Cirkulæreskrivelse om deponering af danske kørekort af EF-model, der er ombyttet til et kørekort i et andet EU-land.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om deponering af danske kørekort af EF-model, der er ombyttet til et kørekort i et andet EU-land.
Til
Politimestrene og
Politidirektøren i København
Trafikministeriet har efter aftale med Rigspolitichefen fastsat retningslinier for deponering af danske kørekort af EF-model, der er ombyttet til et kørekort i et andet EU-land. Deponeringsordningen giver mulighed for, at personer, der bosætter sig i et andet EU-land i mere end et år, og som derfor skal ombytte det danske kørekort med opholdelseslandets kørekort, ved tilbageflytning til Danmark kan få udleveret deres tidligere udstedte danske kørekort vederlagsfrit.
Danske kørekort af EF-model, der modtages af udstedelsesmyndigheden efter ombytning i et EU-land, opbevares i 5 år efter modtagelsen af Rigspolitiet. Kørekortet kan dog destrueres, såfremt gyldighedsperioden udløber i opbevaringsperioden.
Deponerede kørekort udleveres vederlagsfrit til indehaveren efter ansøgning til kørekortkontoret, hvis den pågældende påny tager bopæl her i landet. Ved ansøgning om udlevering af det danske kørekort er det tilstrækkeligt, at den pågældende på kørekortkontoret afleverer sit udenlandske kørekort, samt et offentligt udstedt legimationsbevis, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår.
Med venlig hilsen
Vibeke R. von Stemann
Ingen