Cirkulæreskrivelse om opbevaring af materiale til skriftlige teoriprøver i forbindelse med køreprøver.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om opbevaring af materiale til skriftlige teoriprøver i forbindelse med køreprøver.
Trafikministeriet skal hermed meddele, at alt materiale til skriftlige teoriprøver i forbindelse med køreprøver er strengt fortroligt.
På denne baggrund skal Trafikministeriet foreslå følgende procedure i forbindelse med opbevaring af materiale til disse prøver
Alle diasserier, lydbånd, koncepter med spørgsmål og svar og rettemasker opbevares under lås på tjenestestedet, således at ingen uvedkommende har adgang dertil.
I de situationer, hvor der til teoriprøver anvendes lokaler fælles med kørelærere, opbevares prøvematerialet under ingen omstændigheder ved prøvestedet. Ved hver prøve medbringer den prøvesagkyndige i disse tilfælde det nødvendige materiale fra tjenestestedet. Efter endt brug anbringes materialet straks under lås på tjenestestedet.
Afkrydsningsskemaet rettes ikke under overværelse af eleverne, da seriebetegnelsen fremgår af rettemasken. Ved en eventuel gennemgang af prøven med eleven forevises rettemasken heller ikke for eleverne, idet udlevering af bedømmelsesskemaet anses for tilstrækkelig evaluering.
Prøvematerialet må ikke fremvises for kørelærerne eller andre der i denne forbindelse må betragtes som værende uvedkommende personer.
Med venlig hilsen
Vibeke R. von Stemann
Ingen