Orientering om ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale styrelseslov m.v.(Tilkendelseskompetence m.v.)

Orientering om ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale styrelseslov m.v.(Tilkendelseskompetence m.v.)

Folketinget har i dag vedtaget L 244 - Forslag til Lov om ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale styrelseslov m.v. (Tilkendelseskompetence m.v.). Forslaget som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering.

Det vedtagne lovforslag træder i kraft den 1. juli 1994.

Med vedtagelse af lovforslaget er der sket ændringer i

- Lov om social pension

- Lov om social bistand

- Den sociale styrelseslov

- Lov om Den Sociale Ankestyrelse

- Lov om delpension

- Lov om børnetilskud

- Lov om inddrivelse af underholdsbidrag Ændring af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 29. november 1993 om social pension samt bekendtgørelse om sammensætningen af de sociale koordinationsudvalg vedlægges i udkast. Der henvises til pkt. 7 om ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension, samt til pkt. 8 om Socialministeriets bekendtgørelse om sammensætningen af de sociale koordinationsudvalg.1. Oversigt over lovændringerne.

Der er sket følgende ændringer

1.1. Udlægning af tilkendelseskompetence

- Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning få socialministerens tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- og plejetillæg, invaliditetsydelse efter lov om social pension samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed og køb af bil efter bistandsloven.

- Det er en betingelse for at få overført den fulde kompetence, at kommunalbestyrelsen nedsætter et socialt koordinationsudvalg.

- Udvidelse af Den Sociale Ankestyrelses kompetence, samt nedsættelse af et centralt rådgivende udvalg under Ankestyrelsen med henblik på øget vejledningsvirksomhed og med henblik på at sikre praksiskoordinering.

1.2. Lovfæstelse af kommunernes klageadgang på det sociale område.

1.3. Andre ændringer i lov om social pension

- Udvidelse af muligheden for at medtage en tilkendt pension til udlandet for danske statsborgere.

- Overførsel af kompetence til Direktoratet for Social Sikring og Bistand til at træffe afgørelse om ret til pension for personer, der tager bopæl i udlandet.

- Ændret bedømmelsesgrundlag ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen i forbindelse med tilkendelse af førtidspension til deltidsbeskæftigede (»husmodervurderingen«).

- Alderen på ansøgningstidspunktet bliver afgørende for hvilken pension, der kan tilkendes.

- Pensionister kan få efterreguleret pensionen med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder.

- Bortfald af pension i tilfælde hvor pensionisten efter anmodning ikke fremkommer med oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension inden en vis frist.

- Udvidelse af bopælskommuneforpligtigelsen efter lovens § 58 til også at omfatte Kriminalforsorgens institutioner.

- Direktoratet for Social Sikring og Bistand overtager administrationen mv. af sager om social pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

- Kommunerne kan til apotekerne udlevere navn, personnummer og den personlige tillægsprocent for de pensionister, der modtager personligt tillæg til medicinudgifter.

1.4. Andre ændringer i lov om social bistand

- Ændring af tidspunktet for betaling for en bolig i plejehjem og beskyttede boliger.

1.5. Ændring i lov om inddrivelse af underholdsbidrag

- Ændring af klagevej over afgørelser om inddrivelse af underholdsbidrag, truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner.

De enkelte ændringer er beskrevet nærmere nedenfor.

2. Tilkendelseskompetence mv.

2.1. Udlægning af tilkendelseskompetence mv.

I følge lovændringen kan kommuner anmode socialministeren om tilladelse til at få overført den fulde kompetence til at træffe afgørelser i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse. Kommunerne får i givet fald den fulde kompetence til både at tilkende, ændre og frakende alle pensionsydelser.

Kompetence i sager om støtte til etablering af selvstændig virksomhed og erhvervelse af motorkøretøj efter bistandsloven følger den fulde kompetence i sager om førtidspension.

Det er en betingelse for, at den fulde kompetence kan overføres til den enkelte kommune, at der etableres et socialt koordinationsudvalg, jf. nedenfor.

Med lovændringen er det bl.a. forudsat

- at kommuner, der får overført den fulde kompetence, tilstræber, at sagsbehandlingen i sager, der eventuelt kunne føre til førtidspension, tilrettelægges således, at der skabes bedre koordination mellem sygedagpengeområdet, kontanthjælpsområdet, revaliderings-/aktiveringsområdet og pensionsområdet som led i forebyggelse af, at en sag ender med tilkendelse af førtidspension,

- at der via etablering af sociale koordinationsudvalg med repræsentanter fra bl.a. det lokale arbejdsmarked kan skabes flere arbejdspladser til personer, der er betinget arbejdsdygtige,

- at personer, der modtager sociale ydelser eller ansøger om social pension, på et meget tidligt tidspunkt inddrages aktivt i sagsbehandlingen, og

- at sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgning om social pension nedsættes væsentligt, bl.a. som følge af en bedre opfølgning og koordination mellem sygedagpenge-, kontanthjælps-, revaliderings-/aktiverings- og pensionsområdet.

I forbindelse med udstedelse af tilladelse til kommuner til at få kompetence overført vil der blive lagt vægt på, at der opnås variation i størrelse og geografisk spredning af de kommuner, der får overført den fulde kompetence. Herudover vil der blive lagt vægt på, at der kan opnås brede erfaringer med tværkommunale koordinationsudvalg.

Den Sociale Ankestyrelse vil løbende via den generelle praksiskoordination på området og via det centrale rådgivende udvalgs vejledningsvirksomhed mv. følge udviklingen i de kommuner, der får overført den fulde kompetence, for at sikre at kommunernes praksis er ensartet - og for at opnå et generelt indtryk af erfaringer med udlægningen, jf. nedenfor.

Anmodning om overførsel af den fulde kompetence stiles til socialministeren. Anmodningen bør bl.a. indeholde generelle oplysninger om baggrunden for anmodningen, hvilke initiativer kommunen vil sætte i værk i anledning af overførslen mv., jf. ovenfor om forudsætningerne for lovændringen, samt oplysninger om fra hvilket tidspunkt kompetencen søges overført, og om kommunen nedsætter sit eget sociale koordinationsudvalg eller i samarbejde med andre kommuner nedsætter et tværkommunalt koordinationsudvalg.

2.2. De Sociale Koordinationsudvalg

En forudsætning for, at socialministeren kan give den enkelte kommune tilladelse til at træffe afgørelse i alle sager vedrørende førtidspension mv., er, at kommunen etablerer et socialt koordinationsudvalg. Kommunen kan etablere sit eget koordinationsudvalg eller etablere et i fællesskab med de omkringliggende kommuner.

Udvalgets opgave er at medvirke til, at den forebyggende indsats prioriteres for personer, der er betinget arbejdsdygtige.

Udvalget skal følge kommunens administration af sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, revalidering og førtidspension, således at udvalget får et samlet overblik over de nævnte områder.

Udvalget har ikke kompetence i enkeltsager, men kan få nødvendige oplysninger om kommunens sagsstyring mv. Udvalget kan drage nytte af disse oplysninger i forbindelse med principielle/overordnede drøftelser og evt. forelæggelse af forslag til ændret sagstilrettelæggelse for kommunen.

Endvidere skal udvalget medvirke til udvikling af samarbejdet bl.a. mellem kommunen og arbejdsmarkedets parter, med henblik på at kunne rådgive m.h.t. etablering af arbejde til personer, der er betinget arbejdsdygtige. Udvalget bør også bidrage til, at de praktiserende læger får tilstrækkelige oplysninger om førtidspension mv., således at lægeoplysningerne bliver så tilstrækkelige og præcise som muligt.

Udvalget skal bestå af repræsentanter fra fagbevægelsen, arbejdsgiverne, praktiserende læger, erhvervsuddannelserne, invalideorganisationerne og kommunalbestyrelsen. Sammensætningen af udvalget fastsættes af socialministeren i en bekendtgørelse, jf. punkt 9. Kommunalbestyrelsen udarbejder forretningsorden for udvalget under hensyn til de lokale forhold og udvalgets opgaver.

Udvalget skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til kommunalbestyrelsen om forholdene indenfor udvalgets arbejdsområde. Denne redegørelse skal tillige sendes til Den sociale Ankestyrelse bl.a. til brug for Styrelsens praksiskoordinerende indsats.

Ankestyrelsen får udvidet muligheden for optagelse af sager til behandling, således at Styrelsen foruden sager af principiel betydning også kan optage sager af generel betydning til behandling.

