Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelsen omhandler reglerne om feriedagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h.

Regler om optjening og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse eller løn er fastsat i ferieloven og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om feriegodtgørelse mv. Der er desuden fastsat regler om optjening og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse eller løn i bl.a. medhjælperloven, et særligt feriecirkulære for statstjenestemænd, en særlig feriebekendtgørelse for søfarende og i kollektive overenskomster.

Efter ferieloven optjenes der 2 1/2 dags ferie for hver måneds beskæftigelse i optjeningsåret (det seneste kalenderår forud for ferieåret). Dette gælder uanset omfanget af den ugentlige og daglige arbejdstid. Fuld optjent ferie efter ferieloven udgør 30 dage, der skal holdes i det følgende ferieår (2. maj til 1. maj). Lørdage medregnes i ferien.

Til den optjente ferie efter ferieloven er der knyttet en ret til enten feriegodtgørelse eller løn.

Efter reglerne i bekendtgørelsen optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af alle ydelser - bortset fra efterløn - som et medlem har modtaget fra en arbejdsløshedskasse (dagpenge, orlovsydelse, feriedagpenge, uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse, iværksætterydelse/etableringsydelse, kursusgodtgørelse, overgangsydelse, aktivitetsydelse (bekendtgørelse om aktivitetsydelse til ledige, der udfører humanitært og kirkeligt arbejde i udlandet) og/eller orlovsydelse).

Der kan endvidere optjenes ret til feriedagpenge på baggrund af ydelser modtaget fra en kommune i henhold til lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, medmindre medlemmet har optjent ferie med fuld feriegodtgørelse under syge- eller barselsfraværet. Fuld optjent ferie med feriedagpenge udgør 25 dage. Lørdage medregnes ikke i ferien.

For dimittender gælder særlige regler for ret til feriedagpenge.

Til kapitel 1

Retten til feriedagpenge (§ 1)

1. § 1, stk. 1 og 2

Optjening

Modtages der ydelser - bortset fra efterløn - fra en kasse og/eller kommune i et optjeningsår, optjenes der feriedagpengeret for et antal feriedage i det følgende ferieår (2. maj til 1. maj), jf. §§ 4 og 5.

For dimittender gælder dog særlige regler, jf. § 7.

2. § 1, stk. 3

Forældelse

Ferie med feriedagpenge, der ikke er holdt i eet ferieår, kan ikke overføres til næste ferieår. Kravet på ferie med feriedagpenge er i så fald forældet.

3. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Medlemmet skal enten være ledig eller i arbejde som lønmodtager og have afholdt egen optjent ferie

Retten til feriedagpenge forudsætter, at medlemmet på ferietidspunktet enten er ledig eller i arbejde som lønmodtager, og at medlemmet holder ferie.

Som udgangspunkt er retten til feriedagpenge betinget af, at medlemmet har afholdt 5/6 af sine optjente feriedage med feriegodtgørelse eller løn (eksklusive lørdage).

Der skal dog højst holdes et antal feriedage med optjent feriegodtgørelse eller løn, der svarer til forskellen mellem 25 dage og det antal dage, der fremkommer ved beregningen efter §§ 4 og 5. Der gælder dog undtagelser herfra, som fremgår af § 14.

For medlemmer, der har opnået ret til feriedagpenge efter særordningen for dimittender, jf. § 7, kan feriedagpenge som altovervejende hovedregel først udbetales, når medlemmet har afholdt det antal feriedage, der svarer til de fradragsdage, der fremkommer ved beregningen efter § 8 (den ferie medlemmet selv har optjent med feriegodtgørelse eller løn). Der gælder enkelte undtagelser herfra, som fremgår af § 14.

4. § 2, stk. 1, nr. 4

Medlemmet skal være dagpengeberettiget

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at medlemmet ville have ret til dagpenge, hvis medlemmet var ledig i de pågældende dage.

Medlemmet skal således opfylde bl.a. kravene til medlemsanciennitet, arbejdskrav (lovens §§ 53 og 54) og rådighed.

Ledige medlemmer skal endvidere være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende (lovens § 57, stk. 4). Se dog vejledningen til kap. 5, pkt. 2 a, for tilfælde, hvor tilmelding til Arbejdsformidlingen ikke er nødvendig.

Rådighed

Det er en betingelse, at medlemmet i tilfælde af ledighed ville være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem, der er under uddannelse uden at være dagpengeberettiget i henhold til lovens § 62 a, vil ikke kunne få feriedagpenge.

Et medlem, der holder ferie i en praktikperiode under en uddannelse, vil kunne være berettiget til feriedagpenge.

Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der ikke er dagpengeberettiget på grund af fx sygdom, fængselsophold eller konflikt. Dette gælder dog ikke, hvis sygdommen, fængselsopholdet eller konflikten indtræder under ferien.

Feriedagpenge kan ikke udbetales ved ophold i udlandet, uanset om medlemmet bevarer sin bopæl i Danmark.

Et medlem, der arbejder i udlandet, men midlertidigt vender hjem til Danmark for at holde ferie, er ikke berettiget til feriedagpenge. Grønland og Færøerne sidestilles i denne forbindelse med udlandet. Et medlem med bopæl og ansættelse i Danmark vil dog under udsendelse til midlertidigt arbejde i udlandet have mulighed for at få feriedagpenge, når medlemmet vender hjem i forbindelse med feriens påbegyndelse.

En grænsearbejder, der er beskæftiget i Danmark, vil under ansættelsen kunne være berettiget til feriedagpenge.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid uden ret til supplerende dagpenge - enten på grund af manglende frigørelsesattest fra arbejdsgiveren eller på grund af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i henhold til lovens § 60, stk. 1 - anses for at være dagpengeberettiget efter lovens § 75 h under feriens afholdelse, hvis medlemmet ved fuld ledighed ville være berettiget til dagpenge.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er bortfaldet efter lovens § 73, stk. 2.

Et medlem, der er tilmeldt ordningen om dagpengeperioder med fradragsfri arbejdsindtægter, kan, jf. § 5, stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 1994, modtage feriedagpenge i ydelsesperioden.

Overskydende timer i henhold til direktoratets bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer kan ikke opbruges på feriedage med feriedagpenge. Et medlem kan dog holde ferie med feriedagpenge, selv om de overskydende timer ikke er opbrugt.

Der stilles ikke krav om, at medlemmet står til rådighed under feriens afholdelse.

Karantæne

Feriedagpenge kan ikke udbetales under en karantæne, der skyldes selvforskyldt ledighed eller forhold der sidestilles hermed, jf. direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Feriedagpenge kan udbetales under en senere ferie i samme ferieår efter karantænens udløb, såfremt medlemmet på dette tidspunkt opfylder betingelserne herfor.

Derimod vil en eventuel effektiv karantæne ikke berøre retten til feriedagpenge.

5. § 2, stk. 2

De særlige regler om mindsteudbetaling af dagpenge, der er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge, gælder ikke ved udbetaling af feriedagpenge.

6. § 2, stk. 3

Feriegodtgørelse udbetales uden at være optjent (manglende indtægtstab)

Feriedagpenge kan kun udbetales, hvis der er tale om en mistet arbejdsindtægt i de dage, hvor medlemmet holder ferie. Det betyder bl.a., at der ikke kan udbetales feriedagpenge for feriedage, hvor et medlem i fuld beskæftigelse modtager fuld feriegodtgørelse eller fuld løn, selv om medlemmet ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn i optjeningsåret.

Modtager et medlem, der arbejder på nedsat tid, feriegodtgørelse eller løn i ferien, skal den udbetalte - ikke optjente - feriegodtgørelse eller løn omregnes til et antal feriedage, der skal afholdes forud for ret til udbetaling af feriedagpenge (dobbeltforsørgelse).

Omregningen foretages ved at dele de timer, feriegodtgørelsen eller lønnen svarer til med 7,4 (for fuldtidsforsikrede) og 4,8 (for deltidsforsikrede). Faktoren 7,4 henholdsvis 4,8 er værdien af en feriedag (37/5 = 7,4 og 24/5 = 4,8).

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem, der ikke har optjent ret til ferie med løn, arbejder 15 timer ugentlig og modtager i ferien løn for disse timer.

Efter de for optjeningsåret modtagne ydelser er medlemmet berettiget til 15 dage med feriedagpenge, og medlemmet har ikke i øvrigt optjent ret til feriegodtgørelse eller løn.

Medlemmet holder 3 ugers ferie = 15 feriedage.

Den udbetalte løn dækker 3 x 15 timer = 45 timer

Timerne omregnes til feriedage ved at dividere med 7,4.

45 ----- = 6 feriedage, som lønnen skal 7,4 dække.

De 6 feriedage skal fratrækkes de 15 feriedage, og medlemmet vil først kunne få udbetalt feriedagpenge fra den 7. feriedag til denne ferie.

7. § 2, stk. 4

Selvstændige erhvervsdrivende kan kun få feriedagpenge under mere end midlertidig ledighed.

Et medlem, der er på orlov med orlovsydelse, betragtes hverken som ledig eller lønmodtager i relation til lovens § 75h. Medlemmet vil derfor ikke kunne modtage feriedagpenge i orlovsperioden. Derimod vil der i efterfølgende ferieår kunne udbetales feriedagpenge på grundlag af den modtagne orlovsydelse.

8. § 3

Forsikringsmæssig status

Medlemmets status som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret pr. 31. december forud for ferieåret er afgørende for, om medlemmet er omfattet af reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Var medlemmet den 31. december forud for ferieåret ikke forsikret i en kasse, er medlemmets forsikringsstatus ved optagelsen afgørende.

Er medlemmet optaget som dimittend, jf. § 7, er medlemmets forsikringsstatus ved dimittendoptagelsen afgørende.

9. Der er tale om en ret - ikke en pligt

Et medlem kan ikke pålægges at holde ferie med feriedagpenge, medmindre medlemmet er ansat på en virksomhed, der holder kollektiv ferielukning.

Et ledigt medlem kan endvidere ikke pålægges at holde optjent ferie efter ferieloven, fx ved at kassen undlader at udbetale dagpenge i et tilsvarende antal dage.

Forholdet mellem en kasse og et ledigt medlem kan således ikke sidestilles med et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold.

10. Forholdet mellem ferie med feriedagpenge og ferie med feriegodtgørelse for et ledigt medlem

Til et ledigt medlem, der holder optjent ferie med feriegodtgørelse, kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge, jf. reglerne i direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse.

Har et medlem hævet optjent feriegodtgørelse for en periode, hvorunder medlemmet samtidig har modtaget dagpenge, er dagpengene udbetalt med urette - forudsat at ferien er holdt.

Har medlemmet derimod været i beskæftigelse i en periode, hvortil medlemmet har hævet feriegodtgørelse, er der tale om en overtrædelse af ferielovens regler. Dagpenge vil derfor ikke kunne tilbageholdes under eventuel senere ledighed for en tilsvarende periode.

