Vejledning om økonomisk støtte til boligsocial indsats (Til samtlige kommunalbestyrelser og almennyttige boligselskaber)

Vejledning om økonomisk støtte til boligsocial indsats

(Til samtlige kommunalbestyrelser og almennyttige boligselskaber)

Som led i udmøntningen af Byudvalgets 30 forslag om at sætte en ny positiv udvikling i gang i en række boligområder udsendtes den 26. januar 1994 en foreløbig orientering om støtte til boligsocial indsats.

Formålet med den foreløbige orientering var at give kommuner, boligselskaber og andre lokale parter mulighed for så tidligt som muligt at påbegynde en vurdering af tilstanden i området og overvejelser om målsætninger og indhold i en bred og helhedsorienteret boligsocial indsats.

Vedlagt sendes nu som lovet »VEJLEDNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BOLIGSOCIAL INDSATS«.

Vejledningen beskriver betingelserne for at få økonomisk støtte til den lokale udmøntning af Byudvalgets boligsociale initiativer, hvor Socialministeriet står for koordineringen i samarbejde med Boligministeriet. Opfyldelse af Byudvalgets mål om en dybtgående, koordineret indsats for at vende udviklingen kan kun ske, hvis disse initiativer igangsættes i sammenhæng med Byudvalgets øvrige forslag til indsats i boligområderne. vi opfordrer derfor til at lade ansøgning om støtte til de boligsociale aktiviteter indgå som led i en samlet, langsigtet plan for den lokale udvikling.

Med venlig hilsen Yvonne Herløv Andersen Flemming Kofod-Svendsen Socialminister Boligminister ------------------------------------------------------------------- INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1.1 Indledende bemærkninger 1.2 Hvad kan der søges støtte til ? 1.3 Økonomien bag forslagene 2. BEBOERRÅDGIVERORDNINGER I ALMENNYTTIGT BYGGERI 3. SOCIALE AKTIVITETSTILBUD 3.1 Generelle sociale aktivitetstilbud 3.2 Modelområder 3.3 Målrettede dagtilbud til indvandrer- og flygtningemødre 3.4 Indslusning af 0-6 årige indvandrer- og flygtningebørn i dagtilbud 3.5 Fritidstilbud der er målrettet udsatte unges ønsker og behov 4. KRAV TIL UDFORMNING AF ANSØGNING 5. ANSØGNINGSPROCEDURER 5.1 Ansøgning om støtte til beboerrådgiverordninger i almennyttigt byggeri 5.2 Ansøgning om støtte til sociale aktivitetstilbud 5.3 Ansøgningsfrist m.v. 6. EVALUERING, INFORMATIONSVIRKSOMHED OG FORMIDLING. BILAG 1. Eksempler på sociale aktivitetstilbud. BILAG 2. Andre muligheder for indsats i boligområder. BILAG 3. Litteratur og lovgivning m.v. ------------------------------------------------------------------

1. INDLEDNING

1.1. Indledende bemærkninger.

Denne vejledning er en uddybning af den foreløbige orientering om støtte til boligsocial indsats, som Socialministeriet og Boligministeriet den 26. januar 1994 udsendte til samtlige kommunalbestyrelser og almennyttige boligselskaber.

Vejledningen beskriver betingelserne for at opnå støtte og ansøgningsproceduren vedr. regeringens Byudvalgs boligsociale forslag, som er beskrevet i Byudvalgets første rapport udsendt den 8. oktober 1993 og midtvejsredegørelse udsendt den 14. januar 1994.

Byudvalget besluttede ved afgivelsen af sin første rapport i oktober 1993 at gennemføre en omfattende spørgeskemaundersøgelse for at få et aktuelt billede af koncentrationen af sociale

problemer i bestemte boligområder. Undersøgelsen har omfattet både de problemer, der kendetegner områderne og behovet for yderligere indsats. Socialministeriet, Boligministeriet og Undervisningsministeriet har deltaget i undersøgelsen. Den samlede vurdering af undersøgelsens resultater vil indgå i Byudvalgets endelige rapport, som forventes at komme ved udgangen af 1. kvartal 1994.

1.2 Hvad kan der søges støtte til ?

Vejledningen vedrører økonomisk støtte til følgende af Byudvalgets ialt 30 forslag

1. Styrkelse af sociale aktivitetstilbud. (Byudvalgets forslag 1)

2. Beboerrådgiverordninger. (Byudvalgets forslag 2)

4. Modelområder. (Byudvalgets forslag 4)

5. Målrettede dagtilbud til indvandrer- og flygtningemødre.

(Byudvalgetsforslag 14)

6. Nye initiativer i forhold til 0-6 årige indvandrer- og flygtningebørn (Byudvalgets forslag 15)

7. Opprioritering af fritidstilbud, målrettet udsatte unges ønsker og behov. (Byudvalgets forslag 17)

For at styrke en samlet, helhedsorienteret indsats skal igangsætning af disse initiativer ske i sammenhæng med Byudvalgets øvrige forslag til indsats i boligområderne. Det forudsættes endvidere, at beboerrådgiverordning og aktivitetstilbud i vidt omfang etableres i samme boligområde, således at de boligsociale initiativer gensidigt støtter og supplerer hinanden.

Med henblik på at styrke og koordinere indsatsen på det boligsociale område er der på centralt plan nedsat en arbejdsgruppe bestående af Socialministeriet, Boligministeriet, Indenrigsministeriet, Boligselskabernes Landsbyggefond samt Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommune. Arbejdsgruppen er koordinerende og rådgivende vedr. tildeling af midler til aktivitetstilbud og beboerrådgivere, jfr. afsnit 5.

1.3 Økonomien bag forslagene.

Der er ialt afsat 580 mill. kr til de nævnte boligsociale initiativer for perioden 1994-97, jfr. nedenstående tabel. Midlerne kommer fra en statslig tilskudspulje, fra Boligselskabernes Landsbyggefond og fra kommunal medfinansiering. Støtterammen og udgiftsfordelingen er følgende

1994 1995 1996 1997 --------------------------- mill. kr. ---------------------------- beboerrådgivere 40 40 40 40 finansieres af Socialmin. 0(0%) 10(25%) 20(50%) 30(75%) Landsbyg.fond. 40(100%) 30(75%) 20(50%) 10(25%) aktiviteter 80 90 125 125 finansieres af Socialmin. 50(62,5%) 40(44%) 25(20%) 0( 0%) Kommunerne 30(37,5%) 50(56%) 100(80%) 125(100%) I alt 120 130 165 165

Af disse beløb afsættes der, jfr. bemærkninger til finanslovsforslag 1994, midler til evaluering, informationsvirksomhed og formidling af resultater.

Boligselskabernes Landsbyggefond bevilger med hjemmel i boligbyggeriloven støtte til de lokale beboerrådgiverordninger.

Fonden får på sin side refunderet en del af sine udgifter for perioden 1995-97 fra staten, jfr. tabellen.

Økonomisk støtte til etableringen af beboerrådgiverordninger i almennyttigt byggeri forudsætter, at Folketinget vedtager lovforslag L 155 om ændring af lov om boligbyggeri, som er fremsat d. 20. januar 1994.

Den statslige tilskudspulje til sociale aktivitetstilbud videreføres indtil udgangen af 1996. Som det fremgår af tabellen, aftrappes de statslige tilskud, og fra 1997 overgår initiativerne til fuld kommunal finansiering.

Det skal understreges, at hverken de statslige tilskud eller den kommunale medfinansiering formidles via bloktilskudene eller de generelle udligningsordninger. Statsmidlerne fordeles konkret blandt de indsendte ansøgninger, som findes støtteværdige, og de kommunale midler ydes af den enkelte kommune.

Det skal desuden nævnes, at regeringen udover de ovennævnte konkrete tilskud er indstillet på en øget tilførelse af midler til vanskeligt stillede kommuner bl.a. i hovedstadsområdet, jfr. Byudvalgets forslag 2o og 21. Forslagene kræver ændring af Indenrigsministeriets lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Lovforslag herom forventes fremsat omkring 1. april 1994.

2. BEBOERRÅDGIVERORDNINGER I ALMENNYTTIGT BYGGERI.

(Byudvalgets forslag 2)

Beboerrådgiverens opgaver.

Beboerrådgiverens opgaver skal være tilpasset de konkrete forhold, og skal derfor fastlægges lokalt. Overordnet kan der imidlertid peges på 2 funktioner: socialt miljøarbejde og indsats overfor udsatte grupper

Socialt Miljøarbejde.

Beboerrådgiveren har en vigtig rolle i forhold til at klarlægge behov og iværksætte aktiviteter, der generelt kan forbedre beboernes sociale liv.

Opgaverne kan fx være at igangsætte eller medvirke til information om flygtninges og indvandreres særlige baggrund og forhold eller information til udlændinge om regler og kutymer m.v. Beboerrådgiveren kan endvidere indgå i det kriminalpræventive arbejde, medvirke til kultur- og fritidsarrangementer og lignende samt koordination af boligsociale opgaver indenfor rammerne af de lokale aftaler.

Indsats overfor udsatte grupper.

Den sociale indsats overfor enkeltpersoner er kommunens opgave og ansvar. Beboerrådgivere udgør ikke et parallelt system i forhold til socialforvaltningerne, men de kan spille en vigtig koordinerende rolle og kan på denne måde være med til at forhindre, at problemerne vokser sig alt for store.

Mange boligområder huser mennesker, der lever meget isoleret, eller som har en adfærd, der opleves generende af andre beboere. Beboerrådgivere kan medvirke til at forebygge og forbedre indsatsen for disse mennesker gennem opsøgende arbejde og ved formidling af kontakt til socialforvaltning, alkoholambulatorium, distriktspsykiatri og andre med henblik på en hurtig indsats. Samarbejdet kan også omfatte SSP og andre lokale parter med henblik på en generel forebyggelse af bandedannelse og kriminalitet blandt grupper af unge.

Hvem kan være beboerrådgiver.

Det er i høj grad menneskelige kvalifikationer og erfaringer samt organisatoriske evner, der er nødvendige. Vilje og evne til at samarbejde og skabe kontakt er vigtige kvalifikationer. Der er mange uddannelser, der via erhvervserfaring kan kvalificere til arbejdet: fx. socialrådgivere, socialpædagoger, lærere eller andre med erfaring fra socialt eller kulturelt arbejde eller med voksenpædagogisk erfaring.

Det enkelte boligområdes krav til beboerrådgiverens kunnen og erfaring kan evt. skifte over tid. Fx. kan der i starten overvejende være brug for en igangsætter, mens der senere er mere behov for at kunne fastholde og styrke en god udvikling.

Organisering af beboerrådgiverordninger.

En lokal koordineringsgruppe med repræsentanter fra kommune og boligselskab/boligafdeling og evt. andre relevante parter, fx. frivillige sociale foreninger, kan være forum for afklaring og prioritering af beboerrådgiverens arbejdsopgaver og organisering.

Det er særdeles vigtigt, at der fra starten er et tæt lokalt samarbejde om ordningen, bl.a. fordi beboerrådgiveren skal fungere som bindeled mellem boligområdet og de kommunale tilbud. Beboerrådgiveren ansættes af boligselskabet.

Det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at lade beboerrådgiverfunktionen omfatte et bredere område end en boligafdeling, således at en gruppe af beboerrådgivere virker indenfor et geografisk afgrænset område, fx. et distrikt eller et kvarter. En »alene« rådgiver er en skrøbelig konstruktion, og beboerrådgiverne har brug for erfaringsudveksling og fælles supervision.

3. SOCIALE AKTIVITETS TILBUD.

3.1 Generelle aktivitetstilbud

(Byudvalgets forslag 1).

Der kan for det første være tale om aktiviteter, til gavn for alle beboere i bebyggelsen. Aktiviteterne vælges på grundlag af lokale forhold og behov. Der kan derfor gives tilskud til mange forskellige initiativer, men som eksempler kan nævnes: projekter, der sigter mod at forskønne området, anlæg og drift af kolonihaver, udendørs opholdssteder og legesteder, sundhedshuse, spisehuse og cafeer, klubber, reparationsværksteder, genbrugsbutikker og andre netværksskabende aktiviteter. Formålet er at forebygge ensomhed og isolation samt at undgå nedslidning af boligområdet.

Et centralt punkt i indsatsen er forbedring af mulighederne for aktivitet og beskæftigelse. Et udbygget samarbejde med det lokale erhvervsliv og den lokale arbejdsformidling kan medvirke hertil. Fx kan der i samarbejde med det lokale erhvervsliv iværksættes tilbud til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som kan give disse ny mulighed for kontakt med arbejdslivet eller uddannelsessystemet.

Aktivitetstilbud kan også være målrettet bestemte beboergrupper med særlige forhold og behov. Også her gælder, at initiativerne skal tage udgangspunkt i de lokale ønsker, men som eksempler kan nævnes: oprettelse og drift af klubber og væresteder, der specielt retter sig mod sindslidende, telefonkæder og »nabohjælp« blandt ældre og handicappede i bebyggelsen og etablering af netværk mellem enlige eller enlige mødre.

3.2 Modelområder

(Byudvalgets forslag 4).

Med henblik på at danne modeller for fremtidig boligsocial indsats udvælges blandt de indkomne ansøgninger 4-8 ansøgninger, som indeholder en særlig perspektivrig plan for indsatsen. Der kan ikke på forhånd angives nærmere kriterier for udvælgelsen af disse. Men i bilag 1.1 er der kort beskrevet 2 eksempler på projekter, der bl.a lægger meget vægt på aktivering af kontanthjælpsmodtagere m.fl. Indsatsen i de udvalgte modelområder vil blive fulgt særligt tæt via løbende evaluering med henblik på formidling af erfaringerne.

3.3. Mere målrettede dagtilbud til indvandrer- og flygtningemødre.

(Byudvalgets forslag 14)

Der kan søges tilskud til oprettelse og drift af mødregrupper med tilknyttet legestue for børnene. Gennem disse grupper tilbydes indvandrer- og flygtningemødre undervisning i dansk og information om samfundets muligheder og institutioner. Grupperne giver endvidere kvinderne mulighed for samvær og kontakt med andre i samme situation. I de tilknyttede legestuer introduceres børnene samtidig til en dansk daginstitution og det danske sprog. (se eksempler i bilag 1.2)

3.4. Nye initiativer i forhold til 0-6 årige indvandrer- og

flygtningebørn.

(Byudvalgets forslag 15)

Der kan søges om tilskud til at oprette ordninger til indvandrer- og flygtningebørn i alderen 0-6 år. Der kan bl.a. være tale om indslusningsordninger, hvor indvandrer/flygtningebørn i en periode er i mindre institutioner med andre børn fra samme kultur- og sproggruppe, hvor de opnår kendskab til dansk og danske normer, inden de sluses ud i en almindelig daginstitution. (se eksempler i bilag 1.3)

3.5. Fritidstilbud, der er målrettet udsatte unges ønsker og

behov.

(Byudvalgets forslag 17)

Der kan søges om tilskud til fritidstilbud, der er målrettet til udsatte unges ønsker og behov. Tilbuddene kan f.eks. bestå i fritids- og ungdomsklubber, åbne væresteder, musik, hobby- eller reparationsværksteder. De unge bør inddrages i udformningen af tilbuddene og sikres medbestemmelse og medansvar.

Tilbuddene kan bl.a. være målrettede over for unge, der ikke er kommet igang med en uddannelse eller et arbejde efter folkeskolen. Der kan også være tale om tilbud til unge indvandrere og flygtninge, som ikke har nogen steder i lokalområdet, hvor de kan være på egne præmisser. (se eksempler i bilag 1.4)

4. KRAV TIL UDFORMNING AF ANSØGNING.

Der benyttes ikke særligt ansøgningsskema. Derimod er det - både ved ansøgning om tilskud til beboerrådgiverordning og tilskud til sociale aktivitetstilbud - en betingelse for økonomisk støtte, at ansøgningen indeholder en helhedsplan for indsatsen i området, herunder at ansøgningen forholder sig til de øvrige af Byudvalgets forslag.

Helhedsplanen skal indeholde følgende 5 hovedpunkter

1. Beskrivelse af de konkrete, lokale forhold og problemer (en tilstandsbeskrivelse)

2. Målsætninger for en forstærket indsats

3. Indholdet i de påtænkte aktiviteter

4. Organisering af indsatsen, herunder inddragelse af kirkelige netværk, skoler, foreninger og andre lokale parter.

5. Finansiering.

1. Beskrivelse af områdets forhold og problemer.

(Tilstandsbeskrivelsen).

Sigtet med dette punkt er at identificere konkrete, lokale problemer. Er det fx udlejningsproblemer, et utilfredstillende boligmiljø, manglende involvering af beboerne i en forbedring af boligområdet, manglende aktivitetsmuligheder, isolation, problemer centreret om mindre grupper af beboere o.s.v. Der kan tages udgangspunkt i kommunens besvarelse af Byudvalgets spørgeskemaundersøgelse i december 1993.

Der er ikke bestemte krav til, hvad tilstandsbeskrivelsen skal indeholde, men den bør belyse, hvad beboerne selv opfatter som problemer, og hvilke ønsker de har med hensyn til de påtænkte aktiviteter.

2. Målsætningen for en forstærket indsats.

Det overordnede mål er at skabe et bedre hverdagsliv for beboerne. For alle aldersgrupper kan der satses på flere fritidsaktiviteter og en vifte af tilbud, der rækker fra det rent underholdende til forskellige former for produktive aktiviteter. Dette kan give beboerne mulighed for selv at indrette en struktureret og aktiv hverdag sammen med andre voksne. Bedre kontakt- og udfoldelsesmuligheder kan være et vigtigt led i at mindske afhængighed af offentlige tilbud.

På grundlag af tilstandsbeskrivelsen kan der opstilles en række delmålsætninger som fx en mere afbalanceret beboersammensætning, forebyggelse af kriminalitet, vold og hærværk, bedre integration af flygtninge og indvandrere, bedre muligheder for aktivitet og samvær m.v. samt en prioritering af, hvad man finder vigtigst at gå i gang med.

3. Indholdet i de påtænkte initiativer.

Helhedsplanen skal indeholde en kort beskrivelse af hvilke konkrete problemer, man har valgt at tage fat på for at nå de opstillede målsætninger.

Uanset den støtte, der kan hentes via de midler, der er afsat til udmøntning af Byudvalgets forslag, vil de væsentligste ressourcer til udvikling af området fortsat bestå i kommunens almindelige tilbud.

Derfor er det vigtigt, at helhedsplanen indeholder en beskrivelse - og gerne en strategi - for udviklingen af de kommunale tilbud i området. I denne forbindelse skal der bl.a. peges på Byudvalgets forslag 16, som vedrører en jævnere fordeling af 2-sprogede børn mellem daginstitutionerne (se bilag 2.1), og Byudvalgets forslag 26 om en mere hensigtsmæssig fordeling af 2-sprogede elever mellem skolerne, som Undervisningsministeriet den 17. januar 1994 har udsendt vejledning om: »Integrationsprojektet vedr. 2-sprogede elever i folkeskolen og private grundskoler«. Endvidere skal der peges på de af Byudvalgets forslag, der vedrører beskæftigelse og aktivering.

Indsatsen skal være helhedspræget, d.v.s. omfatte flere sider af hverdagslivet i boligområdet; fx det fysiske miljø, beskæftigelse, uddannelses- og fritidsaktiviteter og muligheder for integration og samvær.

Indsatsen kan fx omfatte en bevidst og målrettet påvirkning af beboersammensætningen, idet ophobningen af mange problemer inden for et snævert geografisk område ofte er selvforstærkende. Det drejer sig både om at modvirke, at de mere velfungerende beboere flytter væk fra området og om at sætte ind i forhold til de indflyttere, der i særlig grad belaster området, misligholder lejlighederne o.s.v. Det er også vigtigt at sikre bedre kommunikation mellem danske og udlændinge samt en jævnere fordeling af flygtninge og indvandrere mellem kommuner og boligområder (jfr. bilag 2.3 om kommunal anvisning af bolig).

I forbindelse med ønsker om ændret beboersammensætning kan der foretages en vurdering af virkningerne af en evt. omprioritering (jfr. Byudvalgets forslag 13) med hensyn til huslejeniveau og kvalitetsforbedring og dermed af mulighederne for at tiltrække og fastholde mere velfungerende beboere.

Det kan desuden overvejes, om der kan etableres nogle særligt attraktive tilbud i boligområdet, som retter sig mod en større kreds af kommunens borgere f.eks i form af kultur- eller idrætstilbud, en festival eller lign. Dette kan medvirke til at skabe et positivt billede af boligområdet i det øvrige lokalsamfund.

Det skal tilføjes, at det ikke er hensigten, at tunge sociale problemer skal løses i boligområderne. Tværtimod bør det indgå i de lokale overvejelser, om aktiviteter m.v. til meget belastede grupper som fx misbrugere og mennesker med svære sindslidelser kan placeres udenfor selve boligområdet.

4. Organiseringen af indsatsen.

Ansøgningen skal beskrive, hvem der indgår i de påtænkte aktiviteter og hvilke aftaler, der er truffet vedr. samarbejdet.

Indsatsen i boligområderne skal ske i et tæt samarbejde mellem de involverede parter: kommune, boligselskab og afdelingsbestyrelse, politiet, de lokale institutioner, skoler, det lokale erhvervsliv, de frivillige organisationer og ikke mindst beboerne selv.

Byudvalget har (jf. Byudvalgets forslag 7) lagt vægt på, at der samarbejdes med lokale og kirkelige netværk. Der kan endvidere peges på Dansk Flygtningehjælp og Socialministeriets formidlingscentre som værdifulde samarbejdspartnere.

Det er i særlig grad vigtigt, at der fra starten er et tæt og struktureret samarbejde både mellem de enkelte boligselskaber og mellem boligselskaberne og kommunen. Der kan ikke udstikkes en generel model for, hvorledes dette samarbejde skal organiseres, og det er op til de lokale parter at fastsætte den praktiske tilrettelæggelse. Evt. kan en lokal koordineringsgruppe med deltagelse af de involverede parter være forum for afklaring af opgaver, organisering m.v. Samarbejdet skal tilrettelægges således, at det er egnet til at række ud over perioden 1994-97.

Med Byudvalgets forslag 5 skal samarbejdet mellem den almennyttige boligsektor og de kommunale forvaltninger styrkes og udbredes. Evaluering af dette samarbejde vil blive formidlet, så flest mulige kan drage nytte af erfaringerne, jfr. afsnit 6.

5. Finansiering.

Ansøgningen skal indeholde et budget for de planlagte aktiviteter, herunder oplysninger om hvor midlerne kommer fra, og hvorledes aktiviteterne tænkes finansieret på længere sigt.

Desuden skal det oplyses, om der er ydet eller søgt støtte til projektet fra andre finansieringskilder end de, der er nævnt i afsnit 1.3, fx Socialministeriets Storby-pulje, Aktiv-pulje eller PUF-puljen.

5. ANSØGNINGSPROCEDURE.

5.1. Ansøgning om støtte til beboerrådgiverordninger i almennyttige boligselskaber.

Tilskud til Byudvalgets forslag 2 om beboerrådgivere i perioden 1994-97 gives kun til almennyttigt byggeri. (Bilag 2.2 angiver muligheder for tilskud til beboerrådgivere i privat og kommunalt byggeri).

I forbindelse med beboerrådgiverordninger kan der både bevilges midler til løn til beboerrådgivere, til andre omkostninger i forbindelse med drift af ordningen samt til de aktiviteter, beboerrådgiverne iværksætter. I praksis vil støtte primært blive givet til lønudgifter. Der kan ydes støtte til nye beboerrådgiverordninger eller til udvidelser af eksisterende ordninger.

Ansøgning om støtte indsendes til Boligselskabernes Landsbyggefond. Det er en betingelse, at ansøgningen er udarbejdet i fællesskab mellem boligselskabet, afdelingsbestyrelsen og kommunen. Ansøgningen indsendes gennem kommunen. Den skal indeholde en helhedsplan for udviklingen i boligområdet som beskrevet i afsnit 4.

Landsbyggefonden afgør - efter høring af den arbejdsgruppe, der er omtalt i afsnit 1.2 - om der kan ydes støtte. Landsbyggefonden vil samtidig sikre, at indsatsen koordineres med de tiltag, som følger af det lovforslag, som boligministeren har fremsat den 23. februar 1994 om omprioritering af visse almennyttige afdelinger (lovforslag L 205).

Ifølge dette lovforslag kan der til problemramte almennyttige afdelinger gives tilladelse til omprioritering af indestående realkreditlån med henblik på en reduktion af bruttoydelsen. Til lån, der ikke med fordel kan omprioriteres, vil der kunne ydes en statslig ydelsessikring, og til afdelinger, hvor en omprioritering i sig selv ikke har indebåret en lettelse i overensstemmelse med behovet, kan bevilges en løbende driftsstøtte. Den samlede lettelse, som afdelingerne vil kunne opnå via omprioritering og/eller driftsstøtte, skal ifølge forslaget anvendes til nedsættelse af huslejen, bygningsmæssige forbedringer, forbedring af friarealer, økonomisk genopretning eller til iværksættelse af boligsociale initiativer, herunder netop beboerrådgiverordninger i det omfang afdelingen ikke kan opnå støtte hertil.

Tilskud vil normalt blive givet for hele perioden 1994-1997. Midlerne udbetales for et år ad gangen betinget af, at projektet udvikler sig i overensstemmelse med ansøgningsgrundlaget, samt at der afsættes de fornødne midler på de årlige finanslove.

Udgiften til beboerrådgiverordninger optages på boligafdelingens budget. Udgifter til beboerrådgiverordninger vil blive undtaget fra reglerne i den såkaldte 2 pct.-bekendtgørelse om begrænset stigningstakt i visse driftsudgifter, jfr. Boligministeriets lovforslag om ændring af lov om boligbyggeri (L 155).

5.2 Ansøgning om støtte til aktivitetstilbud.

De statslige tilskud til aktivitetstilbud (Byudvalgets forslag 1, 4, 14, 15 og 17) gives både til aktiviteter i det almennyttige byggeri og i privat og kommunalt byggeri. Endvidere kan der søges

om tilskud til beboerrådgiverordninger i ikke-almennyttigt byggeri fra de statslige midler, der er afsat til sociale aktivitetstilbud.

Tilskud gives til generelle driftsudgifter i forbindelse med administration m.v. Herudover gives tilskud til specifikke driftsudgifter i form af fx. lønudgifter, materialer i klubber og værksteder, engangsanskaffelser til møblering, hårde hvidevarer og lignende, udflugter og sammenkomster, telefon og andre udgifter til kontorhold, el, varme m.v.

Støtte til indretning, ombygning eller renovering af lokaler kan kun ydes i begrænset omfang og under forudsætning af, at det er en klar betingelse for projektets virke.

Ved ansøgning om støtte til forslag 14, 15 og 17 skal man være opmærksom på, at staten efter bistandslovens § 134 a refunderer 75 pct. af kommunens institutionsudgifter, herunder udgifter til dagtilbud efter § 69, for flygtninge i de første 6 1/2 år efter opholdstilladelsen. Hvis kommunen får tilskud til et dagtilbud med flygtningebørn og -unge fra den statslige tilskudspulje, vil kommunen kun kunne anmelde de kommunale nettoudgifter efter dette statstilskud til refusion for de pågældende flygtningebørn/unge.

Ved ansøgning om støtte til forslag 14, der omfatter undervisning af indvandrer- og flygtningemødre, skal man endvidere være opmærksom på, at undervisning af flygtninge og indvandrere er en amtskommunal forpligtigelse (jfr.lov nr. 355 af 1986 om undervisning af voksne indvandrere). Det må derfor forudsættes, at der er amtskommunal medfinansiering af udgifterne til undervisningen i mødregrupperne.

Tilskud gives normalt for perioden 1994-96, idet det er en forudsætning, at der er en foreløbig plan for finansieringen i 1997 og eventuelt følgende år, hvor der er tale om 100 pct. kommunal finansiering. Det er tillige en forudsætning, at projektet udvikler sig i overensstemmelse med ansøgningsgrundlaget, og at der afsættes de fornødne midler på de årlige finanslove.

Ansøgningen skal indeholde en helhedsplan for udviklingen i boligområdet som beskrevet i afsnit 4. Den indsendes af kommunalbestyrelsen i samarbejde med boligselskabet, afdelingsbestyrelsen og evt. andre parter i lokalområdet til Socialministeriet, der - efter høring af den arbejdsgruppe, der er omtalt i afsnit 1.2 - afgør, om der kan ydes støtte.

5.3 Ansøgningsfrist m.v.

Ansøgningsfristen er den 15. maj 1994. Dette gælder både ansøgning om tilskud til beboerrådgiverordning og ansøgning om tilskud til sociale aktivitetstilbud.

Da lovforslag L 155 om ændring af lov om boligbyggeri, som er forudsætningen for økonomisk tilskud til beboerrådgivere i almennyttigt byggeri, endnu ikke er vedtaget, vil ansøgninger herom blive betragtet som udarbejdet med det forbehold, at loven vedtages.

Da det er tidskrævende for de lokale parter at udarbejde en detaljeret og endelig ansøgning som beskrevet i afsnit 4, vil det være tilstrækkeligt, at ansøgning er indsendt af kommunen inden den 15. maj 1994 med forbehold af kommunalbestyrelsens endelige godkendelse. En foreløbig ansøgning skal følges op af en endelig ansøgning og skal være så konkret, at den kan danne grundlag for evt. at give forhåndstilsagn.

Ansøgerne vil få svar inden udgangen af juni 1994. Der vil samtidigt hermed blive givet oplysninger om tidspunkt for udbetaling, regnskab, revision m.v.

Ansøgninger om støtte til beboerrådgiverordning i almennyttigt byggeri sendes til Boligselskabernes Landsbyggefond, Studiestræde 50, 1554 København V, mærket »Byudvalget.«

Ansøgninger om sociale aktivitetstilbud og beboerrådgiverordning i ikke-almennyttigt byggeri

sendes til Socialministeriet, Slotholmsgade 6, 1216 København K, mærket »Byudvalget«.

6. EVALUERING, INFORMATIONSVIRKSOMHED OG FORMIDLING.

De boligsociale initiativer, der sættes i gang med Byudvalgets forslag, er i vidt omfang kvalitativt nye opgaver og tilbud. Det er derfor særdeles vigtigt, at der fra starten sker en løbende evaluering og justering af aktiviteter og samarbejdsformer, herunder at medarbejdere støttes til udvikling af nye metoder og arbejdsformer. Det er endvidere vigtigt, at lokale erfaringer videreformidles til andre boligafdelinger og kommuner, således at flest mulige kan drage nytte af dem.

Det forudsættes, at der ved tilskudsperiodens ophør er erfaringsmæssigt grundlag for beslutning om, hvorledes ordningerne skal fortsættes. Indsatsen i boligområderne er ikke tilendebragt med de økonomiske og tidsmæssige rammer, der er gives med Byudvalgets forslag, men skal tværtimod videreføres og styrkes fremover.

Ca. 4 pct. af de afsatte midler vil blive brugt til evaluering, informationsvirksomhed og formidling.

Evalueringen vil omfatte: 1. Løbende erfaringsudveksling mellem projekterne m.v. 2. Uddannelsesaktiviteter for de personer, der indgår i projekterne, herunder beboerrådgivere. 3. Resultatorienteret evaluering, som sigter på at opgøre effekten af projekterne i forhold til de opstillede målsætninger. 4. En særlig formidlingsindsats om projekterne og de opnåede resultater.

Den centrale arbejdsgruppe, der er omtalt i afsnit 1.2, vil udarbejde forslag til, hvorledes dette kan tilrettelægges.

Orienteringsmøder.

Som støtte til udarbejdelsen af ansøgninger vil der i løbet af foråret 1994 blive afholdt en række orienteringsmøder. Bl.a. vil Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening i samarbejde med kommuneforeningerne afholde orienteringsmøder i forskellige områder af landet.

------------------------------------------------------------------

BILAG 1. EKSEMPLER PÅ SOCIALE AKTIVITETSTILBUD.

1.1 Eksempler på projekter, der har et videregående perspektiv og som f.eks kan indgå som elementer i udmøntningen af forslaget om modelprojekter (Byudvalgets forslag 4).

1.2 Eksempler på målrettede dagtilbud til indvandrer- og flygtningemødre (Byudvalgets forslag 14)

1.3 Eksempler på indslusning af 0-6 årige indvandrer- og flygtningebørn i dagtilbud (Byudvalgets forslag 15).

1.4 Eksempler på fritidstilbud målrettet udsatte unges ønsker og behov (Byudvalgets forslag 17).

-------------------------------------------------------------------

1.1 Eksempler på projekter, der har et videregående perspektiv og som kan indgå som elementer i udmøntningen af forslaget om modelprojekter.

Herlev-projektet.

Socialministeriet og Herlev Kommune har indgået en aftale, som har til formål at støtte udvikling af metoder, der sikrer, at flest mulige langvarigt kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og eventuelt andre socialt truede personer over 25 år får et relevant tilbud om arbejde, uddannelse eller andre aktiviteter. Projektet bygger på etableringen af et lokalt partnerskab, det vil sige et gensidigt forpligtende lokalt samarbejde, idet Herlev Kommune forpligtiges til i samarbejde med de lokale foreninger, organisationer og det private erhvervsliv at medvirke til at fremskaffe de fornødne beskæftigelses- og aktiveringspladser.

Der er nedsat et aktiveringsråd bestående af

1 fra Social- og sundhedsudvalget (formand)

1 fra Kontaktstedet (lokalt center for frivilligt socialt arbejde)

1 fra de almennyttige boligselskaber og afdelingsbestyrelser

1 fra erhvervslivet

1 fra Ældrerådet i Herlev

1 fra fagbevægelsen (Fællesorganisationen i Herlev)

1 fra Lokaludvalgene i Herlev

Aktiveringsrådet følger udviklingen på kvartalsvise møder og drøfter ideer og initiativer, der kan fremme målsætningen. Projektet løber over en periode på 3 år, og målsætningen om aktivering er konkretiseret til, at der i alt skal aktiveres 380 personer i løbet af perioden. Der er sat mål for, hvor mange hver af parterne i projektet skal have aktiveret i de tre år. Der er indgået en aftale med Socialministeriet om økonomisk støtte til projektet.

Projektet evalueres løbende særligt med henblik på en vurdering af mål og resultater samt erhvervslivets og organisationers medvirken til resultatopnåelsen.

Kontaktperson: Afdelingsleder Else Hornemann, Rådhuset, 2730 Herlev, tlf. 44940633.

Virksomheden MØN.

Projektet indeholder en lokalsamfundsorienteret indsats, som sigter mod aktivering af især kontanthjælpsmodtagere med henblik på, at ingen vender tilbage til passiv kontanthjælp. Projektet omfatter generelle erhvervsudviklingsaktiviteter, konkret opkvalificering/uddannelse på alle niveauer og aktivering af borgere på overførselsindkomster. Målsætningen er, at alle kontanthjælpsmodtagere skal være aktive inden udgangen af 1995. Virksomheden Møn er en selvejende virksomhed, som fungerer som paraplyorganisation for de enkelte projekter og med en bestyrelse bestående af

2 fra erhvervslivet

2 fra foreningslivet

1 fra Møn Kommune

1 fra de lokale lønmodtagerorganisationer

1 fra projektet »SAMIKO«

Der er indgået en aftale mellem Virksomheden Møn, Møn Kommune og Socialministeriet om økonomisk støtte til projektet. Projektet løber til udgangen af 1995.

Kontaktperson: Ole Jensen, Virksomheden Møn, Kostervej 2, 4780 Stege, tlf. 55811607.

1.2 Eksempler på målrettede dagtilbud til indvandrer- og flygtningemødre.

Albertslund Kommune har i 1984 oprettet et mødested »Vandposten« for indvandrerkvinder og deres børn med det formål at integrere kvinderne og børnene i samfundet. I samarbejde med Voksenskolen i Albertslund tilbydes der efter lov nr. 355 om undervisning af voksne indvandrere foruden danskundervisning også syning, gymnastik, drama, diskussion af aktuelle emner m.v. 2 timer om ugen er der mødregruppe med en sundhedsplejerske, og i andre 2 timer er der åben rådgivning med en indvandrerkonsulent. For børnene er der pædagogisk legestue 20 timer om ugen. Der er ansat 2 20-timers pædagoger til legestuen og to-sproget medhjælp. Herudover er der tilknyttet tolk 4 timer ugentlig.

Kontaktperson: Hanne Ploug, Vandposten, Damgårdsvej 24, 2620 Albertslund, Telf. 43621434

I Avedøre Stationsby, Hvidovre Kommune, er der i 1983 oprettet en mødregruppe for indvandrerkvinder. Formålet er at lære kvinderne dansk og at hjælpe dem til at bryde den sociale og sproglige isolation, mange af dem befinder sig i. Der er ca. 30 kvinder af forskellig nationalitet. Typisk er det kvinder med 2-5 års skolebaggrund. Danskundervisningen er tilrettelagt efter lov 355 og foregår på 3 niveauer. 1 gang om måneden er der forskellige gæsteundervisere som læge, beboerrådgiver, bibliotekar, børnetandlæge etc. Der anvendes tolke, når der er gæsteundervisere. I tilknytning til mødreundervisningen er der etableret en legestue for 18 børn i alderen fra 1/2 år til skolealderen i tidsrummet 8.45-12.45 alle ugens dage. Børnene er fordelt i 2 grupper. Børnepasningen hænger sammen med mødreundervisningen, og børnene kan kun forblive i legestuen i den periode, mødrene deltager i danskundervisningen. Der er 2 uddannede danske og 2 fremmedsprogede medarbejdere i legestuen. Sundhedsplejerskerne i området har en væsentlig rolle i formidlingen af tilbuddet til indvandrerkvinderne.

Kontaktpersoner vedr. mødreundervisningen: Vivi Johnsen eller Ingelise Selstrup, Stjernen, Trædrejerporten 5 A, 2650 Hvidovre Telf. 36771876

Kontaktperson vedr. legestuen: Dorthe Blirup, Sommerfuglen, Trædrejerporten 1 A, 2650 Hvidovre.

Projekt »mor skal i skole« i Kolding Kommune. Projektet er et produkt af et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælps sprogskole i Vejle Amt og Flygtningegruppen i Kolding. Danskundervisningen er efter Dansk Flygtningehjælps sprogskoles undervisningsprogram, 14 timer ugentlig. Formålet er at give danskundervisning til flygtningekvinder med småbørn, vejlede om pædagogik, kost, sygdomme, prævention m.m. (enten via gæstelærere eller projektets personale), opbygge netværk og etablere kontakt til f.eks. daginstitution, tandlæge m.v.,samt at øge kvindernes viden om samfundsmæssige spørgsmål. Om eftermiddagen er der forskellige fritidsaktiviteter for kvinderne f.eks. gymnastik, håndarbejde og internationalt køkken. Undervisning og børnepasning foregår adskilt fra hinanden ved 5 minutters gang. Børnepasningen er normeret som en vuggestue. 1 personalestilling er erstattet af 2 kvinder fra projektet, idet der i projektet indgår, at kvinderne er i praktik i børnepasningen.

Kontaktperson: Ina Holm Andersen, Børnehuset Farveladen, Skydebanen 10, 6000 Kolding, Telf. 75505297

1.3 Eksempler på indslusning af 0-6 årige indvandrer- og flygtningebørn i dagtilbud.

Flygtningebørnehaven Globus i Åbenrå Kommune er en selvejende institution for flygtningebørn normeret til 35 børn i alderen 1/2 år til 7 år. P.t. er der børn fra 4 forskellige sproggrupper. De forskellige sproggrupper søges så vidt muligt dækket ind med to- sprogede medarbejdere. Globus ligger omkring 20 meter fra den danske børnehave Flagermusen. De to institutioner fejrer forskellige kulturers fester sammen, tager på udflugter, afholder forældrearrangementer sammen m.v. Man går på besøg hos hinanden, og fremfor alt er der et dagligt fællesskab om legepladsen. De 2 børnehavers beliggenhed gør, at de udenlandske børn hurtigt lærer dansk og får danske kammerater samt lærer danske normer og regler. Samtidig har de deres base i Globus, hvor de kan tale deres eget sprog, og hvor der er både dansk personale og en voksen fra deres egen kultur.

Kontaktperson: Marianne Essendrop, Børnehaven Globus, Nyløkke 19, 6200 Åbenrå, Telf. 74628189.

Flygtningebørnehaven i Viborg Kommune er oprettet i 1988. Forældrene skal have haft flygtningestatus i under 6 « år. Formålet er at forberede overgangen til de kommunale daginstitutioner eller til skolen. Alle børn er skrevet på den kommunale venteliste. Når der er plads i en institution, bliver barnets (og i nogle tilfælde også familiens) parathed vurderet. Det tilstræbes, at mindst 2 børn starter i den ny institution samtidig. Overgangen forberedes med barnet, familien og den ny institution. I børnehaven har hvert barn en mappe, som indeholder barnets »historie«: alder, søskende, hjemland, hvornår barnet kom til Danmark osv., skrevet på dansk og på modersmålet. Desuden er der et udvalg af barnets billedprodukter samt fotos o.a. fra tiden i børnehaven. Tilbagemeldinger om mappens betydning er meget positive. Selvom barnets dansk endnu ikke er veludviklet, har det en fortid og identitet, som bliver synliggjort. Børnehaven fungerer som en slags informationscenter ved at have kontakt til tolke og to-sprogede medarbejdere. Der udlånes også herfra litteratur, etableres erfaringsseminarer o.a.

Kontaktperson: Lis Dueholm, Flygtningsbørnehaven, Søndermarksvej 54, 8800 Viborg, telf. 86613861.

Esbjerg Kommunes børnehave for flygtningebørn, »Regnbuen«, startede 1985 som en legestue for 20 børn under Dansk Flygtningehjælp. Fra 1987 overtog Esbjerg Kommune driften og opnormerede børnetallet til 40 børn i alderen fra 0-6 år. Institutionen betragtes som Esbjerg Kommunes »sluse« for nyankomne flygtninge.

Institutionen blev indrettet i lokaler på et større plejehjem. Både institutionen og plejehjemmet har direkte adgang til legepladsen, hvad der har givet anledning til nære og spontane kontakter. Formålet er at forberede børnene til livet i Danmark og at give børn og forældre indblik i dansk kultur, traditioner og opdragelse. Institutionen fungerer også som et værested og fristed for forældrene, hvor personalet har tid til at snakke og hjælpe med praktiske ting. Når det skønnes, at barnet og familien er parat til at klare sig i en almindelig institution, tilstræbes det at hjælpe barnet til enten en plads nær barnets bopæl, eller en institution med en gruppe på barnets modersmål.

Kontaktperson: Institutionsinspektør Lisbet Juhler og pædagogisk konsulent Ruth Thams, Esbjerg Kommune, Institutionsafdelingen, Torvegade 74, 6701 Esbjerg, telf. 75452200.

1.4 Eksempler på fritidstilbud målrettet udsatte unges ønsker og behov.

Klub Ragnarok, Projekt 94, Vollsmose Odense Kommune: Formålet er, gennem opsøgende pædagogisk indsats, at give de unge basale kundskaber, der sætter dem istand til at kunne deltage i kommunens normaltilbud vedr. aktivering.

Målgruppen er 16 - 25 årige, som ikke passer ind i normaltilbuddene af mange grunde bl.a. social arv, dårlig skolegang, kriminalitet og misbrug.

Projektforløbet er, at den unge gennem en helhedsorienteret indsats med inddragelse af kæreste, venner, familie og netværk skal have øget sit selvværd, have dækket sine basale behov og akcepteres i nærmiljøet. 3 faser gennemarbejdes

1) Forberedelse/motivation,

2) Arbejdstræning (små virksomheder),

3) Efterværn/udslusning (til arbejdsgivere eller kommunens normaltilbud).

Den unge kan hele tiden søge råd og vejledning i projektet. Erfaringer viser, at den første fase er langt den mest krævende og den mest afgørende.

Kontaktperson: Torsten Thomassen, Gillestedvej 17, Box 30, 5240 Odense NØ. Tlf. 66101909.

UNGEHUSET i Københavns Kommune: Forud for åbningen af huset har dels en arbejdsgruppe og dels 2 konferencer vurderet de lokale behov. UNGEHUSET skal etablere lokalt samarbejde med socialcentre, ungdomsskole, skoler, klubber, døgninstitutioner, biblioteker, lokalråd, handelsstandsforeninger, boligafdelinger m.fl. for at flest mulige unge får optimale fritidsmuligheder. Der er ansat 9 medarbejdere: kernestaben, som alle skal være med i samtlige af husets funktioner; det opsøgende arbejde, rådgivning, undervisning f.eks. i samarbejde med Ungdomsskole m.m. og desuden varetage styringen af div. projekter i og omkring huset - fx for unge arbejdsfrie - i samarbejde med ad-hoc-ansatte medarbejdere. Kernestaben skal ikke virke som pædagoger - men med baggrund i en pædagogisk/social uddannelse skal de være dynamo i forhold til de unges engagement i UNGEHUSET - og derudover virke som en slags seniormedarbejdere.

UNGEHUSET`s grundide er medindflydelse, medbestemmelse og medvirken for brugerne, hvilket betyder, at der ikke på forhånd tilbydes meget andet end gode rammer, som de unge så kan udfylde og styre indholdet af. Målgruppen er 12-20 årige i Københavns Kommune. Der er indrettet cafe i stueetagen - som et åbent tilbud til alle i målgruppen - juniorklub for 12-15 årige og ungdomsklub for 15-20 årige på 1. sal og aktivitets-, undervisnings- og mødelokaler på 2., 3. og 4. sal. Huset rummer ialt 1500 m2. UNGEHUSET skal ikke konkurrere med de existerende klubber, men skal være et alternativ - og skal iøvrigt være koordinerende i forhold til aktiviteter, tilbud og muligheder for målgruppen i området.

Kontaktperson: Morten Kjær Sørensen, leder af Ungehuset, Norgesgade 3, 2300 København S., tlf. 31577788.

Projekt Blæksprutten i Avedøre Stationsby, Hvidovre Kommune: Blæksprutten er et kommunalt, tværfagligt gadeprojekt, hvis hovedmålgruppe er drenge på 10-17 år. Projektet hjælper alle, der henvender sig om hjælp. Drengene er flygtninge, indvandrere og danskere. De har problemer med følelser, selvværd og idenditet. De er ofte så usikre på tilværelsen, at de beskytter sig med en barsk »bandelignende« facade. Projektet samarbejder med alle relevante parter i lokalområdet bl.a. skole, fritidsinstitutioner og familie. Aktiviteterne etableres efter drengenes individuelle behov og sigter mod at styrke deres eget selvværd og forbedre det image, de har i boligområdet. Der kan fx være tale om biograf- og teaterture, sportsarrangementer, og cykelreparationsværksted. Desuden udfører drengene hjælpetjeneste overfor beboere i Avedøre Stationsby, fx overfor pensionister.

Kontaktperson: Birger Mosholt, Pottemagerporten 116 A, 2650 Hvidovre. Telf. 31785720.

Aktivitetscentret, Gjellerup, Århus Kommune: Målgruppen er børn og unge fra 9 -25 år. En stor del er fremmedsprogede, der er p.t. 14 nationaliteter. Formålet er at understøtte de forskellige livsformer og de ressourcer, der findes blandt beboerne i lokalområdet, støtte dem i og lære dem de muligheder, rettigheder og »spilleregler«, der er i samfundet. Midlerne er tilbud om et åbent værested, hvor der tilbydes forskellige aktiviteter ofte ud fra beboernes egne ønsker og behov. Der er mulighed for at være med i fællesskab på tværs af nationaliter og møde beboere fra egen nationalitet.

Kontaktperson: Jeppe Nielsen, Dortesvej 47, 8220 Brabrand, tlf. 86250333.

-------------------------------------------------------------------

BILAG 2. ANDRE MULIGHEDER FOR INDSATS I BOLIGOMRÅDER.

2.1 Jævnere fordeling af fremmedsprogede børn mellem daginstitutioner.

2.2 Beboerrådgiverordninger i privat og kommunalt boligbyggeri.

2.3 Kommunal anvisning af bolig.

2.4 Nye muligheder for aktivering.

2.5 Lovændring, der skal styrke de sociale klubbers rolle i den forebyggende indsats

2.6 Undervisning af voksne indvandrere og flygtninge.

-------------------------------------------------------------------

2.1 Jævnere fordeling af fremmedsprogede børn mellem daginstitutioner.

Som angivet i Byudvalgets forslag 16 vil regeringen opfordre kommunerne til at tilstræbe en mere hensigtsmæssig fordeling af fremmedsprogede børn mellem daginstitutioner inden for den enkelte kommune og mellem kommunerne. Fordelingen af de fremmedsprogede børn bør gennemføres på en sådan måde, at børnenes tilknytning til deres lokalområde kan fastholdes.

Den enkelte kommune har selv mulighed for inden for rammerne af bistandsloven at fordele fremmedsprogede børn mellem de enkelte dagtilbud inden for kommunens grænser. Fordelingen af fremmedsprogede børn mellem kommunerne ønskes tilvejebragt gennem aftaler de pågældende kommuner imellem.

Såfremt en sådan fordeling inden for en periode på 18 måneder ikke har vist sig at være tilstrækkelig, er regeringen indstillet på gennem et lovinitiativ at iværksætte en forsøgsordning i Københavns og Frederiksberg kommuner og Københavns Amt med henblik på at foretage en mere hensigtsmæssig fordeling af børnene på forskellige daginstitutioner - f.eks. ved nedsættelse af et særligt nævn.

Socialministeriet vil ved udgangen af perioden på 18 måneder foretage en undersøgelse af fordelingen af fremmedsprogede børn i dagtilbud i kommunerne.

2.2 Beboerrådgiverordninger i privat og kommunalt boligbyggeri.

Der er ikke tale om kommunal medfinansiering af Byudvalgets forslag 2 om beboerrådgivere i perioden 1994-97. Tilskud til disse ordninger gives alene til det almennyttige byggeri.

For at fremme beboerrådgiverordninger generelt er der imidlertid sikret særlige refusions- eller tilskudmuligheder, der også omfatter privat og kommunalt byggeri: Efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 709 af 3. september 1993 kan der efter §§ 4, 5 og 6 stk.1 i lov nr. 461 af 30. juni 1993 om midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet bl..a. ydes midlertidig refusion af kommunernes merudgifter til beboerrådgivere for regnskabsårene 1994 og 1995. Til beboerrådgivere ydes en refusion på 50% af stigningen i de samlede nettodriftsudgiffter. Socialministeriets lov om kommunal aktivering giver mulighed for i 1994 og 1995 at beskæftige kontanthjælpsmodtagere i en beboerrådgiverordning (jfr. bilag 2.4).

Desuden kan der som anført i vejledningens afsnit 5.2 også søges om tilskud til beboerrådgiverordninger i ikke-alemnnyttigt byggeri fra de afsatte midler til sociale aktivitetstilbud.

2.3 Kommunal anvisning af bolig.

Med henblik på løsning af de boligsociale problemer i visse boligområder har boligministeren den 26. januar 1994 fremsat lovforslag om mulighed for at aftale kommunal anvisning til privat udlejningsbyggeri (L 182), jfr. Byudvalgets forslag 12.

Der kan endvidere peges på de nye muligheder, som kommunerne har fået i hænde med reglerne om den udvidede kommunale anvisningsret. Ifølge disse regler kan den enkelte kommunalbestyrelse benytte anvisningsretten til at søge at sikre en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige boligafdelinger. Boligministeriet har udsendt en særlig informationspjece om kommunal anvisning i almennyttigt byggeri til alle kommuner: »Information om kommunale anvisningsmuligheder«.

2.4 Nye muligheder for aktivering.

Efter at Socialministeriets lov om kommunal aktivering trådte i kraft den 1. januar 1994, har kommunerne pligt til at give aktiveringstilbud til alle kontanthjælpsmodtagere.

Unge under 25 år skal have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp.

Ungdomsydelsen skal være på mindst 20 timer om ugen og have en varighed på 6 måneder. Hvis den unge fortsætter med at modtage kontanthjælp, vil pågældende få ret til et nyt aktiveringstilbud, når pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder uden at have deltaget i et aktiveringsforløb.

Unge over 25 år har ret til et tilbud om aktivering efter 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp.

Herudover er der, jfr. lov om kommunal aktivering § 30, afsat en forsøgspulje på 125 mill. kr. i både 1994 og 1995 til at støtte beskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere indenfor kunst, kultur iøvrigt, idræt, folkeoplysning, det sociale område samt humanitært og kirkeligt arbejde. Puljen kan således bl.a. anvendes til at beskæftige kontanthjælpsmodtagere i tilknytning til en beboerrådgiver og med opgaver i forbindelse med et boligområdes sociale udvikling.

Det er den enkelte kommune, som forvalter og administrerer forsøgsmidlerne. Støtten kan højst gives i et år.

Den enkelte kommune, som udarbejder retningslinjer for anvendelsen af puljen, kan af forsøgsmidlerne yde tilskud til enkeltpersoner, selvetablerede grupper, projekter, organisationer, foreninger m.v.

Der kan ydes støtte til etablering og driftsomkostninger, og i begrænset omfang kan midlerne anvendes til aflønning og løntilskud.

Deltagelse i forsøg, der er iværksat efter forsøgspuljen, kan helt eller delvist indgå som pligtmæssige tilbud om aktivering efter lov om kommunal aktivering. Der henvises til Socialministeriets vejledning af 17. januar 1994 om lov om kommunal aktivering.

På tilsvarende måde er der med Arbejdsministeriets lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fra den 1. januar 1994 skabt mulighed for særligt tilrettelagte jobtræningsforløb til ledige, der vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår. Jobtræningsforløb kan etableres på en almindelig arbejdsplads eller som beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande m.v. Arbejde i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb skal være arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. I særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan der - som ved jobtræning - indgå undervisning.

Der kan bl.a. etableres særligt tilrettelagte jobtræningsforløb inden for følgende områder

- Ledsagerordning for ældre og handicappede i eget hjem.

- Hjælp til småreparationer for ældre.

- Organisering af idræt i dagtimerne for børn, arbejdsløse m.fl.

- Hjælp til byøkologisk omstilling: Affaldsordning, vandkampagner, energiinformation m.v.

AF kan udbetale løntilskud, hvis dette ikke virker konkurrenceforvridende.

Der henvises til Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1199 af 27. december 1993: Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik samt til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993: Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

2.5 Lovændring, der skal styrke de sociale klubbers rolle i den forebyggende indsats.

Som led i regeringens handlingsplan for de svagest stillede børn og unge fremsætter socialministerien formentlig i april måned 1994 lovforslag om ændring af bistandsloven, der præciserer de sociale klubbers og socialpædagogiske fritidstilbuds rolle overfor børn og unge med behov for målrettet støtte. Intentionerne bag lovforslaget er følgende;

Klubbernes funktion skal ikke kun opfattes som en institutionsform, men primært som en arbejdsmetode, bl.a. i det opsøgende arbejde overfor unge. Klubberne skal ikke kun være et sted, hvor de unge kan komme, men også være et tilbud, der går ud til de unge, hvor de unge opholder sig. Der skal under klubmodellen være mulighed for en bredere vifte af socialpædagogiske fritidstilbud, som fx åbne væresteder med uformel deltagelse. De unge skal i højere grad kunne inddrages i udformningen af deres væresteder, og de unge skal sikres medbestemmelse, medansvar og indflydelse, så de oplever tilbuddet som deres. Betaling bør sættes så lavt, at klubberne er tilgængelige for alle grupper. Der bør også i bistandslovens klubber være mulighed for at fastsætte kontingentet til et symbolsk beløb eller gøre tilbudet gratis.

2.6 Undervisning af voksne indvandrere og flygtninge

Som led i udmøntning af Byudvalgets forslag 28 har undervisningsministeren den 15. december 1993 fremsat forslag om ændring af lov nr. 355 af 4. juni 1986 om undervisning af voksne indvandrere. Lovforslaget, der vil give mulighed for, at kredsen af udbydere af sprogundervisningen udvides, forventes at træde i kraft den 1. august 1994.

I forbindelse med lovforslagets vedtagelse vil Socialministeriet udsende en vejledning til kommunerne om muligheden for at stille krav om deltagelse i danskundervisning som betingelse for at modtage kontanthjælp.

-------------------------------------------------------------------

BILAG 3. LITTERATUR OG LOVGIVNING MV.

Litteratur.

»Bedre Bebyggelser- bedre liv?» Statens Byggeforskningsinstitut, 1993.

»Boligsociale Modelområder« Socialt Udviklingscenter København, 1993.

»Boligsignalementer« Socialt Udviklingscenter København, 1993.

»Hvad er på spil i det samspilsramte?» Dansk Flygtningehjælp, 1993.

»Lokalsamfund og forvaltning« Amternes og Kommunernes Forskningsinst. 1992.

»Levende Lokalområder« Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning, 1992.

»Miljøforbedring i Grantoften« Artikel af Kirsten Østergaard i Byplan nr. 4 1990.

»Miljøarbejde« Redigeret af Kirsten Ebbe og Peter Frise, Akademisk forlag 1885

»Multikulturel Formidling« Dansk Flygtningehjælp og Jungletrommen.

»Samarbejde om at bo godt« Statens Byggeforskningsinstitut, 1994.

»Socialt forsøgsarbejde i bolig områder« Amternes og kommunernes Forskningsinst. 1986

»Trivsel. Samarbejde om trivsel i lokalområdet« Boligselskabernes Landsforening, 1992.

»Vores fælles fremtid« Dansk Almennyttigt Boligselskab, 1993. sider.

Herudover findes en omfattende litteraturliste, især om indvandrer- og flygtninge, i ovennævnte publikation »Hvad er på spil i det samspilsramte« fra Dansk Flygtningehjælp.

Lovgivning m.v.

Arbejdsministeriet

Lovbekendtgørelse nr. 1199 af 27. december 1993 om lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Boligministeriet

Lovforslag L 155 om ændring af lov om boligbyggeri (forebyggende arbejde i almennyttigt byggeri m.v.), som er fremsat d. 20. januar 1994.

Lovforslag L 205 om omprioritering af visse almennyttige afdelinger, som er fremsat d. 23. januar 1994

»Information om kommunale anvisningsmuligheder«, pjece som udsendes primo marts 1994.

Indenrigsministeriet

Bekendtgørelse nr. 709 af 3. september 1993 om midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet.

Kulturministeriet

»Kultur er også arbejde«, pjece udsendt januar 1994.

Socialministeriet

Vejledning af 17. januar 1994 om lov om kommunal aktivering.

Undervisningsministeriet

Lov nr. 355 af 4. juni 1986 om undervisning af voksne indvandrere.

Lovforslag L 136 om ændring af lov om undervisning af voksne indvandrere fremsat d. 15. december 1993.

»Integrationsprojektet vedr. 2-sprogede elever i folkeskolen og private grundskoler«, vejledning udsendt d. 17. januar 1994.

Ingen