Intentionen - både med forslaget om det sociale koordinationsudvalg og forslaget om øget praksiskoordinerende indsats fra Ankestyrelsen - er bl.a. at sikre en bedre kvalitet i kommunernes opfølgningspraksis, navnlig i sygedagpengesager, således at arbejdet med den forebyggende indsats prioriteres højt.

2.3 Den Sociale Ankestyrelses udvidede kompetence, herunder ansvar for sikring af praksiskoordinering på landsplan.

2.3.1. Ankestyrelsens udvidede ansvar for generel praksiskoordinering sikres bl. a. ved en udvidelse af adgangen til at antage sager til principiel behandling.

Ankestyrelsen vil således udover sager af principiel betydning i snævrere forstand d.v.s. sager, der beror på en konkret lovfortolkning, fremover kunne antage sager til behandling, som i øvrigt indeholder spørgsmål af generel betydning.Den udvidede adgang til at antage sager til behandling, der både gælder sager efter pensionsloven, bistandsloven, delpensionsloven og børnetilskudsloven, vil således give Ankestyrelsen mulighed for at udbygge Styrelsens vejledning- og praksiskoordinering ved offentliggørelse af afgørelser i »Sociale Meddelelser« på et bredere grundlag end hidtil.

Ankestyrelsen vil fremover kunne antage sager, der - er egnede til at udstikke retningslinier for et bestemt område, - kan belyse almindelig praksis, - strider imod Ankestyrelsens praksis, - viser væsentlige forskelle i praksis lokalt eller regionalt, eller - indeholder spørgsmål, som Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, eller hvor ændringer i retsopfattelsen begrundet i fx ændringer i samfundsudviklingen skaber behov for fornyet stillingtagen.

2.3.2. Ankestyrelsen får en aktiv praksiskoordinerende funktion overfor de regionale nævn og kommunerne og skal yde vejledning om ankeinstansernes praksis. Vejledning overfor de enkelte kommuner varetages herudover af de sociale nævn, jf. § 17, stk.4, i den sociale styrelseslov.

For at sikre, at der sker ligebehandling af borgerne i det sociale system, får Ankestyrelsen samtidig mulighed for at indhente afgørelser fra såvel nævn som kommuner for at kunne følge praksis på landsplan.

Såfremt det viser sig, at den praksis, der følges i den enkelte kommune afviger væsentligt fra praksis på landsplan, tager Ankestyrelsen spørgsmålet op til drøftelse med kommunen, idet det forudsættes, at kommunerne tilrettelægger praksis i overensstemmelse med Ankestyrelsens rådgivning.

2.3.3. Der nedsættes et centralt rådgivende udvalg under Ankestyrelsen til støtte for Styrelsens vejledningsvirksomhed. Udvalget sammensættes, så der er parallellitet med de sociale koordinationsudvalg. Socialministeren udpeger udvalgets medlemmer, der således består af repræsentanter fra Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening, Sundhedsministeriet, Statsamtmandsforeningen og Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

Herved sikres dels Ankestyrelsens muligheder for at varetage den udvidede vejledningsvirksomhed over for bl. a. kommunerne, dels skabes der mulighed for at koordinere arbejdet for de kommunale, sociale koordinationsudvalg.

Det rådgivende udvalg kan uafhængigt af Ankestyrelsens øvrige virksomhed afgive udtalelser om de overordnede socialpolitiske spørgsmål, der knytter sig til de sociale koordinationsudvalgs virksomhed, herunder udtale sig om de årlige vurderinger fra disse udvalg.

2.4. Revaliderings- og pensionsnævnenes vejledningsforpligtigelse.

Revaliderings- og pensionsnævnene har efter den sociale styrelseslovs § 17, stk. 4, en forpligtelse til at yde kommunerne vejledning inden for nævnenes kompetenceområde.

Med det vedtagne lovforslag kan kommuner efter ansøgning få tillagt den fulde kompetence til at tilkende førtidspensioner mv. Disse kommuners behov for vejledning kan i en periode blive forøget.

Revaliderings- og pensionsnævnene, der hidtil har haft kompetence til at behandle sager om tilkendelse af mellemste og højeste førtidspension som 1. instans, vil ved en udlægning af denne kompetence til kommunerne få frigjort ressourcer. De frigjorte ressourcer i revaliderings- og pensionsnævnene forudsættes anvendt til styrkelse af nævnenes aktive vejledningsvirksomhed overfor kommunerne, og i særdeleshed overfor de kommuner, der får tillagt den fulde tilkendelseskompetence.