11. Tilbagebetaling af feriedagpenge

Holder medlemmet ikke ferie i den periode, der er udbetalt feriedagpenge for, skal udbetalte feriedagpenge tilbagebetales.

Feriedagpenge kan kræves tilbagebetalt af medlemmet efter lovens § 86, stk. 1, eller efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger.

For at kunne anvende § 86, stk. 1, som hjemmel for tilbagesøgning af udbetalte feriedagpenge er det en betingelse, at feriedagpengene er modtaget med urette på modtagelsestidspunktet.

Feriedagpenge kan udbetales i op til en uge, før ferien afholdes. Opfylder medlemmet på udbetalingstidspunktet alle betingelserne for at kunne modtage feriedagpenge, og har medlemmet på dette tidspunkt til hensigt at afholde ferien, kan feriedagpengene ikke kræves tilbagebetalt efter § 86, stk. 1, idet feriedagpengene anses for udbetalt med rette.

Hvis medlemmet først efter modtagelsen af feriedagpengene, fx beslutter sig til ikke at holde ferie, eller hvis forudsætningerne for udbetalingen af andre grunde bortfalder, vil retten til feriedagpengene dog bortfalde. Feriedagpenge kan i så fald kræves tilbagebetalt efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger.

For så vidt angår situationer, hvor optjeningsgrundlaget ændres efter opgørelsestidspunktet, jf. §§ 4 og 5, henvises til vejledningens kap. 2.

12. Ferie og aktiviteter under ferien

Det er en forudsætning for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet faktisk holder ferie de pågældende dage.

Under ferien er medlemmet som udgangspunkt undergivet de samme begrænsninger isine aktiviteter som efter ferieloven. Medlemmet må således ikke have lønnet eller ulønnet arbejde på de dage, hvor medlemmet får feriedagpenge.

Har et medlem, der er beskæftiget hos flere arbejdsgivere , ikke mulighed for at holde ferie samtidigt hos alle arbejdsgivere, vil medlemmet dog kunne holde ferie med feriedagpenge fra hver enkelt arbejdsgiver for sig. Det er en betingelse, at medlemmet ikke benytter ferien hos den ene arbejdsgiver til at arbejde fleretimer hos de øvrige arbejdsgivere. Om denforholdsmæssige udbetaling af feriedagpen-ge i disse tilfælde henvises til vejledningen tilkap. 5.

Bierhverv ved lønarbejde, der ikke vil kunne udbydes som hovedbeskæftigelse, jf. vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om ret til supplerende dagpenge, er dog ikke til hinder for, at et medlem modtager feriedagpenge under afholdelse af ferie fra hovedbeskæftigelsen og medfører ikke fradrag.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, jf. direktoratets bekendtgørelse herom, er ikke til hinder for afholdelse af ferie med feriedagpenge og medfører ikke fradrag.

Et medlem kan deltage i »aktive« ferieformer, som fx ulønnet ulandsarbejde, under afholdelse af ferie med feriedagpenge.

Pensioner, bestyrelseshonorarer o.l. har ikke betydning for retten til feriedagpenge og medfører derfor ikke fradrag.

Til kapitel 2

Opgørelse af antal dage med feriedagpenge

(§§ 4-5)

1. Opgørelse efter § 4, stk. 1

Ved opgørelsen medregnes alle beløb, der vedrører udbetalinger for et optjeningsår af de i § 1, stk. 1, nævnte ydelser, jf. stk. 2.

Har medlemmet modtaget ydelser fra mere end een kasse i optjeningsåret, foretager hver kasse for sig opgørelse og beregning for det af kassen udbetalte ydelsesbeløb.

2. § 4, stk. 2

I opgørelsen indgår alene beløb, der er blevet beskattet som A-indkomst i optjeningsåret. Det betyder som hovedregel, at både kassen og det enkelte medlem på baggrund af den i januar måned udsendte/modtagne oplysningsseddel (S74) kan konstatere beløbets størrelse.

3. § 4, stk. 3 og 4

Der skal ske omregning af de udbetalte beløb til et antal dage

Ydelsesbeløb ------------- = et teknisk beregnet dagpengesats antal hele dage, for hvilke der er udbetalt ydelser i optjeningsåret.

Det herved fremkomne antal dage danner grundlag for den forholdsmæssige beregning af optjente feriedage, jf. formlen nedenfor.

Den enkelte kasse skal dividere det af kassen udbetalte beløb, jf. stk. 2, med den af kassen senest anvendte, beregnede (individuelle) sats ved udbetaling af dagpenge eller uddannelsesydelse/-godtgørelse til medlemmet i optjeningsåret.

Har et medlem modtaget ydelsesbeløb fra flere kasser i optjeningsåret, skal den enkelte kasse ved omregningen af ydelsesbeløbet til dage anvende den sats, som kassen selv senest har anvendt ved udbetaling af dagpenge eller uddannelsesydelse/-godtgørelse til medlemmet i optjeningsåret.

Er der senest udbetalt medlemmet ydelser med en nedsat sats efter reglerne om supplerende dagpenge, er det den beregnede (individuelle) sats, der har dannet grundlag for nedsættelsen, som finder anvendelse.

En udbetalt feriedagpengesats kan ikke anvendes.

Er der senest udbetalt med en 6-dages-sats, skal satsen omregnes til en 5-dages-sats (6-dages-satsen x 6/5).

I alle andre tilfælde divideres beløbet med dimittendsatsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede pr. 31. december i optjeningsåret.

4. § 4, stk. 5 og 6

Den forholdsmæssige beregning af det optjente antal feriedage med ret til feriedagpenge baseres på, at 25 feriedage som udgangspunkt vil kunne optjenes på 260 dage med ydelser (52 uger a 5 dage). Antallet af feriedage kan derfor beregnes ved at gange antallet af dage efter stk. 3 eller 4 med 25/260 = 0,0962.

Efter § 4 beregnes optjente feriedage således efter følgende formel

Ydelsesbeløb x 0,0962 ---------------------- = antal dage med dagpengesats ret til feriedag- (stk. 3 eller 4) penge

Der afrundes til nærmeste hele dag.

5. Opgørelse efter § 5, stk. 1

Ved opgørelsen medregnes beløb, der vedrører dagpengeudbetalinger for et optjeningsår af de i § 1, stk. 2, nævnte ydelser, jf. stk. 2. Der medregnes dog ikke dagpenge udbetalt for sygeperioder, hvorunder medlemmet har optjent fuld feriegodtgørelse.

Et medlem, der i henhold til ferielovens § 13 har optjent feriegodtgørelse fra arbejdsgiveren, vil således ikke være berettiget til feriedagpenge på grundlag af de sygedagpenge, der er udbetalt for samme periode.

6. § 5, stk. 2

Feriedagpenge beregnes af den samlede ydelse, der er blevet beskattet som A-indkomst eller B-indkomst i optjeningsåret. Det betyder som udgangspunkt, at det enkelte medlem, der begærer feriedagpenge - på baggrund af den fra en udbetalende kommune i januar måned modtagne oplysningsseddel (S74) - umiddelbart kan oplyse kassen om det samlede dagpengebeløb, der er modtaget fra kommunen.

7. § 5, stk. 3 og 4

Der skal ske omregning af de udbetalte beløb til et antal dage

Ydelsesbeløb ------------- = et teknisk beregnet dagpengesats antal hele dage, for hvilke der er udbetalt ydelser i optjeningsåret.

Det herved fremkomne antal dage danner grundlag for den forholdsmæssige beregning af optjente feriedage, jf. formlen nedenfor.

Kassen skal dividere det af kommunen udbetalte beløb, jf. stk. 2, med den af kassen ved udbetalingen af dagpenge eller uddannelsesydelse/-godtgørelse til medlemmet i optjeningsåret senest anvendte beregnede sats.

Er der senest udbetalt medlemmet ydelser med en nedsat sats efter reglerne om supplerende dagpenge, er det den beregnede sats, der har dannet grundlag for nedsættelsen, som finder anvendelse.

En udbetalt feriedagpengesats kan ikke anvendes.

Er der senest udbetalt med en 6-dages-sats, skal satsen omregnes til en 5-dages-sats (6-dages-satsen x 6/5).

I alle andre tilfælde divideres beløbet med dimittendsatsen pr. 31. december i optjeningsåret for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

8. § 5, stk. 5 og 6

Ved beregningen af antal optjente feriedage tages der udgangspunkt i, at 25 feriedage optjenes på 260 dage med ydelser (52 uger a 5 dage). Antallet af feriedage kan derfor beregnes ved at gange antallet af dage efter stk. 3 eller 4 med 25/260 = 0,0962.

Efter § 5 beregnes optjente feriedage således efter følgende formel

Samlet dagpengebeløb x 0,0962 ----------------------------- dagpengesats

(stk. 3 og 4)

= antal dage med ret til feriedagpenge

Der afrundes til nærmeste hele dag.

9. § 5, stk. 7

Medlemmet skal ved den 1. ansøgning om feriedagpenge for et ferieår fremlægge dokumentation over for kassen for det samlede dagpengebeløb, der er modtaget fra kommunen.

Medlemmet skal endvidere ved den 1. ansøgning om feriedagpenge for et ferieår på tro og love give oplysning om, i hvilket omfang der samtidig med sygedagpenge er optjent feriegodtgørelse efter ferielovens § 13.

Et medlem, der under barsel modtager halv løn og samtidig modtager barselsdagpenge, fordi barselsdagpengene er større end den halve løn, optjener ret til feriedagpenge af de barselsdagpenge, medlemmet selv får udbetalt fra kommunen, dvs. af forskellen mellem den halve løn og barselsdagpengene.

10. § 6

Da det samlede udbetalte dagpengebeløb og den anvendte sats ikke altid udspringer af samme forhold, og da der kan være beregnet på baggrund af ydelser modtaget fra flere kasser (afrunding), kan summen af feriedage med feriedagpenge efter beregningen i §§ 4 og 5 i visse tilfælde udgøre mere end 25 dage.

I disse tilfælde kan det samlede antal feriedage med feriedagpenge dog højst udgøre 25 dage, jf. § 6.

11. Optjeningsgrundlaget ændres efter opgørelsestidspunktet

Efterreguleres optjeningsgrundlaget, jf. §§ 4 og 5, skal der foretages en ny beregning.

Har et medlem i henhold til en ændret beregning modtaget feriedagpenge for et større antal dage, end medlemmet har optjent ret til, skal der ske tilbagebetaling af feriedagpenge, hvis de gældende regler herfor er opfyldt.

Viser den ændrede beregning, at medlemmet har modtaget feriedagpenge for et færre antal dage, end medlemmet har optjent ret til, skal der ske efterbetaling af feriedagpenge, i det omfang der har været afholdt ferie.

Skyldes den ændrede beregning, fx at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge, der er modtaget med urette i optjeningsperioden, jf. lovens § 86, stk. 1, skal medlemmet også tilbagebetale de feriedagpenge, der som følge af den første fejludbetaling er blevet udbetalt med urette.

Skyldes fejludbetalingen af dagpenge i optjeningsperioden svig fra medlemmet, vil der normalt ikke være grundlag for at statuere svig også for fejludbetalingen af feriedagpenge, da medlemmets forsæt til svig næppe har vedrørt mere end dagpengene.

Til kapitel 3

Særordning for dimittender

Opgørelse af antal dage med feriedagpenge

(§ 7)

Dimittenders særlige ret til feriedagpenge fremgår af lovens § 75 h, stk. 3.

Det er afgørende for både omfanget af og placeringen af den særlige ret til feriedagpenge, hvornår medlemmet er optaget eller har opnået status som dimittend.

Et medlem, der optages som dimittend i perioden 2. maj - 31. december og har afsluttet uddannelsen før 1. december, har en særlig ret til 3 ugers ferie med feriedagpenge i det ferieår , hvor optagelsen er sket.

Et medlem, der optages i perioden 1. januar - 1. maj eller har afsluttet eksamen i december måned, har ikke ret til feriedagpenge i det ferieår , hvor optagelsen har fundet sted. Derimod har medlemmet ret til feriedagpenge i 3 uger i det ferieår, der følger efter det ferieår, hvor optagelsen er sket.

For et medlem, der har opnået status som dimittend og har modtaget ydelser fra kassen og/eller dagpenge fra kommunen forud for optagelsen som dimittend, vil sådanne beløb ikke kunne danne baggrund for optjening af ret til feriedagpenge.

Fradrag for beskæftigelse i optjeningsåret (§ 8)

1. § 8, stk. 1

Beskæftigelse i optjeningsåret

For en person, der er optaget som dimittend, og som har haft beskæftigelse i optjeningsåret (kalenderåret), skal der foretages fradrag i de 3 ugers feriedagpengeret for den ret til ferie, som er optjent på baggrund af beskæftigelsen.

Dimittenden skal oplyse om sine beskæftigelsesperioder på blanket AR 258.

En dimittend, der i hele optjeningsåret har haft arbejde som lønmodtager i fuldt omfang, har som hovedregel ikke ret til feriedagpenge.

En dimittend, der har haft beskæftigelse i optjeningsåret, men ikke har optjent ret til feriegodtgørelse eller løn under ferie til det efterfølgende ferieår, er berettiget til feriedagpenge uden fradrag for beskæftigelsen i optjeningsåret, jf. dog vejledningen til § 14, stk. 5 og 6, vedrørende tilfælde, hvor feriegodtgørelse udbetales uden at være optjent.

Som eksempler kan nævnes

1) Dimittender, der i optjeningsåret drev selvstændig virksomhed, og som på tidspunktet for feriens afholdelse er endeligt ophørt hermed.

2) Dimittender, der var beskæftiget under medhjælperloven med pligt til at afholde ferie før fratræden.

3) Dimittender, der i optjeningsåret har arbejdet som ulandsfrivillige med pligt til at holde ferie inden kontraktperiodens udløb.

For en dimittend, der under lønarbejde i optjeningsåret for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, har fået udbetalt feriegodtgørelse sammen med eller som en del af lønnen, skal beskæftigelsen i optjeningsåret medføre fradrag efter § 8, når retten til feriedagpenge opgøres. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet dokumenterer at have været forpligtet til at holde ferien forud for ferieåret.

Det samlede antal feriedage med feriegodtgørelse/løn og feriedagpenge kan højst udgøre 25 dage (eksklusive lørdage).

2. § 8, stk. 3

Arbejdstimer

Ved optælling af arbejdstimer i optjeningsåret medtages højst et antal timer, der svarer til fuld, overenskomstmæssig arbejdstid inden for medlemmets fag eller faglige område.

Perioder, hvor der i et sædvanligt arbejdsforhold er givet undervisning i tilknytning til det konkrete arbejde, skal medregnes, hvis der er udbetalt løn.

Overarbejdstimer skal kun medregnes, hvis de afspadseres.

Kursusperioder i et ansættelsesforhold med kursusgodtgørelse og supplerende løn medregnes.

Bierhverv som lønmodtager , hvorunder der optjenes feriegodtgørelse, skal medregnes i opgørelsen over beskæftigede timer - dog således, at beskæftigede timer i uger, hvor medlemmet i øvrigt har været i fuld beskæftigelse i sit hovederhverv, sidestilles med overarbejdstimer.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed skal ikke medregnes.

Feriedage skal ikke medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om ferie med feriegodtgørelse eller løn eller ferie med feriedagpenge.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal ikke medregnes. Dette gælder, uanset om der er ydet løn på disse dage, og skyldes administrative hensyn.

Sygedage skal kun medregnes, hvis der er ydet løn eller optjent feriegodtgørelse, f.eks. i henhold til ferielovens § 13.

Barselorlov skal kun medregnes, hvis der er ydet hel eller delvis løn.

Ved beskæftigelse med undervisning skal medlemmet oplyse undervisningstimerne. Kassen skal herefter omregne timerne efter de herom gældende regler.

Hvis det ikke er muligt for medlemmet at oplyse den faktiske arbejdstid på grund af arbejdets art, kan kassen beregne arbejdstiden på grundlag af indtægten ved anvendelse af omregningssatsen.

