Legislator Case Law & Legislation
C19940004009 DK

Fradrag for børnebidrag når barnet opholder sig hos begge forældre (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1994 40 Historic

Fradrag for børnebidrag når barnet opholder sig hos begge forældre (* 1)

1. Efter ligningslovens § 10, stk. 1 kan bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene ægtefælle til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst.

2. Højesteret har ved dom af 24. september 1993 fastslået, at der er fradragsret for betalte børnebidrag i et tilfælde, hvor barnet opholdt sig stort set lige meget hos hver af forældrene.

Ifølge dommen anses et barn, der opholder sig stort set lige meget hos hver af forældrene, for at have opholdssted hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, således at betingelsen i ligningslovens § 10, stk. 1 for fradragsret for børnebidrag er opfyldt for den anden af forældrene.

3. Hidtidig praksis, jf. Ligningsvejledningen A.F.4.1., hvorefter der ikke er fradragsret for nogen del af børnebidraget, hvis barnet opholder sig lige meget hos moderen og faderen, kan derfor ikke opretholdes.

4. De skattelignende myndigheder anmodes om at sørge for, at indkomstansættelser, hvor der ikke er indrømmet fradrag som ovenfor anført, bliver ændret i overensstemmelse med ovenstående, hvis der anmodes herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Dette kan ske for indkomstår, der ligger 5 år forud for ovennævnte Højesteretsdom. Det vil sige for indkomståret 1988 og følgende indkomstår.

5. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1995, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.

Carsten Jarlov/ Finn Thrysøe

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →