Vejledning om rådighed og selvforskyldt ledighed

Vejledning om rådighed og selvforskyldt ledighed

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 356 af 11. maj 1994 ændret bekendtgørelse nr. 975 af 10. december 1993 om rådighed og selvforskyldt ledighed. Direktoratets vejledning nr. 200 af 10. december 1993 om rådighed og selvforskyldt ledighed skal bl.a. som følge heraf justeres.

Til § 2 har herefter følgende ordlyd

Til § 2

Medlemmet skal følge de tilbud, der indgår i den individuelle handlingsplan. Det indgår som en del af handlingsplanen, at medlemmet kan formidles arbejde, jf. § 6, mens medlemmet deltager i tilbud. Medlemmet skal dog under deltagelse i tilbud ikke søge arbejde og deltage i kurser, der fremmer den målsætning, der er aftalt i handlingsplanen, medmindre medlemmet deltager i et tilbud på 5 timer eller derunder om ugen og samtidig får dagpenge.

Medlemmet kan formidles arbejde, jf. § 6, i perioder, hvor medlemmet ikke deltager i tilbud efter handlingsplanen, og medlemmet skal, jf. § 7, i perioderne søge arbejde og deltage i kurser, der fremmer den målsætning, der er aftalt i handlingsplanen.

Hvis medlemmet ikke har en individuel handlingsplan, kan medlemmet formidles arbejde, jf. § 6, og medlemmet skal søge arbejde og deltage i kurser, jf. § 7.

Som tilbud betragtes i denne sammenhæng tilbud efter en individuel handlingsplan, der kan indgå i minimumsretten efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Der henvises til Arbejdsministeriets vejledning om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 17 har herefter følgende ordlyd

Til § 17

Medlemmet skal oplyse om en eventuel aftale om arbejde, uddannelse eller planlagt ferie både til Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen. Medlemmet har ikke en gyldig grund til at afslå et arbejde, hvis medlemmet skal begynde det formidlede arbejde, før de nævnte begivenheder indtræder. Medlemmet må derfor henvende sig til arbejdsgiveren, der afgør, om medlemmet kan ansættes eller ej.

Et medlem kan formidles arbejde, når medlemmet har fået udarbejdet en individuel handlingsplan. Dette gælder også i tilfælde, hvor medlemmet deltager i jobtræning, særligt tilrettelagte jobtræningsforløb eller uddannelse uden at modtage dagpenge, eller hvor medlemmet får dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a. Et medlem, der deltager i et tilbud, som kombineres med orlov til uddannelse, jf. lov om orlov, skal dog ikke kunne formidles arbejde i orlovsperioden. Hvis et medlem deltager i et AMU-kursus med kursusgodtgørelse, skal medlemmet heller ikke kunne formidles arbejde i perioden. Der henvises til Arbejdsministeriets vejledning om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det sidestilles med afslag, hvis medlemmet udebliver fra en samtale om formidlet arbejde hos Arbejdsformidlingen eller arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis medlemmet handler på en måde, så arbejdsforholdet ikke kommer i stand.

I relation til reglerne om selvforskyldt ledighed betragtes orlov med orlovsydelse efter lov om orlov ikke som et arbejdsophør.

Til § 23, stk. 1

Hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde, mens medlemmet deltager i en uddannelse efter en individuel handlingsplan, bortfalder tilbudet fra det tidspunkt, hvor medlemmet afslår det formidlede arbejde.

Hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde, mens medlemmet deltager i jobtræning eller et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, bortfalder tilbudet fra udløbet af det gældende opsigelsesvarsel.

Der henvises til Arbejdsministeriets vejledning om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 24 har herefter følgende ordlyd

Til § 24

Hvis medlemmet har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, er der tale om et arbejdsophør.

En karantæne løber fra det tidspunkt, hvor både arbejdsgiveren og medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet. Det vil typisk være det tidspunkt, hvor der ikke længere udbetales løn. Hvis medlemmet har sagt sit arbejde op, men fortsætter i det samme eller et tilsvarende ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en kortere periode, løber karantænen fra den endelige fratrædelse.

Hvis medlemmet på samme tidspunkt og uden gyldig grund siger 2 deltidsstillinger op, kan medlemmet ikke få dagpenge i 5 uger fra det tidspunkt, hvor der ikke længere udbetales løn i det første arbejdsforhold.

Stk. 3. anvendes, hvis medlemmet bliver selvforskyldt ledigt fra det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Karantænen regnes fra det tidspunkt, hvor orloven ophører. Hvis medlemmet umiddelbart efter ophøret overtager varigt arbejde, får medlemmet dog ikke karantæne, jf. § 19, nr. 8.

Medlemmet skal være opsagt af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at stk. 4 kan anvendes.

Medlemmet anses ikke for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet lægger sag an mod arbejdsgiveren for at få erstatning eller godtgørelse, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt. I de situationer kan der udbetales dagpenge med forbehold for tilbagebetaling, hvis medlemmmet senere får tilkendt erstatning eller godtgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 11. maj 1994

Birger Stein Christensen

/ Karen Ryder

Ingen