2.5. Klageadgangen vedrørende kommunale afgørelser.

Klageadgangen er udvidet f.s.v.a. de afgørelser, som kommunalbestyrelsen efter tilladelse fra socialministeren træffer i sager om mellemste og højeste førtidspension, støtte til erhvervelse af motorkøretøj samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed.

Afgørelser om forhøjet almindelig og almindelig førtidspension kan indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet som 1. klageinstans. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan i disse sager kun indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, hvis nævnets afgørelse ændrer kommunens afgørelse, eller hvis Ankestyrelsen finder, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Som led i Den Sociale Ankestyrelses praksiskoordinerende virksomhed kan revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser om mellemste og højeste førtidspension, støtte til erhvervelse af motorkøretøj samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter tilladelse, derimod indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af såvel borgeren som kommunen, uanset om nævnet har ændret kommunalbestyrelsens afgørelse eller, uanset om sagen er af principiel eller generel betydning.

Særligt gælder dog for Ballerup Kommune, Esbjerg Kommune og Aabenraa Kommune, der har kompetence efter lov om forlængelse af visse frikommuneforsøg, at klager over afgørelser om støtte til erhvervelse af motorkøretøj kan indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet som normalt sidste klageinstans, og for Ballerup Kommune og Esbjerg Kommune at støtte til etablering af selvstændig virksomhed indbringes for det sociale ankenævn som normalt sidste administrative klageinstans, med mindre sagerne efter Den Sociale Ankestyrelses opfattelse er af principiel eller generel betydning.

3. Kommunernes klageadgang på det sociale område.

Det vedtagne lovforslag indeholder endvidere udtrykkelige bestemmelser om kommunernes klageadgang. Den sociale lovgivning har ikke tidligere indeholdt bestemmelser om kommunernes ret til at indbringe en nævnsafgørelse for Den Sociale Ankestyrelse. Derimod har det været fast praksis at acceptere en sådan klageadgang.

Folketingets ombudsmand har imidlertid ønsket, at Folketinget tog stilling til kommunernes klageadgang, som han i øvrigt fuldt ud anerkender. Men på baggrund af bl.a. forvaltningslovens partsbegreb fandt ombudsmanden det rimeligt at få drøftet, om kommunerne har partsstatus og i givet fald fra hvilket tidspunkt.

Det fremgår nu af pensionsloven, bistandsloven, delpensionsloven og børnetilskudsloven, at kommunalbestyrelsen kan indbringe det sociale ankenævns og revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse.

Kun i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen indbringer en nævnsafgørelse for Den Sociale Ankestyrelse, har kommunen partsstatus.

Det vedtagne lovforslag indeholder endvidere en ny bestemmelse om, at klage over et socialt ankenævns eller et revaliderings- og pensionsnævns afgørelse vedrørende engangsydelser ikke kan tillægges opsættende virkning - dvs. at en klage ikke kan bevirke, at udbetalingen af ydelsen udskydes, indtil klageinstansen har taget stilling til sagen.

Der er dog gjort en undtagelse med hensyn til indflytning m.v. i institutioner og bofællesskaber efter bistandsloven. En afgørelse om flytning m.v. kan have en meget indgribende indflydelse for borgeren. Borgeren kan derfor anmode om, at klagen over afgørelsen tillægges opsættende virkning, indtil klageinstansens afgørelse foreligger.

Samtidig fremgår det nu også direkte af den sociale lovgivning, at klager over en løbende ydelse heller ikke kan tillægges opsættende virkning. Hvis en løbende ydelse ændres eller frakendes, skal Den Sociale Ankestyrelse tage stilling til ophørstidspunktet for ydelsen eller tidspunktet for ændring af ydelsen. Der skal kun ske tilbagebetaling, hvis betingelserne i reglerne herom i de enkelte sociale love er opfyldt, eller hvis betingelserne efter de almindelige forvaltningsretlige og formueretlige regler er opfyldt.

4. Andre ændringer i pensionsloven

4.1. Pension til personer, der tager fast bopæl i udlandet - pensionslovens § 3, stk. 3 og 4.

4.1.1. Efter pensionslovens § 3, stk. 3, kan personer med dansk indfødsret, som tager fast bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevare retten til dansk pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Fra den 1. juli 1994 er retten til at medtage pension til udlandet efter pensionslovens § 3, stk. 3, blevet udvidet til også at omfatte personer med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl her i riget i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet skal for disse personer ligeledes være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

4.1.2. Efter pensionslovens a 3, stk. 4, har socialministeren hidtil haft kompetence til, når særlige omstændigheder taler for det, at tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Denne kompetence bliver fra den 1. juli 1994 overført til Direktoratet for Social Sikring og Bistand. Det vil herefter være Direktoratet, der, når særlige omstændigheder taler for det, kan tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension. Direktoratets afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, der har den endelige administrative afgørelse.

Sager efter pensionslovens § 3, stk. 4, hvori der ikke er truffet afgørelse inden den 1. juli 1994, oversendes til Direktoratet for Social Sikring og Bistand. Direktoratet træffer herefter afgørelse i disse sager.

Der henvises til pkt. 6 om overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

4.2. Ændret vurderingsgrundlag (husmodervurderingen) - pensionslovens § 15.

Med henblik på i højere grad at ligestille deltidsbeskæftigede personer med fuldtidsbeskæftigede ved bedømmelsen af erhvervsevnen i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, er der i pensionslovens § 15, stk. 3, givet socialministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede. Bestemmelsen har virkning fra 1. januar 1995.

Efter hidtil gældende praksis vil en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 30 timer ugentlig i ca. 1 år indenfor de seneste 5 - 6 år være tilstrækkeligt til at anvende bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv.

Med ændringen bemyndiges socialministeren til at fastsætte regler om, at bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv anvendes for medarbejdende ægtefæller og andre gifte personer, der hidtil ugentligt har arbejdet ca. 27 timer eller derover.

Der fastsættes nærmere regler om krav til dokumentation af den hidtidige arbejdsindsats for medarbejdende ægtefæller efter samme principper som ved tilkendelse af delpension, idet det dog som udgangspunkt uden særlig dokumentationskrav antages, at medarbejdende ægtefæller uden anden arbejdsindkomst, anses som fuldtidsbeskæftigede, hvis de gennem hele arbejdsugen har deltaget i virksomhedens drift.

Ved vurderingen af om en person kan anses for medarbejdende ægtefælle, lægges der vægt på, om pågældende efter skattelovgivningens regler er registreret som medarbejdende ægtefælle.

Reglerne om tilkendelse af førtidspension til andre ansøgere, der efter ovenstående ikke anses for i fuldt omfang at have været beskæftiget på arbejdsmarkedet, opretholdes i øvrigt.

Bekendtgørelse, der indeholder de nærmere regler herom, udsendes senere.

4.3. Alderen på ansøgningstidspunktet - pensionslovens a 33, stk. 2.

Efter ændring af pensionslovens § 33, stk. 2, er det alderen på ansøgningstidspunktet, der bliver afgørende for, hvilken type pension, ansøgeren kan tilkendes. Det er dog en forudsætning, at betingelserne for at tilkende pension er opfyldt på ansøgningstidspunktet. Er betingelserne for tilkendelse af pension først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette senere tidspunkt, der er afgørende for, hvilken type pension, der kan tilkendes.

Dette gælder uanset, om der er ret til pension fra ansøgningstidspunktet eller fra tilkendelsestidspunktet.

Pensionslovens § 33, stk. 2, har virkning for de sager, hvor der er ansøgt om social pension inden den 1. juli 1994, og hvor der træffes afgørelse om tilkendelse af social pension den 1. juli 1994 eller senere.

Der henvises til pkt. 6 om overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

4.4. Omregning og efterregulering - pensionslovens § 39, stk. 3.

Hvis pensionistens indtægtsforhold eller personlige forhold ændres, således at ændringen medfører en ændring af pensionens størrelse, omregnes pensionen med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændrede forhold.

Hvis ændringerne medfører forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringerne på et senere tidspunkt, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket. Omregning og efterregulering kan dog kun ske i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling.

Omregning på grundlag af ændringer, der medfører nedsættelse af pensionen, sker som hidtil alene for den fremtidige pensionsudbetaling, d.v.s. fra den 1. i måneden efter ændringen.

Der kan fortsat kun kræves tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, hvis de almindelige tilbagebetalingsbetingelser er opfyldt.

Den personlige tillægsprocent omregnes ligeledes som hidtil fra den 1. i måneden efter, at der er sket ændringer, der medfører forhøjelse eller nedsættelse af tillægsprocenten.

Pension til pensionister, som anmoder om omregning efter den 1. juli 1994, omregnes med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder

Der henvises til pkt. 6 om overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

4.5. Oplysningspligt og bortfald af pension - pensionslovens § 41, stk. 1 og stk. 2.

Reglerne om oplysningspligt er ændret således, at pensionister har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om alle forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen. Ændringen af § 41, stk. 1, medfører således, at pensionister fremover også har oplysningspligt med hensyn til ændringer, der kan medføre en større pensionsudbetaling.

Efter a 41, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen pålægge pensionisten selv at fremskaffe oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget senest 3 måneder efter anmodningen, standses udbetalingen af den del af pensionen, som beregnes på grundlag af de ønskede oplysninger. Pensionsudbetalingen standses helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen for afgivelse af oplysninger udløber.

Pensionsudbetalingen genoptages fra den første i måneden, efter at kommunalbestyrelsen har modtaget de ønskede oplysninger.

Pensionen bortfalder i den periode, hvori pensionsudbetalingen standses på grund af de manglende oplysninger og der skal således ikke ske efterbetaling for denne periode.

Kommunalbestyrelsen kan forlænge 3 månedersfristen - eller eventuelt lade fristen helt bortfalde - hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at overholde fristen. Forlængelse af fristen kan eksempelvis ske, hvis der er stillet krav om, at oplysningerne skal dokumenteres eller attesteres af en myndighed i udlandet, og dette ikke kan lade sig gøre inden for den fastsatte frist.

4.6. Bopælskommuneforpligtigelse for personer med ophold på

institutioner under Kriminalforsorgen - pensionslovens § 58.

Efter pensionslovens § 57 varetager bopælskommunen eller den seneste bopælskommune administrationen af pensionsloven, med mindre andet er bestemt.

Efter pensionslovens § 58 bevarer en kommune bopælskommuneforpligtigelsen efter pensionslovens § 57 for de personer, der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller optages i en anden kommune i en af de institutionstyper m.v., der er nævnt i pensionslovens § 58.

Ved lovændringen er der sket en udvidelse af pensionslovens § 58, således at en kommune også bevarer bopælskommuneforpligtigelsen for de personer, der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller optages i en institution under Kriminalforsorgen.

Udvidelsen af de institutioner, der er omfattet af pensionslovens § 58 har også virkning for personer, for hvem der den 1. juli 1994 ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension, hvis de efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i en af de institutioner, der er omfattet af pensionslovens § 58.

Der henvises til pkt. 6 om overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

4.7. Administration af sager om pension til personer, der har bopæl i udlandet - pensionslovens § 62, stk. 2.

Med henblik på at lette administrationen vedrørende sager om pension til personer, der har bopæl i udlandet, er der fastsat regler om, at Direktoratet for Social Sikring og Bistand varetager administrationen af pensionen til disse personer.

Kommunernes og revaliderings- og pensionsnævnenes kompetence i sager, der vedrører pension til personer, der har fast bopæl i udlandet overføres således til Direktoratet.

Direktoratet skal varetage de tilsvarende opgaver, som kommunerne varetager for pensionister med bopæl her i landet. Den kompetence, som revalidering- og pensionsnævnene har i dag vedrørende personer med fast bopæl i udlandet, overføres til Revaliderings- og Pensionsnævnet under Direktoratet.

Sager, hvori der inden lovens ikrafttrædelse den 1. juli 1994 er indgivet ansøgning om ydelser efter lov om social pension til personer med fast bopæl i udlandet, skal færdigbehandles i kommunerne/revaliderings- og pensionsnævnene. Når afgørelse om ret til ydelse i sådanne sager er truffet, overgår den videre administration, herunder udbetaling af ydelserne, til Direktoratet.

Sager, hvori der allerede før den 1. juli 1994 er truffet afgørelse om ret til løbende ydelser efter lov om social pension til personer med fast bopæl i udlandet, overgår til Direktoratet for Social Sikring og Bistand pr. 1. september 1994 med henblik på udbetaling af ydelser med virkning for oktober 1994.

Der henvises til pkt. 6 om overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

4.8. Personligt tillæg til medicinudgifter - pensionslovens § 62 a.

I pensionslovens § 62 a, er der indført hjemmel til, at kommunerne fra den 1. juli 1994 kan give apotekerne oplysninger om navn, personnummer og den personlige tillægsprocent for pensionister, der modtager personligt tillæg til medicinudgifter. Oplysningerne kan gives i elektronisk form. Det er fastsat i loven, at kommunerne kan udlevere oplysningerne uden at indhente samtykke fra den enkelte pensionist.

5. Andre ændringer i bistandsloven.

5.1. Betaling for en bolig i plejehjem og beskyttede boliger.

I overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for de nye regler om udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v., skal betalingen for en bolig i et § 79-plejehjem og i § 112-institutioner - i lighed med hvad der gælder for betalingen for el og varme samt for ophold i en ældrebolig - fremover ske fra indflytningstidspunktet. Samtidig er det præciseret, at beboere i beskyttede boliger som hidtil betaler for boligen fra indflytningstidspunktet.

6. Ændring i inddrivelsesloven.

Klage over afgørelser om inddrivelse af underholdsbidrag, der er truffet af Københavns og Frederiksberg Kommuner, skal fra den 1. juli 1994 indgives til Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ankenævnet er sidste administrative klageinstans, og Den Sociale Ankestyrelse vil ikke længere være klageinstans i disse sager. Der er hermed skabt ensartethed for samtlige kommunale afgørelser vedrørende inddrivelsessager for så vidt angår klagevejen.

7. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Sager, hvori socialministeren den 1. juli 1994 ikke har truffet afgørelse om, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, overgives på denne dato til Direktoratet for Social Sikring og Bistand. Der henvises til pkt. 4.1.2. om pension til personer, der tager fast bopæl i udlandet.

I sager, hvori der er ansøgt om social pension inden den 1. juli 1994, og hvori der træffes afgørelse om tilkendelse af social pension den 1. juli eller senere, er det alderen på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, hvilken type pension, der i givet fald tilkendes. Der henvises til pkt. 4.3. om alderen på ansøgningstidspunktet.

Omregning, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling, kan, såfremt pensionisten anmoder herom den 1. juli 1994 eller senere, ske med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder. Der henvises til pkt. 4.4. om omregning og efterregulering.

Udvidelsen af de institutionstyper, der er omfattet af pensionslovens § 58, har også virkning for personer, for hvem der ved lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension, hvis de efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i en af de institutioner, der er omfattet af pensionslovens § 58. Der henvises til pkt. 4.6. om bopælskommuneforpligtigelsen for personer med ophold på institutioner under Kriminalforsorgen.

Sager, hvori der allerede er truffet afgørelse om ret til ydelser efter lov om social pension til personer med fast bopæl i udlandet, overgår til Direktoratet pr. 1. september 1994 med henblik på udbetaling af ydelser med virkning for oktober måned 1994. Der henvises til pkt. 4.7. om administration af sager om pension til personer, der har bopæl i udlandet.

8. Ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension.

Der vedlægges udkast til ny bekendtgørelse om social pension.

I forhold til den nugældende bekendtgørelse indeholder udkastet ændringer som følge af, at administration mv. af sager om social pension til personer, der har fast bopæl i udlandet, overføres til Direktoratet for Social Sikring og Bistand. Herudover er der foretaget konsekvensændringer bl.a. som følge af lov nr. 1132 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand og lov om social pension mv.(Udbetaling af pension til beboere på plejehjem mv.)

8. Socialministeriets bekendtgørelse om sammensætningen af de sociale koordinationsudvalg.

Der vedlægges udkast til bekendtgørelse om sammensætningen af sociale koordinationsudvalg.

For at koordinere indsatsen for personer, der er betinget arbejdsdygtige, etableres der i de kommuner, der får den fulde tilkendelseskompetence, sociale koordinationsudvalg. 2 eller flere kommuner kan sammen oprette et fælles socialt koordinationsudvalg. Der henvises til punkt 2.2.

Udvalget skal bestå af 1 medlem fra kommunalbestyrelsen samt 5 medlemmer efter indstilling fra henholdsvis De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Praktiserende Lægers Landsorganisation og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Medlemmerne skal således repræsentere lokalkendskabet i kommunen. Hvis 2 eller flere kommuner sammen opretter et fælles socialt koordineringsudvalg, består udvalget tilsvarende af 5 lokale medlemmer, indstillet af organisationerne, og af 1 kommunalbestyrelsesmedlem fra hver af de deltagende kommuner.

Ingen