fordi selskabet har karakter af udenlandsk investeringsselskab m.v. (§ 2 a),

5) andelsbeviser m.v. (§ 2 b),

6) aktier erhvervet for lånte midler (§ 2 c), og

7) investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger (§ 2 d).

Det betyder, at dødsboet ved udlægget af sådanne aktier til udlændinge skal betale skat af fortjenesten. Der kan gives henstand med betalingen af skatten. Henstand vil blive givet i form af en afdragsordning, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 80 af 14. februar 1991 om beskatning af dødsboer m.v. Afdragsordningen vil blive betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed for henstandsbeløbet. Der beregnes tillæg til henstandsbeløbet efter samme regler som for fraflyttere, jf. § 13 a, stk. 5. Når det offentlige har modtaget sikkerhedsstillelsen, er boet frigjort for sit ansvar for betaling af skatten. Reglerne om henstand og sikkerhedsstillelse fremgår af bekendtgørelse nr. 80 af 14. februar 1991 om beskatning af dødsboer m.v.

I modsætning til reglerne for fraflyttere bortfalder skatten imidlertid ikke, hvis udlægsmodtageren senere flytter til Danmark . Der kan heller ikke ske omberegning af skatten, når udlægsmodtageren efterfølgende afstår aktierne, ligesom der ikke gives fradrag for eventuel udenlandsk beskatning ved afståelse.

17.4. Ikrafttræden.

Reglerne i § 13 a om aktieavancebeskatning ved fraflytning har virkning for personer, hvis skattepligt ophører, eller som flytter skattemæssigt hjemsted den 18. februar 1987 eller senere. Reglerne har endvidere virkning for personer og udenlandske selskaber, hvis begrænsede skattepligt af en virksomhed med fast driftssted her i landet ophører den 18. februar 1987 eller senere. Endelig har bestemmelserne virkning for aktier, der den 18. februar 1987 eller senere udgår af et fast driftssteds skattepligtige virksomhed, f.eks. fordi aktierne overføres til udlandet.

Bestemmelserne i § 13 b om overdragelse til ægtefælle har virkning for aktier, der overdrages den 18. februar 1987 eller senere.

Reglerne i § 13 c om udlæg til udlændinge gælder for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt den 18. februar 1987 eller senere.

For aktier, der er ejet af personer, som den 18. maj 1993 måtte anses for minoritetsaktionærer , er der ved opgørelsen af fortjeneste, som skal beskattes efter §§ 13 a, 13 b eller 13 c, mulighed for at anvende aktiernes værdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, i det omfang fraflytningen m.v. sker efter en ejertid på 3 år eller mere. Samme indgangsværdi kan anvendes ved omberegning efter § 13 a, stk. 6. Dette fremgår af § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, og der henvises til den mere uddybende beskrivelse af denne bestemmelse i afsnit 3.3.3. ovenfor.

17.5. Eksempler på anvendelsen af § 13 a.

Til belysning af reglerne i § 13 a skal anføres følgende eksempler på anvendelsen af bestemmelsen.

Eksempel 1.

a. Skatteberegningen ved fraflytningen

Det er i dette eksempel forudsat, at aktionæren ikke besidder andre aktier eller har afstået andre aktier i fraflytningsåret . Endvidere forudsættes det, at aktionæren ikke har anden aktieindkomst i fraflytningsåret . Endelig forudsættes det, at aktionæren er ugift .

Aktionæren køber den 1. juni 1993 en aktiepost på nom. 250.000 kr. for 500.000 kr. Der er tale om unoterede aktier, som ikke er omfattet af §§ 2a-3.

Den 1. august 1996 fraflytter aktionæren, og den pågældendes fulde skattepligt til Danmark ophører i denne forbindelse. Værdien af aktierne ved fraflytningen opgøres til 800.000 kr.

Fortjenesten på fraflytningstidspunktet kan herefter opgøres således

Værdi af aktiepost ved fraflytningen 800.000 kr. Anskaffelsessum 500.000 kr. ----------- Fortjeneste 300.000 kr. ----------- Ved beregningen af skatten af aktieindkomsten anvendes en progressionsgrænse på 32.700 kr. Dette beløb udgør progressionsgrænsen i 1994. Beregningsteknisk er det forudsat, at progressionsgrænsen i 1996 svarer til 1994-grænsen. Skatten af aktieindkomsten ved fraflytningen kan herefter beregnes således: 25 pct. af 32.700 kr. 8.175 kr. 40 pct. af (300.000 kr. - 32.700 kr.) 106.920 kr. ----------- Skat af aktieindkomst 115.095 kr. -----------

b. Omberegning ved afståelsen. Ingen udenlandsk skat

Aktionæren i ovenstående eksempel har siden fraflytningen haft bopæl i et land, hvor vedkommende er blevet beskattet af det løbende aktieudbytte . Hele aktieposten afstås pr. 1. august 1999. Vederlaget udgør 850.000 kr. Det forudsættes, at der ikke betales udenlandsk skat af avancen.

Fortjenesten kan opgøres således: Afståelsessum 850.000 kr. Anskaffelsessum 500.000 kr. ----------- Fortjeneste 350.000 kr. ----------- I lighed med ovenfor anvendes en progressionsgrænse på 32.700 kr. (1994-niveau). Beskatningen af aktieindkomsten ved omberegning udgør herefter: 25 pct. af 32.700 kr. 8.175 kr. 40 pct. af (350.000 kr. - 32.700 kr.) 126.920 kr. ----------- Skat af aktieindkomst ved omberegning 135.095 kr. -----------

Hvis aktionæren har betalt den pålignede skat ved afrejsen , vil han, når han begærer omberegning få tilbagebetalt den for meget betalte skat plus en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt af skattebeløb betalt vedrørende de afståede aktier.

Antages det, at skatten af aktieindkomsten er betalt 1. oktober 1996, og at eventuel tilbagebetaling sker 1. oktober 1999, kan den periode, for hvilken der skal beregnes godtgørelse opgøres til 3 år. Den samlede godtgørelse udgør således 3 år a 6 pct. = 18 pct.

18 pct. af 115.095 kr. (skat betalt ved fraflytningen) udgør 20.717 kr., og den betalte skat med tillæg af rentegodtgørelse udgør da 115.095 kr. + 20.717 kr. = 135.812 kr.

Det vil således være fordelagtigt at begære omberegning, da aktionæren vil få tilbagebetalt et beløb svarende til forskellen mellem den betalte skat med tillæg af rentegodtgørelsen og skatten beregnet ved omberegningen. Aktionæren vil således få tilbagebetalt 135.812 kr. - 135.095 kr. = 717 kr.

Er der givet henstand med betalingen af skatten af aktieindkomsten, der blev beregnet ved fraflytningen , forfalder skatten samt tillægget hertil ved afståelsen. Antages det, at skatten af aktieindkomsten er pålignet til betaling 1. oktober 1996, og henstandsbeløbet og tillægget forfalder til betaling 1. oktober 1999, kan henstandsperioden opgøres til 3 år. Med en diskonto, som her sættes til 7 pct. p.a. kan det samlede tillæg opgøres til 3 år a 7 pct. = 21 pct.

21 pct. af 115.095 kr. udgør 24.170 kr., således at det samlede beløb, der forfalder til betaling pr. 1. oktober 1999, udgør 139.265 kr.

I denne situation vil det ligeledes være fordelagtigt for aktionæren at begære omberegning, da der herved spares et skattebeløb svarende til forskellen mellem den oprindeligt beregnede skat plus henstandstillæg og skatten beregnet ved omberegningen. Det sparede skattebeløb udgør således 139.265 kr. - 135.095 kr. = 4.170 kr.

c. Omberegning ved afståelsen. Udenlandsk skat

I ovenstående eksempel er det forudsat, at der ikke sker beskatning af avancen i bopælslandet. Hvis det godtgøres, at bopælslandet beskatter avancen, og at beskatningen i bopælslandet sker på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, vil den udenlandske skat helt eller delvist kunne modregnes i den danske skat.

Hvis skatten er betalt ved afrejsen , og der ikke begæres omberegning, foreligger der kun dobbeltbeskatning af den del af den samlede avance, der er opstået inden fraflytningen. Godtgøres det, at den udenlandske skat udgør i alt 60.000 kr., kan det skattebeløb, der i denne situation kan modregnes i den danske skat beregnes således

aktiernes værdistigning inden fraflytning Udenlandsk skat x ------------------------------------------ = aktiernes samlede værdistigning 800.000-500.000 60.000 kr. x ---------------- Kr. = 51.429 kr. 850.000-500.000

Da beløbet på 51.429 kr. er mindre end den danske skat, kan det fuldt ud modregnes i den danske skat. Det bemærkes, at fradraget for udenlandsk skat aldrig kan overstige den danske skat.

Ved tilbagebetaling af den for meget betalte skat ydes en godtgørelse på 6 pct. årligt. I lighed med ovenfor, udgør den samlede godtgørelse 3 år a 6 pct. = 18 pct.

Godtgørelsen udgør herefter 18 pct. af 51.429 kr. = 9.257 kr. Den samlede tilbagebetaling udgør herefter 60.686 kr.

Hvis der begæres omberegning , foreligger der dobbeltbeskatning af hele avancen. Da den udenlandske skat er mindre end den danske skat beregnet ved omberegningen på 135.095 kr., kan den fuldt ud modregnes heri. Den danske skat bliver i denne situation 135.095 kr. - 60.000 kr. = 75.095 kr.

Den samlede rentegodtgørelse udgør 18 pct., når det antages, at skatten er betalt pr. 1. oktober 1996, og at eventuel tilbagebetaling sker pr. 1. oktober 1999.

Den betalte skat plus rentegodtgørelse udgør i lighed med ovenfor 135.812 kr., og tilbagebetalingsbeløbet udgør dermed 135.812 kr. - 75.095 kr. = 60.717 kr.

Aktionæren opnår således en skattebesparelse på 31 kr. ved at begære omberegning.

Hvis der er givet henstand med betalingen af skatten , kan den del af den udenlandske skat, der kan modregnes i den danske skat, som ovenfor opgøres til 51.429 kr. Det antages at henstandsbeløbet m.v. forfalder til betaling pr. 1. oktober 1999.

Skattebeløbet, der forfalder ved afståelsen bliver derfor 115.095 kr. - 51.429 kr. = 63.666 kr. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede henstandstillæg opgøres til 3 år a 7 pct. = 21 pct. 21 pct. af 63.666 kr. udgør 13.370 kr., således at det samlede beløb, der skal indbetales, udgør 77.036 kr.

Hvis aktionæren begærer omberegning nedsættes den danske skat som ovenfor til 75.095 kr.

Aktionæren opnår således en skattebesparelse på 1.941 kr. ved at begære omberegning.

Eksempel 2.

a. Skatteberegningen ved fraflytningen.

Dette eksempel er en udvidelse af eksempel 1, idet det forudsættes, at aktionæren ud over den nævnte aktiepost (aktiepost 1), har en aktiepost 2, som er anskaffet på samme tidspunkt som aktiepost 1 (1. juni 1993). Aktiepost 2 udgøres af unoterede aktier i et andet selskab.

Anskaffelsessummen for aktiepost 2, som nominelt er på 250.000 kr., er 400.000 kr., mens værdien ved fraflytningen udgør 300.000 kr.

Fortjenesten på fraflytningstidspunktet kan opgøres således

---------------------------------------------------------------- Aktiepost Aktiepost 1 2 ---------------------------------------------------------------- Værdi af aktiepost ved fraflytning 800.000 300.000 Anskaffelsessum 500.000 400.000 ---------------------------------------------------------------- Fortjeneste/tab 300.000 -100.000 ----------------------------------------------------------------

Idet progressionsgrænsen for beregningen af skatten af aktieindkomsten i lighed med eksempel 1 sættes til 32.700 kr. (1994-niveau), kan skatten af aktieindkomst ved fraflytningen opgøres således

Fortjeneste på aktiepost 1 300.000 kr. Tab på aktiepost 2 100.000 kr. --------------- Aktieindkomst 200.000 kr. ------------------------------------------------------------------- 25 pct. af 32.700 kr. 8.175 kr. 40 pct. af (200.000 kr.-32.700 kr.) 66.920 kr. --------------- Skat af aktieindkomst 75.095 kr. -------------------------------------------------------------------

b. Omberegning ved afståelse. Ingen udenlandsk skat.

Det forudsættes her, at begge aktieposter afstås pr. 1. august 1999. Afståelsessummen for aktiepost 1 udgør 850.000 kr., og afståelsessummen for aktiepost 2 udgør 600.000 kr.

Ved fraflytningen blev der konstateret et tab vedrørende aktiepost 2, mens der ved afståelsen blev konstateret en gevinst (600.000 kr. - 400.000 kr. = 200.000 kr.). Aktionæren har derfor ingen interesse i at begære omberegning for aktiepost 2. Det kræves ikke, at den skattepligtige foretager omberegning for aktiepost 2, selv om der sker omberegning for aktiepost 1. Ved opgørelsen af fortjenesten ved omberegning for aktiepost 1, kan aktiepost 2 derfor indgå med tabet beregnet ved fraflytningen.

--------------------------------------------------------------------- Aktiepost Aktiepost 1 2 --------------------------------------------------------------------- Afståelsessum/værdi ved fraflytningen 850.000 300.000 Anskaffelsessum 500.000 400.000 -------------------------------- Fortjeneste/tab 350.000 -100.000 --------------------------------------------------------------------- Skatten af aktieindkomsten ved omberegningen kan således opgøres til: Fortjeneste på aktiepost 1 350.000 kr. Tab på aktiepost 2 100.000 kr. ------------- Aktieindkomst 250.000 kr. -------------------------------------------------------------------- 25 pct. af 32.700 kr 8.175 kr. 40 pct. af (250.000 kr.-32.700 kr.) 86.920 kr. ------------- Skat af aktieindkomst 95.095 kr. --------------------------------------------------------------------

Hvis aktionæren har betalt den pålignede skat ved afrejsen , vil vedkommende, når der begæres omberegning, få tilbagebetalt eventuelt for meget betalt skat plus en rentegodtgørelse på 6 pct. p.a. af den betalte skat vedrørende den pågældende aktiepost.

Antages det, at skatten er betalt den 1. oktober 1996, og at eventuel tilbagebetaling sker den 1. oktober 1999, udgør den samlede godtgørelse 3 år a 6 pct. = 18 pct. 18 pct. af 75.095 kr. udgør 13.517 kr., og den betalte skat med tillæg af rentegodtgørelsen udgør dermed 88.612 kr.

Da dette beløb er mindre end skatten ved omberegning, vil det ikke være fordelagtigt at begære omberegning.

Er der givet henstand med betalingen af skatten , forfalder skatten samt tillægget hertil ved afståelsen. Antages det, at skatten er pålignet til betaling den 1. oktober 1996, og at henstandsbeløbet og tillægget hertil forfalder til betaling den 1. oktober 1999, kan henstandsperioden opgøres til 3 år. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede tillæg opgøres til 3 år a 7 pct. = 21 pct.

21 pct. af 75.095 kr. udgør 15.770 kr., således at det samlede beløb, der forfalder til betaling pr. 1. oktober 1999, udgør 90.865 kr.

I denne situation vil det derfor heller ikke være fordelagtigt for aktionæren at begære omberegning, idet det samlede beløb, der forfalder til betaling pr. 1. oktober 1999 er mindre end skatten af aktieindkomsten beregnet ved omberegningen.

c. Omberegning ved afståelsen. Udenlandsk skat.

Når det antages, at bopælslandets beskatning sker på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, vil den udenlandske skat helt eller delvist kunne modregnes i den danske skat.

Det forudsættes i første omgang, at der er sket betaling af den danske skat ved afrejsen .

Da den danske skat alene vedrører aktiepost 1, vil det alene være den del af den udenlandske skat, der kan henføres til aktiepost 1, der kan gives lempelse for.

Når den danske skat er beregnet på fraflytningstidspunktet, og de udenlandske skattebeløb vedrørende aktiepost 1 udgør 25.000 kr., kan det beløb, der i denne situation kan modregnes i den danske skat, opgøres således

Udenlandsk skat vedrørende aktiepost 1 x aktiepost 1's værdistigning

inden fraflytningen = aktiepost 1's samlede værdistigning 800.000-500.000 25.000 kr. x --------------------------- Kr. = 21.429 850.000-500.000

(Ved opgørelsen af, hvilken del af den udenlandske skat, der kan henføres til aktiepost 1, foretages en forholdsmæssig fordeling baseret på de konstaterede fortjenester på de enkelte aktieposter).

Da det beregnede beløb på 21.429 kr. ikke overstiger den danske skat, kan det fuldt ud modregnes i den danske skat.

Ved tilbagebetaling af den for meget betalte skat ydes der en rentegodtgørelse på 6 pct. p.a. Den samlede godtgørelse udgør som i eksempel 1 3 år a 6 pct. = 18 pct. 18 pct. af 21.429 kr. udgør 3.857 kr. Den samlede tilbagebetaling udgør således 21.429 kr. + 3.857 kr. = 25.286 kr.

Hvis der foretages omberegning , foreligger der dobbeltbeskatning af hele avancen. Da den udenlandske skat på 25.000 kr. vedrørende aktiepost 1 er mindre end den danske skat, kan den udenlandske skat fuldt ud modregnes i den danske skat. Den danske skat bliver i denne situation 95.095 kr. - 25.000 kr. = 70.095 kr.

Ved omberegning af skatten ydes en godtgørelse på 6 pct. p.a. af den skat, der er betalt ved fraflytningen. Den samlede godtgørelse udgør som i eksempel 1 3 år a 6 pct. = 18 pct. 18 pct. af 75.095 kr. udgør 13.517 kr., og den tidligere betalte skat plus rentegodtgørelsen udgør dermed 75.095 kr. + 13.517 kr. = 88.612 kr. Den samlede tilbagebetaling udgør således 88.612 kr. - 70.095 kr. = 18.517 kr.

Det vil således ikke være fordelagtigt at begære omberegning.

Hvis der er givet henstand med betalingen af skatten , kan den del af den udenlandske skat vedrørende aktiepost 1, der kan modregnes i den danske skat som ovenfor opgøres til 21.429 kr.

Skattebeløbet, der forfalder ved afståelsen bliver derfor 75.095 kr. - 21.429 kr. = 53.666 kr. Med en diskonto på 7 pct. p.a. kan det samlede tillæg opgøres til 3 år a 7 pct. = 21 pct., hvis henstandsbeløbet forfalder til betaling pr. 1. oktober 1999. 21 pct. af 53.666 kr. udgør 11.270 kr. således at det samlede beløb, der forfalder til betaling, udgør 64.936 kr.

Hvis aktionæren begærer omberegning udgør den danske skat som ovenfor 70.095 kr.

Det vil derfor heller ikke i denne situation være fordelagtigt at begære omberegning.

Skatteministeriet, den 19. juli 1994

Peter Loft

/ H. K. Andersen

§ 19, stk. 5-6, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 indeholder ligeledes overgangsregler for hovedaktionærer. Reglerne viderefører de tidligere gældende overgangsbestemmelser for hovedaktionærbeskatningen.

Den første regel omhandler aktionærer, der inden den 1. juli 1981 havde afstået aktier, og som var hovedaktionærer pr. 1. juli 1981, samt enten ved den første aktieafståelse efter den 1. juli 1981, men inden den 19. maj 1993 var hovedaktionærer, eller ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været hovedaktionærer. For disse aktionærer opgøres anskaffelsessummen for beholdningen pr. 1. juli 1981 som den restanskaffelsessum, som ved afståelsen før den 1. juli 1981 blev opgjort for de i behold værende aktier efter de dagældende regler i lov om særlig indkomstskat. Havde aktionæren ikke afstået aktier i det pågældende selskab inden den 1. juli 1981, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes.

Den anden regel gælder for aktier, som er erhvervet inden den 1. januar 1962 , og som ville blive beskattet som hovedaktionæraktier ved afståelse den 18. maj 1993. For disse aktier træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere.

Den tredje regel gælder for aktionærer, som efter den 1. juli 1981 er blevet omfattet af hovedaktionærbeskatningen, men som ikke var omfattet heraf den 1. juli 1981. Disse aktionærer kan vælge ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier, den pågældende aktionær ejede den 1. juli 1981, i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

3.3.3. Indgangsværdier for minoritetsaktionærer.

§ 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 indeholder en overgangsregel for minoritetsaktionærer. Disse er i loven defineret som skattepligtige, der ikke den 18. maj 1993 skulle opgøre deres fortjenester og tab efter gennemsnitsmetoden, eller som alene skulle opgøre fortjenesten efter gennemsnitsmetoden i medfør af den dagældende § 6, stk. 6, (skattepligtige, der tidligere havde været omfattet af hovedaktionærdefinitionen, og som derfor, selv om de siden var blevet minoritetsaktionærer, stadig skulle opgøre fortjenester og tab efter gennemsnitsmetoden). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på aktier, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville være omfattet af §§ 2 a-2 c eller 3, eller på konvertible obligationer, der ved en afståelse den 18. maj 1993 skulle beskattes efter kursgevinstloven.

Reglen går ud på, at minoritetsaktionærer ved en afståelse den 19. maj 1993 eller senere kan anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjenester eller tab. Dette gælder, uanset om aktien den 19. maj 1993 har været ejet under eller over 3 år. Hvis aktien den 19. maj 1993 har været ejet i under 3 år, gælder reglen dog kun, såfremt aktien afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen. Anskaffelsesomkostningerne kan ikke tillægges kursværdien pr. 19. maj 1993.

Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers vedkommende som udgangspunkt anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19. maj 1993. Denne kurs beregnes på grundlag af det seneste regnskab, hvor regnskabsåret er sluttet før den 1. juni 1993. Beregningen foretages på grundlag af kapitalisationsfaktorerne pr. 1. januar 1993.

Skattemyndighederne kan i visse tilfælde fravige skattekursen. Denne fravigelse kan finde sted, når skattekursen må betragtes som værende så høj, at skattekursen ikke svarer til handelsværdien.

Skattekursen kan også fraviges på den skattepligtiges foranledning. Hvis den skattepligtige f.eks. ved en uvildig, sagkyndig vurdering godtgør, at aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund. Muligheden for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet efter lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. står i denne forbindelse åben.

Indgangsværdierne skal vælges samlet for samtlige aktier i hvert enkelt selskab, den pågældende aktionær ejer den 18. maj 1993 . Valget for aktierne i et selskab er ikke bindende for valget af indgangsværdier i andre selskaber. Til gengæld skal valget for hvert enkelt selskab foretages samlet for alle aktier, herunder fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter samt for aktier i forskellige aktieklasser.

Uanset om den skattepligtige vælger at anvende den faktiske anskaffelsessum eller værdien den 19. maj 1993 for aktier i det pågældende selskab, kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og værdien den 19. maj 1993. Derimod kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab godt overstige forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen, (hvis handelsværdien den 19. maj 1993 er højere end den faktiske anskaffelsessum).

For konvertible obligationers vedkommende kan der alene anvendes indgangsværdier pr. 19. maj 1993, såfremt beskatningen efter en ejertid på 3 år eller mere ikke sker efter reglerne i kursgevinstloven.

Adgangen til at anvende indgangsværdier efter § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 overføres til erhververen, hvis der den 19. maj 1993 eller herefter sker overdragelse eller udlæg af aktierne med succession efter reglerne i §§ 10, 11 eller kildeskattelovens § 33 , og adgangen til at anvende indgangsværdier efter § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 bevares, uanset at der den 19. maj 1993 eller herefter sker ombytning m.v. af aktierne med succession efter reglerne i § 13 eller fusionsskatteloven .

Adgangen til at anvende indgangsværdier efter § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, for så vidt angår tegningsretter og aktieretter , er afhængig af, om tegningsretterne henholdsvis aktieretterne er i den pågældende skattepligtiges besiddelse den 18. maj 1993. Der er ikke adgang til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 for tegningsretter og aktieretter, hvis tildelingen eller erhvervelsen af de pågældende retter sker den 19. maj 1993 eller senere.

Tilsvarende regler gælder for aktier tegnet ved udnyttelse af aktieretter eller tegningsretter . Det er her en betingelse for anvendelse af indgangsværdier, at aktieretterne eller tegningsretterne er udnyttet til erhvervelse af aktier senest den 18. maj 1993. Er tegningsretterne eller aktieretterne imidlertid i den pågældendes besiddelse den 18. maj 1993, og er der efter det foregående adgang til at anvende indgangsværdier for disses vedkommende, kan aktieretternes eller tegningsretternes indgangsværdier anvendes ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne. Dette skyldes, at det følger af de almindelige regler for opgørelse af anskaffelsessummer, at aktier erhvervet ved udnyttelse af aktieretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af aktieretterne, og at aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af tegningsretterne med tillæg af det beløb, der skal indbetales ved tegningen af aktierne. Såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt, kan værdien pr. 19. maj 1993 træde i stedet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af henholdsvis aktieretterne og tegningsretterne ved opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum. Dette gælder uanset at der er tale om tildelte aktieretter eller tildelte tegningsretter, og det beløb, der er erlagt ved erhvervelsen af aktieretterne eller tegningsretterne dermed er 0 kr.

3.4. Eksempler.

I det følgende anføres en række eksempler på opgørelsen af aktieindkomsten henholdsvis kapitalindkomsten efter §§ 2, 4, 5 og 6.

Eksempel 1.

En aktionær erhverver i efteråret 1993 en aktiebeholdning på nominelt 200.000 kr. i et børsnoteret selskab til kurs 200. I 1995 suppleres beholdningen med aktier, hvis nominelle værdi udgør 100.000 kr. Disse aktier erhverves til kurs 300. Den samlede beholdning udgøres dermed af aktier med en nominel værdi på 300.000 kr. I 1997 sælges aktier for nominelt 250.000 kr. Salget sker til kurs 400.

Grundet first in - first out reglen, anses de afståede aktier for at udgøre alle aktierne erhvervet i efteråret 1993, samt aktier for nom. 50.000 kr. af aktierne erhvervet i 1995.

Aktierne erhvervet i 1993 har på salgstidspunktet været ejet i mere end 3 år, og kursværdien af den samlede beholdning har ligget over 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) indenfor de sidste 3 år før afståelsen. (Der ses her bort fra reguleringen af beløbsgrænsen). Der er dermed tale om en skattepligtig afståelse. Fortjenesten opgøres efter § 6, men ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden ses der bort fra aktier, som på afståelsestidspunktet ikke har været ejet i 3 år. Anskaffelsessummen kan derfor opgøres til anskaffelsessummen for aktierne erhvervet i 1993. Fortjenesten kan dermed opgøres således

Nom. 200.000 kr. aktier solgt i 1997 til kurs 400 800.000 kr. Nom. 200.000 kr. aktier erhvervet i 1993 til kurs 200 400.000 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) 400.000 kr. -----------

Aktierne erhvervet i 1995 beskattes efter § 2, da de ikke har været ejet i 3 år på afståelsestidspunktet. Fortjenesten beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier (d.v.s. efter aktie-for-aktie-metoden)

Nom. 50.000 kr. aktier solgt i 1997 til kurs 400 200.000 kr. Nom. 50.000 kr. aktier anskaffet i 1995 til kurs 300 150.000 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) 50.000 kr. ----------

Eksempel 2.

Eksemplet er som eksempel 1. Blot er der her tale om unoterede aktier . First in - first out reglen finder også anvendelse i denne situation, men ved opgørelsen af fortjenesten skal der både for de aktier, der er afstået før og efter 3 års ejertid anvendes gennemsnitsmetoden, og denne metode anvendes tillige ved opgørelsen af anskaffelsessummen for de beholdne aktier. Efter gennemsnitsmetoden fordeles den samlede anskaffelsessum efter forholdet mellem den nominelle værdi af den enkelte afståelse og den nominelle værdi af den samlede beholdning af aktier.

Den nominelle værdi af den samlede beholdning udgør 300.000 kr. (200.000 kr. + 100.000 kr.), og den samlede anskaffelsessum udgør 700.000 kr. (400.000 kr. for aktierne erhvervet i 1993 og 300.000 kr. for aktierne erhvervet i 1995).

Anskaffelsessummen for aktierne anskaffet i 1993 kan således opgøres til

700.000 x 200.000 kr. --------------------- = 466.667 kr. 300.000 Anskaffelsessummen såvel for den del af aktierne, der er anskaffet i 1995, og som afstås, og for de beholdne aktier kan opgøres således: 700.000 x 50.000 kr. -------------------- = 116.667 kr. 300.000

(Opgørelserne for de afståede henholdsvis de beholdne aktier er ens, idet de nominelle beløb for de afståede aktier og de beholdne aktier er lige store).

Fortjenesten på aktierne erhvervet i 1993 kan opgøres som følger

Nom. 200.000 kr. aktier solgt i 1997 til kurs 400 800.000 kr. Nom. 200.000 kr. aktier anskaffet i 1993 for 466.667 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) 333.333 kr. ----------- Og fortjenesten på aktierne erhvervet i 1995: Nom. 50.000 kr. aktier solgt i 1997 til kurs 400 200.000 kr. Nom. 50.000 kr. aktier anskaffet i 1995 for 116.667 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) 83.333 kr. -----------

Eksempel 3.

Eksemplet svarer til eksempel 2. Blot er der i 1996 tildelt aktionæren tegningsretter til tegning af nom. 100.000 kr. aktier til kurs 105. Disse tegningsretter udnytter aktionæren ikke, men de afstås for 200.000 kr. samtidig med salget af aktierne på nom. 250.000 kr.

Tegningsretterne anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne. Da 2/3 af moderaktierne er erhvervet i 1993 og 1/3 i 1995, anses 2/3 af tegningsretterne dermed for erhvervet i 1993 og 1/3 i 1995.

Uanset om tegningsretterne anses for anskaffet i 1993 eller i 1995, anses tegningsretterne for anskaffet for det beløb, der skal erlægges ved tegningen af aktier, og dette beløb tillægges ligeledes afståelsessummen. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, indgår tegningsretterne derfor med et beløb på 105.000 kr., og afståelsessummen for tegningsretterne kan opgøres til 305.000 kr. Den samlede anskaffelsessum udgør således 805.000 kr. (Aktierne er som i eksempel 2 anskaffet for 700.000 kr., og hertil lægges de 105.000 kr., som udgør tegningsretternes anskaffelsessum).

Den nominelle værdi af tegningsretterne opgøres til den nominelle værdi af den kapital, retterne giver adgang til tegning af. Da tegningsretterne giver ret til tegning af nom. 100.000 kr. aktier, udgør den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993 2/3 af 100.000 kr. = 66.667 kr., og den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1995, udgør 1/3 af 100.000 kr. = 33.333 kr. Den nominelle værdi af den samlede beholdning udgør 400.000 kr. (Aktierne er som i eksempel 2 anskaffet for 300.000 kr., og hertil lægges den nominelle værdi af tegningsretterne).

Afståelsessummerne fordeles ikke mellem aktierne og tegningsretterne, men der sker fordeling af afståelsessummen på de tegningsretter, der anses for anskaffet henholdsvis i 1993 og i 1995.

De tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, anses for anskaffet for

805.000 x 66.667 kr. -------------------- = 134.167 kr. 400.000

(Der foretages herved en fordeling af den samlede anskaffelsessum for såvel aktierne som tegningsretterne efter forholdet mellem den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, og den samlede nominelle værdi af aktierne og tegningsretterne).

Tegningsretterne anskaffet i 1993 anses for afstået til 2/3 af 305.000 kr. eller 203.333 kr.

De tegningsretter, der anses for anskaffet i 1995, anses for anskaffet for

805.000 x 33.333 kr. -------------------- = 67.083 kr. 400.000

(Denne beregning svarer metodisk til den beregning, der er foretaget ovenfor for de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993).

Tegningsretterne anskaffet i 1995 anses for afstået til 1/3 af 305.000 kr. eller 101.667 kr.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummerne for aktierne anvendes samme metode, som er anvendt ovenfor ved beregningen af anskaffelsessummerne for tegningsretterne.

Anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i 1993 kan dermed opgøres således

805.000 x 200.000 kr. --------------------- = 402.500 kr. 400.000

Anskaffelsessummen såvel for de af de afståede aktier, der anses for anskaffet i 1995, som for de beholdne aktier kan opgøres således

805.000 x 50.000 kr. -------------------- = 100.625 kr. 400.000

Afståelsessummerne for aktierne svarer til afståelsessummerne i eksempel 2.

Fortjenesten på tegningsretterne, som anses for erhvervet i 1993, opgøres således

Afståelsessum 203.333 kr. Anskaffelsessum 134.167 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) 69.166 kr. ----------- Fortjenesten på aktierne erhvervet i 1993 opgøres således: Nom. 200.000 kr. aktier solgt i 1997 til kurs 400 800.000 kr. Nom. 200.000 kr. aktier anskaffet i 1993 for 402.500 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) 397.500 kr. ----------- Fortjenesten på tegningsretterne, som anses for erhvervet i 1995, opgøres således: Afståelsessum 101.667 kr. Anskaffelsessum 67.083 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) 34.584 kr. ----------- Fortjenesten på aktierne erhvervet i 1995 opgøres således: Nom. 50.000 kr. aktier solgt i 1997 til kurs 400 200.000 kr. Nom. 50.000 kr. aktier anskaffet i 1995 for 100.625 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) 99.375 kr. -----------

Anskaffelsessummen for de beholdne aktier udgør 100.625 kr., da beregningen er den samme som ved anskaffelsessummen for de af de afståede aktier, der var anskaffet i 1995.

Eksempel 4.

Eksemplet svarer til eksempel 1 (børsnoterede aktier). Blot er der (i lighed med eksempel 3) i 1996 tildelt aktionæren tegningsretter til tegning af nominelt 100.000 kr. aktier til kurs 105. Disse tegningsretter udnytter aktionæren ikke, men de afstås for 200.000 kr. samtidig med salget i 1997 af aktierne på nom. 250.000 kr.

Tegningsretterne anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne. Da 2/3 af moderaktierne er erhvervet i 1993 og 1/3 i 1995, anses 2/3 af tegningsretterne dermed for erhvervet i 1993 og 1/3 i 1995.

Som i eksempel 3 udgør den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, 66.667 kr., og den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1995, udgør den nominelle værdi 33.333 kr.

Fortjenesten ved afståelse af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Disse tegningsretter anses derfor for anskaffet for det beløb, der skal erlægges ved tegningen af aktierne, og dette beløb tillægges ligeledes afståelsessummen.

Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for aktier og tegningsretter, der anses for at have været ejet i 3 år eller mere, indgår tegningsretterne, der anses for erhvervet i 1993, derfor med et beløb, der svarer til den nominelle værdi af disse tegningsretter ganget med tegningskursen. Dette beløb udgør 66.667 kr. x 1,05 = 70.000 kr.

Afståelsessummen for de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993 udgøres af disse tegningsretters andel af det beløb, der modtages ved salget af samtlige tegningsretter tillagt det beløb, som skal erlægges ved tegning på grundlag af retterne, (og som ovenfor er opgjort til 70.000 kr.). Den andel af det samlede vederlag for tegningsretterne, der udgøres af vederlaget for de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, opgøres ved at foretage en forholdsmæssig fordeling af det samlede vederlag efter forholdet mellem den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, og den nominelle værdi af samtlige de afståede tegningsretter. Andelen af det samlede vederlag, der udgøres af vederlag for tegningsretter anskaffet i 1993, udgør således

200.000 x 66.667 kr. -------------------- = 133.334 kr. 100.000

Afståelsessummen for de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, udgør således 133.334 kr. + 70.000 kr. = 203.334 kr.

Fortjenesten på de tegningsretter, der anses for erhvervet i 1995 opgøres efter aktie-for-aktie-metoden. Disse tegningsretter anses dermed for erhvervet for 0 kr. Afståelsessummen udgøres af den del af det samlede vederlag for tegningsretterne, der forholdsmæssigt kan henføres til de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1995. Opgørelsen heraf foretages efter samme metode som ovenfor ved beregningen af den del af vederlaget, der kan henføres til de tegningsretter, der anses for erhvervet i 1993. Afståelsessummen er således

200.000 x 33.333 kr. -------------------- = 66.666 kr. 100.000 kr.

Den samlede gevinst på de aktier og tegningsretter, der anses for anskaffet i 1993, kan opgøres på følgende måde, idet der er tale om en afståelse af samtlige aktier m.v. i det pågældende selskab, som er ejet i 3 år eller mere

Nom. 200.000 kr. aktier solgt i 1997

til kurs 400 800.000 kr. Tegningsretternes afståelsessum 203.334 kr. ----------- Samlet afståelsessum 1.003.334 kr. Nom. 200.000 kr. aktier erhvervet i 1993 til kurs 200 400.000 kr. Tegningsretternes anskaffelsessum 70.000 kr. ----------- Samlet anskaffelsessum 470.000 kr. ------------- Samlet fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) 533.334 kr. -------------

Fortjenesten på aktierne, der er anskaffet i 1995 beregnes som i eksempel 1. Fortjenesten, som beskattes som kapitalindkomst, udgør herefter 50.000 kr.

Fortjenesten på de tegningsretter, som anses for anskaffet i 1995, opgøres således

Afståelsessum 66.666 kr. Anskaffelsessum 0 kr. ----------- Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) 66.666 kr.

Samlet fortjeneste, der skal beskattes som kapitalindkomst, er dermed 116.666 kr. (50.000 kr. + 66.666 kr.).

4. Selskaber.

4.1. Afståelse efter en ejertid på mindre end 3 år.

De juridiske personer, der er omfattet af beskatningen efter aktieavancebeskatningsloven (se herom i afsnit 2.2. ovenfor), er omfattet af § 2. Fortjenester og tab ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid skal derfor medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos selskabet m.v.

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab anvendes gennemsnitsmetoden for selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a, og 3a-5b, samt efter fondsbeskatningsloven. Selskaber m.v., der ikke er omfattet af disse bestemmelser, skal opgøre fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden for børsnoterede aktier og gennemsnitsmetoden for unoterede aktier. Disse selskaber m.v. er f.eks. foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvor skattepligten forudsætter, at aktierne har tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed, begrænset skattepligtige selskaber m.v. efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, hvor skattepligten forudsætter, at aktierne er knyttet til en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, og andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvor en særskilt opgørelse af aktieavancer og -tab ikke er aktuel.

De nugældende regler om opgørelse af fortjenester og tab ved selskabers afståelse af aktier er indført ved lov nr. 1117 af 22. december 1993. Reglerne har virkning for afståelser den 18. november 1993 eller senere. Ved afståelser inden da skal aktie-for-aktie-metoden anvendes generelt for selskaber.

Udloddende investeringsforeninger skal efter § 2, stk. 3, anvende gennemsnitsmetoden generelt ved opgørelsen af, hvad foreningen skal udlodde til medlemmerne. Denne regel har virkning for afståelser den 23. marts 1994 eller senere. Ved afståelser i perioden fra og med den 19. maj 1993 og inden den 23. marts 1994 skal udloddende investeringsforeninger opgøre fortjenester og tab efter samme regler, som gælder for personer. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 3 ovenfor.

Efter § 13 e sker der ikke beskatning efter § 2 af aktier ejet af selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 og 4, når aktierne overdrages til en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med en fusion mellem den pågældende andelsforening og det pågældende selskab m.v. Det er dog en forudsætning herfor, at andelsforeningen ejer samtlige aktier m.v. i det indskydende selskab m.v.

Andelsforeningens fortjeneste ved salg af aktier, som er modtaget, uden at der er sket beskatning hos det indskydende selskab efter § 13 e, er skattepligtig for andelsforeningen, hvis aktierne afstås på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs erhvervelse af aktierne. Tab kan under samme omstændigheder fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester på andre aktier, som er modtaget, uden at der er sket beskatning hos det indskydende selskab efter § 13 e. Tab kan ikke fradrages herudover (§ 13 e, stk. 2).

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på aktier, som omfattes af § 13 e, anvendes aktiernes værdi på fusionstidspunktet i stedet for afståelsessummen, og de opgjorte fortjenester og tab ganges med 2,3. Fortjenester og tab skal dog alene ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

§ 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 indeholder en overgangsregel for personer, som var minoritetsaktionærer den 18. maj 1993. Disse kan således anvende aktiernes handelsværdi på dette tidspunkt i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis aktien afstås efter en ejertid på 3 år eller mere. Reglen er mere indgående beskrevet i afsnit 3.3.3. ovenfor. Reglen gælder også ved afståelse af konvertible obligationer. Dette gælder dog kun, når der sker beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

12. Aktier, erhvervet ved skattefri virksomhedsomdannelse.

Ved lov om skattefri virksomhedsomdannelse er der åbnet mulighed for, at en personligt drevet virksomhed kan omdannes til aktieselskab eller anpartsselskab, uden at omdannelsen medfører nogen beskatning hos den tidligere ejer, som bliver hovedaktionær i det selskab, der driver virksomheden videre.

Til gengæld skal den tidligere ejer, hvis den pågældende senere afstår aktierne, i princippet beskattes af de fortjenester, herunder genvundne afskrivninger, der ellers ville være blevet beskattet ved overdragelse på omdannelsestidspunktet.

Denne beskatning gennemføres ved, at aktiernes anskaffelsessum opgøres som den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsestidspunktet, jf. § 4 i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattemæssige værdi svarer til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag for skattepligtige fortjenester, der ville være opstået, hvis virksomheden blev solgt kontant på omdannelsestidspunktet.

Hvis omdannelsen sker ved overdragelse af virksomheden til et allerede registreret selskab, skal der ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne endvidere tillægges aktiernes eller anparternes oprindelige anskaffelsessum. Skattefri virksomhedsomdannelse ved overdragelse af virksomheden til et allerede eksisterende selskab forudsætter, at selskabet ikke tidligere har drevet erhvervsvirksomhed (d.v.s. et såkaldt »skuffeselskab«), og at ejeren af den overdragne virksomhed på tidspunktet for overdragelsen ejer alle aktierne i selskabet.

Udgør anskaffelsessummen efter det foregående et negativt beløb, medregnes dette ved opgørelsen af fortjenester eller tab ved afståelse af aktierne. I tilfælde af, at afståelsessummen beskattes efter ligningslovens § 16 B, tillægges afståelsessummen et beløb, der svarer til det negative beløb.

Aktierne eller anparterne anses for anskaffet på tidspunktet for overdragelsen af virksomheden til selskabet, uanset om selskabet stiftes på dette tidspunkt, eller om virksomheden er overdraget til et allerede registreret selskab.

Gevinster og tab på aktierne behandles i øvrigt efter de sædvanlige regler om aktieavancebeskatning.

13. Beskatning ved dødsfald.

Cirkulære om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

Indholdsfortegnelse

1. Indledende bemærkninger 2. Aktieavancebeskatningsreglernes anvendelsesområde og generelle regler 2.1. Værdipapirer, omfattet af loven 2.2. Kredsen af skattepligtige 2.3. Afståelser m.v., som medfører beskatning 2.3.1. Afståelse 2.3.2. Vedtægtsændringer og ombytning af aktier 2.3.3. Udlodninger fra selskabet 2.3.4. Afståelse til det udstedende selskab 2.3.5. Aktier i pensionsordning 2.4. Faktiske anskaffelses- og afståelsessummer 2.5. Fastlæggelse af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne 2.5.1. Generelt om fastlæggelse af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne 2.5.2. Hvilken aktie anses for afstået? (First in - first out) 2.5.3. Særlige regler for aktieretter, tegningsretter m.v 2.6. Sondringer 3. Personer - almindelige aktier 3.1. Aktier ejet i mindre end 3 år 3.1.1. skattepligt og modregningsret 3.1.2. Opgørelse af fortjeneste og tab 3.2. Aktier ejet i mindst 3 år 3.2.1. Sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier 3.2.2. Børsnoterede aktier 3.2.2.1. Fortjenester 3.2.2.2. Tab 3.2.2.3. Indgangsværdi ved overskridelse af beløbsgrænsen 3.2.3. Unoterede aktier 3.2.3.1. Fortjenester 3.2.3.2. Tab 3.2.4. Overgang fra børsnoteret til unoteret 3.2.5. Overgang fra unoteret til børsnoteret 3.2.6. Opgørelse af fortjeneste og tab 3.3. Overgangsregler m.v 3.3.1. Nedslag i fortjeneste på hovedaktionæraktier 3.3.2. Indgangsværdier for hovedaktionærer 3.3.3. Indgangsværdier for minoritetsaktionærer 3.4. Eksempler 4. Selskaber 4.1. Afståelse efter en ejertid på mindre end 3 år 4.2. Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år 4.3. Nærmere om opgørelsen af fortjeneste eller tab 4.4. Aktier omfattet af § 2 a-3 5. Medarbejderaktier 5.1. Beskatning af medarbejderen 5.2. Beskatning af selskabet 5.3. Overgangsregler 6. Næringsaktier 6.1. Næringsbegrebet 6.1.1. Handelsnæring 6.1.2. Vederlagsnæring 6.2. Den skattemæssige behandling af næringsaktier 7. Aktier i visse udenlandske investeringsselskaber m.v. (§ 2 a) 7.1. Reglens anvendelsesområde 7.2. Yderligere betingelser for anvendelse af § 2 a 7.2.1. Udenlandske selskaber (stk. 1) 7.2.1.1. Værdistigningsformålet 7.2.1.2. Virksomhed af finansiel karakter 7.2.1.3. Lav beskatning af afkastet af virksomheden 7.2.2. Moderselskaber (§ 2 a, stk. 2) 7.3. Tilfælde, hvor aktieavancen ikke er omfattet af § 2 a 7.4. Opgørelse af den skattepligtige fortjeneste 7.5. Tab 7.6. Overgangsregler 7.6.1. Aktier i selskaber hjemmehørende i udlandet 7.6.2. Aktier i selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet 7.6.3. Forhøjelse af fortjenesten 7.6.4. Aktier i danske moderselskaber 8. Andele i andelsforeninger (§ 2 b) 8.1. Andelsforeninger omfattet af § 2 b 8.2. Beskatning af andelshavere 8.3. Opgørelse af fortjeneste og tab 8.4. Dispensation for beskatning ved afståelse af andele 8.5. Ikrafttræden 9. Aktier erhvervet for lånte midler (§ 2 c) 9.1. Finansieringsselskaber omfattet af § 2 c 9.2. Aktier omfattet af § 2 c 9.3. Aktieafståelser, som ikke er omfattet af § 2 c 9.4. Opgørelse og ansættelse 10. Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger (§ 2 d) 10.1. Fortjenester 10.2. Tab - selskaber 10.3. Tab - personer 10.4. Opgørelse af fortjeneste og tab 10.5. Ikrafttræden og overgangsregler 11. Konvertible obligationer (§ 8) 11.1. Tegningsretter til konvertible obligationer 11.2. Den konvertible obligation 11.2.1. Indfrielse og afståelse til det udstedende selskab 11.2.2. Afståelse inden 3 års ejertid 11.2.3. Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år - private investorer 11.2.4. Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år - selskaber 11.2.5. Konvertible obligationer omfattet af §§ 2 a-3 11.3. Konvertering 11.4. Overgangsregler 12. Aktier, erhvervet ved skattefri virksomhedsomdannelse 13. Beskatning ved dødsfald 13.1. Udlæg af børsnoterede aktier 13.2. De almindelige regler 13.3. Reglerne for beskatningen i boet 13.4. Regler gældende for udlæg foretaget mellem den 19. maj 1993 og den 18. november 1993 14. Succession ved familieoverdragelse (§ 11) 15. Reglerne i fusionsskatteloven 15.1. Fusion af danske selskaber (fusionsskattelovens kapitel 1) 15.2. Fusion af kooperative virksomheder m.v. (fusionsskatte- lovens kapitel 2) 15.3. Fusion med udenlandske selskaber (fusionsskattelovens kapitel 3) 15.4. Spaltning (fusionsskattelovens kapitel 4) 15.5. Tilførsel af aktiver (fusionsskattelovens kapitel 5) 16. Uegentlig fusion 16.1. Ombytning af aktier, jf. EF's fusionsdirektiv 16.2. Succession efter tilladelse fra Ligningsrådet 17. Aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v 17.1. § 13 a om beskatning ved fraflytning 17.1.1. Kredsen af skattepligtige 17.1.1.1. Personer 17.1.1.2. Selskaber 17.1.1.3. Varigheden af skattepligten her til landet 17.1.2. Værdipapirer omfattet af bestemmelserne 17.1.2.1. Aktier ejet ved fraflytningen 17.1.2.2. Aktier erhvervet efter fraflytningen 17.1.3. Opgørelse af fortjeneste og tab 17.1.3.1. Særligt om tabsfradrag 17.1.4. Omberegning på grundlag af faktisk afståelsessum og ejertid 17.1.4.1. Forhøjelse af afståelsessummen 17.1.5. Afståelse af aktier til det udstedende selskab efter fraflytningen 17.1.6. Nedslag for udenlandske skatter 17.1.6.1. Særlige regler, når skattepligten skyldes ophør af begrænset skattepligt, eller at aktierne er udgået fra en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet 17.1.6.2. Tilbagebetaling af for meget betalte skatter 17.1.7. Selvangivelse m.v 17.1.7.1. Henstand og omberegning 17.1.7.2. Beskatning ved genindtræden af skattepligt 17.1.8. Forfaldstidspunkt 17.1.9. Henstand med betaling af pålignede skatter 17.1.9.1. Betingelser for henstand 17.1.9.2. Betaling af henstandsbeløb og tillæg 17.1.9.3. Tillæg til henstandsbeløb 17.1.9.4. Klageadgang 17.1.9.5. Ægtefællens indtræden i henstand 17.1.10. Tilbagebetaling af eventuel for meget betalt skat 17.1.11. Bortfald af skattepligten 17.1.12. Beskatning ved fornyet fraflytning til udlandet 17.2. Særlige regler i § 13 b for overdragelser mellem ægtefæller 17.3. § 13 c om udlæg fra dødsboer 17.4. Ikrafttræden 17.5. Eksempler på anvendelsen af § 13 a

1. Indledende bemærkninger.

Aktieavancebeskatningsloven er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni 1994. I lovbekendtgørelsen er indarbejdet de ændringer af aktieavancebeskatningsloven, der er gennemført til og med lov nr. 374 af 18. maj 1994. De nyere ændringslove, som er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, er lov nr. 421 af 25. juni 1993, lov nr. 1117 af 22. december 1993, lov nr. 299 af 27. april 1994 og lov nr. 374 af 18. maj 1994.

I dette cirkulære sammenfattes og ajourføres omtalen af aktieavancebeskatningsreglerne.

Reglerne om beskatning af aktieavancer er beskrevet i cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984. I cirkulære nr. 175 af 3. november 1987 er reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 b (om andelsbeviser i andelsforeninger) og fusionsskattelovens § 12 (om fusion af andelsforeninger m.v.) som affattet ved lov nr. 311 af 25. maj 1987 beskrevet. I cirkulære nr. 237 af 30. december 1987, kapitel 6, er reglerne om fraflytterskat (aktieavancebeskatningslovens §§ 13 a - 13 c) og om visse udenlandske investeringsforeninger (aktieavancebeskatningslovens § 2 a) som affattet ved henholdsvis lov nr. 310 af 25. maj 1987 og lov nr. 565 af 19. december 1985, beskrevet.

De væsentligste ændringer af reglerne om beskatning af aktieavance gennemført ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 er følgende

a. Personers aktieavance er skattepligtig for alle typer aktier uanset ejertid og ejerandel. Kun børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere fra mindre beholdninger kan sælges skattefrit.

b. Sondringen mellem hovedaktionæraktier og minoritetsaktier er ophævet i relation til avanceopgørelsen.

c. Aktier behandles skattemæssigt forskelligt, alt efter om der er tale om børsnoterede aktier eller unoterede aktier.

d. Aktier, der erhverves på grundlag af tegningsretter og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet samtidig med moderaktien.

e. Aktieavance- og tab på aktier ejet i 3 år eller mere integreres i udbytteindkomsten, som nu hedder aktieindkomst.

f. § 2 a, om aktier i udenlandske investeringsselskaber, er udvidet.

Cirkulæret omhandler afståelse af aktier den 19. maj 1993 eller senere. Det bemærkes, at nogle af de regler, som er beskrevet i dette cirkulære, er resultatet af ændringer af lovgivningen efter denne dato. I disse tilfælde er der gjort specielt opmærksom herpå, og de regler, der gjaldt mellem den 19. maj 1993 og ændringernes virkningstidspunkter, er kort beskrevet.

Skattedepartementets cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984, nr. 175 af 3. november 1987 og kapitel 6 i cirkulære nr. 237 af 30. december 1987 ophæves.

Ved angivelsen af paragraffer henvises der, hvor andet ikke er anført, til bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved angivelse af beløb, som reguleres efter personskattelovens § 20, er angivet grundbeløbet, samt at beløbet reguleres efter nævnte bestemmelse.

2. Aktieavancebeskatningsreglernes anvendelsesområde og generelle regler.

2.1. Værdipapirer, omfattet af loven.

Aktieavancebeskatningslovens regler omfatter aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, medlemsbeviser i foreninger og lignende værdipapirer (§ 1, stk. 1), uanset om der er udstedt egentlige aktiebeviser m.v. Endvidere gælder reglerne for omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende eller udloddende investeringsforeninger. Det i det følgende anførte om aktier finder således også anvendelse på de øvrige værdipapirer, der er omfattet af loven.

Reglerne finder tillige anvendelse på aktieretter, d.v.s. ret til fondsaktier, og på tegningsretter, der tildeles aktionærerne ved udvidelse af aktiekapitalen (§ 1, stk. 2, 2. pkt.). Ved tegningsretter forstås ret til at tegne aktier til en på forhånd aftalt favørkurs. Der henvises herved til Østre Landsrets dom i TfS 1994-384.

Aktieavancebeskatningsloven omfatter også konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne (§ 8). Konvertible obligationer beskattes dog i visse tilfælde efter reglerne i kursgevinstloven. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 11 nedenfor.

Efter § 8, stk. 4, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes fortjenester og tab ved afståelse af aktier m.v., der er forbundet med beboelsesretten til en lejlighed, ikke ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af aktien m.v. eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, aktien m.v. har været ejet. Det samme gælder for udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, selskabet opløses. Reglen gælder både for den del af aktien m.v., der svarer til sælgerens beboelseslejlighed, og for den del af aktien m.v., som ikke svarer hertil.

2.2. Kredsen af skattepligtige.

Kredsen af skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er personer, dødsboer, selskaber og skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, der ved erhvervelsen af fortjenesten eller konstateringen af tabet er skattepligtige her til landet (§ 1, stk. 5). Foreninger m.v., der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, og som ikke besidder aktierne som led i en erhvervsmæssig virksomhed, falder udenfor aktieavancebeskatningsloven. Endvidere er personer og selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, ikke omfattet af loven, medmindre der er tale om næringsaktier, som er knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af den pågældendes aktier ved opgørelsen af indkomsten.

Overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller udløser ikke aktieavancebeskatning eller adgang til at fradrage tab. Heller ikke overdragelse af aktier mellem ægtefællerne i forbindelse med separation eller skilsmisse behandles som afståelse. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvornår og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet. Der gælder dog særlige regler, når ægtefællen er bosiddende i udlandet. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 17.2. nedenfor.

2.3. Afståelser m.v., som medfører beskatning.

2.3.1. Afståelse.

Reglerne gælder for fortjenester og tab ved afståelse. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ligesom overdragelse ved gave eller arveforskud sidestilles med salg, henholdsvis køb (§ 1, stk. 4, jf. §§ 4 og 5 i lov om særlig indkomstskat m.v.).

2.3.2. Vedtægtsændringer og ombytning af aktier.

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget. En ændring af aktiernes stykstørrelse, en ændring af selskabets navn, eller en ændring af fordelingen af stemmerettighederne i selskabet sidestilles således ikke med overdragelse. Går ændringen derimod ud på en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil der efter omstændighederne kunne statueres afståelse.

Afgørelsen af, om en vedtægtsændring skal sidestilles med afståelse af aktier, afhænger af en konkret vurdering. Ved denne vurdering lægges der vægt på, hvor væsentlig forskydningen af rettighederne knyttet til aktierne er. Jo væsentligere forskydning, der er tale om, jo væsentligere er argumenterne i den konkrete sag for at statuere, at forskydningen må sidestilles med en overdragelse. Endvidere kan ved vurderingen indgå som moment, om forskydningen af rettighederne knyttet til aktierne er forretningsmæssigt begrundet. Må man grundet et interessesammenfald mellem aktionærerne i selskabet og grundet sagens øvrige omstændigheder konkludere, at forskydningen af rettighederne knyttet til aktierne ikke er forretningsmæssigt begrundet, kan dette påvirke afgørelsen i retning af, at forskydningen må sidestilles med en overdragelse af aktierne.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Vedrørende vedtægtsændringer kan der bl.a. henvises til Landsskatterettens kendelser i TfS 1985.170, TfS 1993.285 og TfS 1994.133.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi. Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med salg. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne.

Om ombytning i forbindelse med fusion m.v. se afsnit 15 og 16.

2.3.3. Udlodninger fra selskabet.

Udlodninger fra selskaberne til aktionærerne skal i almindelighed beskattes som udbytte. Tildeling af aktieretter, fondsaktier og tegningsretter beskattes dog ikke som udbytte, men afståelse af disse omfattes af reglerne om afståelse af aktier, jf. nedenfor.

Hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af selskabets aktiekapital , kan skatteministeren, eller den, der er bemyndiget dertil, fritage aktionærerne for beskatning af de udloddede beløb som udbytte (ligningslovens § 16 A, stk. 2). Fortjeneste eller tab ved udlodningen behandles i så fald efter reglerne om afståelse af aktier til andre end det udstedende selskab. De udloddede beløb skal til gengæld betragtes som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres.

Nedsættelse af aktiekapitalen er omfattet af ligningslovens § 16 A, selv om der ikke sker udlodning. Dette betyder, at et tab på de nedskrevne aktier alene kan fradrages, hvis der gives dispensation for udbyttebeskatningen, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Det betyder, at anskaffelsessummerne for de ved nedskrivningen annullerede aktier går tabt, hvis aktie-for-aktie-metoden skal anvendes ved en senere afståelse af de annullerede aktier, jf. nedenfor.

Likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses , er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler (§ 1, stk. 3), medens likvidationsudlodninger foretaget i tidligere kalenderår i almindelighed skal beskattes som udbytte. Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse (inden 14 dage efter den afsluttende generalforsamling) kan selskabet anses for opløst ved den afsluttende generalforsamling, det vil sige ved endelig godkendelse af likvidationsregnskabet.

Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de her nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet foretager flere udlodninger i samme kalenderår. I så fald må fortjeneste eller tab fordeles på de 2 regnskabsår i forhold til de i hvert regnskabsår modtagne udlodninger.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren eller den, der er bemyndiget dertil, tillade, at likvidationsudlodninger, som sker forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses , ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. De behandles i så fald efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.

Hvis fortjenesten eller tabet ved et senere salg af aktier, der er i behold efter en kapitalnedsættelse eller en delvis udlodning af likvidationsprovenu, skal opgøres efter gennemsnitsmetoden , medregnes anskaffelsessummen for de aktier, der annulleres, fortsat ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Skal fortjenesten eller tabet ved en senere afståelse af de beholdne aktier imidlertid opgøres efter aktie-for-aktie-metoden , bortfalder anskaffelsessummerne for de aktier, der annulleres. I denne forbindelse anses de først erhvervede aktier for fortrinsvist at være annullerede, således at det er anskaffelsessummerne for disse aktier, der bortfalder. Ligeledes anses de først erhvervede aktier for annullerede, når ejertiden skal beregnes ved afståelse af de beholdne aktier.

Udlodninger af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger eller selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3 , beskattes hos selskabet eller foreningen, og er derfor ikke skattepligtige for modtageren. Dette gælder, uanset om udlodningen efter de almindelige regler ville have været omfattet af ligningslovens § 16 A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, eller af aktieavancebeskatningsloven, jf. § 1, stk. 3, 2. pkt.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, omhandler den situation, hvor en andelsforening, som er omfattet af beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, overgår til beskatning efter andre regler i selskabsskattelovens § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6. Fusionsskattelovens § 12, stk. 3, omhandler fusion af andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og brugsforeninger og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, hvor den modtagende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a eller 4.

Efter de pågældende bestemmelser i selskabsskatteloven og fusionsskatteloven beskattes den formue, som er opsamlet under beskatningen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hos selskabet eller foreningen i takt med, at selskabet eller foreningen foretager udlodninger eller betaler for erhvervelse af egne andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen/fusionen, anses i første række for at hidrøre fra den formue, som er opsamlet under beskatningen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Dette gælder dog ved overgang til beskatning efter andre regler i selskabsskattelovens § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, ikke, hvis der er tale om udlodninger fra en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, i det omfang udlodningen ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det foregående indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 8.

Bestemmelserne i § 1, stk. 3, 2. pkt., fusionsskattelovens § 12, stk. 3, selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og ligningslovens § 16 A, stk. 4, og § 16 B, stk. 4 (se om denne nedenfor i afsnit 2.3.4.), har virkning fra og med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 påbegyndes før den 27. oktober 1993, har bestemmelserne virkning fra og med indkomståret 1995. I perioden mellem den 27. oktober 1993 og bestemmelsernes virkningstidspunkt finder tilsvarende regler anvendelse i medfør af §§ 20 og 21 i lov nr. 374 af 18. maj 1994.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, idet det forudsættes, at der er tale om en reel afståelse.

2.3.4. Afståelse til det udstedende selskab.

Afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt dem, skal i almindelighed behandles efter reglerne om udbytte, således at afståelsessummen medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan ikke fradrages.

Skal fortjenesten eller tabet ved et senere salg af de beholdne aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden , medregnes anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab fortsat ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Skal fortjenesten eller tabet ved en senere afståelse af de beholdne aktier imidlertid opgøres efter aktie-for-aktie-metoden , bortfalder anskaffelsessummerne for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab. I denne forbindelse anses de først erhvervede aktier for afstået til det udstedende selskab, således at det er anskaffelsessummerne for disse aktier, der bortfalder. Ligeledes anses de først erhvervede aktier for afstået i forbindelse med afståelsen til det udstedende selskab, når ejertiden skal beregnes ved afståelse af de beholdne aktier.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at der ikke skal ske beskatning af afståelsessummen efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, men at fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Bemyndigelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 2 og 3, samt § 16 B, stk. 2, er ved bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 givet til de kommunale skattemyndigheder.

Afståelsessummer, som er skattepligtige for selskaber eller foreninger efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, eller fusionsskattelovens § 12, stk. 3, er dog skattefrie for modtageren, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 4. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 2.3.3. ovenfor, for så vidt angår selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og virkningstidspunktet for bestemmelserne.

2.3.5. Aktier i pensionsordning.

Indskud af aktier m.v. i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier m.v. fra rateopsparingen eller opsparingen i pensionsøjemed, jf. ovenfor, sidestilles med anskaffelse (§ 9).

Fortjenester og tab vedrørende aktier, der er led i en pensionsopsparing af de ovennævnte typer, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, jf. pensionsbeskatningslovens § 45. Til gengæld skal der erlægges indkomstskat eller afgift ved udbetalinger m.v. af beløb, der hidrører fra sådanne fortjenester, jf. pensionsbeskatningslovens § 46.

2.4. Faktiske anskaffelses- og afståelsessummer.

Efter § 1, stk. 2, beskattes fortjeneste og tab ved afståelse af aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Loven indeholder i de øvrige bestemmelser regler for opgørelse af fortjenester og tab. Ved anvendelsen af disse metoder får den faktiske anskaffelsessum og den faktiske afståelsessum imidlertid betydning.

Den faktiske anskaffelsessum udgøres af det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen. I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant (f.eks. ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af § 7 eller i medfør af overgangsregler, der giver adgang til anvendelse af indgangsværdier, og ved opgørelsen af kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier), tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne.

Tilsvarende kan omkostningerne i forbindelse med salget fradrages i den faktiske afståelsessum.

De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er udgifter til aktieafgift og eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle advokat- og revisorudgifter forbundet med købet eller salget.

2.5. Fastlæggelse af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne.

2.5.1. Generelt om fastlæggelse af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne.

Fastlæggelsen af afståelsestidspunktet kan være afgørende for, i hvilket indkomstår beskatningen foretages. Endvidere kan afståelsestidspunktet have betydning i forbindelse med ikrafttrædelsesregler for ny lovgivning. Erhvervelsestidspunktet kan have betydning for anvendelsen af overgangsregler i forbindelse med ny lovgivning. Slutteligt har afståelsestidspunktet i kombination med erhvervelsestidspunktet betydning for fastlæggelsen af ejertidens længde i de tilfælde, hvor ejertidens længde er afgørende for beskatningen af fortjenesten eller tabet.

Det, der er afgørende for fastlæggelsen af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne, er, hvornår der foreligger endelig og bindende aftale om erhvervelsen, henholdsvis afståelsen . For aktier, der er handlet på børsen, vil det normalt være børsnotaens dato, der lægges til grund.

Erhverves aktierne i forbindelse med en kapitaludvidelse til en kurs, der svarer til eller ligger over aktiernes markedskurs, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Sker kapitaludvidelsen derimod til favørkurs, finder reglerne beskrevet nedenfor i afsnit 2.5.3. anvendelse.

Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud , er det afgørende tidspunkt i almindelighed det tidspunkt, hvor modtageren underrettes om overdragelsen.

Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab , anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, vil aktierne dog anses for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift. Der henvises endvidere til afsnit 12 nedenfor om aktier erhvervet ved skattefri virksomhedsomdannelse.

For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses , er tidspunktet for selve udlodningen og ikke beslutningen om likvidation eller selskabets endelige opløsning afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet. Hvis f.eks. der i forbindelse med en likvidation af et selskab i 1993 (afmeldelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sker den 1. december 1993) foretages likvidationsudlodninger pr. 1. juni 1993 og pr. 1. november 1993, vil aktierne skulle anses for afstået henholdsvis den 1. juni 1993 og den 1. november 1993.

Reglen om, at det er udlodningstidspunktet, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder kun, når der er tale om solvent likvidation, og der dermed sker udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet uden, at der sker udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det tidspunktet, hvor aktiekapitalen må anses for endeligt at være gået tabt, der er afgørende. Der henvises i denne forbindelse til Østre Landsrets dom refereret i TfS 1991.143. Tabet behandles skattemæssigt som tab ved afståelse af aktierne til tredjemand på dette tidspunkt. Det er således ikke af betydning, om selskabet endeligt opløses i samme kalenderår eller ej. Viser det sig senere, at midlerne rækker til, at der sker udlodning til aktionærerne, er det dog udlodningstidspunktet, (hvis udlodningen sker i det kalenderår, hvori selskabet opløses endeligt), der er afgørende. Sker udlodningen forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, finder reglerne om beskatning af udbytte i ligningslovens § 16 A anvendelse på udlodningen, medmindre der opnås tilladelse til beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, jf. afsnit 2.3.3. ovenfor. Også her vil udlodningstidspunktet være afgørende. Sælges aktierne efter, at aktiekapitalen må anses for endeligt at være gået tabt, anses aktierne fortsat for afstået på det tidspunkt, hvor aktiekapitalen må anses for endeligt at være gået tabt, uanset det efterfølgende salg.

2.5.2. Hvilken aktie anses for afstået? (First in - first out).

Ved afgørelsen af, hvilken aktie, der anses for afstået, gælder en regel om, at den først erhvervede aktie er den først afståede (first in - first out), således at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, der lægges til grund ved fastlæggelsen af ejertidens længde. Selv om en aktie er båndlagt, således at den fysisk ikke kan afstås, er det alligevel, hvis denne aktie er den ældste, anskaffelsestidspunktet for denne aktie, der lægges til grund. First in - first out reglen fremgår af § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4.

Hvis den ældste aktie har større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie.

First in - first out reglen gælder kun for aktier i samme selskab. Endvidere gælder den kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen. Får de senere samme rettigheder, indgår de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne.

2.5.3. Særlige regler for aktieretter, tegningsretter m.v.

Hvis tildelte aktieretter eller tegningsretter ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses disse retter for erhvervet samtidig med de moderaktier, de knytter sig til.

Også ved salg af aktie- og tegningsretter gælder first in - first out reglen, således at de retter, som knytter sig til de ældste moderaktier i en given aktieklasse, anses for først afståede.

Ved anvendelsen af first in - first out reglen holdes beholdningerne af henholdsvis tegningsretter, aktieretter og aktier adskilt fra hinanden.

Når tildelte aktieretter og tildelte tegningsretter udnyttes af den aktionær, der har fået dem tildelt, anses de aktier, der herved erhverves for erhvervet på tidspunktet for moderaktiernes erhvervelse. I tilfælde, hvor en aktieret eller en tegningsret knytter sig til flere moderaktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet ved udnyttelsen af de tildelte retter, for erhvervet med en forholdsmæssig del på de forskellige moderaktiers anskaffelsestidspunkter.

Eksempel: En aktionær har i 1994 en beholdning af aktier i et selskab. Aktierne repræsenterer en nominel værdi på 200.000 kr. Af disse er nominelt 100.000 kr. aktier anskaffet i 1990 og nominelt 100.000 kr. aktier anskaffet i 1992. I 1994 tildeles aktionæren aktieretter, som giver ret til udlevering af fondsaktier med en nominel værdi på 50.000 kr. Da aktieretterne knytter sig til flere moderaktier med forskellige anskaffelsestidspunkter, fordeles de forholdsmæssigt på de forskellige moderaktiers anskaffelsestidspunkter. Den ene halvdel af aktieretterne anses dermed for anskaffet samtidig med de moderaktier, der er anskaffet i 1990, og den anden halvdel anses for anskaffet samtidig med de moderaktier, der er anskaffet i 1992, da den ene halvdel af moderaktierne er anskaffet i 1990 og den anden halvdel i 1992. Aktionæren afstår samtlige de tildelte aktieretter, og da beholdningen af aktieretter holdes adskilt fra beholdningen af moderaktier, anses halvdelen af de afståede aktieretter for anskaffet i 1990 og den anden halvdel for anskaffet i 1992.

Ved et delsalg fra en beholdning bestående af både moderaktier og fondsaktier eller aktier erhvervet på baggrund af tildelte tegningsretter, hvor aktierne på baggrund af det ovenfor anførte har samme anskaffelsestidspunkt, foretages der en forholdsmæssig fordeling ud fra den nominelle værdi af de afståede aktier, således at en forholdsmæssig del af de afståede aktier anses for at hidrøre fra beholdningen af moderaktier, mens den resterende del af de afståede aktier anses for at hidrører fra beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter.

Den del af de afståede aktier, der anses for hidrørende fra beholdningen af moderaktier, opgøres ved at gange den samlede nominelle værdi af de afståede aktier med den nominelle værdi inden delafståelsen af den samlede beholdning af moderaktier, der anses for erhvervet på det pågældende tidspunkt, divideret med den nominelle værdi af den samlede beholdning inden delafståelsen af aktier, der anses for erhvervet på det pågældende tidspunkt. På tilsvarende måde udfindes den del af de afståede aktier, der hidrører fra beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter, idet den nominelle værdi af moderaktierne i beregningen erstattes med den nominelle værdi af fondsaktierne henholdsvis aktierne erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.

Denne metode får alene betydning, når der er tale om børsnoterede aktier, der afstås efter en ejertid på mindre end 3 år, da moderaktierne og fondsaktierne eller aktierne erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter i dette tilfælde kan have forskellige anskaffelsessummer grundet anvendelsen af aktie-for-aktie-metoden. Metoden anvendes dog ikke, hvis f.eks. moderaktie og fondsaktie ikke har samme rettigheder, og det udtrykkeligt er aftalt, hvilke aktier, der er overdraget. I så fald må det afgøres ud fra overdragelsesaftalen, hvilke aktier, der må anses for afståede.

Eksempel: En aktionær køber i 1993 en post aktier i et selskab. Den nominelle værdi udgør 100.000 kr. I 1994 udvides aktiekapitalen i selskabet ved en fondsaktieemission. Aktionæren tildeles i denne forbindelse fondsaktier med en nominel værdi på 50.000 kr. Aktionærens samlede beholdning af aktier i selskabet repræsenterer herefter en nominel værdi på 150.000 kr. Såvel moderaktierne som fondsaktierne anses i skattemæssig henseende for anskaffet i 1993. I 1995 afstår aktionæren en portion aktier med en nominel værdi på 75.000 kr.

Den nominelle værdi af de af de afståede aktier, der anses for at hidrøre fra beholdningen af moderaktier, opgøres således

100.000 kr. 75.000 kr. x ----------- = 50.000 kr. 150.000 kr. Den nominelle værdi af de af de afståede aktier, der anses for at hidrøre fra beholdningen af fondsaktier opgøres efter samme metode: 50.000 kr. 75.000 kr. x ---------- = 25.000 kr. 150.000 kr.

Erhverves aktier ved udnyttelse af aktieretter eller tegningsretter, som er knyttet til aktier, der er anskaffet af en skattepligtig efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, anses aktierne for erhvervet samtidig med de aktier, hvortil aktieretterne eller tegningsretterne er knyttet. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af de nyanskaffede moderaktier. Tilsvarende fordeling må foretages, hvis man i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen køber retter til supplering af tildelte retter.

Købte aktie- eller tegningsretter, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter , anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Hvis aktie- eller tegningsretter anskaffes til supplering af tildelte retter, anses en forholdsmæssig del af de ny aktier for erhvervet ved anskaffelsen af tegningsretterne.

For så vidt angår konvertible obligationer, ret til at tegne sådanne og aktier erhvervet ved udnyttelse af konvertible obligationer, henvises til afsnit 11.1.-3. nedenfor.

2.6. Sondringer.

Der gælder forskellige regler for personer og selskaber. I det følgende behandles reglerne for personer og selskaber derfor særskilt. For de almindelige aktiers vedkommende sondres der mellem, om aktierne ved afståelsen har været ejet i under eller over 3 år, og når der er tale om personer, sondres der endvidere mellem børsnoterede og unoterede aktier. Endvidere gælder der særlige regler for næringsaktier (§ 3), aktier i skattelyselskaber (§ 2 a), andele i andelsforeninger (§ 2 b), visse lånefinansierede aktier (§ 2 c), investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger (§ 2 d) og aktier erhvervet ved skattefri virksomhedsomdannelse.

3. Personer - almindelige aktier.

3.1. Aktier ejet i mindre end 3 år.

3.1.1. Skattepligt og modregningsret.

Såfremt almindelige aktier afstås på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er gået 3 år fra erhvervelsen, skal fortjeneste medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst (§ 2, stk. 1). Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, medregnes fortjenesten til kapitalindkomsten. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 2.5. ovenfor, for så vidt angår fastlæggelsen af ejertiden. § 2 finder ikke anvendelse, når der er tale om aktier, der er omfattet af §§ 2 a-3.

Tab ved afståelse af aktier, som har været ejet i mindre end 3 år, kan, når en eventuel fortjeneste ville blive beskattet efter § 2, stk. 1, kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, som afstås inden 3 år efter erhvervelsen, og som er skattepligtig efter § 2, stk. 1. Tab ved afståelse af sådanne aktier kan derimod ikke fradrages i anden skattepligtig almindelig indkomst, heller ikke i skattepligtig almindelig indkomst, der stammer fra afståelse af andre aktier end aktier, der beskattes efter § 2, stk. 1. Tab på aktier ejet i mindre end 3 år, som i tilfælde af fortjeneste ville være omfattet af §§ 2 a, 2 c eller 2 d, kan ikke modregnes i fortjenester omfattet af § 2. Skal gevinsten medregnes ved indkomstopgørelsen efter § 2 d, vil der i visse tilfælde være mulighed for fradrag efter § 2 d, stk. 2-3. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 10.2.-3., nedenfor.

Såfremt tab ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid overstiger fortjeneste ved anden tilsvarende aktieafståelse, kan det overskydende tab overføres til fradrag i ægtefællens nettofortjeneste ved afståelse af aktier efter mindre end 3 års ejertid, under forudsætning af at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets slutning.

Kan et modregningsberettiget tab ved aktieafståelse ikke rummes i fortjeneste ved afståelse af andre aktier efter mindre end 3 års ejertid eller i ægtefællens nettofortjeneste ved tilsvarende aktieafståelse, kan det overskydende beløb overføres til fradrag i den skattepligtiges eller ægtefællens nettofortjeneste ved afståelse i de 5 efterfølgende år af aktier med mindre end 3 års ejertid. Overførsel af tab til fradrag i ægtefællens fortjeneste ved aktieafståelse i et efterfølgende indkomstår kan dog kun ske, hvis ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det pågældende indkomstår. Tabet kan kun fremføres til fradrag i fortjeneste i et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i en nettofortjeneste hos den pågældende skatteyder eller dennes ægtefælle i det indeværende indkomstår. Tabet skal i første række fradrages i fortjeneste ved den pågældende skatteyders egen aktieafståelse (§ 2, stk. 2).

3.1.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab.

Når der er tale om børsnoterede aktier omfattet af § 2, der afstås inden udløbet af 3-årsperioden, opgøres fortjeneste eller tab efter den såkaldte aktie-for-aktie-metode (§ 5). Reglerne for, hvornår der er tale om børsnoterede aktier gennemgås nedenfor i afsnit 3.2.1. Efter aktie-for-aktie-metoden lægges anskaffelsessummen for den enkelte aktie (den først erhvervede) til grund for opgørelsen af fortjeneste eller tab. Når der i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen i et selskab tildeles aktionærerne aktieretter (ret til fondsaktier) eller tegningsretter (ret til at tegne aktier til en fastsat favørkurs), skal disse retter anses for erhvervet for 0 kr. (§ 5, stk. 1, 2. pkt.). Ved afståelse af disse retter bliver fortjenesten det samme beløb som afståelsessummen. Selv om moderaktien (/moderaktierne) falder i kurs som følge af aktieudvidelsen, skal moderaktien fortsat anses for anskaffet for den oprindelige anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for en fondsaktie, der erhverves for en tildelt aktieret, er 0 kr., medens anskaffelsessummen for en aktie, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, er det beløb, der skal betales for den ved tegningen.

Hvis en skattepligtig efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen i et selskab, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller tegningsretter, må anskaffelsessummen fordeles mellem moderaktierne og de vedhængende aktie- eller tegningsretter.

Når der er tale om unoterede aktier , foretages opgørelsen af fortjenesten eller tabet på grundlag af gennemsnitsmetoden uanset ejertidens længde. Denne metode gennemgås nedenfor i afsnit 3.2.6.

Reglerne om opgørelse af fortjeneste og tab på unoterede aktier er ændret ved lov nr. 1117 af 22. december 1993. Disse ændringer har virkning fra og med den 18. november 1993. Ved afståelse inden dette tidspunkt, skal aktie-for-aktie-metoden anvendes ved salg af unoterede aktier, der har været ejet i mindre end 3 år.

For aktionærer, der den 18. maj 1993 var omfattet af hovedaktionærreglerne, gives der efter § 7 a et nedslag i fortjenesten. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 3.3.1. nedenfor.

3.2. Aktier ejet i mindst 3 år.

Efter § 4, stk. 1, er gevinster på aktier, der afstås efter mindst 3 års ejertid, som udgangspunkt skattepligtige. Der henvises til afsnit 2.5. ovenfor om fastlæggelsen af ejertiden. Reglen finder ikke anvendelse for aktier, der er omfattet af §§ 2 a-3, og reglen finder som hovedregel kun anvendelse for skattepligtige personer. Se afsnit 4 nedenfor om reglens anvendelse, når der er tale om selskaber m.v. Konvertible obligationer, som beskattes efter kursgevinstloven, falder ligeledes udenfor bestemmelsens anvendelsesområde. Se herom i afsnit 11 nedenfor.

Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier omfattet af § 4 medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten . Er der tale om afståelse af medlemsbeviser i foreninger, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvor fortjenesten beskattes efter § 4, medregnes fortjenesten eller tabet dog ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Dette gælder dog ikke for investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende investerer i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven med undtagelse af konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer (aktieafdelinger). Fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i sådanne aktieafdelinger medregnes til aktieindkomsten under forudsætning af, at de afstås efter en ejertid på 3 år eller mere. Det bemærkes i denne forbindelse, at fortjeneste og tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, bortset fra de nævnte aktieafdelinger beskattes efter § 2 d, hvormed fortjenesten eller tabet ikke er omfattet af § 4, og derfor ikke medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten.

Beskatningen som aktieindkomst betyder, at summen af udbytter og aktiegevinster ved salg af aktier efter en ejertid på 3 år eller mere op til 26.400 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) beskattes med 30 pct. i indkomstårene 1993-1995 og med 25 pct. i 1996 og senere indkomstår, mens overskydende beløb beskattes med 40 pct.

Aktieindkomsten opgøres som et nettobeløb, hvor tab ved salg af unoterede aktier modregnes i eventuelle udbytter, inden skatten beregnes. Modregning i udbytter kan kun komme på tale ved tab som følge af salg af unoterede aktier, der har været ejet i 3 år eller mere. Dette skyldes, at fradragsberettigede tab ved afståelse af børsnoterede aktier alene kan fradrages i gevinster på børsnoterede aktier.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes en negativ skat med 30/25 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet på 26.400 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) og med 40 pct. af resten. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og eventuelt overskydende beløb fremføres til modregning i slutskatterne for de 5 efterfølgende indkomstår. Med slutskat menes skatter, som opkræves efter kildeskatteloven.

Er den skattepligtige gift, og er den skattepligtiges aktieindkomst lavere end grundbeløbet på 26.400 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Hvis aktieindkomsten er negativ, modregnes den negative aktieindkomst i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes en negativ skat på 30/25 pct. af beløb, der ikke overstiger 52.800 kr. (dobbelt grundbeløb, beløbet reguleres efter personskattelovens § 20) og med 40 pct. af det overskydende beløb. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, fradrages i ægtefællens skatter, og eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i senere års skatter herunder ægtefællens slutskatter.

3.2.1. Sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier.

Der sondres mellem på den ene side børsnoterede og på den anden side unoterede aktier. Ved børsnoterede aktier forstås, jf. § 4, stk. 2, aktier, som er noteret på en fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns Fondsbørs. Finanstilsynet har en godkendelsesprocedure vedrørende de udenlandske fondsbørser, som handelsberettigede virksomheder kan handle på for egen regning, jf. lov om Københavns Fondsbørs § 40, stk. 1, nr. 2, og det er således aktier, som er noteret på børser godkendt efter denne procedure, der kan anses for børsnoterede. Aktier, der er OTC-noterede (Over The Counter), anses ikke for at være børsnoterede.

Aktier, der ikke er omfattet af definitionen af børsnoterede aktier, anses for unoterede .

Aktier, der er suspenderede fra notering på en fondsbørs, anses for unoterede. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 3.2.4. nedenfor om overgangen fra børsnoteret til unoteret, f.eks. ved suspension.

Der gjaldt tidligere en sondring mellem hovedaktionærer og minoritetsaktionærer . Denne sondring havde betydning ved afgørelsen af, om afståelser efter mindst 3 års ejertid var skattepligtige eller ej. Denne sondring er forladt ved ændringen af § 4 ved lov nr. 421 af 25. juni 1993. Definitionen af en hovedaktionær findes nu i personskattelovens § 19 a. Hovedaktionærbegrebet har dog stadig betydning i aktieavancebeskatningsloven på en række områder. For det første er det alene personer, der den 18. maj 1993 var hovedaktionærer, herunder ophørende hovedaktionærer, der er berettiget til nedslag i fortjenesten efter § 7 a. For det andet er det kun hovedaktionærer, herunder ophørende hovedaktionærer, der har mulighed for at overdrage aktier ved generationsskifte, således at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, for så vidt angår anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, jf. § 11. For det tredje sker der kun beskatning ved fraflytning af aktier, der er ejet i mindre end 3 år, når der er tale om en hovedaktionær eller en ophørende hovedaktionær (og aktier, som er erhvervet ved skattefri virksomhedsomdannelse), jf. § 13 a, stk. 1. For det fjerde kan hovedaktionærer ikke anvende kursværdien pr. 19. maj 1993 som indgangsværdi, jf. § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. Endelig gælder overgangsreglen for medarbejderaktier i § 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 ikke for hovedaktionærer, mens stk. 5-6 i samme bestemmelse kun finder anvendelse for hovedaktionærer.

3.2.2. Børsnoterede aktier.

3.2.2.1. Fortjenester.

Fortjenester på børsnoterede aktier er skattepligtige, jf. § 4, stk. 1. Dog er fortjenester skattefrie, hvis aktierne sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi ikke overstiger 83.300 kr., (beløbet reguleres efter personskattelovens § 20) og ikke har oversteget dette beløb på et tidspunkt, der ligger efter den 19. maj 1993 og inden for de seneste 3 år før datoen for afståelsen. Skattefriheden for salg fra mindre beholdninger gælder dog kun for fuldt skattepligtige personer og dødsboer.

Beløbsgrænsen omfatter den samlede beholdning af børsnoterede aktier, hvad enten den pågældende har haft aktierne kortere eller længere end 3 år, og aktier medregnes, uanset om de ved en eventuel afståelse ville være omfattet af §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 3 eller 4. Til beholdningen medregnes foruden aktier (herunder medarbejderaktier) aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer.

Beholdningens kursværdi opgøres ved udløbet af hvert indkomstår, ved hver aktieerhvervelse og ved hver aktieafståelse. Ved erhvervelser opgøres værdien af beholdningen umiddelbart efter erhvervelsen, og ved afståelser opgøres værdien umiddelbart før afståelsen. Der skal dog ikke foretages opgørelser på tidspunkter, der ligger før den 19. maj 1993. Opgørelse foretages på grundlag af kurserne på henholdsvis afståelsesdagen, erhvervelsesdagen eller den sidste dag i et indkomstår. Er den pågældende gift og har ægtefællerne været samlevende hele det pågældende indkomstår, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier ved afgørelsen af, om 83.300 kr.'s grænsen er overskredet, (beløbet reguleres efter personskattelovens § 20). Ægtefæller har dermed kun eet grundbeløb. Dette følger af § 4, stk. 2.

3.2.2.2. Tab.

Efter § 4, stk. 3, kan tab ved afståelse af børsnoterede aktier i tilfælde, hvor fortjeneste ville være skattepligtig efter § 4, stk. 1, (se ovenfor i afsnit 3.2.2.1.) modregnes i tilsvarende gevinster ved afståelse af børsnoterede aktier 3 år eller mere efter erhvervelsen. Modregningsadgangen følger reglerne i § 2, stk. 2. Tab kan dermed modregnes i fortjenester på børsnoterede aktier, der afstås efter en ejertid på 3 år eller mere. Overskydende tab kan derefter modregnes i ægtefællens fortjenester på børsnoterede aktier, der ved afståelsen har været ejet i 3 år eller mere, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et tab, som ikke udlignes herved, kan modregnes i de efterfølgende 5 indkomstår i den skattepligtiges eller ægtefællens fortjenester på børsnoterede aktier med en ejertid på mindst 3 år. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af § 2, stk. 2, i afsnit 3.1.1. ovenfor.

Reglerne for tabsfradrag ved salg af børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere er blevet ændret ved lov nr. 1117 af 22. december 1993. Disse ændringer har virkning for afståelser, der finder sted den 10. december 1993 eller senere. Tabsfradragsreglen, som er beskrevet i forrige afsnit, gælder således kun fuldt ud for aktier, der afstås den 10. december 1993 eller senere. Ved afståelser med tab til følge fra og med den 19. maj 1993 og inden den 10. december 1993 kan der ved afgørelsen af, om tabet er fradragsberettiget tages højde for værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på registreringstidspunkter, der ligger før den 19. maj 1993. Har beholdningen af børsnoterede aktier den 19. maj 1993 eller senere ikke oversteget bundgrænsen, (som i 1993 udgjorde 100.000 kr.), men var beholdningen over 92.800 kr. ved en opgørelse i 1990, over 94.700 kr. ved en opgørelse i 1991 eller over 96.600 kr. ved en opgørelse i 1992, og er der i perioden 19. maj 1993 til og med 9. december 1993 solgt aktier med tab, er tabet fradragsberettiget.

3.2.2.3. Indgangsværdi ved overskridelse af beløbsgrænsen.

Hvis kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier stiger, så værdien ved en af de opgørelser, der foretages umiddelbart før hver afståelse, umiddelbart efter hver aktieerhvervelse og ved udgangen af hvert indkomstår, overstiger beløbsgrænsen på 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), mens værdien ved den seneste forudgående opgørelse ikke overstiger beløbsgrænsen, vil aktionæren ved fremtidige afståelser af børsnoterede aktier skulle beskattes af gevinster, ligesom tab vil kunne modregnes i andre gevinster. I denne situation skal den skattepligtige anvende aktiernes kursværdi på det tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til at udgøre mere end 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) i stedet for den faktiske anskaffelsessum, jf. § 7, stk. 1. Dette gælder også for aktier, hvis kursværdi er lavere end den faktiske anskaffelsessum på det tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til at udgøre mere end 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20).

Bestemmelsen gælder ikke for aktier, der er omfattet af §§ 2 a-3, og bestemmelsen omfatter alene aktier, der på det tidspunkt, beløbsgrænsen overskrides, er ejet i 3 år eller mere.

Det er dog en forudsætning for anvendelsen af § 7, stk. 1, at aktierne ved den seneste opgørelse forud for den opgørelse, hvor kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier opgøres til at overstige 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20), er børsnoterede, samt at aktier ejet i 3 år eller mere kunne afstås skattefrit som følge af bestemmelsen i § 4, stk. 2, umiddelbart før overskridelsen af grænsen.

Dette sidste medfører, at det er en forudsætning for anvendelse af indgangsværdier efter § 7, at beholdningen af børsnoterede aktier ved alle opgørelser den 19. maj 1993 eller senere og indenfor de sidste 3 år har haft en kursværdi på under 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). Opgørelserne foretages ved hver afståelse og ved hver erhvervelse af børsnoterede aktier samt ved udløbet af hvert indkomstår.

Reglen i § 7, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det er en forudsætning for tildeling af indgangsværdier efter § 7, at aktierne kunne afstås skattefrit efter § 4, stk. 2, umiddelbart før overskridelsen af beløbsgrænsen, er indsat ved lov nr. 1117 af 22. december 1993. Reglen har virkning ved registreringstidspunkter den 18. november 1993 eller senere, hvor det viser sig, at beløbsgrænsen overskrides.

Udviser den første opgørelse efter den 19. maj 1993 en kursværdi, der overstiger grundbeløbet, skal kursværdien ved denne opgørelse anvendes som indgangsværdi, såfremt beholdningens kursværdi den 19. maj 1993 ikke overstiger grundbeløbet. Overstiger kursværdien af beholdningen imidlertid grundbeløbet den 19. maj 1993, kan kursværdien ved den første opgørelse efter 19. maj 1993 ikke anvendes som indgangsværdi. Bestemmelsen har virkning fra og med den 19. maj 1993.

Det bemærkes, at der herved skal foretages en opgørelse af kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. 19. maj 1993 i det omfang, kursværdien af den samlede beholdning ved det første registreringstidspunkt efter den 19. maj 1993 overstiger beløbsgrænsen. Denne opgørelse har alene betydning i relation til anvendelsen af indgangsværdier efter § 7, stk. 1, ved den første opgørelse efter den 19. maj 1993. Den 19. maj 1993 er dermed ikke et egentligt registreringstidspunkt i relation til beløbsgrænsen, medmindre der efter de almindelige regler for opgørelse af kursværdien af den samlede beholdning skal foretages en opgørelse den 19. maj 1993.

Skal der anvendes indgangsværdier efter § 7, stk. 1, vil den pågældende aktionær, for så vidt angår de aktier, der skal tildeles indgangsværdier, være afskåret fra at anvende den faktiske anskaffelsessum eller andre indgangsværdier, der er tildelt den skattepligtige i medfør af overgangsregler eller på grund af tidligere overskridelse af beløbsgrænsen. En minoritetsaktionær, hvis beholdning af børsnoterede aktier overskrider beløbsgrænsen efter den 19. maj 1993, og som skal anvende indgangsværdier efter § 7, stk. 1, vil således være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993 (se afsnit 3.3.3. nedenfor) ved afståelse af de aktier, der har fået tildelt indgangsværdier efter § 7, stk. 1.

Omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af aktierne kan ikke tillægges indgangsværdier, som tildeles i medfør af § 7, stk. 1.

3.2.3. Unoterede aktier.

3.2.3.1. Fortjenester.

Fortjenester ved afståelse af unoterede aktier, som er ejet i 3 år eller mere, er skattepligtige i medfør af § 4, stk. 1. Der gælder for unoterede aktier ingen undtagelse m.h.t. salg fra mindre beholdninger.

3.2.3.2. Tab.

Tab ved afståelse af unoterede aktier, der er ejet i 3 år eller mere, kan efter § 4, stk. 4, og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, fradrages i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat (skatter, som opkræves efter reglerne i kildeskatteloven). Der henvises i denne forbindelse til indledningen til afsnit 3.2. ovenfor, hvor de regler, der gælder for aktieindkomsten, er behandlet.

3.2.4. Overgang fra børsnoteret til unoteret.

Fradragsadgangen indtræder dog efter § 4, stk. 5, ikke i tilfælde, hvor aktier, der i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, overgår fra at være børsnoterede til unoterede, f.eks. ved suspendering fra børsnoteringen, og afståelse på tidspunktet for overgang fra børsnoteret til unoteret ikke ville have medført beskatning af fortjeneste eller modregningsadgang for tab efter reglerne i § 4, stk. 1 og 3. Der henvises til afsnit 3.2.2.1. og 3.2.2.2. ovenfor, hvori disse bestemmelser omtales. Aktier anses ved suspension fra noteringen for at være overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede, uanset varigheden af suspensionen.

Ved afgørelsen af, om aktierne ved en eventuel afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret vil være omfattet af § 4, stk. 1 og 3, skal der tages hensyn til værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på overgangstidspunktet, da en eventuel afståelse ville have medført, at der ville foreligge et registreringstidspunkt for værdien af den samlede beholdning (se afsnit 3.2.2.1. ovenfor). Værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på overgangstidspunktet har dog alene betydning i relation til § 4, stk. 5, og denne værdi får dermed ikke betydning f.eks. ved salg af andre børsnoterede aktier, der ikke er overgået til at være unoterede.

Afskæringen af fradragsadgangen i § 4, stk. 5, gælder således, når aktierne ved overgangen fra børsnoteret til unoteret har været ejet i 3 år eller mere, og kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på dette tidspunkt ikke har oversteget beløbsgrænsen på 83.300 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20) efter den 19. maj 1993 og indenfor de sidste 3 år, (ved afståelse med tab til følge i perioden mellem den 19. maj 1993 og den 10. december 1993 kan der dog tages højde for registreringstidspunkter inden den 19. maj 1993, se ovenfor i afsnit 3.2.2.2.). Fradragsafskæringen gælder endvidere, når aktierne på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Overgår en aktie fra at være børsnoteret til at være unoteret, har aktien på tidspunktet for overgangen været ejet i 3 år eller mere, og ville aktien kunne afstås uden, at fortjeneste eller tab skulle medregnes ved indkomstopgørelsen ved et eventuelt salg på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret, skal den skattepligtige anvende aktiens værdi på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten, jf. § 7, stk. 2.

Selv om tab ikke i denne situation kan fradrages i aktieindkomsten efter § 4, stk. 5, indeholder § 7, stk. 2, en regel om, at værdien på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret skal anvendes i stedet for anskaffelsessummen - også ved opgørelsen af tab. Dette skyldes, at værdien anvendes ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, som efter gennemsnitsmetoden anvendes ved opgørelsen af fortjenester og tab ved afståelse af aktier omfattet af § 4. Det kan forekomme, at der på en aktie, der er anskaffet efter overgangen fra børsnoteret til unoteret, opgøres et tab, som er fradragsberettiget, da tabet ikke er omfattet af § 4, stk. 5. Indgangsværdien efter § 7, stk. 2, for andre aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejede på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret, medtages i dette tilfælde ved opgørelsen af tabet på den afståede aktie efter gennemsnitsmetoden. Også ved afståelse af aktier, der er overgået fra børsnoteret til unoteret skal der, selv om afståelsen sker med tab til følge, og tabet ikke er fradragsberettiget, beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, der er i behold efter afståelsen. Ved denne beregning får indgangsværdien ligeledes betydning.

Reglerne i § 4, stk. 5, om afskæring af fradragsretten og § 7, stk. 2, om indgangsværdier gælder kun, hvis aktierne er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede efter den 19. maj 1993.

Reglen om, at § 7, stk. 2, også gælder ved opgørelse af tab, er indsat ved lov nr. 1117 af 22. december 1993. Udvidelsen har virkning for afståelser, der foretages den 18. november 1993. Ved afståelser inden dette tidspunkt med tab til følge vil der ikke ved opgørelsen af tabet efter gennemsnitsmetoden være adgang til at anvende indgangsværdier efter § 7, stk. 2, for aktier, der er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede.

3.2.5. Overgang fra unoteret til børsnoteret.

Hvis omvendt en aktie ved børsintroduktion eller ved ophævelse af suspendering fra børsnotering overgår fra at være unoteret til at være børsnoteret, indgår aktien i den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier på samme måde som andre børsnoterede aktier. D.v.s., at der ikke er adgang til at anvende aktiens værdi ved overgangen fra unoteret til noteret i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenester og tab. Aktien indgår ved opgørelsen af værdien af den samlede beholdning på lige fod med de andre børsnoterede aktier, og der er ingen særlige regler om fradrag.

3.2.6. Opgørelse af fortjeneste og tab.

Ved beregningen af skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettiget tab ved afståelse af unoterede aktier uanset ejertidens længde, ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid eller mere og ved afståelse af aktier omfattet af §§ 2 a, 2 c og 2 d, foretages en opgørelse efter den såkaldte gennemsnitsmetode, jf. § 6. (Om anvendelsen af gennemsnitsmetoden for selskaber m.v., se afsnit 4, nedenfor).

For personer, der afstår børsnoterede aktier , som er omfattet af § 4 (børsnoterede aktier, som ikke er omfattet af §§ 2-3), skal der ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden ikke tages hensyn til børsnoterede aktier, som er erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen, og som ved en afståelse ikke omfattes af §§ 2 a- 3.

Som følge af lov nr. 1117 af 22. december 1993, skal der for unoterede aktiers vedkommende ikke ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden ses bort fra unoterede aktier, der er erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen. Denne regel har virkning for afståelser foretaget fra og med den 18. november 1993. Ved afståelser inden dette tidspunkt skal der ved salg af unoterede aktier efter en ejertid på 3 år eller mere ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden ses bort fra aktier, der er ejet i mindre end 3 år.

Anvendelsen af gennemsnitsmetoden får betydning, hvor en aktionær afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del.

Gennemsnitsmetoden får endvidere betydning i visse tilfælde, uanset at den skattepligtige afstår hele sin beholdning af aktier i det pågældende selskab. Dette er for det første tilfældet, når der er tale om afståelse af unoterede aktier, hvor den afståede beholdning består dels af aktier omfattet af § 2 (aktier ejet i mindre end 3 år) og dels af aktier omfattet af § 4 (aktier ejet i 3 år eller mere). Gennemsnitsmetoden har i disse tilfælde betydning ved fordelingen af den samlede fortjeneste eller det samlede tab, idet en del af fortjeneste eller tab skal behandles efter reglerne i § 2, hvor fortjenesten eller tabet får betydning for opgørelsen af kapitalindkomsten, og en anden del af fortjenesten eller tabet behandles efter reglerne i § 4, hvor fortjenesten eller tabet medregnes ved opgørelsen aktieindkomsten. Gennemsnitsmetoden får for det andet betydning ved afståelse af alle den skattepligtiges aktier i et selskab, når aktierne er omfattet af § 2 a, og de er erhvervet med forskellige anskaffelsessummer og på forskellige tidspunkter, idet den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktier forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst med 10 pct., jf. afsnit 7.4. nedenfor. Gennemsnitsmetoden har for det tredje betydning ved afståelse af alle aktier i et selskab, hvis der skal beregnes nedslag i fortjenesten efter § 7 a, og aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, eller en del af aktierne er omfattet af § 7 a, mens andre aktier ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Ved en aktionærs afståelse af en del af aktieposten i selskabet opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter foranstående regler.

Tilsvarende foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum på de aktier i samme selskab ejet i mindre end 3 år henholdsvis 3 år eller mere, idet afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler afhængigt af ejertiden. Tilsvarende skal der foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i andre tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende. I de tilfælde, hvor aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum og ved fordelingen af denne.

Omkostninger ved erhvervelsen medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum.

Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for aktionærens aktiebeholdning medregnes tildelte fondsaktier med 0 kr., mens anskaffelsessummen for aktier, der tegnes i henhold til en tildelt tegningsret, er det beløb, som indbetales til selskabet ved tegningen.

Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. D.v.s., at anskaffelsessummen for tegningsretten udgøres af et eventuelt vederlag, som er betalt for tegningsretten, (er der tale om en tildelt tegningsret, udgør dette vederlag 0 kr.), tillagt det beløb, som skal erlægges ved aktietegningen, og at der ved opgørelsen af afståelsessummen ved afståelse af tegningsretten medregnes såvel det beløb, tegningsretten afstås for, som det beløb, som skal indbetales i forbindelse med tegningen. Det samlede beløb, som udgør anskaffelsessummen for tegningsretterne, indgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Fortjeneste ved afståelse af unoterede aktier, som er omfattet af § 2, medregnes i kapitalindkomsten, mens tab kan fratrækkes i fortjeneste på såvel børsnoterede som unoterede aktier, der er omfattet af § 2, jf. afsnit 3.1. ovenfor.

Fortjeneste ved afståelse af aktier efter en ejertid på 3 år eller derover indgår i aktieindkomsten, og tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages i aktieindkomsten, mens tab ved afståelse af børsnoterede aktier kun kan fradrages i gevinster på børsnoterede aktier. Det er således alene ved afståelse af unoterede aktier med tab til følge, at aktieindkomsten kan blive negativ. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. ovenfor vedrørende beskatningen af aktieindkomsten.

3.3. Overgangsregler m.v.

3.3.1. Nedslag i fortjeneste på hovedaktionæraktier.

Ingen