Det antal dage, der fremkommer ved beregningen, afrundes til nærmeste hele dag. 11,49 dage afrundes således til 11 dage, medens 11,50 dage afrundes til 12 dage.

Til kapitel 4

Feriedagpengesats (§§ 9 og 10)

1. § 9, stk. 1 og § 10, stk. 1

Tidligere udbetalt, beregnet sats

Bortset fra tilfælde hvor feriedagpenge udbetales før feriens påbegyndelse, udbetales der som udgangspunkt feriedagpenge med den sats, der ville være anvendt ved kassens udbetaling af dagpenge til medlemmet i tilfælde af fuld ledighed de pågældende dage.

Har et medlem således fået udbetalt dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse med en beregnet sats i perioden fra det forudgående ferieårs begyndelse til feriens afholdelse, udbetales feriedagpenge med den sats, der er gældende under ferien.

Udbetales feriedagpenge derimod forud for feriens afholdelse, jf. § 15, stk. 1, sker udbetaling med den gældende sats på udbetalingstidspunktet.

Eksempel

Et medlem begærer feriedagpenge for perioden 12. august - 25. august 1994. Hvis medlemmet har fået udbetalt fx dagpenge med en sats, der er beregnet i tiden fra det forudgående ferieårs begyndelse den 2. maj 1993 til den 12. august 1994, udbetales feriedagpengene med den beregnede sats med tillæg af eventuelle reguleringer efter § 9, stk. 3 eller § 10, stk. 4.

Foreligger der i perioden flere beregninger, der har dannet grundlag for en udbetaling til medlemmet, anvendes den senest beregnede sats.

Som eksempler på satser, der ikke er beregnede, kan nævnes mindstesatsen for selvstændige og satsen for nyuddannede. Endvidere anses satsen ikke for beregnet ved ydelser udbetalt i henhold til lov om orlov. Derimod anses satsen i delperiode 2, jf. lovens § 55, stk. 2, for en beregnet sats i relation til feriedagpengereglerne.

For et fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret medlem skal satsen være beregnet og udbetalt til medlemmet som henholdsvis fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.

Er medlemmet overgået fra fuldtidsforsikring til deltidsforsikring, og har medlemmet i perioden fra det forudgående ferieårs begyndelse til feriens afholdelse modtaget dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse med en beregnet sats som fuldtidsforsikret, udbetales feriedagpengene med 2/3 af den senest udbetalte sats, jf. § 10, stk. 2.

Har medlemmet ikke modtaget ydelser efter en beregnet sats i denne periode, er det reglerne i § 9, stk. 2 eller § 10, stk. 2 og 3, der finder anvendelse.

2. § 10, stk. 3

2/3 dimittendsats for deltidsforsikrede

Har et deltidsforsikret medlem ikke modtaget dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse med en beregnet sats som deltidsforsikret i perioden fra det forudgående ferieårs begyndelse til feriens afholdelse, anvendes 2/3 af dimittendsatsen for nyuddannede, jf. lovens § 70.

Til kapitel 5

Placering og afholdelse af ferie (§§ 11-14)

1. Medlemmer, der er i beskæftigelse, når ferien holdes

a. Placering af ferie

Et medlem, der er i fuld eller delvis beskæftigelse som lønmodtager, når ferie holdes, er omfattet af ferielovens regler om feriens placering og afholdelse.

Dette indebærer, at det er arbejdsgiveren, der - så vidt muligt efter aftale med medlemmet - fastsætter, hvornår ferien skal holdes inden for ferielovens rammer. Dette gælder også for et medlem, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge eller har flere arbejdsgivere, se undtagelse II nedenfor, om de særlige forhold vedrørende et medlem med flere arbejdsgivere.

Løsarbejdere betragtes som ledige medlemmer imellem to beskæftigelsesperioder.

b. Optjent ferie skal afholdes først

Hovedregel

Som hovedregel kan der først holdes ferie med feriedagpenge, når medlemmet har holdt sin egen optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Optjent ferie efter ferieloven kan som udgangspunkt ikke placeres på søgnehelligdage og søndage.

Indgår der søgnehelligdage eller søndage i en ferieperiode med feriedagpenge, kan der som udgangspunkt ikke udbetales feriedagpenge for disse dage. Det gælder dog ikke tilfælde, hvor medlemmet skulle have været på arbejde søgnehelligdage eller søndage, hvis medlemmet ikke havde holdt ferie. I så fald kan der udbetales feriedagpenge.

Der gælder dog følgende undtagelser fra hovedreglen

Optjent ret til feriedagpenge, jf. §§ 4 og 5

Undtagelse I

Et medlem skal højst holde et antal feriedage (eksklusive lørdage) svarende til forskellen mellem 25 dage og det beregnede antal feriedage med feriedagpenge.

Undtagelse II

Feriedagpenge kan udbetales forholdsmæssigt i tilfælde, hvor et medlem, der er beskæftiget hos flere arbejdsgivere, ikke holder ferie samtidig, men i hvert job for sig.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem er beskæftiget i 2 arbejdsforhold med 10 timer i arbejdsforhold 1) og 20 timer i arbejdsforhold 2).

På grundlag af ydelser modtaget for optjeningsåret er medlemmet berettiget til 16 dage med feriedagpenge efter reglerne i §§ 4 og 5.

Medlemmet holder 16 dages ferie fra arbejdsforhold 1) (10 timer ugentligt) og senere 8 dages ferie fra arbejdsforhold 2) (20 timer ugentligt).

Medlemmets samlede beskæftigelse udgør 30 timer ugentligt.

Medlemmet er berettiget til at få udbetalt feriedagpenge for

10

--- x 16 = 5 dage under ferie fra arbejdsfor-30 hold 1) og

20

--- x 8 = 5 dage under ferie fra arbejdsfor-30 hold 2)

Medlemmet har herefter 6 feriedage med feriedagpenge til rest.

Undtagelse III

Er medlemmet beskæftiget på en virksomhed, der holder ferielukket i 3 eller 4 uger i ferieperioden (sommeren) og på hverdage mellem jul og nytår (julelukket), gælder ferielovens § 17 b, hvis medlemmet har optjent mere end 18 feriedage efter ferieloven.

Ferielovens § 17 b har følgende indhold

»§ 17 b. Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren er berettiget til mere end 18 feriedage efter reglerne i § 6.

Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.«

Er optjente feriedage efter ferieloven ud over 18 dage blevet placeret under en julelukning, vil medlemmet, hvis der er ret til yderligere ferie med feriedagpenge, kunne holde ferie med feriedagpenge fordelt over hele ferieåret. Der vil således kunne udbetales feriedagpenge før de 18 dages ferie om sommeren, mellem de 18 dage og julelukningen og efter julelukningen.

Endvidere vil der kunne udbetales feriedagpenge under julelukning i tilfælde, hvor der ikke efter ferielovens § 17 b skal holdes optjent ferie eller udbetales løn.

Eksempel

Har et medlem optjent 21 dages ferie med feriegodtgørelse eller løn samt 4 dage med feriedagpengret, kan medlemmet, når der er afholdt 18 feriedage om sommeren, og virksomheden holder ferielukket i 4 hverdage mellem jul og nytår, afholde de resterende 3 dages ferie med feriegodtgørelse eller løn i juleugen. Medlemmet er herefter berettiget til feriedagpenge fra den 4. dag.

Har arbejdsgiveren bestemt, at der skal holdes ferie i perioden 23. december - 31. december (eksempelvis 6 hverdage) samt i forbindelse med en søgnehelligdag i maj måned, har medlemmet 3 dages feriegodtgørelse til 3 af hverdagene mellem jul og nytår. Medlemmet er herefter berettiget til ferie med feriedagpenge den 23. og 24., på den ene hverdag mellem jul og nytår og i forbindelse med søgnehelligdagen i maj måned.

Det bemærkes, at der heller ikke vil kunne udbetales dagpenge på hverdage mellem jul og nytår i tilfælde, hvor der efter ferielovens § 17 b enten skal holdes optjent ferie eller udbetales løn.

Det bemærkes, at ferielovens § 17 b kun finder anvendelse i tilfælde, hvor et medlem er blevet ansat i virksomheden på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at placere eventuelle optjente feriedage under julelukningen.

Der henvises til § 14, stk. 4.

Undtagelse IV

Et medlem, der på grund af værnepligt, sygdom, barsel etc. har været helt eller delvis afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, og som efter ferieperiodens udløb den 30. september får udbetalt den feriegodtgørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie, fortaber ikke retten til ferie med feriedagpenge.

Medlemmet anses således for at have holdt de feriedage, der svarer til den udbetalte feriegodtgørelse.

Dækker feriegodtgørelsen mindre end 18 dage, kan medlemmet holde den resterende del af hovedferien med feriedagpenge.

Det samme gælder i tilfælde, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse ved ferieårets start, uanset om ferie holdes, jf. ferielovens § 19 b.

Der henvises til § 14, stk. 5 og 6.

Det forudsættes, at medlemmet selv gør kassen opmærksom på forholdet, og det er en betingelse, at medlemmet fremlægger fornøden dokumentation

2. Ledige medlemmer

a. Anmeldelse af ferie til Arbejdsformidlingen (§ 12)

Et ledigt medlem kan som udgangspunkt selv bestemme, hvornår ferien skal holdes.

For at sikre, at medlemmets ønsker om placering af ferie med feriedagpenge respekteres af Arbejdsformidlingen, skal medlemmet senest 14 dage forud for ferien give meddelelse til Arbejdsformidlingen om tidspunktet.

Når ferie er meddelt rettidigt , vil Arbejdsformidlingen således ikke kunne formidle medlemmet arbejde, der griber ind i ferieperioden, medmindre een af følgende situationer foreligger

- medlemmets ferieønsker respekteres af arbejdsgiveren

- medlemmet tilbagekalder feriemeddelelsen eller ændrer ferien efter aftale med arbejdsgiveren.

Er medlemmet blevet formidlet et arbejde uden at have meddelt ferie forinden, skal Arbejdsformidlingen kun respektere en senere meddelelse om ferie, hvis arbejdsgiveren har afvist at ansætte medlemmet, jf. § 12, stk. 4. Meddelelse om ferie vil således ikke blive accepteret af Arbejdsformidlingen i tidsrummet mellem en formidling af arbejde og arbejdsgiverens svar herpå.

Meddeler medlemmet ikke ferien , kan Arbejdsformidlingen formidle medlemmet arbejde, der griber ind i ferieperioden.

Overskrider medlemmet fristen , vil Arbejdsformidlingen såvel forud for som ved meddelelsen kunne formidle medlemmet til arbejde, der griber ind i ferieperioden. Arbejdsformidlingen skal dog i videst muligt omfang imødekomme medlemmets ferieønsker.

