Cirkulære om mobilitet for fuldmægtige (* 1)
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
§ 1. Formål
§ 1. Formål
Mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation er der indgået denne aftale om personaleudveksling for fuldmægtige i staten. Rammeaftalen er et supplement til turnusaftalen mellem Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund (indgået 7. maj 1985), idet den særligt sigter på dels at fremme den eksterne mobilitet, dels at øge mobiliteten for fuldmægtige, der har gennemført turnusforløbet.
Formålet med ordningen er at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetence ved arbejde med nye arbejdsområder, med nye kolleger og samarbejdspartnere.
Samtidig er det hensigten at øge den gensidige indsigt og forståelse vedrørende arbejdsopgaver og arbejdsvilkår og dermed skabe et mere effektivt samspil mellem ministerier og institutioner i staten, og med virksomheder/institutioner i (amts)kommuner og det private erhvervsliv.
Efter drøftelse mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten tages der stilling til, om rammeaftalen skal finde anvendelse indenfor det pågældende turnusområde.
Hvis der er enighed om at anvende aftalen, bør der efter drøftelse mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten fastsættes generelle retningslinier for udmøntning af aftalen indenfor turnusområdet.
§ 2. Former for personaleudveksling
§ 2. Former for personaleudveksling
Aftalens formål kan fremmes ved udstationering, jobbytte eller kortvarige ophold .
Under udstationering, jobbytte eller kortvarigt ophold hos en anden ansættelsesmyndighed har den pågældende tjenestefrihed fra sit ansættelsessted.
Det er forudsat, at den pågældende har arbejdsforpligtelse for modtagerinstitutionen.
Jobbytte er en dobbelt udstationering, der består i, at 2 personer samtidig bytter arbejdsplads.
Udstationering/jobbytte skal normalt have en varighed af mindst 6 måneder.
Er der tale om en udstationering af kortere varighed, hvor det primære formål med opholdet er, at den ansatte skal få viden, knytte kontakter m.v., får den pågældende stadig løn fra afsenderinstitutionen.
Der indgås aftale mellem de 2 institutioner og den pågældende fuldmægtig i hvert enkelt tilfælde. Aftalen skal angive udstationeringens varighed, hvilken institution, der udbetaler lønnen til fuldmægtigen, samt hvilken af de to institutioner, der er den pågældendes ansættelsesmyndighed i perioden.
§ 3. Løn
§ 3. Løn
De to institutioner indgår konkret aftale om betaling af lønnen, f.eks. om at dele lønudgiften med halvdelen til hver.
Ved aftale om udstationering i henhold til denne aftale bevarer den pågældende sin hidtidige løn, herunder tillæg.
Her ud over kan der efter aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten af lokallønspuljen ydes tillæg/engangsvederlag, dels som incitament til at fremme udstationering, dels for at belønne en særlig indsats under udstationeringen (deltagelse i projekt, udarbejdelse af rapport etc.).
Til finansiering af løntillæg m.v. er der ved overenskomstforhandlingerne 1993 afsat i alt 4 mio. kr., som er tilskrevet lokallønspuljerne.
§ 4. Initiativ og procedure
§ 4. Initiativ og procedure
Initiativ til udstationering kan komme fra medarbejderen eller fra institutionen.
Medarbejderen kan henvende sig til sin egen ansættelsesmyndighed eller til en anden virksomhed med forslag om udstationering. To medarbejdere kan sammen foreslå jobbytte. Hvis parterne - dvs. afsender- og modtagerinstitution samt den ansatte - er enige, kan der herefter indgås konkret udstationeringsaftale som beskrevet ovenfor.
Statsinstitutioner opfordres til at etablere aftaler med andre offentlige og private institutioner/virksomheder om at fremme jobbytte og udstationering efter retningslinjerne i denne rammeaftale.
§ 5. Ikrafttræden og opsigelse
§ 5. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft 1. april 1994 og kan opsiges til udløb sammen med turnusaftalen af 7. maj 1985.
København, den 4. marts 1994
Akademikernes Centralorganisation Finansministeriet
P.M.V.
Søren Vang Rasmussen E.B. Thorkild Rotenberg
BILAG
Fordeling af 4 mio. kr. til mobilitetsfremmende foranstaltninger
Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte rammeaftale af 4. marts 1994 om personaleudveksling for fuldmægtige i staten.
Aftalen skal ses som et supplement til turnusaftalen for akademikere i staten.
(se FCIR 6945 19851206)
Det bemærkes, at en udstationering - i modsætning til turnus, hvor der er tale om ny ansættelse - indebærer, at fuldmægtigen opretholder sit ansættelsesforhold til »moderinstitutionen«, mens vedkommende arbejder for den anden arbejdsgiver.
Udstationering giver også mulighed for ophold af kortere perioder end den normale turnusperiode på 2-4 år.
Institutioner og ministerier opfordres til at indgå konkrete udvekslingsaftaler med andre - f.eks. ved at tage kontakt med institutioner, der arbejder med beslægtede arbejdsområder.
Som et middel til at fremme øget mobilitet blev der ved overenskomstforhandlingerne 1993 afsat en pulje i form af opskrivning af ministeriernes lokallønspuljer. Fordelingen på de enkelte ministerområder fremgår af bilaget.
Der er ikke i rammeaftalen fastsat regler for, hvorledes beløbet skal anvendes, bortset fra en forudsætning om at der skal være tale om mobilitetsfremmende foranstaltninger. Den konkrete anvendelse sker på de enkelte ministerieområder efter aftale med personalet.
Finansministeriet har sammen med Danmarks Jurist- og Økonomforbund og Akademikernes Centralorganisation udarbejdet en vejledning om mobilitet , som udsendes i tilknytning til rammeaftalen.
Der er enighed mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om, at der på et senere tidspunkt skal ske en evaluering af ordningen.
Dette cirkulære træder ikraft 1. april 1994.
Finansministeriet,
den 14. marts 1994
P.M.V.
E.B.
Anne Mette Kristensen
RAMMEAFTALE
OM PERSONALEUDVEKSLING
FOR FULDMÆGTIGE I STATEN
Bilag
Fordeling af 4 millioner kr. til mobilitetsfremmende foranstaltninger (beløbene er angivet i april1994-niveau). Statsministeriet 40.000 Udenrigsministeriet 150.000 Budgetdepartementet 100.000 Finansmin. APD 60.000 Økonomiministeriet 40.000 Danmarks statistik 100.000 Skatteministeriet 130.000 Told- og Skattestyrelsen 220.000 Samordningsministeriet 25.000 Justitsministeriet 220.000 Politi- og anklagem. 160.000 Kriminalforsorgen 30.000 Forsvarsministeriet 100.000 Indenrigsministeriet 340.000 Boligministeriet 90.000 Socialministeriet 300.000 Sundhedsministeriet 120.000 Arbejdsministeriet 350.000 Forskningsministeriet 50.000 Undervisningsministeriet 330.000 Kulturministeriet 70.000 Kirkeministeriet 25.000 Miljøministeriet 175.000 Landbrugsministeriet 125.000 Fiskeriministeriet 50.000 Industriministeriet 300.000 Kommunikation og Turisme 50.000 DSB 100.000 Trafikministeriet 75.000 Energiministeriet 75.000 Ialt 4.000.000 ==== =========
Cirkulære om mobilitet for fuldmægtige (* 1)
NDHOLD
CIRKULÆRE
AFTALE