Legislator Case Law & Legislation
C19940013660 DK

Vejledning om AF's pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kassernes reaktion på underretningen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Vejledning 1994 136 Historic

Bilag 1

Eksempler på tilfælde, hvor den lediges handlemåde må sidestilles med, at pågældende afviser at medvirke ved udarbejdelse eller revision af en handlingsplan

Eksempel 1

Hvis et ledigt medlem under forberedelsen til udarbejdelse af en handlingsplan stiller urealistiske krav til det konkrete indhold af handlingsplanen, kan det sidestilles med, at medlemmet afviser at medvirke til udarbejdelse af handlingsplanen.

Ved vurderingen af om medlemmets krav er realistiske, skal AF tage hensyn til den lediges personlige og faglige kvalifikationer, og sammenholde dette med arbejdsmarkedsbehovet og den overordnede økonomiske ramme.

Som eksempel kan nævnes et ledigt medlem, som kun vil medvirke til udarbejdelse af en handlingsplan under forudsætning af, at et jobtræningsforløb etableres hos en bestemt arbejdsgiver. I denne situation anses medlemmet for at afvise at medvirke til udarbejdelse af en handlingsplan, hvis det ikke er muligt eller ønskeligt for AF at etablere jobtræningspladser på den pågældende virksomhed.

Som et andet eksempel kan nævnes en ledig, som afviser at deltage i udarbejdelse af en handlingsplan, med mindre den indeholder et bestemt uddannelsesforløb.

Eksempel 2

Et ledigt medlem som til trods for AF's opfordring til udarbejdelse af en handlingsplan ved sin handlemåde viser manglende motivation for at medvirke, anses for at afslå at medvirke til udarbejdelse af en handlingsplan.

Som eksempel kan nævnes et ledigt medlem, som ikke viser vilje til at samarbejde med AF om udarbejdelse af handlingsplan, f.eks. under henvisning til at pågældende angiver at have andre planer, som ikke kan indeholdes i en handlingsplan.

Et andet eksempel er, hvis et ledigt medlem angiver generelle helbredsproblemer m.v. som begrundelse for ikke at ville medvirke ved udarbejdelse og revision af en realistisk handlingsplan.

Endelig kan som eksempel nævnes det ledige medlem, som ikke direkte afviser at medvirke, men som meddeler AF, at vedkommende ikke på det aktuelle tidspunkt er indstillet på eller parat til at deltage i udarbejdelsen af en handlingsplan.

Vejledning 1994 136 Historic

Vejledning om AF's pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kassernes reaktion på underretningen

1. Baggrund

Denne vejledning skal understrege, at der mellem AF og arbejdsløshedskasserne er en gensidig informationspligt. Endvidere præciserer vejledningen AF's pligt til at underrette arbejdsløshedskassen ved afslag på tilbud og i forbindelse med negativt formidlingsudfald m.v., samt kassernes forpligtelser i forbindelse med underretningerne.

De beskrevne regler for AF's underretning af arbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskassernes behandling af underretningerne gælder både delperiode 1 og 2.

2. Reglerne for AF's pligt til at underrette arbejdsløshedskassen

Reglerne for AF's underretningspligt findes i bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Ifølge bekendtgørelsen skal AF underrette arbejdsløshedskassen, hvis det ledige arbejdsløshedskassemedlem

a) ikke møder til aktiviteter på eller arrangeret af AF, hvortil medlemmet er indkaldt skriftligt og personligt, jf. § 17,

b) ikke giver AF tilbagemelding på kontakt. Det gælder såvel i tilfælde, hvor AF har taget initiativ til kontakten med den ledige, og hvor retningslinierne for kontaktforløbet er fastsat af Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 19,

c) er henvist til arbejde, jf. § 26, stk. 4,

d) ikke er mødt op til samtale hos AF, ikke er mødt hos arbejdsgiveren eller har afvist det formidlede arbejde, jf. § 26, stk. 5,

e) ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en handlingsplan, eller den ledige ikke overholder handlingsplanen, jf. § 40.

Ad a) og b) Særligt om aktiviteter og kontakt

Såfremt den ledige ikke reagerer på AF's kontakt, indkaldelse til temamøde, kontaktbrev m.v., som gennemføres med henblik på at vedligeholde den lediges kontakt med AF, skal AF underrette arbejdsløshedskassen.

Ad c) og d) Særligt om formidling

Forud for formidling vil AF som hovedregel afholde en samtale med den ledige. Hvis den ledige udebliver herfra, eller hvis den ledige ved formidlingssamtalen opfører sig på en måde, der kan sidestilles med en afvisning af at påtage sig arbejdet, skal AF underrette arbejdsløshedskassen.

Det samme gælder ved manglende fremmøde hos en arbejdsgiver og ved afvisning hos arbejdsgiveren af at påtage sig et formidlet arbejde. I disse tilfælde vil det være en forudsætning for at underretningen kan foretages, at AF fra arbejdsgiveren har modtaget oplysninger om formidlingsudfaldet. Hvis arbejdsgiveren ikke henvender sig, skal AF selv foretage opfølgning.

Hvis AF formidler ordinært arbejde til en ledig, der har fået udarbejdet en handlingsplan eller deltager i tilbud efter en handlingsplan, skal AF underrette arbejdsløshedskassen ved afslag på formidlet arbejde m.v. på samme måde, som hvis der ikke foreligger en handlingsplan. Der henvises til Arbejdsministeriets vejledning af 10. maj 1994 om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Ad e) Særligt om den individuelle handlingsplan m.v.

Den individuelle handlingsplan angiver den overordnede ramme for den lediges rådighedsforpligtelse, og har som mål, at den ledige opnår varig ordinær beskæftigelse.

Der skal udarbejdes en handlingsplan, når AF giver den ledige et tilbud i henhold til bekendtgørelsen, men ikke hvor den ledige formidles ordinær beskæftigelse.

Såfremt den ledige afviser at medvirke til udarbejdelse af handlingsplanen eller til en revision heraf, skal AF underrette den lediges arbejdsløshedskasse. Det samme gælder, hvor den lediges handlemåde må sidestilles med at pågældende afviser at medvirke ved udarbejdelse eller revision af en handlingsplan (se bilag (* 1). Der skal også ske underretning, hvis den ledige afslår eller afbryder et tilbud efter handlingsplanen, f.eks. at påbegynde et aftalt uddannelsesforløb.

For så vidt angår den lediges rådighedsforpligtigelse i forbindelse med tilbud efter handlingsplanen, henvises til Arbejdsministeriets vejledning af 10. maj 1994.

Det skal præciseres, at AF i de nævnte tilfælde automatisk skal underrette arbejdsløshedskassen, som herefter tager stilling til eventuelle dagpengemæssige konsekvenser. AF må ikke foretage en vurdering af det ledige medlems begrundelse for passivitet eller afslag.

AF skal gennemføre underretningen, uanset om den ledige, den lediges faglige organisation eller andre stiller spørgsmål ved rimeligheden af underretningen.

2.1. Samarbejde mellem AF og arbejdsløshedskassen ved generelle formidlingsproblemer

Hvis der i en region opstår problemer omkring gennemførelsen af formidling f.eks. i forhold til en bestemt afgrænset faggruppe, bør AF underrette den relevante arbejdsløshedskasse, således at arbejdsløshedskassen kan medvirke til at løse problemerne.

På samme måde bør AF rette henvendelse til en arbejdsløshedskasse, hvis der opstår generelle problemer med at få ledige medlemmer fra kassens faglige område til at deltage i jobtrænings- eller særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.

Arbejdsløshedskassens medvirken til at løse generelle formidlingsproblemer inden for bestemte fagområder kan bestå i, at kasserne og eventuelt de respektive forbund sammen med AF på fællesmøder drøfter og beslutter en løsning af mobilitets- og rådighedsproblemer.

Som eksempel på et sådant samarbejde kan nævnes de initiativer, der blev taget i forskellige regioner med henblik på afhjælpning af truende flaskehalsproblemer indenfor pædagogområdet. Samarbejdet bestod i, at AF, arbejdsløshedskassen og forbund i fællesskab foretog en systematisk gennemgang af de tilmeldte ledige pædagoger, med henblik på at sikre, at de kunne påtage sig de ledige stillinger indenfor området.

3. Gældende regler for arbejdsløshedskassens reaktion på underretning fra AF

Ved underretningen fra AF i forbindelse med afslaget eller afbrydelsen, skal kassen først undersøge årsagen. Er der herefter tvivl om rådigheden, træffer kassen afgørelse i henhold til de gældende regler. Hvis der er tvivl om rådigheden - se punkt 3.2. nedenfor.

Er der ikke tvivl om rådigheden, skal kassen notere hændelsesforløbet og årsagen til, at der ikke er tvivl. Arbejdsløshedskassen skal derefter undersøge, om medlemmet har haft en gyldig grund til afslaget eller afbrydelsen, eller om medlemmet skal have karantæne. De gyldige grunde fremgår af § 19, nr. 1-10 og 16-17 og § 20 i rådighedsbekendtgørelsen.

3.1. Karantæne

Retten til dagpenge mistes 1 uge , når medlemmet uden gyldig grund,

- afslår et formidlet arbejde (gælder uanset om medlemmet deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan),

- afslår at medvirke til at lave eller ændre en individuel handlingsplan,

- afslår et tilbud efter handlingsplanen,

- afbryder et tilbud efter handlingsplanen inden for den 1. uge.

Retten til dagpenge mistes i 5 uger, når medlemmet,

- bliver afskediget fra et tilbud efter handlingsplanen med en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, 1)

- uden gyldig grund afbryder et tilbud efter handlingsplanen efter den 1. uge.