I ovennævnte tilfælde vil planlagt ferie ikke være gyldig grund til at afslå at overtage et formidlet arbejde, jf. lovens § 63 og § 23 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Afslår et medlem uden gyldig grund at overtage formidlet arbejde, vil medlemmet miste retten til dagpenge/feriedagpenge i 1 uge fra formidlingsdatoen. Det er herved forudsat, at der ikke er tale om gentagelsesvirkning.

Medlemmet vil dog ikke fortabe retten til de herved mistede feriedagpenge, som kan udbetales under eventuel senere ferie i samme ferieår efter karantænens udløb, såfremt medlemmet på dette tidspunkt i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Hvis en rettidigt meddelt ferie ændres mindre end 14 dage før det nu ønskede ferietidspunkt, gælder der de samme regler som ved manglende overholdelse af fristen.

Ønsker et ledigt medlem at afholde ferie med feriedagpenge i umiddelbar forlængelse af en

- sygdomsperiode

- barselperiode

- periode med orlovsydelse efter lov om orlov

- beskæftigelsesperiode

eller

- karenstiden efter lovens § 54,

er meddelelse/tilmelding til Arbejdsformidlingen ikke nødvendig.

b. Optjent ferie skal holdes først

Der gælder samme regler som for medlemmer, der er i beskæftigelse, jf. ovenfor under pkt. 1 b. Undtagelsen vedrørende ferielovens § 17 b er dog uden betydning for ledige medlemmer.

c. Søgnehelligdage i ferieperioden

Indgår der søgnehelligdage i en periode, hvor et ledigt medlem ønsker at afholde ferie, betragtes de som feriedage.

Et ledigt medlem kan ikke holde ferie med feriedagpenge på søndage.

Til kapitel 6

Udbetaling af feriedagpenge (§ 15)

1. feriedag

For ledige vil der ikke kunne udbetales feriedagpenge for mindre end 1 dag. For medlemmer i beskæftigelse vil der kunne udbetales feriedagpenge for ned til 1/2 dag i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren efter de herom gældende regler har placeret ferie på 1/2 dag, fx 1. maj og 5. juni.

2. Fristreglen

Blanketten »Ansøgning om feriedagpenge« (AR 258 eller en af direktoratet godkendt blanket) skal være modtaget i kassen i udfyldt stand senest den 31. maj i det følgende ferieår, for at udbetaling kan finde sted. I modsat fald er kravet forældet. Hvis den 31. maj falder på en lørdag eller søndag, vil modtagelse i kassen den følgende hverdag være rettidig.

3. Oplysninger om optjening fra tidligere kasser

Til brug for udbetalingen af feriedagpenge for ferieåret 1994/95 skal kassen, når medlemmet ved ansøgningen oplyser om forudgående medlemskab af andre kasser, indhente disse kassers ferieberegning, jf. § 4.

4. § 15, stk. 4

Medlemmet kan modtage feriedagpenge i henhold til optjeningsmeddelelser fra tidligere kasser, jf. § 16, stk. 1. Udbetalingen af feriedagpenge forudsætter dog, at medlemmet fremsender dokumentation for det optjente antal dage.

Til kapitel 7

Oplysningspligt, beregning og registrering (§ 16)

1. Oplysning om beskæftigelse ved fradrag efter § 8.

Til brug for kassens beregning af retten til feriedagpenge, skal medlemmer, der har opnået feriedagpengeret efter § 7 (dimittender), oplyse om deres eventuelle beskæftigelse i optjeningsåret med optjent ferieret med feriegodtgørelse eller løn.

Blanketten afleveres (indsendes) af medlemmet til kassen, der beregner, i hvilket omfang medlemmet er berettiget til feriedagpenge.

2. Kassens orienteringspligt

Når kassen har udbetalt feriedagpenge til et medlem 1. gang i et ferieår, sendes ny blanket snarest muligt til medlemmet med oplysning om antallet af restferiedage med feriedagpenge, som medlemmet måtte være berettiget til. Ved ansøgning om yderligere ferie med feriedagpenge skal medlemmet - såfremt forudsætningerne for udbetaling er uændrede - alene oplyse den ønskede ferieperiode.

Ved efterfølgende ansøgninger om feriedagpenge skal blanketten ikke gengive de oplysninger medlemmet har afgivet til brug for kassens beregning efter §§ 4 og 5, samt § 8.

I forbindelse med udbetaling af feriedagpenge skal kassen foretage fornøden registrering heraf for at sikre, at der ikke udbetales feriedagpenge i videre omfang, end der er optjent ret til.

Øvrige vejledende bemærkninger

Retten til feriedagpenge er ikke betinget af, at et ledigt medlem tilmelder sig Arbejdsformidlingen umiddelbart efter feriens afholdelse.

Dette indebærer, at medlemmet under bortrejse i længere tid end »sædvanlig ferie«, vil kunne holde ferien med feriedagpenge. Dette gælder bl.a. for »gæstearbejdere« og ved ulønnet ulandsarbejde.

Dagpengerettens genindtræden efter ferien er dog betinget af, at medlemmet igen er til rådighed for arbejdsmarkedet og tilmeldt Arbejdsformidlingen efter de herom gældende regler.

Denne vejledning erstatter vejledning af 6. marts 1992 til direktoratets bekendtgørelse nr. 161 af 6. marts 1992 og vejledning af 22. september 1993 til direktoratets bekendtgørelse nr. 757 af 16. september 1993.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 16. marts 1994

Birger Stein Christensen

/ Rune Thorup

Ingen