Vejledning om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Vejledning om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

1. Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 112 af 11. februar 1994 fastsat regler for fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning med tilhørende bilag I.

2. Ad § 2. Ved indførelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev der foretaget ændringer i skattelovgivningen, som medførte, at lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS i princippet er skattefri.

Dette har medført indgåelse af selvstændige overenskomster for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjeneste i DIS-registrerede skibe. Der opstod i den forbindelse et behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge, således at den udbetalte hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området.

Skalatrinene vil årligt blive ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag m.v., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer vil fremgå af bilag I til denne vejledning.

3. Ad § 2 stk. 1 og stk. 4. Det er fastsat, at der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten. Dette tillæg er indført, for at søfarende, der er ansat inden for DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, f.eks. renteudgifter. Tillægget skal ikke medtages ved dagpengeberegningen, idet der ved reguleringen af indtægten bliver taget højde herfor.

For så vidt angår ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om pensionsordninger m.v. fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten, og først tillægges, når regulering har fundet sted.

Det skal endvidere fremhæves, at værdi af fri kost ikke skal indgå i reguleringen af indtægten, men derimod tillægges det regulerede beløb med de af skattemyndighederne godkendte satser.

4. Ad § 2, stk. 1 og stk. 2. Ved fastsættelsen af skalatrin og omregningsfaktorer er personskattelovens regler om opgørelse af indkomstskat sammenholdt med de generelle fradrag lagt til grund, d.v.s.

a) Statsskat opgøres jf. personskattelovens § 5, således

1) bundskat efter personskattelovens § 6

2) mellemskat efter personskattelovens § 6a

3) topskat efter personskattelovens § 7

4) indkomstskat efter personskattelovens § 8

b) Landsgennemsnittet af kommunal- og amtskommunal skat samt kirkeskat, der i 1994 er opgjort til 30,26 prc.

c) Personfradraget, jf. personskattelovens § 10

d) Sømandsskattefradraget, som udgør 15 prc. af indtægt indtil kr. 130.000 og herefter 8 prc. af indtægt mellem kr. 130.000 og kr. 310.000, jf. § 3 i lov om særlige fradrag for sømænd.

Dette indebærer, at beskatningsprocenterne, der ligger til grund for beregningen af faktorerne for indkomståret 1994 kan beregnes således. 14,5 prc. bundskat tillagt 30,26 prc. gennemsnitlig kommunalskat = 44,76 prc. I intervallet, hvor der tillige skal betales 4,5 prc. mellemskat, vil beskatningsprocenten være 49,26, og i intervallet hvor der skal betales både mellemskat og 5 prc.indkomstskat vil beskatningsprocenten blive 54,26. Da der i skattereglerne er taget højde for, at den maximale beskatningsprocent i intervallet, hvor der tillige skal svares 12,5 prc. topskat udgør 65 prc. eksklusiv kirkeskat, vil beskatningsprocenten udgøre 65,82 prc., idet kirkeskatten som et gennemsnit er fastsat til 0,82 prc.

Ved beregning af faktorer er der taget hensyn til de variable procentfradrag, der særligt gælder for søfarende, idet skatteprocenterne er nedsat med henholdsvis 15 prc.-fradraget og 8 prc.-fradraget. Procentfradragene er alene medtaget med en skatteværdi på 44,76 prc.

Det skal bemærkes, at hyre, der er indtjent på skibe registreret i DIS ikke skal medregnes til bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

Der skal derfor ikke ske regulering af den omregnede hyre for arbejdsmarkedsbidraget.

Skalatrin og faktorer kan på årsbasis fastsættes som følger (1994-niveau)

Brutto 1) kr. 0 - kr. 61.530 2) kr. 61.531 - kr. 130.000 3) kr. 130.001 - kr. 173.100 4) kr. 173.101 - kr. 234.900 5) kr. 234.901 - kr. 310.000 6) kr. 310.001 - Hvilket svarer til netto: 1) kr. 0 - kr. 61.530 faktor 1,00 2) kr. 61.531 - kr. 103.950 faktor 1,61 3) kr. 103.951 - kr. 127.362 faktor 1,84 4) kr. 127.363 - kr. 157.842 faktor 2,03 5) kr. 157.843 - kr. 186.201 faktor 2,65 6) kr. 186.202 - faktor 2,93

Eksempel

Omregningsfaktoren i skalatrin 2 er fastsat til 1,61. Følgende formel har været anvendt

100 - (44,76 - 44.76 prc. af 15) = 38,046

100 : (100 - 38,046) = 1,6141 afrundet 1,61.

Det bemærkes, at det er den samme omregningsmetode, der tidligere har været anvendt ved fastsættelse af omregningsfaktorer.

Omregning af indtægt for fuldt månedslønnede (30 dage).

5. Arbejdsløshedsdagpenge beregnes for månedslønnede på grundlag af 3 måneders beskæftigelse. Skalatrinene er derfor i bilag I til vejledningen , som finder anvendelse ved reguleringen, beregnet på månedsbasis.

Eksempel

En søfarende har en »nettohyre« på kr. 12.150,- eksklusiv kompensationstillæg, ATP og pensionsbidrag.

Omregning foretages som følger, jf. bilag I

nettoløn over 10.613 1537 x 2,03 3.120,11 nettoløn over 8.662 1951 x 1,84 3.589,84 nettoløn over 5.127 3535 x 1,61 5.691,35 nettoløn over 5.128 5127 x 1,00 5.127,00 I alt 17.528,30

Herefter tillægges medlemmets bidrag til ATP, værdi af fri kost og eventuel pension. Det skal understreges, at den omregnede løn ikke skal reguleres for bidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde, da der ikke skal indeholdes bidrag af hyren.

Forholdsmæssig omregning af indtægt ved beskæftigelse af under 30 dages varighed

6. Ad § 2, stk.3. Ved beregning af et medlems hidtidige indtjening anvendes som udgangspunkt hele lønperioder. Imidlertid kan der forekomme situationer, hvor dele af en hel lønperiode indgår ved beregningen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et månedslønnet medlem umiddelbart overgår fra et beskæftigelsesforhold til et andet i løbet af en måned.

Med henblik på at løse de - formentlig få - tilfælde, hvor der skal beregnes på en ikke hel lønperiode, har det i § 2, stk. 3, været nødvendigt at fastsætte, hvorledes reguleringen af lønnen skal ske i disse situationer.

Eksempel

Et medlem har på 17 dage en nettohyre på kr. 6.800 eksklusiv kompensationstillæg, ATP og pensionsbidrag.

Omregning foretages som følger

Nettoløn for 17 dage udgør kr. 6.800, hvilket svarer til en nettoløn for 30 dage på

6.800 x 30 = kr. 12.000 17

Denne omregning af beskæftigelsen til fuldtidsbeskæftigelse (30) dage foretages, for at skalatrinene kan finde anvendelse.

nettoløn over 10.613 1.387 x 2,03 2.815,61 nettoløn over 8.662 1.951 x 1,84 3.589,84 nettoløn over 5.127 3.535 x 1,61 5.691,35 nettoløn under 5.128 5.127 x 1,00 5.127,00 I alt 17.223,80 Herefter udgør lønnen for 17 dage 17.223,80 x 17 = kr. 9,760,15 30

som kan medtages i beregningsgrundlaget tillagt medlemmets bidrag til ATP, værdi af fri kost og eventuel pensionsbidrag.

Særlige forhold

I det omfang den månedlige hyre i følge overenskomst er fastsat til en arbejdsydelse udover normal arbejdstid, og hvor dette merarbejde er dækket af den månedlige hyre, skal dette ulønnede merarbejde i beregningsmæssig henseende sidestilles med et rådighedsbeløb. Der skal derfor ikke ved beregningen af medlemmets hidtidige daglige indtjening ske fradrag i beregningsgrundlaget, uanset det faktiske timeantal i beregningsperioden overstiger normalarbejdstiden, jf. overenskomst.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 11. februar 1994

Eje Juel Jakobsen

/ Jan Strøbæk

Bilag I

Vedrørende fastsættelse af skalatrin og omregningsfaktorer ved beregning af dagpengesatsen for medlemmer omfattet af DIS-overenskomster, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 112 af 11. februar 1994

Det meddeles herved, at følgende skalatrin og omregningsfaktorer, jf. bekendtgørelsens § 2 finder anvendelse for hyre indtjent i 1994.

Regulering af månedlig hyre foretages efter følgende skalatrin

1) Månedlig indtægt mellem kr. 0 - kr. 5.127 ganges med faktoren 1,00.

2) Månedlig indtægt mellem kr. 5.128 - kr. 8.662 ganges med faktoren 1,61.

3) Månedlig indtægt mellem kr. 8.663 - kr.10.613 ganges med faktoren 1,84.

4) Månedlig indtægt mellem kr.10.614 - kr.13.153 ganges med faktoren 2,03.

5) Månedlig indtægt mellem kr.13.154 - kr.15.517 ganges med faktoren 2,65.

6) Månedlig indtægt på kr. 15.518 og derover ganges med faktoren 2,93.

Ingen