Et medlem skal derudover acceptere et tilbud efter en individuel handlingsplan - uanset om det er i privat eller offentligt regi - hvis tilbuddet er i overensstemmelse med den lediges ønsker og forudsætninger og afgivet under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov, jf. bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Et medlem kan klage over et tilbud til Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsløshedskassen skal lægge Arbejdsmarkedsrådets afgørelse til grund ved behandlingen af medlemmets afslag. Har medlemmet ikke klaget til Arbejdsmarkedsrådet, kan arbejdsløshedskassen som udgangspunkt lægge til grund, at tilbuddet opfylder betingelserne i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Hvis medlemmet ikke har en gyldig grund til afslaget eller afbrydelsen, skal medlemmet have karantæne.

3.2. Rådighed

Hvis AF's underretning til arbejdsløshedskassen medfører tvivl om medlemmets rådighed, skal arbejdsløshedskassen undersøge de nærmere omstændigheder omkring baggrunden for underretningen og ud fra en samlet vurdering tage stilling til medlemmets rådighed.

Der kan være tvivl om rådigheden, f.eks. hvis medlemmet,

- har børnepasningsproblemer,

- har helbredsproblemer,

- gentagne gange har afslået formidling eller handlingsplan af grunde, som kassen har fundet var gyldige,

- gentagne gange er ophørt i et tilbud efter handlingsplanen af grunde, som kassen har fundet var gyldige,

- forholder sig passivt overfor kontaktbreve, indkaldelse til temamøder og andre AF-aktiviteter.

Har medlemmet forholdt sig passivt overfor kontaktbreve m.v., afvist at medvirke i forbindelse med udarbejdelse og revision af handlingsplanen, eller har medlemmet afslået eller afbrudt et tilbud efter planen, skal arbejdsløshedskassen indberette til AF, om medlemmet fortsat står til rådighed. Se iøvrigt bilag 1, om tilfælde, hvor den lediges handlemåde må sidestilles med, at pågældende afviser at medvirke ved udarbejdelse eller revisioon af en handlingsplan.

Ved afslag eller afbrydelse uden gyldig grund 2 gange inden for 6 måneder, står medlemmet ikke til rådighed.

4. Afmelding

Afmelding kan ske ved

a) AF afmelder den ledige

b) Afmelding via a-kassen

c) Direkte afmelding til AF

Ad a) AF afmelder ledige i forbindelse med gennemført formidling til ordinær beskæftigelse, herunder jobrotations- og orlovsordninger, eller iværksættelse af tilbud, såfremt perioden er af mindst 14 dages varighed, jf. § 20, stk. 3 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Ledige, som deltager i uddannelse på dagpenge skal dog ikke afmeldes, da det er en forudsætning for at kunne modtage dagpenge, at man er arbejdssøgende og står tilmeldt AF. Det samme gælder personer, som formidles job eller tilbydes jobtræning på nedsat tid, og som dermed kan være berettigede til supplerende dagpenge.

Ad b) Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan på dagpengekortet angive, at de skal afmeldes på grund af arbejde, sygdom eller andet, hvorefter den pågældende gennem arbejdsløshedskassens besked til AF vil blive afmeldt. Afmelding skal kun ske, såfremt perioden vil blive på mere end 14 dage i næste udbetalingsperiode, jf. § 20, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Arbejdsløshedskassen skal efter udløbet af hver dagpengeperiode meddele AF, hvilke medlemmer der har afmeldt sig via dagpengekortet.

Hvis medlemmet har afmeldt sig via sit dagpengekort men ikke på AF, og derefter tilmelder sig igen på AF, før meddelelsen fra arbejdsløshedskassen er videregivet til AF, skal der af AF foretages en bekræftelse af medlemmets tilmelding, så fejlafmelding undgås.

Ad c) Direkte afmelding til AF kan ske pr. telefon, ved personligt fremmøde eller ved den lediges indsendelse af afmeldekort.

AF skal jævnligt give de relevante arbejdsløshedskasser meddelelse om, hvilke af deres medlemmer der i den forudgående periode har foretaget personlig afmelding på AF.

5. Udveksling af oplysninger mellem AF og arbejdsløshedskassen

Af hensyn til AF's muligheder for at gennemføre en effektiv formidling, og for at AF har de bedst mulige betingelser i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplaner, er det nødvendigt, at de oplysninger AF har om medlemmet altid er fyldestgørende, aktuelle og korrekte.

Ligeledes har arbejdsløshedskassen - til brug for vejledningen af medlemmet - behov for, at AF meddeler relevante oplysninger til kassen.

AF og arbejdsløshedskasserne skal derfor udveksle alle relevante oplysninger, fx. om den lediges ønsker om uddannelse og beskæftigelse. Nærmere regler om AF's underretningspligt findes i § 145 og § 146 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats samt i Arbejdsministeriets vejledning af 13. oktober 1993 vedrørende samarbejdet mellem AF og arbejdsløshedskasserne om handlingsplaner.

Overførslen af oplysninger sker p.t. via bånd, men vil med etablering af et kommende on-linesystem, ske on-line.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 1. juli 1994

Preben Buchholt

/ Lene Vesterbirk

Vejledning 1994 136 Historic

(* 1) Retten til dagpenge mistes ligeledes i 5 uger, når medlemmet opsiger et ustøttet arbejde uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet. I disse tilfælde sker der dog ikke underretning til kassen fra AF.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →