Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til børnepasning

§ 69 b i lov om social bistand har følgende ordlyd

» § 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til forældre med børn under 3 år. Tilskuddet kan ikke gives, når grundlaget for orlovsydelsen er modtagelse af kontanthjælp, jf. lov om orlov § 10, stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt.

Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For beskæftigede, dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.«

4. Fradrag i orlovsydelsen

Når et medlem, der modtager orlovsydelse, samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Nedenfor gengives de væsentligste regler fra bekendtgørelsen, der finder anvendelse på medlemmer, der går på orlov efter lov om orlov. Det bemærkes i den forbindelse, at for medlemmer, der er på orlov efter de hidtidige gældende regler, skal fradrag i orlovsydelsen foretages efter reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Fradrag i orlovsydelsen for lønarbejde og for andre skattepligtige indtægter , som medfører fradrag efter reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, foretages som et indtægtsfradrag (krone for krone). Arbejdsmarkedsbidrag skal fratrækkes i indtægten, inden der foretages fradrag i orlovsydelsen.

Hvis lønindtægten ikke kendes på det tidspunkt, hvor medlemmet skal udfylde blanket AR 281 »Erklæring til udbetaling af orlovsydelse«, fradrages et beløb, der svarer til antal beskæftigede timer gange med den gældende omregningssats.

Fradrag for udøvelse af selvstændig virksomhed ved bibeskæftigelse foretages med et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer gange med den gældende omregningssats.

Reglerne om overførsel af overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.

For så vidt angår fradrag for ferie med feriegodtgørelse henvises til afsnit V, pkt. 1.3 nedenfor.

Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i orlovsperioden yder medlemmet et supplement til orlovsydelsen. Det samme gælder med supplerende tilskud fra kommunen. Hvis medlemmet i orlovsperioden udfører arbejde hos arbejdsgiveren, der er indgået orlovsaftale med, skal der foretages fradrag herfor i orlovsydelsen.

Der foretages heller ikke fradrag i orlovsydelsen for sygeperioder i orlovsperioden, hvorunder der ikke modtages ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. nedenfor.

5. Udbetaling af orlovsydelsen

Staten yder forskud eller refusion til arbejdsløshedskasserne til udbetaling af orlovsydelsen efter reglerne i §§ 79-82 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at orlov fortsat holdes. Erklæringen skal gives på udbetalingsblanketten, hvorpå orlovspersonen ligeledes giver oplysning om eventuelt arbejde eller anden indtægt, der medfører fradrag i orlovsydelsen.

Hvis orlov holdes i udlandet, er det en betingelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark, der gør det muligt at udbetale ydelsen.

Orlovsydelsen udbetales bagud for henholdsvis 4 eller 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i måneden.

6. Modtagelse af anden offentlig ydelse

Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, løn under sygdom eller barsel, ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, uddannelsesydelse/godtgørelse, statens uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse til uddannelse eller kontanthjælp.

Har orlovspersonen ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse kan der ikke modtages orlovsydelse.

V. De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlovsydelse

1. Konsekvenser for orlovspersonen

1.1 Selvforskyldt ledighed

Orlov med orlovsydelse betragtes ikke som et arbejdsophør i relation til reglerne om selvforskyldt ledighed.

Hvis et medlem opsiger sit arbejde for at gå på orlov med orlovsydelse eller ikke vender tilbage til arbejdspladsen som aftalt, skal forholdet behandles som et arbejdsophør efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. En eventuel karantæne for selvforskyldt ledighed regnes fra den dag, hvor såvel arbejdsgiveren som medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet.

1.2 Rådighed

I orlovsperioden skal medlemmet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet skal holde orlov til børnepasning, og kan herudover f.eks. udføre arbejde eller holde ferie.

Orlov til børnepasning kan afholdes i udlandet. I tilfælde, hvor opholdet i udlandet er af længere varighed, vil medlemmet kunne afmelde sig folkeregisteret i Danmark med fortsat ret til orlovsydelse.

Opstår der sygdom i orlovsperioden, anses medlemmet for fortsat at være på orlov.

Sygdom under orloven forlænger ikke orlovsperioden, og det samme gælder for afholdt ferie.

1.3 Ferie med feriegodtgørelse eller løn

Orlov til børnepasning er ikke en såkaldt kvalificeret feriehindring, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.

Der henvises til § 29 i bekendtgørelse om feriegodtgørelse, der udtømmende opremser de feriehindringer, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferie holdes.

Holder medlemmet i orlovsperioden ferie med feriegodtgørelse, skal der i henhold til reglerne om fradrag foretages fradrag i orlovsydelsen for beløbet, jf. direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

1.4 Ferie med feriedagpenge

Et medlem, der er på orlov med orlovsydelse, betragtes hverken som ledig eller lønmodtager i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h. Medlemmet vil derfor ikke kunne modtage feriedagpenge i orlovsperioden. Derimod vil der i efterfølgende ferieår kunne udbetales feriedagpenge på grundlag af den udbetalte orlovsydelse i optjeningsåret.

1.5 Afbrydelse af orlov

Lønmodtagere i beskæftigelse

Hvis en lønmodtager før orlovsperiodens udløb ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge, skal medlemmet, for at kunne anses for at stå til rådighed i den resterende orlovsperiode, opfylde betingelserne i § 12 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed, herunder at den resterende orlovsperiode forventes at ville vare over 4 uger, og medlemmet ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med det samme.

Ved afbrydelse af orloven pålægges der således ikke karantæne, idet vurderingen alene går på medlemmets rådighed.

Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Selvstændige erhvervsdrivende

En selvstændig erhvervsdrivende vil ikke kunne afbryde orloven og modtage dagpenge i en resterende orlovsperiode. Afbrydes orloven anses beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed for genoptaget.

Ledige

Et ledigt medlem, der afbryder sin orlov, vil umiddelbart kunne modtage dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Medlemmet skal bl.a. tilmelde sig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

1.6 Afskedigelse i orlovsperioden

De almindelige opsigelsesregler gælder også under børnepasningsorlov. Det er således muligt at afskedige orlovspersonen i orlovsperioden.

Da der ikke må ske afskedigelse af en lønmodtager/orlovsperson, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af orlovsretten, udnytter orlovsretten eller har været fraværende på grund af orlov, skal arbejdsgiveren i tilfælde af afskedigelse godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i lønmodtagerens orlov. Hvis lønmodtageren er blevet afskediget i strid hermed, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren en godtgørelse.

Bliver orlovspersonen afskediget under sin orlov, vil personen kunne fortsætte med at holde orlov indtil orlovsperiodens udløb.

1.7 Arbejdskravet/Ydelsesperioder

Udføres der i orlovsperioden arbejde, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2.

Perioder med orlov til børnepasning medregnes ikke i perioderne (hverken i ydelses- eller referenceperioderne) efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2.

Retten til børnepasningsorlov begrænses ikke af udnyttelsen af de øvrige orlovsordninger efter lov om orlov.

1.8 Orlovsaftaler, der er godkendt før 1. januar 1994

Orlovsaftaler, der er godkendt før den 1. januar 1994, skal som udgangspunkt administreres efter de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor orlovsaftalen blev godkendt - også selv om orloven først afholdes efter den 1. januar 1994. Arbejdsformidlingen kan dog før 1. januar 1994 bevilge orlov efter lov om orlov. Bevillingen vil i en overgangsperiode blive påført oplysning om, efter hvilke regler orloven skal administreres.

Tidligere afholdte orlovsperioder efter reglerne om forældreorlov medregnes ikke i retten til orlov efter nærværende regler. Begge forældre kan efter lov om orlov opnå 1 års orlov til hvert barn.

VI Oplysningspligt og tilbagebetaling

Et medlem, der modtager orlovsydelse, er forpligtet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Har medlemmet givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet forhold af betydning for retten til ydelsen, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal orlovsydelsen, der er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, der i henhold til § 86, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse på orlovsydelse, der er udbetalt med urette.

VII Sanktion

Et medlem på orlov med orlovsydelse kan idømmes sanktion efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 for svigagtig eller uagtsomt forhold over for kassen i forbindelse med modtagelsen af ydelsen.

Medlemmet kan således blive udelukket fra retten til orlovsydelse, dagpenge m.v. i en periode eller miste sit medlemskab af kassen.

VIII Kasseansvar

I tilfælde, hvor der er udbetalt orlovsydelse med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, jf. stk. 13.

