Legislator Case Law & Legislation
C19940008554 DK

Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne (* 1) (Til samtlige kommuner m.fl.)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1994 85 Historic

Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne (* 1)

(Til samtlige kommuner m.fl.)

1. Efter ny nordisk konvention om social sikring, der trådte i kraft den 1. januar 1994, gælder fortsat bestemmelserne om bidragsforskud i den nordiske konvention om social tryghed fra 5. marts 1981, der nu er ophævet (jf. artikel 30 i den nye konvention og artikel 31 i den tidligere konvention). Et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de øvrige nordiske lande, giver efter disse bestemmelser samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument. Der vil dog højst kunne udbetales et beløb forskudsvis, der svarer til et dansk normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Socialministeriet har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande

SVERIGE

Der findes ikke i Sverige et beløb, der svarer til det danske normalbidrag. Størrelsen af det svenske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Af bidragsdokumentet fremgår, hvilket bidrag der oprindelig er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år.

Den 1. februar 1994 forhøjes underholdsbidrag, der er fastsat før den 1. november 1993, med 2 pct.

FINLAND

I lighed med ordningen i Sverige findes der heller ikke i Finland et beløb, der svarer til det danske normalbidrag, idet også størrelsen af det finske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Det vil af bidragsdokumentet fremgå, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år.

Det finske bidrag er ikke forhøjet pr. 1. januar 1994.

ISLAND

1. maj 1992: 7.551 isl. kr./mdl. Fra 1. januar 1993: 10.300 isl. kr./mdl. Det islandske bidrag er ikke ændret siden 1. januar 1993. NORGE 1. juni 1993: 970 n.kr./mdl. Fra 1. juni 1994: 980 n.kr./mdl.

Norsk omregningstabel »Underholdsbidrag til barn fastsatt som månedsbidrag« vedlægges til orientering.

2. Et bidrag, der i et færøsk eller et grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til enhver tid gældende normalbidrag, udbetales forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede har bopæl her i landet, jf. Sikringsstyrelsens vejledning pkt. 25.

Socialministeriet har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i Grønland og på Færøerne

GRØNLAND

1. april 1992 - 30. september 1992: 4.440 kr. 1. oktober 1992 - 31. marts 1993: 4.440 kr. 1. april 1993 - 30. september 1993: 4.572 kr. 1. oktober 1993 - 31. marts 1994: 4.572 kr. 1. april 1994 - 30. september 1994: 4.458 kr.

FÆRØERNE

Fra 1. juli 1993

Bidrag for en far: 669 kr. mdl. Bidrag for en mor: 442 kr. mdl.

Det færøske bidrag er ikke ændret siden 1. juli 1993.

Med venlig hilsen

Anders Lynge Madsen

Kontorchef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →