Vejledning om ændrede bekendtgørelser om diæter og vederlag til kommunalpolitikere, herunder vederlag og pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl. (bekendtgørelser af 23. december 1993)

Vejledning om ændrede bekendtgørelser om diæter og vederlag til kommunalpolitikere, herunder vederlag og pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl. (bekendtgørelser af 23. december 1993)

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd)

1. Indledning

Denne vejledning vedrører følgende bekendtgørelser

- bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 1993 om vederlag m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl. (pkt. 2)

- bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993 om pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl. (pkt. 3)

- bekendtgørelse nr. 1170 af 23. december 1993 om diæter og vederlag for varetagelse af kommunale hverv (pkt. 4)

- bekendtgørelse nr. 1171 af 23. december 1993 om ændring af bekendtgørelse af vederlag til formænd for kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes udvalg m.v. (pkt. 4)

Bekendtgørelserne er alle trådt i kraft pr. 1. januar 1994. For så vidt angår de nye regler om borgmesterpension m.v. gælder dog visse overgangsordninger for borgmestre og amtsborgmestre, der inden de nye reglers ikrafttræden har fungeret i mindst 8 år og dermed optjent krav på pension. Endvidere er der etableret en særordning for så vidt angår de borgmestre, der har fungeret i mindst 4 år (en valgperiode) inden de nye reglers ikrafttræden, og som ved indeværende valgperiodes begyndelse var valgt som borgmestre. Særordningen giver mulighed for at vælge mellem de nye og de gamle regler om pension m.v. Herom redegøres nærmere nedenfor under pkt. 3.6.

2. De nye regler om borgmestervederlag

I disse regler er sket to væsentlige ændringer.

a) Bilag 1 til vederlagsbekendtgørelsen (borgmestervederlagsskalaen) er ændret. Vederlagene svarer som hidtil til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten, men vederlagene er forhøjet væsentligt. Det kan navnlig fremhæves, at vederlaget til borgmestre i kommuner med indtil 12.500 indbyggere er justeret opad, således at alle borgmestre oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende statslige lønramme 37 (for tiden ca. 372.000 kr.).

Imidlertid er også vederlagene til de øvrige borgmestre, vederlagene til amtsborgmestre og vederlagene til magistratsmedlemmer samt overborgmesteren og borgmestrene i Københavns Kommune forhøjet.

Ingen indplaceres dog i en højere lønramme end den statslige lønramme 40. I de tilfælde, hvor der ydes et højere vederlag end den statslige lønramme 40, ydes vederlaget herudover i form af særlige tillæg, der i borgmestervederlagsskalaen er anført som et årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1984.

b) Herudover er der - bortset fra enkelte tekniske ændringer - tale om en ændring af § 2, stk. 1. Ændringen består i, at næstformanden i amtsråd og kommunalbestyrelser i primærkommuner, bortset fra Aalborg, Københavns, Odense og Århus Kommuner, for fremtiden kan tillægges et vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag.

Det er som hidtil en forudsætning for at yde viceborgmesteren vederlag, at amtsråd og kommunalbestyrelser forud og med virkning for mindst eet regnskabsår ad gangen træffer beslutning om at yde viceborgmesteren et sådant vederlag. En nyvalgt kommunalbestyrelse kan dog ligeledes som hidtil i 1. kvartal af funktionsperioden træffe beslutning om at yde viceborgmesteren vederlag med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Er der valgt flere næstformænd, kan vederlaget kun ydes til 1. næstformand.

Det nye i bekendtgørelsen ligger alene i det forhold, at kommunalbestyrelsen ikke som hidtil skal vælge mellem enten slet ikke at yde vederlag eller at yde et vederlag på 10 pct. Efter ændringen af bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde (1.) viceborgmesteren et vederlag på f.eks. 5 pct. af borgmesterens vederlag.

3. De nye regler om pension og efterløn (eftervederlag) til borgmestre og amtsborgmestre m.fl.

3.1. Indledende bemærkninger

De ovenfor nævnte forhøjelser af borgmestervederlagene medfører en afledet forhøjelse af egenpensionen. Egenpensionen vil således også fremover blive beregnet efter det sidst ydede borgmestervederlag til den pågældende, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Ændringerne i borgmesterpensionsbekendtgørelsen kan opdeles i følgende hovedgrupper

- Nye regler om udbetaling af borgmesterpension (opsat pension indtil det fyldte 60. år - pkt. 3.2.)

- Nye regler om efterløn (eftervederlag - pkt. 3.3.)

- Nye regler om børnepension (pkt. 3.4.)

- Nye regler om beregning af egenpension som følge af den nye lovgivning om pension til statstjenestemænd (pkt. 3.5.)

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved revisionen af bekendtgørelsen er foretaget en ajourføring af reglerne i forhold til reglerne i lov om tjenestemandspension, herunder visse ændringer af reglerne i bekendtgørelsen om ægtefællepension.

Herudover er der grund til at gennemgå og eksemplificere de overgangsordninger, der er reguleret i bekendtgørelsens § 15 (pkt. 3.6.).

3.2. De nye regler om tidspunktet for udbetaling af pension

I bekendtgørelsens § 5, stk. 1, er sket den ændring, at egenpensionen til en borgmester først udbetales den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Pensionskravet er således opsat indtil dette tidspunkt.

En borgmester, der fratræder, inden den pågældende er fyldt 60 år, vil derfor ikke som hidtil kunne få pension allerede på fratrædelsestidspunktet. Der gøres dog undtagelse, såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold. I så fald udbetales pensionen fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Egenpensionen beregnes som ovenfor anført fortsat efter det sidst ydede borgmestervederlag til den pågældende, jf. § 4, stk. 1.

I § 4, stk. 3, er det for så vidt angår de tilfælde, hvor en borgmester har været borgmester i flere kommuner, præciseret, at udgiften til borgmesterpension skal fordeles mellem kommunerne i forhold til borgmesterens funktionstid i de pågældende kommuner og uden hensyntagen til borgmesterens vederlagsmæssige indplacering. Udgiftsberegningen for udbetalingen forestås af den kommune, hvori den pågældende borgmester senest har været i funktion.

3.3. Efterløn (eftervederlag)

Ved den nye bekendtgørelse er der sket to væsentlige ændringer i efterlønsordningen.

a) Der ydes efterløn (eftervederlag) til alle borgmestre - også til de borgmestre, der har optjent krav på egenpension efter at have haft mindst 8 års funktionstid. Efter de hidtidige regler kunne kun borgmestre, der ikke havde krav på egenpension, få efterløn ved fratrædelsen.

b) Det andet nye element er en udbygning af efterlønsordningen. Efterlønnen (eftervederlaget) ydes som hidtil med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, funktionstiden har varet, svarer til 1 1/2 gang det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, jf. § 7, stk. 1. Maksimum er nu 12 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag mod hidtil 6 gange.

Den del af efterlønnen (eftervederlaget), der højst svarer til 6 gange det sidst ydede måndlige borgmestervederlag, vil som hidtil blive udbetalt den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes. Efterløn (eftervederlag) herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter ophør af borgmestervederlæggelsen. Hver udbetaling svarer til det sidst ydede månedlige borgmestervederlag. Dog kan den sidste udbetaling udgøre 1 1/2 gang det sidst ydede månedlige borgmestervederlag. Dette har betydning i de situationer, hvor en borgmester må fratræde med 5 eller 7 års funktionstid og således har optjent krav på efterløn (eftervederlag) svarende til 7 1/2 måneds henholdsvis 10 1/2 månds borgmestervederlag.

I den situation, hvor en borgmester ved fratrædelsen er fyldt 60 år efter at have fungeret i mindst 8 år som borgmester, jf. § 3 i bekendtgørelsen, vil den pågældende have krav på ydelse af både egenpension og efterløn (eftervederlag). Det er imidlertid i § 6, stk. 1, i den nye bekendtgørelse fastslået, at en borgmester i denne situation ikke samtidig kan oppebære pension og efterløn (eftervederlag). Den pågældende kan vælge mellem pension og efterløn (eftervederlag).

Det vil normalt være mest fordelagtigt for borgmesteren at vælge at modtage efterløn (eftervederlag) i en sådan situation. Når efterlønsperioden er udløbet, kan den pågældende borgmester oppebære pension efter reglerne i bekendtgørelsen.

3.4. De nye regler om børnepension

Reglerne findes i den nye bekendtgørelses § 11. Bestemmelsen indeholder hjemmel til at yde såvel børnepensionstillæg som børnepension. Både børnepensionstillæg og børnepension ydes som udgangspunkt efter de regler, der gælder for børnepensionstillæg og børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension.

Det er i stk. 1 præciseret, at børnepensionstillægget til børn under 21 år ydes, så længe en tidligere borgmester oppebærer egenpension, jf. bekendtgørelsens §§ 2 og 5.

Af stk. 2 fremgår det, at børn af en borgmester bliver berettiget til børnepension, når en borgmester afgår ved døden, såfremt borgmesteren har opnået en funktionstid på mindst 8 år, jf. bekendtgørelsens § 3.

3.5. Henvisningen til de nye pensionsberegningsregler i lov om tjenestemandspension

De nye regler findes i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 4, samt §§ 13 og 14. Opmærksomheden henledes på, at disse regler også omfatter pensioner til borgmestre m.fl., der er pensioneret inden de nye reglers ikrafttræden.

Der er foretaget en fuldstændig parallelisering i forhold til reglerne om omberegning i lov om tjenestemandspension, jf. nærmere § 6, § 12, stk. 1 og 2, samt §§ 40 - 43 i lov om tjenestemandspension. Disse regler administreres af Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, hvorfor spørgsmål af teknisk karakter vil kunne rettes dertil.

De nye regler indebærer, at de hidtidige regler i lov om tjenestemandspension om samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning (reglerne om samordningsfradrag) ophæves.

I den nye ordning sker en omberegning af pensioner , der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, jf. herved borgmesterpensionsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, der henviser til bestemmelserne i § 6 henholdsvis § 12, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension.

Hvis pensionsomberegningen medfører et fald i pensionen, ydes personlige tillæg til de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede efter de nærmere regler herom i §§ 40 - 43 i lov om tjenestemandspension, jf. § 13, stk. 2, i borgmesterpensionsbekendtgørelsen.

Hvis pensionsomberegningen medfører en stigning i pensionen, udmøntes stigningen gradvist efter de nærmere regler herom i §§ 40 - 42 i lov om tjenestemandspension, jf. § 13, stk. 3, i borgmesterpensionsbekendtgørelsen.

Der ydes på tilsvarende måde personlige tillæg og sker på tilsvarende måde en gradvis stigning i pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1994 - 31. december 2001, jf. § 13, stk. 4, i bekendtgørelsen.

I § 14 i borgmesterpensionsbekendtgørelsen er fastsat særlige overgangsregler vedrørende de borgmestre m.fl., der er pensioneret inden den 1. januar 1985.

3.6. Særligt om overgangsordningerne - § 15 i bekendtgørelsen om borgmesterpension m.v.

Efter § 15, stk. 1, træder den nye bekendtgørelse i kraft den 1. januar 1994.

3.6.1. For en borgmester, der er fratrådt hvervet inden den 1. januar 1994 uden at have fungeret i mindst 8 år som borgmester, og som derfor ikke har opnået ret til ydelse af egenpension , har de nye regler ingen betydning. Spørgsmål om efterløn m.v. afgøres efter den gamle bekendtgørelse.

3.6.2. En borgmester, der er fratrådt inden den 1. januar 1994 og inden dette tidspunkt har opnået ret til ydelse af egenpension , er fortsat omfattet af bestemmelserne i §§ 5, 7, 9, 10 og 13, stk. 2, i den gamle bekendtgørelse, jf. den nye bekendtgørelses § 15, stk. 2, 2. pkt. Det vil sige, at en sådan borgmester er underlagt de hidtidige regler om udbetaling af pension, beregning af efterløn, ægtefællepension m.v. Disse regler gælder i stedet for de tilsvarende regler i den nye bekendtgørelse, herunder de nye bestemmelser om børnepension.

3.6.3. De tilfælde, hvor en borgmester, der inden den 1. januar 1994 har opnået ret til ydelse af egenpension, senere er i funktion som borgmester , er reguleret i § 15, stk. 3 og 5 ( A. og B.).

A. Stk. 3-ordningen omhandler den situation, hvor en borgmester, der inden den 1. januar 1994 har opnået ret til ydelse af egenpension (dvs. har fungeret i mindst 8 år som borgmester), er i funktion pr. 1. januar 1994 og således er valgt som borgmester for indeværende valgperiode.

En sådan borgmester er omfattet af de gamle regler om pension og efterløn m.v. Den pågældende vil således kunne få aktuel pension ved fratrædelsen, selv om den pågældende endnu ikke er fyldt 60 år. Til gengæld vil den pågældende i så fald ikke kunne få efterløn (eftervederlag) i forbindelse med fratrædelsen, således som de nye regler giver mulighed for.

En borgmester, der tilhører denne gruppe af borgmestre, er ved overgangsordningen i stk. 3 givet mulighed for senest den 1. juli 1994 skriftligt at meddele kommunalbestyrelsen, at vedkommende ikke ønsker at være underlagt den gamle bekendtgørelses regler om pension og efterløn m.v. Hvis den pågældende inden for den nævnte frist giver en sådan skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen, vil virkningen være, at borgmesteren bliver underlagt de nye regler om pension og efterløn m.v..

Ulempen ved et sådant valg vil kunne ligge i, at tidspunktet for udbetaling af pension udskydes, indtil borgmesteren fylder 60 år. Er borgmesteren således ved fratrædelsen f.eks. kun 55 år, må borgmesteren derfor vente ca. 5 år, indtil den pågældende fylder 60 år, førend pensionsudbetalingen påbegyndes.

Fordelen ved at vælge den nye ordning ligger i adgangen til ydelse af efterløn (eftervederlag) svarende til 12 måneders borgmestervederlag, jf. ovenfor under pkt. 3.3. hertil kommer den nye mulighed for børnepension.

Valget har ikke indflydelse på-beregningen af egenpensionen.

Pensionen vil således uafhængigt af, hvilken ordning der vælges, blive beregnet på grundlag af de nye borgmestervederlagssatser i bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 1993 om vederlag m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl., jf. herved § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, i borgmesterpensionsbekendtgørelsen.

B. Stk. 5-ordningen vedrører den gruppe af borgmestre, der den 1. januar 1994 oppebærer egenpension, og som senere (f.eks. pr. 1. januar 1998) vælges på ny. En borgmester, der tilhører denne gruppe, kan ud fra samme hensyn som anført ovenfor under A inden 6 måneder efter tiltrædelsen af hvervet (ved tiltræden den 1. januar 1998 inden den 1. juli 1998) på samme måde som efter stk. 3-ordningen skriftligt meddele kommunalbestyrelsen, at den pågældende ønsker at modtage pension og efterløn (eftervederlag) efter de nye regler.

3.6.4. I § 15, stk. 4, findes en særlig ordning, der alene vedrører de borgmestre, der aktuelt er valgt pr. 1. januar 1994, og som inden denne dato har opnået en funktionstid på mindst 4 år, jf. § 3 (svarende til en valgperiode), men som ikke har opnået en funktionstid på mindst 8 år og dermed opnået ret til ydelse af egenpension (stk. 4-ordningen). En borgmester, der tilhører denne gruppe, er som udgangspunkt i henhold til § 15, stk. 2, i det hele omfattet af de nye regler.

Imidlertid indebærer stk. 4-ordningen ,at en sådan borgmester har mulighed for senest den 1. juli 1994 skriftligt at meddele kommunalbestyrelsen, at den pågælende ønsker at være underlagt reglerne i den gamle bekendtgørelse med hensyn til tidspunktet for udbetaling af pension, beregning af efterløn (eftervederlag) og ægtefællepension m.v. Disse regler gælder i så fald i stedet for de tilsvarende regler i den nye bekendtgørelse og de nye bestemmelser om børnepension.

Opnår en borgmester, der har valgt at modtage pension m.v. efter de gamle regler, senere ret til ydelse af egenpension, vil vedkommende få pensionen udbetalt allerede ved fratrædelsen, selv om den pågældende endnu ikke på fratrædelsestidspunktet er fyldt 60 år. Til gengæld gælder de gamle regler om ydelse af efterløn, ægtefællepension m.v.

Opmærksomheden henledes særligt på det forhold, at pensionsberegningen i disse tilfælde skal ske på grundlag af den pågældende borgmesters vederlagsmæssige lønramme i henhold til bekendtgørelse nr. 668 af 20. december 1984 med senere ændringer. Borgmesterpensionen vil således blive beregnet efter de lavere vederlagssatser, som var gældende før ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 1993, jf. ovenfor under pkt. 2.

4. Den nye diæt- og vederlagsbekendtgørelse samt ændringsbekendtgørelsen vedrørende vederlæggelse af udvalgsformænd

Ændringerne i diæt- og vederlagsbekendtgørelsen består først og fremmest i en forhøjelse af diæt- og vederlagssatserne med 6,66%. Endvidere er det nu udtrykkeligt fastsat i bekendtgørelsen, hvilke regler der gælder for vederlæggelse af skatteankenævnsmedlemmer, jf. bekendtgørelsens § 13.

Der er herudover i både diæt- og vederlagsbekendtgørelsen (§ 7) og i ændringsbekendtgørelsen vedrørende vederlæggelse af udvalgsformænd (§ 2, stk. 9) fastsat særlige regler om vederlæggelse for så vidt angår kommuner med udvalgsløst styre. Reglerne er fastsat i medfør af § 65 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, der blev indføjet ved lov nr. 259 af 6. maj 1993, jf. Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993.

Birte Weiss

/Henrik Grunnet

Ingen