Legislator Case Law & Legislation
C19940011410 DK

Cirkulæreskrivelse om vejledning om almennyttig boligvirksomhed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1994 114 Historic

Cirkulæreskrivelse om vejledning om almennyttig boligvirksomhed

Vedlagt fremsendes en ny vejledning om almennyttig boligvirksomhed.

Vejledningen knytter sig til bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 om almennyttig boligvirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 253 af 8.4.1994. Bekendtgørelsen er optaget som bilag i vejledningen.

Bekendtgørelsen og vejledningen erstatter følgende regler

1) Bekendtgørelse nr. 784 af 14.12.1988 om almennyttig boligvirksomhed med senere ændringer.

2) Boligstyrelsens cirkulære af 25.10.1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v. med senere ændringer.

3) Boligstyrelsens cirkulære af 14.3.1986 om organisation (og udlejning) af almennyttigt byggeri med senere ændringer.

4) Boligstyrelsens cirkulære af 1.9.1989 om godkendelse af nye almennyttige boligselskaber.

Det nye regelsæt - inkl. visse ændringer om boligselskabernes egenkapital i lov om boligbyggeri - træder i kraft den 1.7.1994. Hvis boligselskabets regnskabsår påbegyndes senere end den 1.7.1994, finder reglerne dog først anvendelse fra dette regnskabsårs påbegyndelse. Samtidig ophæves ovennævnte cirkulærer.

Det betyder, at der på nogle områder i en overgangsperiode indtil sommeren 1995 vil gælde forskellige regler for forskellige almennyttige boligselskaber.

Styrelsen kan derfor anbefale kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed at udarbejde en oversigt over regnskabsårets påbegyndelse for de almennyttige boligselskaber, der har hjemsted i kommunen, og for de boligafdelinger, der er beliggende i kommunen, men hører under et almennyttigt boligselskab med hjemsted i en anden kommune.

Yderligere eksemplarer af vejledningen - nr. 88 af 19.5.1994 i Ministerialtidende - kan købes hos Statens Information for 100 kr. incl. moms (Tlf. 33 37 92 00) eller i boghandlen.

Rud Werborg / Vibeke Køie

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →