Vejledning om anvendelse af reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge

Kapitel 1 Arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes

Kapitel 1

Arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes

størrelse

Til § 1

Formålet med reglerne i § 1 er at sikre de ledige udfoldelsesmuligheder på en sådan måde, at de ikke opnår en økonomisk fordel på grund af ledigheden. Samtidig skal det sikres, at de lediges aktiviteter ikke begrænser udbudet af arbejde ved, at de ledige udfører opgaver, som ellers kunne være udbudt som egentligt lønnet arbejde.

Bag fradragsreglerne ligger både et økonomisk og et beskæftigelsesmæssigt hensyn. Ofte foreligger begge hensyn samtidig, men hver af dem kan begrunde, at der foretages fradrag. Således ligger beskæftigelseshensyn bag reglen om, at også ulønnet arbejde medfører fradrag.

Til § 1, stk. 1 og 2

Arbejde, der udføres i en ledighedsperiode, medfører fradrag, uanset hvornår arbejdet udføres. Bestemmelsen omfatter foruden lønarbejde også arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, arbejde i ægtefælles/samlevers/registreret partners virksomhed, forskningsarbejde, kunstnerisk virksomhed mv.

Det er uden betydning, om arbejdet medfører en aktuel eller senere indtægt eller slet ingen indtægt.

Fritidsaktiviteter

Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag. Det er uden betydning, om aktiviteten foregår inden for eller uden for normal arbejdstid.

Arbejde eller fritidsaktiviteter

Der kan opstå grænsetilfælde, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om arbejde eller fritidsaktiviteter.

Hvis arbejdet medfører indtægt i form af aflønning eller indirekte i form af modydelser eller lignende, der af skattemyndighederne anses for skattepligtige, er det afgørende for, om der skal ske fradrag.

Når der er tvivl, om en aktivitet, for hvilken der ikke betales skattepligtigt vederlag, efter sin art kan udbydes som egentligt arbejde, er det af betydning, om der inden for området findes en overenskomst eller anden aftale, eller andre retningslinier for, hvilke opgaver der skal udføres af ansatte lønnede medarbejdere, og hvilke der kan udføres af frivillige. Findes sådanne retningslinier - for eksempel inden for det sociale område - bør de normalt følges.

Ved kunstnerisk virksomhed, for hvilken der ikke modtages skattepligtigt vederlag, er det mere aktivitetens omfang end dens art, som er afgørende for, om aktiviteten skal karakteriseres som arbejde. Endvidere indgår i vurderingen, om den kunstneriske aktivitet indgår i en erhvervsmæssig sammenhæng med senere udnyttelse for øje.

Når en ulønnet aktivitet udføres som forberedelse til en senere optræden eller lignende, som honoreres, for eksempel øvning med henblik på musikoptræden, medfører denne forberedende aktivitet ikke i sig selv fradrag. Det skyldes, at der ved omregning af indtægten for lønarbejdende musikere som grundlag for fradrag i dagpengene er gjort op med den øvetid, som er brugt i forbindelse med arbejdet som musiker.

Det er ovenfor omtalt, at der skal ske fradrag for arbejde, uanset hvornår det udføres, og at fritidsaktiviteter kan udføres både inden for og uden for normal arbejdstid. Hvis der er tvivl, vil det forhold, at arbejdet eller fritidsaktiviteten kan udføres og normalt udføres uden for normal arbejdstid, tale for, at det er en fritidsaktivitet. Det er derimod ikke af betydning, hvornår den enkelte ledige faktisk udfører beskæftigelsen.

Særlige områder

Organisations- og foreningsarbejde, som ikke aflønnes, medfører ikke fradrag. Dette gælder således tillidshverv, foredragsvirksomhed, udarbejdelse af foreningsblad, PR- og agitationsarbejde, lederhverv i frivilligt ungdoms- og idrætsarbejde mv. Hvis det i organisationen er almindeligt at lønne medarbejdere til de opgaver, som udføres, skal der dog ske fradrag for sådant arbejde.

Ulønnet socialt arbejde medfører ikke fradrag, hvis der er tale om arbejde, som ikke kan udbydes som egentligt lønnet arbejde.

Ulønnet kunstnerisk arbejde medfører ikke fradrag, hvis der er tale om fritidsbeskæftigelse, eller beskæftigelsen ikke indgår som led i en erhvervsmæssig aktivitet (for eksempel at skaffe penge til en humanitær organisation). Hvis arbejdet derimod indgår i en erhvervsmæssig sammenhæng, der generelt har til formål at frembringe økonomisk overskud (f.eks. udgivelsen af en bog, der illustreres uden aflønning), skal der ske fradrag.

Vedrørende ulønnede aktiviteter i visse typer organisationer, foreninger eller lignende henvises til § 10 i bekendtgørelsen og bemærkningerne hertil i vejledningen.

Til § 1, stk. 3

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres. Der er dog en undtagelse fra denne hovedregel i bekendtgørelsens § 7, hvorefter fradrag for vederlag for genudsendelse, genopførsel og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier og teaterstykker, film mv. sker på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales.

Til § 2

Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at løn eller lignende ydelser medfører fradrag i dagpengene, uanset om der er udført et faktisk stykke arbejde og uanset benævnelse og udbetalingsform.

Til § 2, stk. 1

Løn, rådighedsløn mv.

Bestemmelsen omhandler blandt andet udbetaling af løn i en periode, hvor medlemmet er fritstillet (for eksempel i en opsigelsesperiode), modtager rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller modtager udbetalinger efter sømandslovens § 18 mv.

Der kan ikke udbetales dagpenge for den periode, som udbetalingen af ydelserne skal dække. Dette gælder, uanset om der er tale om løbende udbetalinger eller udbetaling af et engangsbeløb.

Det er uden betydning, om der faktisk udføres arbejde i perioden.

Til § 2, stk. 2

Udbetalinger, der erstatter løn mv.

Bestemmelsen betyder, at beløbets benævnelse ikke er afgørende i forhold til udbetaling af dagpenge. Det er derimod afgørende, om det udbetalte beløb kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en periode.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Det kan for eksempel være tilfældet, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt det gældende opsigelsesvarsel, og hvor arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom.

Fratrædelsesgodtgørelse

Det kan også være tilfældet i situationer, hvor en virksomhed afskediger en eller flere medarbejdere, og der i den forbindelse indgås en aftale med virksomheden og de pågældende medarbejderes repræsentanter om, at der ved ophøret skal udbetales en »godtgørelse« til de(n) medarbejder(e), der fratræder.

Ved vurderingen af om det beløb, der udbetales, er omfattet af bestemmelsen, er det af afgørende betydning, om det varsel, virksomheden normalt skal give i forbindelse med en afskedigelse, er overholdt. Udbetalingen har ikke betydning for dagpengeudbetalingerne, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Er det derimod ikke tilfældet, for eksempel fordi det aftales, at medarbejderen selv siger sin stilling op, er det udbetalte beløb omfattet af bestemmelsen.

Det samme er tilfældet, hvis enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgivere. Bestemmelsen omfatter derfor både kollektive og individuelle aftaler.

Karantæne

Reglerne i bekendtgørelsen om rådighed og selvforskyldt ledighed afgør, om der skal pålægges en karantæne på grund af medlemmets arbejdsophør.

Konsekvenser for dagpengeretten

Udgangspunktet er, at der ikke kan udbetales dagpenge i en periode, der svarer til det opsigelsesvarsel, medarbejderen eller medarbejderne ellers havde krav på.

Hvis det udbetalte beløb derimod kun svarer til løn i en kortere periode end det gældende opsigelsesvarsel, kan der ikke udbetales dagpenge i dette kortere tidsrum. Man skal dog være opmærksom på, at der herudover kan blive tale om at pålægge en karantæne i anledning af arbejdsophøret, for eksempel på grund af accept af forkortet opsigelsesvarsel, jf. den oven for nævnte bekendtgørelse.

Bestemmelsen betyder endvidere, at der ikke kan udbetales dagpenge for perioder, for hvilke der udbetales ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond eller godtgørelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 102a, stk. 2, jf. lovens kapitel 5 a.

Beløb, der udbetales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, har ikke indflydelse på dagpengeretten.

Eksempler

1) Der udbetales et beløb, som svarer til løn i 12 måneder. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder, og medlemmet har et opsigelsesvarsel på en måned. Medlemmet siger selv op og fratræder ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Der kan ikke udbetales dagpenge for de første 5 måneder efter fratrædelsen, svarende til forskellen mellem medlemmets og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Resten af beløbet, der svarer til 7 måneders løn, har ingen betydning for dagpengeudbetalingen.

2) Et medlem afskediges med normalt varsel, får løn i opsigelsesperioden og modtager desuden en fratrædelsesgodtgørelse. Denne fratrædelsesgodtgørelse får ikke indflydelse på udbetalingen af dagpenge.

Til § 2, stk. 3

De nævnte ydelser medfører fradrag i dagpengene, både når der er tale om løbende ydelser, og når der er tale om engangsbeløb.

Det er normalt ikke afgørende, hvordan udbetalingerne beskattes.

Til § 3

Til § 3, stk. 1

Kommunale hverv

Beløb, der modtages for varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag i dagpengene.

Det er uden betydning, hvornår hvervene udføres.

Bestemmelsen omfatter vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og diæter (mødediæter), som udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove (lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns kommunes styrelse). Der er tale om deltagelse i kommunalbestyrelses- og amtsrådsarbejde, de stående udvalg og andre udvalg, der nedsættes af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Hverv i henhold til andre regler, for eksempel skattelovgivningen, er ikke omfattet af bestemmelsen, selv om vederlag mv. udbetales efter samme principper som i de kommunale styrelseslove. Dette gælder også for personer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til de omhandlede hverv. I disse tilfælde fastsætter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der skal ske fradrag i dagpengene.

Hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand er i arbejdsløshedsforsikringsloven i visse henseender sidestillet med lønarbejde ved en særlig hjemmel. Udøvelse af disse hverv medfører derfor fradrag i dagpengene, men kun for det faste vederlag, der ydes for hvervet. Fradraget sker ved hjælp af den gældende omregningssats.

Det præciseres, at det vederlag, som eksempelvis en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, ikke medfører fradrag i dagpengene, jf. ovenfor.

Til § 3, stk. 2

Borgerlige ombud mv.

Der skal ske fradrag i dagpengene for skattepligtige beløb, der udbetales for borgerlige ombud og offentlige og private hverv. Det er uden betydning, om beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Udbetales der kun mindre beløb, som ikke er skattepligtige, til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet, medfører beløbet ikke fradrag. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport, fortæring, mv.

Fradraget beregnes for den del af beløbet, der er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fradrages, før fradraget beregnes. I tvivlstilfælde må medlemmet indhente dokumentation for, at en indtægt er hel eller delvis skattefri. Det er dog uden betydning, om medlemmet på grund af andre skatteregler faktisk får skattefrihed for (en del af) beløbet for eksempel på grund af bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag.

Som eksempler på borgerlige ombud og hverv inden for den offentlige sektor, hvor indtægter mv. er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) medlem af skolebestyrelse,

2) medlem af folketinget, regeringen eller Europa-Parlamentet,

3) det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv.,

4) medlem af menighedsråd og andre kirkelige hverv,

5) vurderingsmand og

6) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn og lignende.

Rådighedsbeløb medfører ikke fradrag i dagpengene.

Ved et rådighedsbeløb forstås et beløb, der udbetales til en person, for at denne står til rådighed for et arbejde uden for den aftalte arbejdstid og uden for fastlagte vagtperioder. Den pågældende er ikke forpligtet til at være at træffe i den omhandlede periode. I rådighedsbeløbet må ikke indgå nogen form for aflønning af et egentligt arbejde.

Løbende udbetaling af rådighedsbeløb medfører ikke fradrag i dagpengene, da der ikke er tale om betaling for et udført stykke arbejde, men derimod betaling for den ulempe det er også uden for den aftalte arbejdstid at kunne blive kaldt på arbejde.

Det betyder fx, at rådighedsbeløb udbetalt til deltidsansatte brandmænd, ansatte i redningsberedskabet og reserveofficerer i forsvaret ikke skal fradrages i dagpengene.

Derimod skal løn udbetalt for vagtafholdelse, herunder afholdelse af vagter i hjemmet, medføre fradrag i dagpengene.

Plejevederlag, som modtages i henhold til bistandslovens § 66 om formidlet døgnophold for børn og unge, er omfattet af bestemmelsen. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i dagpengene.

Som eksempler på hverv inden for den private sektor, hvor indtægter mv. er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger og kulturelle foreninger og

3) medlemskab af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Det bemærkes, at opremsningerne ikke er udtømmende.

Til § 3, stk. 3

I denne bestemmelse er der opremset nogle hverv, hvor indtægterne herved af specielle grunde ikke medfører fradrag i dagpengene. Der er altså tale om undtagelser fra § 3, stk. 2, og opremsningen i stk. 3 er derfor udtømmende.

Til § 4

For ledige, der deltager i opførelsen af eget hus mv., gælder der den særlige regel, at dagpenge ikke kan udbetales, så længe byggeriet står på under medvirken af den ledige. Reglen er begrundet i rådighedsbetragtninger og i den formueforøgelse, som byggeriet medfører.

Selvbyggere

Som selvbygger betragtes en person, der deltager i byggeriet fra først til sidst. Et sådant medlem er som hovedregel udelukket fra at modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor byggeriet begyndes, og indtil det er afsluttet.

Som udgangspunkt skal medlemmets egen erklæring på tro og love lægges til grund ved afgørelsen af, hvornår byggeriet er begyndt og afsluttet.

Hvis medlemmets erklæring eller forholdene i øvrigt giver anledning til tvivl, skal arbejdsløshedskassen foretage nærmere undersøgelser. Kassen kan i særlige situationer anmode om yderligere materiale til dokumentation for afgrænsningen af byggeperioden. Dette materiale kan eventuelt være byggetilladelse, anmeldelse til kommunen og færdigmeldelse til kommunen.

Udbetaling af dagpenge kan dog godkendes, inden byggeriet er endelig afsluttet, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selvbyggeren er færdig med sit arbejde.

Medbyggere

Som medbygger betragtes en person, der fra et bestemt tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet, og eventuelt ifølge aftale med entreprenøren eller de mestre, der har arbejdet, har forpligtet sig til som medbygger at udføre en del af arbejdet.

Betingelsen for at modtage dagpenge, indtil medlemmet selv begynder at arbejde, er, at medlemmet ifølge indgåede aftaler kan dokumentere sin andel som medbygger. Endvidere er det en betingelse, at medlemmet, inden medlemmet selv går i gang med sin andel af byggeriet, skriftligt kan bevise, at det hidtidige arbejde er udført af andre. Dette kan enten ske ved dokumentation fra håndværksmestre eller ved forevisning af regning fra disse for det udførte arbejde. Der skal dog i alle tilfælde foreligge en tro og love erklæring fra medlemmet.

Dagpengeudbetalingen kan genoptages, når den lediges egen medvirken ved byggeriet ophører. Dagpengeudbetalingen kan derfor ikke gøres afhængig af, at byggeriet er endelig afsluttet.

Hvis en selv- eller medbygger for eksempel på grund af økonomi er tvunget til at indstille byggeriet, kan medlemmet genindtræde i dagpengeretten, hvis medlemmet kan sandsynliggøre, at der ikke er mulighed for at fortsætte byggeriet i en længere periode. Der skal også foreligge en tro og love erklæring fra medlemmet om, at byggeriet er indstillet.

Midlertidigt ophør af byggeriet på grund af vejrlig, materialemangel eller lignende medfører ikke, at udbetalingen af dagpenge kan genoptages.

Ved mindre byggearbejder, herunder ombygninger og fornyelser, kan medlemmet bevare dagpengeretten mod, at medlemmet påfører dagpengekortet de timer, der anvendes til arbejdet.

Almindeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde medfører ikke fradrag, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter, hvordan ferie fradrages i dagpengene. Der tages udgangspunkt i den periode, som feriegodtgørelsen skal dække, og fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes og i forhold til det antal feriedage, der er optjent.

Det samme gælder, hvis medlemmet holder ferie med løn.

Til § 6

Løbende udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og som normalt er helt eller delvist financieret af arbejdsgiveren, medfører fradrag. Bestemmelsen gælder alle pensionsudbetalinger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.

Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, og pensionsudbetalingen medfører derfor fradrag.

Bestemmelsen gælder også løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner, for eksempel borgmesterpension og pension til tidligere medlemmer af folketinget.

Reglen anvendes på den samlede pension, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet, for eksempel fordi medlemmet har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, deles pensionsudbetalingen, så kun den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var et led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag.

Privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold, er uden for bestemmelsens område. Hvis en arbejdsgiver, for eksempel som led i en serviceordning, tilbageholder bidrag i den ansattes løn og viderebetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning, er ordningen uden for reglens område.

Fradraget for pensionsudbetalingerne sker ved hjælp af omregningssatsen. Der henvises til bekendtgørelsens § 11. Fradraget beregnes på grundlag af den samlede pensionsudbetaling, det vil sige grundbeløb med eventuelle tillæg.

Til § 7

Vederlag for genudsendelse eller anden form for genanvendelse medfører fradrag, når vederlaget indgår som led i den almindelige aflønningsform inden for den pågældendes faglige område. Det er uden betydning, om den arbejdsindsats som er baggrunden for genudsendelsen, er udført i medlemmets ledighedsperiode eller i en periode, hvor medlemmet i øvrigt har haft fast arbejde.

Fradraget foretages ved anvendelse af omregningssatsen på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales.

Ved vurderingen af, hvilket fagligt område medlemmet arbejder indenfor, kan indgå som moment, hvilken kasse pågældende er medlem af, og hvor medlemmet er organiseret. For at kunne bestemme medlemmets faglige område, må kassen dog også inddrage andre forhold, herunder om medlemmet i en længere periode faktisk har udført arbejde indenfor det relevante faglige område.

Til § 9

Kun arbejde, der udføres i en ledighedsperiode, medfører fradrag. Hvis medlemmet derfor i en ledighedsperiode har en indtægt, der stammer fra arbejde, udført i en periode, hvor medlemmet ikke har fået dagpenge, skal der ikke ske fradrag.

Herfra gælder dog undtagelserne i § 2 (rådighedsløn mv.), § 5 (feriegodtgørelse), § 6 (pensioner) og § 7 (genanvendelsesvederlag).

De nævnte indtægter medfører ikke fradrag. Ved indtægter, som ikke er nævnt i bestemmelsen, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som kan sidestilles med de nævnte.

Kapitel 2 Ulønnede aktiviteter

Kapitel 2

Ulønnede aktiviteter

Til § 10

Formålet med ordningen om ulønnede aktiviteter

Det er besluttet, at man i en forsøgsperiode under visse betingelser vil lade ledige udføre ulønnede aktiviteter, uden at det medfører fradrag i dagpengene.

Reglerne herom fremgår af § 10 i bekendtgørelsen.

§ 10 og vejledningen hertil indeholder ikke en udtømmende opremsning af aktiviteter, der kan udføres uden fradrag i dagpengene.

Reglerne er udformet under hensyn til, at ulønnede aktiviteter ikke skal medvirke til at tage (lønnet) arbejde fra personer, der er i arbejde (udstødning). Reglerne er også udformet under hensyn til, at omfanget af arbejde, der udbydes på normale lønvilkår, generelt ikke må begrænses.

Ordningen bygger endvidere på, at ledige, der deltager i frivillige aktiviteter, skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Almindelige bemærkninger

Forsøgsordningen bygger på, at der skal være tale om en aktivitet, som man frivilligt deltager i.

Endvidere bygger ordningen på, at der skal være tale om ulønnede aktiviteter. Det vil sige, at der ikke må være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af vederlag og diæter.

Til § 10, stk. 1

De aktiviteter, der er omfattet af § 10, stk. 1, kan udføres uden fradrag i dagpengene. Det betyder, at der inden for de nævnte områder ses bort fra, at f. eks. kontorarbejde normalt udbydes som lønarbejde.

Der er ingen begrænsninger på, hvornår og hvor længe man må deltage i aktiviteterne.

Det er en betingelse for, at ledige kan deltage uden fradrag i dagpengene, at den konkrete aktivitet er baseret på frivillig, ulønnet medvirken i hele forløbet.

Til § 10, stk. 2 og 3

I forhold til de tidligere regler, hvor der blev lagt afgørende vægt på, om organisationen anvendte lønnet arbejdskraft, er det nu den konkrete aktivitet, der tages udgangspunkt i. Kun den del af organisationens aktiviteter, der er baseret på frivillig, ulønnet indsats, kan udføres, uden at det medfører fradrag i dagpengene.

Hvis organisationen har et overordnet sekretariat, der har lønnede medarbejdere til at yde forskellige servicefunktioner til den ulønnede del af organisationen, eksempelvis genbrugsbutikker eller lignende, kan man ikke arbejde uden løn i sekretariatsfunktionen, uden at det medfører fradrag i dagpengene.

Reglen fastsætter, at den konkrete aktivitet er baseret på frivillig, ulønnet medvirken fra den lediges side i hele forløbet. Det betyder, at aktiviteten ikke må være planlagt til hen ad vejen at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller for andre, der varetager denne aktivitet. Bestemmelsen er naturligvis ikke til hinder for, at den ledige senere søger og får ansættelse i en lønnet funktion i den pågældende organisation, forening eller lignende.

Aktiviteter i form af selvstændig erhvervsvirksomhed er ikke omfattet af forsøgsordningen. Med hensyn til afgrænsningen lønarbejde/selvstændig erhvervsvirksomhed henvises til direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 10, stk. 4

I § 10, stk. 4, er nævnt eksempler på aktiviteter, der kan udføres i organisationer mv. uden fradrag i dagpengene.

Til § 10, stk. 4, nr. 4

Med kollektive, kulturelle aktiviteter tænkes der først og fremmest på amatørteatre og lignende.

Til § 10 stk. 4, nr. 5

Der tænkes på familiemæssige relationer i videste forstand, f.eks. den pågældendes børn, forældre, søskende mv.

Til § 10, stk. 4, nr. 6

Der tænkes her på beboerforeninger, ejerlejlighedsforeninger, grundejerforeninger mv., der har fællesarealer. Det skal ikke kun være ledige, der deltager i aktiviteterne, men det skal være tilrettelagt sådan, at også personer, der er i arbejde, kan deltage i aktiviteterne. Det forudsættes endvidere, at aktiviteterne er tilrettelagt sådan, at arbejdet skal udføres af foreningens medlemmer og ikke enkelte af disse.

Endelig forudsættes det, at der alene er tale om projekter, der ikke kræver særlig kunnen hos deltagerne.

Der er derfor mulighed for at deltage i vedligeholdelse af f. eks. legepladser, haveanlæg, sportsanlæg mv., uden at det medfører fradrag i dagpengene.

Der kan altså ikke være tale om, at man uden fradrag i dagpengene deltager i egentlige nyopførelser af sådanne fællesanlæg eller egentlig bygningsvedligeholdelse af boliger mv.

Til § 10, stk. 5

Medlemmerne skal skriftligt oplyse om aktivitetens art og omfang, og for hvem aktiviteten udføres.

I praksis vil det formentlig være mest hensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskassen, når medlemmet retter henvendelse til kassen, beder medlemmet om skriftligt at give oplysninger om aktivitetens art og omfang, og for hvem aktiviteten udføres.

Oplysningerne kan dog også gives af medlemmet på dagpengekortet.

Der er ikke tale om, at medlemmet løbende skal give oplysninger herom. Hvis der derimod sker væsentlige ændringer i aktivitetens art mv., som kan have betydning for arbejdsløshedskassens vurdering af forholdet, skal medlemmet skriftligt oplyse herom.

Arbejdsløshedskassen skal sikre sig, at disse oplysninger opbevares til brug for en senere vurdering af forsøgsordningen.

Til § 10, stk. 6, nr. 2

Aktiviteter, der er planlagt til delvis at foregå i udlandet, er ikke til hinder for, at man kan være omfattet af forsøgsordningen i den periode, hvor aktiviteten foregår i Danmark.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 11. maj 1994

Eje Juul Jakobsen

/ Thorbjørn H. Pedersen

Vejledning om anvendelse af reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge

Indledning

Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 58, stk. 1, nr. 3, litra a og b, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan fastsætte regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i ledighedsperioden skal have for størrelsen af dagpengene. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 357 af 11. maj 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler kort, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Bekendtgørelsens regler skal ses i sammenhæng med de øvrige regler, der gælder for arbejdsløshedsforsikringen. Det gælder særligt følgende

1) bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge,

2) bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer og

3) bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Ingen