Legislator Case Law & Legislation
C19940002509 DK

Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1994 25 Historic

Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv (* 1)

Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv.

1. Efter ligningslovens § 7 M kan foreninger udbetale skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelseesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende

2. Rejse- befordrings- og telefonudgifter

2.1. Befordring

Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest T*S-cirkulære 1993-23.

Begrænsningen i ligningslovens § 9 B finder ikke anvendelse.

2.2 Rejse

Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter Ligningsrådets regler og satser herfor, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest T*S-cirkulære 1993-23.

2.3. Telefon

Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler med indtil 800 kr. pr. år.

3. Andre udgifter

Der kan udbetales godtgørelse til dækning af andre udokumenterede udgifter

Til administrative omkostninger f.eks. kontorartikler, porto og møder kan der udbetales indtil 600 kr. pr. år.

Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f.eks. sportstøj) o.lign. kan der udbetales indtil 1.000 kr. pr. år.

Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 100 kr. pr. kamp dog højst 200 kr. pr. idrætsarrangement.

4. Betingelser for udbetaling af godtgørelse mv.

Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og oplysningspligt vil herefter være gældende.

Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation af et regningsbeløb.

Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig.

5. Ikrafttrædelse mv.

Cirkulæret træder i kraft ved offentliggørelsen i Ministerialtidende og har virkning for godtgørelse, der udbetales fra og med den 1. februar 1994, fra hvilken dato SD-cirkulære 1987-12 ophæves.

Carsten Jarlov Finn Thrysøe

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →