Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til sabbat

Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til sabbat

Vejledningen indeholder

I Indledende bemærkninger

II Betingelserne for orlovsydelse i henhold til AL

1. Orlovspersonen

1.1 Hvem er omfattet?

1.2 Betingelsen om dagpengeret

1.3 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse

2. Afløseren

III Administration

IV Økonomien

1. Orlovsydelsens størrelse

1.1 Fuldtidsforsikrede medlemmer

1.2 Deltidsforsikrede medlemmer

1.3 Beregningsgrundlag for orlovsydelsen i 1994

2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden

3. Fradrag i orlovsydelsen

4. Udbetaling af orlovsydelsen

5. Modtagelse af anden offentlig ydelse

V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlovsydelse

1. Konsekvenser for orlovspersonen

1.1 Selvforskyldt ledighed

1.2 Rådighed

1.3 Ferie med feriegodtgørelse eller løn

1.4 Ferie med feriedagpenge

1.5 Afbrydelse af orlov

1.6 Afskedigelse i orlovsperioden

1.7 Arbejdskravet/Ydelsesperioder

2. Konsekvenser for afløseren

2.1 Beregning af dagpengesats

2.2 Udbetaling af feriedagpenge

VI Oplysningspligt og tilbagebetaling

VII Sanktion

VIII Kasseansvar

IX Klageadgang

I Indledende bemærkninger

Ved lov nr. 435 af 30. juni 1993 med senere ændringer er der som en forsøgsordning indført en ny orlovsordning - orlov til sabbat, der ikke som de 2 øvrige orlovsordninger (børneorlov og uddannelsesorlov) kræver et bestemt formål. Orlov til sabbat kan således anvendes frit, men er forbeholdt beskæftigede lønmodtagere over 25 år, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som er dagpengeberettigede ved ledighed, jf. dog afsnit II, pkt. 1.2.

De nærmere regler er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1202 af 27. december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning, der træder i kraft den 1. januar 1994.

Denne vejledning fastlægger dels de betingelser, der i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven skal være opfyldt for at gå på orlov med orlovsydelse, dels de forsikringsmæssige aspekter af reglerne om sabbatorlov.

Ved orlov til sabbat stilles der krav om genbesættelse af stillingen i orlovsperioden. Stillingen skal besættes med en ledig med et tilsvarende antal timer som orlovspersonen.

II Betingelserne for orlovsydelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven

1. Orlovspersonen

1.1 Hvem er omfattet?

Den eneste persongruppe, der har adgang til sabbatorlov, er lønmodtagere i beskæftigelse. Vurderingen af om pågældende orlovsansøger kan anses for lønmodtager i beskæftigelse, skal som udgangspunkt foretages efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven. Da det er en betingelse for orlov, at der indgås orlovsaftale med arbejdsgiveren, vil lønmodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, der kan aftales orlov med, som f.eks. freelancebeskæftigede, ikke være omfattet af reglerne om sabbatorlov. Personer, der er i støttet arbejde, vil kunne gå på orlov efter reglerne for lønmodtagere.

Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere kan gå på sabbatorlov. Deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der står tilmeldt Arbejdsformidlingen - med eller uden ret til supplerende dagpenge - vil kunne gå på sabbatorlov fra deres beskæftigelse.

Afgrænsningen mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse, der bl.a. har betydning for orlovsydelsens størrelse, fremgår nedenfor under afsnit IV, pkt. 1.1.

1.2 Betingelsen om dagpengeret

Særlige adgangskrav i 1994

I en periode frem til udgangen af 1994 kan der opnås adgang til sabbatorlov, selv om dagpengeretsbetingelsen ikke er opfyldt. Det vil sige, at medlemmer, der indgår orlovsaftale, der godkendes af Arbejdsformidlingen og er påbegyndt senest 31. december 1994, ikke skal opfylde kravet om dagpengeret. Dette gælder også, hvis en opdelt orlov påbegyndes i 1994 og fortsætter ind i 1995, selv om dagpengeretsbetingelsen ikke er opfyldt ved påbegyndelsen af hver del. De øvrige betingelser om medlemskab af en a-kasse m.v. skal fortsat være opfyldt.

Orlov, der påbegyndes i 1995

Ved orlovens start skal orlovspersonen være dagpengeberettiget i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

Betingelsen om dagpengeret medfører, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 om medlemsanciennitet og beskæftigelseskrav skal være opfyldt. Da perioder med orlov til sabbat skal medregnes i ydelsesperioderne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 7, kan der ikke bevilges sabbatorlov med orlovsydelse ud over ydelsesperioderne. Orlovspersonen skal således i hele orlovsperioden have ret til dagpenge i delperiode 1 og/eller 2 efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller 2.

Orlovspersonen skal ved orlovens start opfylde de almindelige rådighedsbetingelser i arbejdsløshedsforsikringsloven, hvilket betyder, at medlemmet f.eks. ikke må være syg.

Det er uden betydning, at der i perioden mellem orlovsaftalens indgåelse og orlovens start indtræder sygdom af kortere varighed, hvis sygdommen ikke forhindrer medlemmet i at opfylde orlovsaftalen.

For at kunne anses for at stå til rådighed, skal medlemmet ved orlovens start opholde sig i Danmark. Et medlem, der søger orlov i umiddelbar forlængelse af ferie, der afholdes i udlandet, vil kunne opfylde betingelsen, hvis ansøgning om orlov indgives inden feriens påbegyndelse.

Under orloven skal medlemmet derimod ikke opfylde rådighedsbetingelserne.

Endvidere kan et medlem, der sideløbende med lønarbejde driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, gå på sabbatorlov fra lønarbejdet. Det er afgørende, at der er tale om selvstændig virksomhedsudøvelse i et omfang, der er forenelig med ret til dagpenge efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet i hele sabbatperioden opfylder den særlige dagpengebegrænsning, der gælder for medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse.

Udføres der i orlovsperioden arbejde i den selvstændige virksomhed, medfører det fradrag i orlovsydelsen.

Særlige forhold omkring opfyldelse af dagpengeretten

Der skal ikke ske overførsel af eventuelle overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, for et medlem, der går på orlov med orlovsydelse.

Har et medlem ved orlovsydelsens start en effektiv karantæne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 eller 3, har det den konsekvens, at der ikke kan udbetales orlovsydelse i en periode, svarende til karantænen, der herefter anses for udstået.

Den pålagte karantæne berører således ikke medlemmets opfyldelse af dagpengeretten.

Grænsegængere er ikke omfattet af sabbatorloven.

Grænsegængere, der bor i et andet EØS-land med arbejde i Danmark, opfylder ikke dagpengeretsbetingelsen, idet de i tilfælde af fuld ledighed ikke er berettiget til dagpenge i Danmark.

Dette følger af EF-forordning nr. 1408/71, hvorefter grænsegængere med bopæl i et andet EØS-land kun er dagpengeberettiget i Danmark ved delvis eller midlertidig ledighed.

1.3 Medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Medlemmet skal i hele orlovsperioden bibeholde sit medlemskab af arbejdsløshedskassen.

I orlovsperioden vil der på baggrund af eventuelle arbejdsperioder kunne skiftes arbejdsløshedskasse eller ændres forsikringskategori.

2. Afløseren

Det er en betingelse for at gå på sabbatorlov, at der ansættes en ledig afløser i orlovsperioden med et tilsvarende antal timer som orlovspersonen.

Der stilles ikke krav om, at afløseren skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, hvorfor der heller ikke stilles krav om, at afløseren skal være dagpengeberettiget.

Afløseren skal være ledig umiddelbart forud for tiltrædelse af orlovsstillingen. For at opfylde denne betingelse skal afløseren - som udgangspunkt - i mindst 1 hel dag, inden orlovsstillingen påbegyndes enten

- være tilmeldt Arbejdsformidlingen eller en anden lignende formidlingsvirksomhed, eller

- holde ferie i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, eller

- være berettiget til dagpengegodtgørelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 84.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, og som samtidig er tilmeldt Arbejdsformidlingen, vil blive anset for ledig i relation til denne bestemmelse.

Det bemærkes, at der i bekendtgørelsen om orlov er foretaget en henvisning til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering, hvorefter der kan ydes tilskud til ansættelse af en ledig i orlovsstillingen, ligesom der forud for orlovsperioden kan ansættes et ledigt dagpengeberettiget medlem i en oplæringsperiode, hvorunder der kan udbetales tilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Der er ikke som ved de tidligere gældende orlovsordninger - bortset fra, at der skal være tale om et dagpengeberettiget medlem - fastsat nærmere betingelser for ansættelse i en oplæringsperiode. Det er Arbejdsformidlingen, der i forbindelse med administrationen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan formidle en ledig til orlovsstillingen samt yde refusion eller tilskud til arbejdsgiveren, der ansætter den ledige.

III Administration

Arbejdsformidlingen har kompetencen til at bevilge orlov med orlovsydelse. I forbindelse med godkendelse af ansøgningen påser Arbejdsformidlingen bl.a., at orlovspersonen opfylder beskæftigelseskravet (3 års/2 års fuldtidsbeskæftigelse inden for 5 år), og at arbejdsløshedskassen har attesteret, at orlovspersonen opfylder kravet om medlemskab.

For så vidt angår beskæftigelseskravet, skal det bemærkes, at der stilles forskellige krav afhængig af, om lønmodtageren er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere skal inden for de sidste 5 år enten have haft ansættelse som lønmodtager eller have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. For deltidsbeskæftigede gælder et krav om beskæftigelse svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Lønmodtageren skal over for Arbejdsformidlingen på tro og love erklære, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Arbejdsløshedskassen skal ikke attestere denne oplysning.

Arbejdsløshedskassens administration

Da dagpengeretsbetingelsen i hele 1994 ikke skal være opfyldt ved sabbatorlov, (der er her tale om aftaler, der skal være godkendt og påbegyndt inden den 1. januar 1995), skal arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten alene attestere medlemskab af arbejdsløshedskassen. For orlovsaftaler, der påbegyndes 1. januar 1995 eller senere, skal arbejdsløshedskassen tillige attestere dagpengeret.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere træffe afgørelse om, hvorvidt lønmodtageren skal betragtes som fuldtids- eller deltidsbeskæftiget (gælder kun for fuldtidsforsikrede), hvilket har betydning for orlovsydelsens størrelse. Afgørelsen baseres på lønmodtagerens tro og love-oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.

IV Økonomien

1. Orlovsydelsens størrelse

Der er i lov om orlov fastsat regler om orlovsydelsens størrelse for fuldtidsforsikrede og for deltidsforsikrede. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede udbetales i forhold til medlemmets beskæftigelse forud for orloven. Til deltidsforsikrede udbetales orlovsydelsen med en fast sats.

1.1 Fuldtidsforsikrede medlemmer

Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede og til deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat mindst 24 timer ugentlig hos arbejdsgiveren, udgør et beløb, der svarer til 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger i gennemsnit har været ansat mindre end 24 timer ugentlig, udgør orlovsydelsen et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt pågældende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid, eller i løbet af perioden har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Det bemærkes, at den ovenfor givne definition på fuldtidsbeskæftigelse kun gælder i relation til orlovsydelsens størrelse.

Ved vurderingen af, om beskæftigelsen anses for fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse, tages der udgangspunkt i selve ansættelsen.

Ansættelse til et fast timetal

Har lønmodtageren været ansat til en fast ugentlig arbejdstid (eventuelt gennemsnit over en periode), er det dette timetal, der anvendes. I tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, skal det faktiske timetal dog anvendes, se nærmere nedenfor.

Da det er afgørende, hvor mange timer lønmodtageren er ansat til, er det uden betydning, om der i 10-ugers-perioden er fravær, f.eks. på grund af sygdom eller ferie. Tilsvarende gælder, når der i 10-ugers-perioden forekommer arbejdsfordeling.

Faktiske antal løntimer

Er et medlem ikke ansat til en fast ugentlig arbejdstid, er det afgørende, hvor mange arbejdstimer medlemmet har haft i 10-ugers-perioden. Det samlede antal timer, for hvilke der udbetales løn (løntimer), divideres i disse tilfælde med 10, hvorved der fremkommer det gennemsnitlige timetal, der skal anvendes.

Da det kun er løntimer, der kan medregnes, vil fravær i form af f.eks. sygdom og ferie kun kunne medregnes, hvis der er ydet overenskomstmæssig løn. Fraværsperioder kan ikke forlænge 10-ugers-perioden.

Der kan højst medregnes 37 timer om ugen.

Dokumentation for beskæftigelsen kan ske ved fremlæggelse af lønsedler med angivelse af løntimerne.

Supplerende dagpenge

Et medlem, der i 10-ugers-perioden forud for orlovens start har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret, anses for fuldtidsbeskæftiget, og skal have udbetalt orlovsydelsen som fuldtidsbeskæftiget.

Det er tilstrækkeligt, at der i een uge i 10-ugers-perioden er udbetalt supplerende dagpenge.

1.2 Deltidsforsikrede medlemmer

Til deltidsforsikrede medlemmer udbetales orlovsydelsen med 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 70. Dette gælder uanset medlemmets beskæftigelsesgrad forud for orloven.

1.3 Særligt om beregningen af orlovsydelsen i 1994

Det bemærkes, at ansættelsesperioder /arbejdsperioder ikke behøver at være placeret i en medlemsperiode for at kunne indgå i beregningen. Dette skyldes, at der ikke stilles krav om opfyldelse af dagpengeretsbetingelsen i 1994, herunder medlemsanciennitetskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden

Modtager lønmodtageren løn fra arbejdsgiveren i orlovsperioden, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, hvis den udbetalte løn er større end det beløb, som lønmodtageren - uden fradrag for arbejde/indtægt - er berettiget til.

Arbejdsgiveren vil i så fald være berettiget til at få udbetalt orlovsydelsen med bruttobeløbet, som medlemmet ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag for eventuelt arbejde og/eller anden indtægt. Der sker ikke fradrag i orlovsydelsen for differencen mellem orlovsydelsen og lønnen.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn til medlemmet under orloven, men fortsat indbetaler pensionsbidrag, skal der ikke foretages fradrag i orlovsydelsen til medlemmet, da pensionsbidraget ikke kommer til udbetaling til medlemmet i orlovsperioden.

Der skal heller ikke ske fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har aftalt med lønmodtageren, at denne skal have et supplement fra arbejdsgiveren til orlovsydelsen.

Aftalen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om supplering af orlovsydelsen skal forevises arbejdsløshedskassen for at sikre, at der ikke sker fradrag i orlovsydelsen for beløbet.

3. Fradrag i orlovsydelsen

Når et medlem, der modtager orlovsydelse, samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Nedenfor gengives de væsentligste regler fra bekendtgørelsen, der finder anvendelse på medlemmer, der går på orlov efter lov om orlov.

Fradrag i orlovsydelsen for lønarbejde og for andre skattepligtige indtægter , som medfører fradrag efter reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, foretages som et indtægtsfradrag (krone for krone). Arbejdsmarkedsbidrag skal fratrækkes i indtægten, inden der foretages fradrag i orlovsydelsen.

Hvis lønindtægten ikke kendes på det tidspunkt, hvor medlemmet skal udfylde blanket AR 281 »Erklæring til udbetaling af orlovsydelse«, fradrages et beløb, der svarer til antal beskæftigede timer gange med den gældende omregningssats.

Fradrag for udøvelse af selvstændig virksomhed ved bibeskæftigelse foretages med et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer gange med den gældende omregningssats.

Reglerne om overførsel af overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.

For så vidt angår fradrag for ferie med feriegodtgørelse henvises til afsnit V, pkt. 1.3 nedenfor.

Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i orlovsperioden yder medlemmet et supplement til orlovsydelsen. Hvis medlemmet i orlovsperioden udfører arbejde hos arbejdsgiveren, der er indgået orlovsaftale med, skal der foretages fradrag herfor i orlovsydelsen.

Der foretages heller ikke fradrag i orlovsydelsen for sygeperioder i orlovsperioden, hvorunder der ikke modtages ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. nedenfor.

4. Udbetaling af orlovsydelsen

Staten yder forskud eller refusion til arbejdsløshedskasserne til udbetaling af orlovsydelsen efter reglerne i §§ 79-82 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at orlov fortsat holdes. Erklæringen skal gives på udbetalingsblanketten, hvorpå orlovspersonen ligeledes giver oplysning om eventuelt arbejde eller anden indtægt, der medfører fradrag i orlovsydelsen.

Hvis orlov holdes i udlandet, er det en betingelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark, der gør det muligt at udbetale ydelsen.

Orlovsydelsen udbetales bagud for henholdsvis 4 eller 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i måneden.

5. Modtagelse af anden offentlig ydelse

Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, løn under sygdom eller barsel, ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, uddannelsesydelse/godtgørelse, statens uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse til uddannelse eller kontanthjælp.

Har orlovspersonen ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse, kan der ikke modtages orlovsydelse.

V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlovsydelse

1. Konsekvenser for orlovspersonen

1.1 Selvforskyldt ledighed

Orlov med orlovsydelse betragtes ikke som et arbejdsophør i relation til reglerne om selvforskyldt ledighed.

Hvis et medlem ikke vender tilbage til arbejdspladsen som aftalt, skal forholdet behandles som et arbejdsophør efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. En eventuel karantæne for selvforskyldt ledighed regnes fra den dag, hvor såvel arbejdsgiveren som medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet.

1.2 Rådighed

I orlovsperioden skal medlemmet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet er frit stillet med hensyn til aktivitetsmuligheder i orlovsperioden. Således kan et medlem på sabbatorlov også deltage i uddannelser, der ikke er optaget på »positivlisten« over uddannelser, der giver ret til uddannelsesorlov.

Medlemmet kan endvidere holde ferie eller rejse ud af landet. I tilfælde, hvor opholdet i udlandet er af længere varighed, vil medlemmet kunne afmelde sig folkeregisteret i Danmark med fortsat ret til orlovsydelse.

Opstår der sygdom i orlovsperioden, anses medlemmet for fortsat at være på orlov. Sygdom under orloven forlænger ikke orlovsperioden, og det samme gælder for afholdt ferie.

1.3 Ferie med feriegodtgørelse eller løn

Sabbatorlov er ikke en såkaldt kvalificeret feriehindring, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.

Der henvises til § 29 i bekendtgørelse om feriegodtgørelse, der udtømmende opremser de feriehindringer, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferie holdes.

Holder medlemmet i orlovsperioden ferie med feriegodtgørelse, skal der i henhold til reglerne om fradrag foretages fradrag i orlovsydelsen for beløbet, jf. direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

1.4 Ferie med feriedagpenge

Et medlem, der er på orlov med orlovsydelse betragtes hverken som ledig eller lønmodtager i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h. Medlemmet vil derfor ikke kunne modtage feriedagpenge i orlovsperioden. Derimod vil der i efterfølgende ferieår kunne udbetales feriedagpenge på grundlag af den udbetalte orlovsydelse i optjeningsåret.

1.5 Afbrydelse af orlov

Hvis en lønmodtager før orlovsperiodens udløb ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge, skal medlemmet, for at kunne anses for at stå til rådighed i den resterende orlovsperiode, opfylde betingelserne i § 12 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed, herunder at den resterende orlovsperiode forventes at ville vare over 4 uger, og medlemmet ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med det samme.

Ved afbrydelse af orloven pålægges der således ikke karantæne, idet vurderingen alene går på medlemmets rådighed.

Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

1.6 Afskedigelse i orlovsperioden

De almindelige opsigelsesregler gælder også under sabbatorlov. Det er således muligt at afskedige afløseren og nedlægge stillingen i orlovsperioden, således at også orlovspersonen afskediges.

Bliver orlovspersonen afskediget under sin orlov, vil personen kunne fortsætte med at holde orlov indtil orlovsperiodens udløb.

1.7 Arbejdskravet/Ydelsesperioder

Udføres der i orlovsperioden arbejde, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2.

Perioder med orlov til sabbat opbruger af ydelsesperioderne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Et medlem, der forud for orloven modtog supplerende dagpenge, vil i orlovsperioden ikke opbruge af retten til supplerende dagpenge. Den tidsmæssige begrænsning i retten til supplerende dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 1, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.

2. Konsekvenser for afløseren, der er medlem af en arbejdsløshedskasse

Dette afsnit gælder kun, såfremt afløseren, der ansættes i en orlovsstilling, er medlem af en arbejdsløshedskasse.

For et medlem, der ansættes i en orlovsstilling, gælder de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven, herunder reglerne om arbejdsgiverens betaling af godtgørelse for 1. ledighedsdag, og reglerne om udbetaling af supplerende dagpenge.

Ansættes medlemmet efter reglerne om jobtræning i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, vil beskæftigelsen i orlovsstillingen ikke kunne medregnes til optjening af arbejdstimer til opfyldelse af arbejdskravet.

2.1 Beregning af dagpengesats efter orlovsstillingens ophør

Et medlem, der accepterer at blive ansat som deltidsbeskæftiget, vil ved orlovsstillingens ophør ikke skulle have beregnet en dagpengesats på grundlag af orlovsstillingen, hvis medlemmet i hele perioden har været tilmeldt Arbejdsformidlingen.

2.2 Udbetaling af feriedagpenge

Et medlem, der under ansættelsen i orlovsstillingen ønsker at holde ferie, vil kunne få udbetalt feriedagpenge, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

VI Oplysningspligt og tilbagebetaling

Et medlem, der modtager orlovsydelse, er forpligtet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Har medlemmet givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet forhold af betydning for retten til ydelsen, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal orlovsydelsen, der er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, der i henhold til § 86, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse på orlovsydelse, der er udbetalt med urette.

VII Sanktion

Et medlem på orlov med orlovsydelse kan idømmes sanktion efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 for svigagtigt eller uagtsomt forhold over for kassen i forbindelse med modtagelsen af ydelsen.

Medlemmet kan således blive udelukket fra retten til orlovsydelse, dagpenge m.v. i en periode eller miste sit medlemskab af kassen.

VIII Kasseansvar

I tilfælde, hvor der er udbetalt orlovsydelse med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, jf. stk. 13.

Kassen bevarer dog retten til refusion for fejludbetalte ydelser, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold eller Arbejdsformidlingen.

De nærmere regler for kassernes ret til refusion findes i direktoratets bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, der finder tilsvarende anvendelse på orlovsydelse.

IX Klageadgang

Klage over en kasses afgørelse om ret til orlovsydelse, fradrag i ydelsen, ydelsens størrelse, tilbagebetaling, sanktion m.v. kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, og direktoratets afgørelser vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 98 og § 99.

Derimod kan Arbejdsformidlingens afgørelser om orlovsydelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 26. januar 1994

Birger Stein Christensen

Yvonne Olesen

Ingen