Kassen bevarer dog retten til refusion for fejludbetalte ydelser, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold eller Arbejdsformidlingen.

De nærmere regler for kassernes ret til refusion findes i direktoratets bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, der finder tilsvarende anvendelse på orlovsydelse.

IX Klageadgang

Klage over en kasses afgørelse om ret til orlovsydelse, fradrag i ydelsen, ydelsens størrelse, tilbagebetaling, sanktion m.v. kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, og direktoratets afgørelser vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 98 og § 99.

Derimod kan Arbejdsformidlingens afgørelser om orlovsydelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 26. januar 1994

Birger Stein Christensen

/ Yvonne Olesen

Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til børnepasning

Vejledningen indeholder

I Indledende bemærkninger

II Betingelserne for orlovsydelse i henhold til AL 1. Hvem er omfattet? 1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse 1.2 Ledige 1.3 Selvstændige erhvervsdrivende 1.4 Lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 2. Adgangsbetingelser 2.1 Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende 2.2 Betingelsen om dagpengeret for ledige 3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse

III Administration 1. Arbejdsløshedskassens administration 1.1 Lønmodtagere og selvstændige .11 Særligt om selvstændige erhvervsdrivende .12 Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse 1.2 Ledige

IV Økonomien 1. Orlovsydelsens størrelse 1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse .11 Fuldtidsforsikrede medlemmer .12 Deltidsforsikrede medlemmer 1.2 Selvstændige erhvervsdrivende 1.3 Ledige 2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden 3. Tilskud fra kommunen 4. Fradrag i orlovsydelsen 5. Udbetaling af orlovsydelsen 6. Modtagelse af anden offentlig ydelse

V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlovsydelse 1. Konsekvenser for orlovspersonen 1.1 Selvforskyldt ledighed 1.2 Rådighed 1.3 Ferie med feriegodtgørelse eller løn 1.4 Ferie med feriedagpenge 1.5 Afbrydelse af orlov 1.6 Afskedigelse i orlovsperioden 1.7 Arbejdskravet/Ydelsesperioder 1.8 Orlovsaftaler - godkendt før 1. januar 1994

VI Oplysningspligt og tilbagebetaling

VII Sanktion

VIII Kasseansvar

IX Klageadgang

I Indledende bemærkninger

Ved lov nr. 435 af 30. juni 1993 med senere ændringer er der til erstatning af forældreorloven indført en orlov til børnepasning, der på væsentlige punkter adskiller sig fra reglerne om forældreorlov.

Orlov til børnepasning henvender sig til både medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ikke-forsikrede personer, der har børn i alderen 0-8 år. For lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende gælder som adgangsbetingelse, at de skal være berettigede til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Ledige skal enten være dagpengeberettigede efter arbejdsløshedsforsikringsloven eller modtage kontanthjælp.

Da personkredsen er udvidet, og da ret til sygedagpenge er en adgangsbetingelse for lønmodtagere og selvstændige, vil reglerne om orlov til børnepasning - foruden af Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne - også blive administreret af kommunerne.

De nærmere regler om adgangen til børnepasningsorlov er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1202 af 27. december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning, der træder i kraft den 1. januar 1994.

Denne vejledning omfatter alene reglerne for medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Vejledningen fastlægger dels de betingelser, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven skal være opfyldt for at gå på orlov med orlovsydelse, dels de forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlov til børnepasning.

Ved orlov til børnepasning stilles ikke krav om genbesættelse af stillingen i orlovsperioden. Ønskes stillingen genbesat, kan Arbejdsformidlingen bistå med formidling af en ledig - eventuelt med tilskud efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om kommunal aktivering.

II Betingelserne for orlovsydelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven

1. Hvem er omfattet?

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

Vurderingen af, om orlovsansøgeren kan anses for lønmodtager i beskæftigelse, skal som udgangspunkt foretages efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven. Da det i orlovsreglerne er forudsat, at lønmodtageren har en arbejdsgiver, der dels kan meddeles orlov til, dels kan indgås orlovsaftale med, vil lønmodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som f.eks. freelancebeskæftigede, ikke være omfattet. Personer, der er i støttet arbejde, vil kunne gå på orlov efter reglerne for lønmodtagere.

Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere kan gå på orlov til børnepasning. Deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der står tilmeldt Arbejdsformidlingen - med eller uden ret til supplerende dagpenge - er omfattet af reglerne for lønmodtagere i beskæftigelse.

Afgrænsningen mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse, der har betydning for orlovsydelsens størrelse, fremgår nedenfor under afsnit IV, pkt. 1.11.

1.2 Ledige

Medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige som enten fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan gå på orlov efter reglerne for ledige. Et medlem, der under ledighed udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller modtager nedsatte dagpenge på grund af udførelse af bierhverv ved lønarbejde, anses for fuldt ledig. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed og direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.

Der stilles ikke krav om en bestemt forudgående ledighedsperiode. Det afgørende er, at pågældende står registreret som ledig på Arbejdsformidlingen og aktuelt modtager dagpenge som fuldt ledig, eller ville have modtaget fulde dagpenge, såfremt orloven ikke var påbegyndt.

Et medlem, der ophører med iværksætterydelse/etableringsydelse eller uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse vil blive betragtet som ledig, og vil kunne gå på orlov som ledig.

Både fuldtids- og deltidsforsikrede har ret til orlov med orlovsydelse. Den lediges forsikringsstatus har betydning for orlovsydelsens størrelse.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager kontanthjælp, kan få orlov til børnepasning. Attestationen om modtagelse af kontanthjælp foretages af kommunen, som endvidere står for udbetaling af orlovsydelsen.

1.3 Selvstændige erhvervsdrivende

Vedrørende fastlæggelse af begrebet selvstændig erhvervsdrivende henvises til direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Da det er en betingelse for at gå på orlov med orlovsydelse, at den selvstændige har ret til sygedagpenge, vil både fuldtids- og deltidsbeskæftigede selvstændige have adgang til børnepasningsorlov. Der henvises til reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, hvoraf det fremgår, at der er ret til dagpenge, såfremt der inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden. Udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed anses for væsentlig, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mindst 18 1/2 time.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed med iværksætterydelse/etableringsydelse, og som ønsker at gå på orlov med orlovsydelse, skal for at kunne anses for selvstændig erhvervsdrivende ophøre med at modtage tilskud til virksomhedens drift.

Orlov med orlovsydelse til en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at den selvstændige ophører med at være beskæftiget i virksomheden i hele orlovsperioden. Den selvstændige skal endvidere enten sandsynliggøre over for arbejdsløshedskassen, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i orlovsperioden.

Da orlovsydelse ikke må virke som erhvervsstøtte, kan der ikke søges orlov i en periode, hvor virksomheden er indstillet på grund af midlertidig arbejdsmangel eller arbejdsfri perioder, der indgår som tilbagevendende elementer i driften af en sæsonbetinget virksomhed.

1.4 Lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende

Et medlem, der samtidig har lønarbejde og selvstændig virksomhed, og som opfylder betingelserne for at gå på orlov som både lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, vil kunne gå på orlov fra begge beskæftigelser samtidig.

Beregningen af orlovsydelsens størrelse foretages efter reglerne nedenfor, jf. afsnit IV, pkt. 1, hvorefter der udbetales orlovsydelse for begge beskæftigelser, dog med et samlet maksimum på 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb efter medlemmets forsikringskategori.

2. Adgangsbetingelser

2.1 Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

Det er en betingelse for orlov for lønmodtagere og selvstændige, at de ville være berettigede til dagpenge i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Kommunen skal på ansøgningsblanketten attestere, at denne betingelse er opfyldt.

Det bemærkes, at retten til orlov, der gælder for lønmodtagere, kan under iagttagelse af de i lov om orlov fastsatte varsler tidligst gøres gældende efter 3 måneders ansættelse i pågældende ansættelsesforhold.

2.2 Betingelsen om dagpengeret for ledige

Ved orlovens start skal den ledige være dagpengeberettiget i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

Betingelsen om dagpengeret medfører, at medlemmet ved orlovens start enten skal opfylde arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 om medlemsanciennitet og beskæftigelseskrav eller skal være indplaceret i en delperiode, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller 2. Perioder med orlov til børnepasning medregnes ikke i ydelsesperioderne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 8. Der kan således bevilges børnepasningsorlov med orlovsydelse, såfremt den ledige ved orlovsperiodens start er berettiget til dagpenge i delperiode 1 eller 2 efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller 2.

Den ledige skal ved orlovens start opfylde de almindelige rådighedsbetingelser i arbejdsløshedsforsikringsloven, hvilket betyder, at medlemmet f.eks. ikke må være syg.

Det er uden betydning, at der i perioden mellem orlovsaftalens indgåelse og orlovens start indtræder sygdom af kortere varighed, hvis sygdommen ikke forhindrer medlemmet i at opfylde orlovsaftalen.

For at kunne anses for at stå til rådighed, skal medlemmet ved orlovens start opholde sig og have bopæl i Danmark. Et medlem, der søger orlov i umiddelbar forlængelse af ferie, der afholdes i udlandet, vil kunne opfylde betingelsen, hvis ansøgning om orlov indgives inden udrejsen fra Danmark.

Et medlem, der ønsker at gå på børnepasningsorlov i fortsættelse af en barselsorlovsperiode, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne på tidspunktet for orlovens påbegyndelse. Det samme gælder i tilfælde, hvor medlemmet opsiger sit arbejde for at gå på orlov med orlovsydelse.

Om arbejdsophøret medfører karantæne skal afgøres efter de almindelige regler om selvforskyldt ledighed i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Et medlem, der under ledighed driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan gå på børnepasningsorlov under forudsætning af, at der er tale om selvstændig virksomhedsudøvelse i et omfang, der er forenelig med ret til dagpenge efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet ved orlovsperiodens start opfylder den særlige dagpengebegrænsning, der gælder for medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse. Da orlovsperioden ikke medregnes i ydelsesperioderne, vil et medlem, der i orlovsperioden driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, ikke opbruge af den begrænsede ret til dagpenge (sammenlagt 52 uger inden for 78 uger), der gælder for medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse.

Udføres der i orlovsperioden arbejde i den selvstændige virksomhed, medfører det fradrag i orlovsydelsen.

Særlige forhold omkring opfyldelse af dagpengeretten

Der skal ikke ske overførsel af eventuelle overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, for et medlem, der går på orlov med orlovsydelse.

Har et medlem ved orlovsydelsens start en effektiv karantæne, har det den konsekvens, at der ikke kan udbetales orlovsydelse i en periode, svarende til karantænen, der herefter anses for udstået.

Den pålagte karantæne berører således ikke medlemmets opfyldelse af dagpengeretten.

Grænsegængere er ikke omfattet af børnepasningsorloven.

Grænsegængere, der bor i et andet EØS-land, og som er ophørt med et arbejdsforhold i Danmark, opfylder ikke dagpengeretsbetingelsen, idet de i tilfælde af fuld ledighed ikke er berettiget til dagpenge i Danmark.

Dette følger af EF-forordning nr. 1408/71, hvorefter grænsegængere med bopæl i et andet EØS-land kun er dagpengeberettiget i Danmark ved delvis eller midlertidig ledighed.

3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Den ledige skal i hele orlovsperioden bibeholde sit medlemskab af arbejdsløshedskassen.

I orlovsperioden vil der på baggrund af eventuelle arbejdsperioder kunne skiftes arbejdsløshedskasse eller ændres forsikringskategori.

III Administration

Arbejdsformidlingen har kompetencen til at bevilge orlov med orlovsydelse. I forbindelse med godkendelse af ansøgningen påser Arbejdsformidlingen bl.a., at der foreligger attestation fra kommunen om lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes dagpengeret efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at arbejdsløshedskassen har attesteret, at den ledige opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret.

1. Arbejdsløshedskassens administration i forbindelse med behandling af orlovsansøgninger

1.1 Lønmodtagere og selvstændige

Arbejdsløshedskassen eller medlemmet skal på ansøgningsblanketten give oplysning om medlemskab af arbejdsløshedskassen. For så vidt angår adgangsbetingelsen om ret til sygedagpenge, er det kommunen, der attesterer, at denne betingelse er opfyldt.

1.11 Særligt om selvstændige erhvervsdrivende

En selvstændig, der ansøger om orlov med orlovsydelse, skal over for arbejdsløshedskassen på tro og love skriftligt erklære at ville ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden. Den selvstændige skal endvidere enten sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

Arbejdsløshedskassen skal på orlovsansøgningen attestere, at medlemmet har fremlagt oplysninger og materiale, der sandsynliggør, at det er muligt at ophøre med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden.

Til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af, om det er sandsynliggjort, at medlemmet kan ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden, skal medlemmet - såfremt der ikke ansættes en afløser - give oplysninger om virksomhedens art og omfang, driftens tilrettelæggelse, medlemmets arbejdsfunktioner m.v.

Hvis virksomheden drives af medlemmet alene, skal medlemmet sandsynliggøre, at virksomheden kan holdes lukket i hele orlovsperioden.

Drives virksomheden sammen med ægtefællen/medejere, eller er der ansatte i virksomheden, skal medlemmet ved oplysninger om sine arbejdsfunktioner i virksomheden sandsynliggøre, at arbejdet overføres til en anden beskæftiget i orlovsperioden. Medlemmets arbejdsfunktioner skal således være klart beskrevne og afgrænsede til sandsynliggørelse af, at arbejdsfunktionerne kan udføres af andre.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere træffe afgørelse om, hvorvidt den selvstændige skal betragtes som fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, hvilket har betydning for orlovsydelsens størrelse. Afgørelsen skal baseres på den selvstændiges tro og love-oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.

1.12 Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse

Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, hvorvidt lønmodtagere skal betragtes som fuldtids- eller deltidsbeskæftigede (gælder kun for fuldtidsforsikrede), hvilket har betydning for orlovsydelsens størrelse. Afgørelsen baseres på lønmodtagerens tro og love-oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.

1.2 Ledige

Til brug for arbejdsløshedskassens attestation af den lediges dagpengeret, skal den ledige udfylde den af direktoratet udarbejdede blanket, »Erklæring om overgang til orlovsydelse«. Arbejdsløshedskassens vurdering af, om dagpengeretsbetingelsen er opfyldt, foretages på grundlag af den lediges tro og love-oplysninger på blanketten, hvis medlemmet ikke aktuelt modtager dagpenge i kassen. Dette gælder ved vurderingen af opfyldelsen af arbejdskravet (for medlemmer, der ikke er indplaceret i en delperiode), hvor der alene skal indhentes dokumentation, hvis der er tvivl om, hvorvidt medlemmet opfylder § 53, stk. 2, på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Rådighedskravet skal ligeledes baseres på medlemmets tro og love-oplysninger på blanketten. Der kan være forhold, der gør, at medlemmet ikke anses for dagpengeberettiget på grund af f.eks. ansøgning om/tilkendelse af social pension, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.

Medlemmet skal på ansøgningsblanketten skrive under på, at der vil blive givet meddelelse til Arbejdsformidlingen, såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orloven.

IV Økonomien

1. Orlovsydelsens størrelse

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

Der er i lov om orlov fastsat regler om orlovsydelsens størrelse for fuldtidsforsikrede og for deltidsforsikrede. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede udbetales i forhold til medlemmets beskæftigelse forud for orloven. Til deltidsforsikrede udbetales orlovsydelsen med en fast sats.

1.11 Fuldtidsforsikrede medlemmer

Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede og til deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat mindst 24 timer ugentlig hos arbejdsgiveren, udgør et beløb, der svarer til 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger i gennemsnit har været ansat mindre end 24 timer ugentlig, udgør orlovsydelsen et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt pågældende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid, eller i løbet af perioden har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget. Det bemærkes, at den ovenfor givne definition på fuldtidsbeskæftigelse kun gælder i relation til orlovsydelsens størrelse.

Ved vurderingen af, om beskæftigelsen anses for fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse, tages der udgangspunkt i selve ansættelsen.

Ansættelse til et fast timetal

Har lønmodtageren været ansat til en fast ugentlig arbejdstid (eventuelt gennemsnit over en periode), er det dette timetal, der anvendes. I tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, skal det faktiske timetal dog anvendes, se nærmere nedenfor.

Da det er afgørende, hvor mange timer lønmodtageren er ansat til, er det uden betydning, om der i 10-ugers-perioden er fravær, f.eks. på grund af sygdom eller ferie. Tilsvarende gælder, når der i 10-ugers-perioden forekommer arbejdsfordeling.

Faktiske antal løntimer

Er et medlem ikke ansat til en fast ugentlig arbejdstid, er det afgørende, hvor mange arbejdstimer medlemmet har haft i 10-ugers-perioden. Det samlede antal timer, for hvilke der udbetales løn (løntimer), divideres med 10, hvorved der fremkommer det gennemsnitlige timetal, der skal anvendes.

Da det kun er løntimer, der kan medregnes, vil fravær i form af f.eks. sygdom og ferie kun kunne medregnes, hvis der er ydet overenskomstmæssig løn. Fraværsperioder kan ikke forlænge 10-ugers-perioden.

Der kan højst medregnes 37 timer om ugen.

Dokumentation for beskæftigelsen kan ske ved fremlæggelse af lønsedler med angivelse af løntimerne.

Orlov i forlængelse af barselsorlov

Til et medlem, der går på børnepasningsorlov i direkte forlængelse af en barselsorlov, skal orlovsydelsen beregnes på grundlag af 10-ugers-perioden forud for barselsorlovens start. Har medlemmet været ansat til en fast ugentlig arbejdstid, er det dette timetal, der anvendes, og i tilfælde, hvor medlemmet ikke har været ansat til en fast ugentlig arbejdstid, er det de faktiske løntimer i 10-ugers-perioden, der anvendes.

Det er en forudsætning for at anvende 10-ugers-perioden forud for barselsorlovens start som beregningsgrundlag for orlovsydelsens størrelse, at medlemmet ved starten af børnepasningsorloven fortsat er i ansættelsesforholdet.

Supplerende dagpenge

Et medlem, der i løbet af 10-ugers-perioden forud for orlovens start har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret, anses for fuldtidsbeskæftiget, og skal have udbetalt orlovsydelsen som fuldtidsbeskæftiget.

Det er tilstrækkeligt, at der i een uge i 10-ugers-perioden er udbetalt supplerende dagpenge.

1.12 Deltidsforsikrede medlemmer

Til deltidsforsikrede medlemmer udbetales orlovsydelsen med 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 70. Dette gælder uanset medlemmets beskæftigelsesgrad forud for orloven.

1.2 Selvstændige erhvervsdrivende

Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende udbetales i forhold til beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. Orlovsydelsen udbetales med en fast sats.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt pågældende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været beskæftiget i virksomheden i et omfang, der kan sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager. I alle andre tilfælde anses den selvstændige erhvervsdrivende for at være deltidsbeskæftiget.

Vedrørende fastlæggelse af fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager henvises til pkt. 1.11 ovenfor.

Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede selvstændige udgør et beløb, der svarer til 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47.

Orlovsydelsen til deltidsbeskæftigede selvstændige udgør et beløb, der svarer til 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 70.

1.3 Ledige

Til ledige udbetales orlovsydelsen i forhold til medlemmets forsikringskategori.

Et ledigt medlem er berettiget til en orlovsydelse, der udgør et beløb, der svarer til 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som enten fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 eller § 70.

2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden

Modtager lønmodtageren løn fra arbejdsgiveren i orlovsperioden, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, hvis den udbetalte løn er større end det beløb, som lønmodtageren - uden fradrag for arbejde/indtægt - er berettiget til.

Arbejdsgiveren vil i så fald være berettiget til at få udbetalt orlovsydelsen med bruttobeløbet, som medlemmet ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag for eventuelt arbejde og/eller anden indtægt. Der sker ikke fradrag i orlovsydelsen for differencen mellem orlovsydelsen og lønnen.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn til medlemmet under orloven, men fortsat indbetaler pensionsbidrag, skal der ikke foretages fradrag i orlovsydelsen til medlemmet, da pensionsbidraget ikke kommer til udbetaling til medlemmet i orlovsperioden.

Der skal heller ikke ske fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har aftalt med lønmodtageren, at denne skal have et supplement fra arbejdsgiveren til orlovsydelsen.

Aftalen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om supplering af orlovsydelsen skal forevises arbejdsløshedskassen for at sikre, at der ikke sker fradrag i orlovsydelsen for beløbet.

3. Tilskud fra kommunen

I henhold til § 69 b i lov om social bistand kan kommunen yde tilskud til orlovsydelsen. Tilskuddet medfører ikke fradrag i orlovsydelsen.

Ingen