Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 825 af 14. oktober 1993 om udbetaling af supplerende dagpenge
Statutory Text (4 Articles)
§ 5 a, stk. 1, indebærer, at to betingelser skal være opfyldt, for at et fuldtidsforsikret medlem i delperiode 1 kan undtages for tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge.
Medlemmet skal i de 65 uger, der ligger umiddelbart forud for den 4. april 1994 (d.v.s. fra uge 13 i 1994), have modtaget dagpenge eller feriedagpenge i et omfang, der sammenlagt svarer til 30 uger.
Det er kun udbetaling af dagpenge eller feriedagpenge, der kan medtages ved opgørelsen af 30 ugers-kravet. Andre ydelser, der er udbetalt fra arbejdsløshedskassen i 65-ugers perioden, kan således ikke indgå ved opgørelsen af, om et medlem opfylder 30 ugers-kravet.
Perioder med ledighed, hvor der ikke er udbetalt dagpenge/feriedagpenge, f.eks., i karensperioden, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, kan heller ikke indgå i opgørelsen af, om medlemmet opfylder 30 ugers-kravet.
Der er endvidere en betingelse, at medlemmet er berettiget til supplerende dagpenge efter den 18. juli 1994.
Det vil sige, at et medlem, der har modtaget dagpenge/feriedagpenge i de 65 uger, der ligger forud for den 4. april 1994 i sammenlagt 30 uger, men som er faldet for tidsbegrænsningen i perioden inden den 18. juli 1994, ikke er omfattet af bestemmelsen.
Et medlem, der opfylder ledighedskravet og som har generhvervet retten til supplerende dagpenge efter § 5, stk. 1, vil også være omfattet af § 5 a, stk. 1.
Til § 5 a, stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at uger efter den 18. juli 1994, hvori der arbejdes 8 timer eller derunder ikke indgår i opgørelsen af de 52 uger indenfor 70 uger.
I uger, hvor et medlem er omfattet af stk. 2, sættes den nuværende § 5, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, ud af kraft.
Ifølge denne bestemmelse er et medlem, der er ansat fra dag til dag hos forskellige arbejdsgivere fritaget for tidsbegrænsningen, hvis arbejdsgiveren kun forekommer een gang inden for 13 uger.
§ 5 a, stk. 2, indebærer, at medlemmet kan vende tilbage til samme arbejdsgiver hver uge, og arbejde maksimalt 8 timer, uden at ugerne bliver omfatter af § 5, stk. 3.
Samtidig indebærer bestemmelsen, at medlemmer, der har mistet retten til supplerende dagpenge, og alene af den grund ikke kan blive omfattet af § 5 a, stk. 1, i uger efter den 18. juli 1994 kan arbejde 8 timer eller herunder, og samtidig oppebære supplerende dagpenge for de ledige timer efter § 5, stk. 5.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 8. juli 1994
Eje Juul Jakobsen
/ Kim Møller Laursen
Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 825 af 14. oktober 1993 om udbetaling af supplerende dagpenge
I henhold til lov nr. 1066 af 22. december 1993 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat i arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 4, at Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet
kan fastsætte særlige regler for tiden indtil udgangen af 1995 om fravigelse af tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge
for ledige, der er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, og som i særlig grad er ramt af ledighed.
Til § 5 a, stk. 1