Vejledning om forsøgspuljen i § 30 i lov om kommunal aktivering

Vejledning om forsøgspuljen i § 30 i lov om kommunal aktivering

1.Indledning

I hvert af årene 1994 og 1995 afsættes en forsøgspulje på 125 mill. kr. Forsøgspuljen skal bruges til at støtte beskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere indenfor kunst, kultur i øvrigt, idræt, folkeoplysning, det sociale område, samt humanitært og kirkeligt arbejde.

Det forudsættes, at puljen anvendes til forsøg på aktiveringsområdet, d.v.s. aktiviteter, som ikke kan iværksættes inden for de regler og rammer, som er opstillet i kapitel 3 i lov om kommunal aktivering.

2. Fordeling af puljen

Forsøgspuljen fordeles forholdsmæssigt til de enkelte kommuner på grundlag af kommunens andel af kontanthjælpsmodtagere og antal personer i aktiveringstilbud efter kapitel 3 i lov om kommunal aktivering.

3. Administration

Det er den enkelte kommune som forvalter og administrerer forsøgsmidlerne. Støtten kan højst gives i op til et år.

Den enkelte kommune udarbejder retningslinier for anvendelsen af puljen. Som eksempler på, hvordan puljen kan anvendes, kan nævnes: 1. En fordeling af puljen efter ansøgning, hvor projektets formål, målgruppe og indhold mv. beskrives, eller for stipendiers vedkommende baggrunden for og formålet med stipendiet.

2. Der kan ydes tilskud til projekter, som kommunen selv opsøger, evt. efter indgåelse af en aftale, hvori projektets målsætning, metoder og indhold beskrives og/eller projekter, kommunen selv etablerer og organiserer.

4. Hvem kan modtage tilskud?

Kommunen kan af forsøgsmidlerne yde tilskud til enkeltpersoner, selvetablerede grupper, støtte til projekter, organisationer, foreninger mv., der arbejder indenfor de i indledningen nævnte områder.

Forsøgsmidlerne kan tillige anvendes til forsøgsprojekter, der er etableret og organiseret af kommunen. Forsøgene kan evt. tilknyttes de i kapitel 3 i aktiveringsloven nævnte aktiviteter, for så vidt forsøgene retter sig mod at anvende og udvikle nye metoder, f.eks. med henblik på at aktivere personer, der ellers vanskeligt kan aktiveres.

Endvidere kan der ydes støtte til grupper af kontanthjælpsmodtagere, som ønsker at etablere aktiviteter, d.v.s. forsøg med brugeretablerede og brugerstyrede aktiviteter.

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere efter forsøgspuljen må ikke fortrænge ordinær arbejdskraft.

5. Hvad kan der ydes tilskud til?

Der kan ydes støtte til etablerings- og driftsomkostninger, og i begrænset omfang kan midlerne anvendes til aflønning og løntilskud. Etableringsomkostningerne bør stå i et rimeligt forhold til projektets varighed og antallet af aktiverede. Tilskud til etablering kan kun ydes i det omfang, det er en klar forudsætning for projektets virke. Etableringsudgifter kan f.eks. være udgifter til mindre byggearbejder eller engangsanskaffelser i form af møbler, transportmidler, materialer.

Driftsudgifter omfatter eksempelvis udgifter til løn, husleje, kontorhold og anden nødvendig administration samt udgifter til transport. Til et projekt ydes et samlet tilskud til drift og etablering. Der er således ikke krav om, at der skal ydes et tilskud til lønnen i form af et bestemt beløb pr. time eller en bestemt procentandel af lønudgiften. Der kan ydes tilskud til dækning af samtlige udgifter i forbindelse med et projekt, herunder til hele lønudgiften.

Lønudgifter, der kan dækkes af midler fra § 30-puljen omfatter dels udgifter til aflønning, der erstatter kontanthjælpen til den aktiverede, og dels udgifter til ansættelse af professionelle projektledere. I sidstnævnte tilfælde bør der - i det enkelte projekt mv. - være et rimeligt forhold mellem antallet af professionelle og antallet af kontanthjælpsmodtagere, der aktiveres.

Der stilles ikke i medfør af § 30 i lov om kommunal aktivering særlige krav til aflønningsformen dvs., at aflønningen - hvor det er muligt - fastsættes svarende til det, der almindeligvis gælder for tilsvarende områder.

Endelig kan midlerne bruges som en form for stipendier til enkeltpersoner til i en afgrænset periode at udføre virksomhed inden for de i § 30 nævnte områder, herunder kulturel virksomhed.

6. Forsøg og aktiveringspligt

Deltagelse i forsøg, som er iværksat efter § 30-puljen, kan helt eller delvist indgå som pligtmæssige tilbud om aktivering efter kap. 3 i lov om kommunal aktivering. For unge under 25 år skal tilbuddet have et omfang, der mindst svarer til 20 timer om ugen i 6 måneder. Forsøgene kan evt. kombineres med tilbud efter kapitel 3 i lov om kommunal aktivering, f.eks. en forsøgsaktivitet i 3 måneder efterfulgt af jobtræning i 3 måneder.

7. Evaluering

Der afsættes op til 1,5 mill. kr. til evaluering af forsøgene. Tilrettelæggelsen af evalueringen forhandles med de kommunale parter. Kommunen bør derfor allerede fra starten være opmærksom på, at der skal foretages en ekstern evaluering af forsøgene.

8. Regnskabsaflæggelse

Socialministeriets bekendtgørelser om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion og om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område finder anvendelse for kommunernes udgifter efter aktiveringesloven, herunder for forsøgspuljen efter § 30.

9. Eksempler på forsøg

Som eksempler på forsøg/projekter, som forsøgspuljen kan anvendes til, kan nævnes

1) Stipendier til enkeltpersoner, som i en afgrænset periode udfører kulturel virksomhed.

Det kan f.eks. være forfattere, malere eller musikere, der får mulighed for at udvikle deres talenter. Stipendiet bør mindst svare til den kontanthjælp, som vedkommende ellers er berettiget til, samt evt. udgifter til materialer og leje af værksted o. lign. Stipendiet finansieres af forsøgspuljen. Herved fritages kontanthjælpsmodtageren for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en afgrænset periode.

Tildeling af stipendier bør ske på baggrund af en ansøgning, hvor kontanthjælpsmodtageren fremlægger en plan for, hvad de vil lave i stipendieperioden. Der bør lægges vægt på, at kontanthjælpsmodtageren allerede er i gang med en kunstnerisk løbebane, samt at et stipendie vil være til gavn for pågældendes videre kunstneriske udvikling. Planen kan evt. indeholde en formidlingsopgave som udsmykning af en kommunal bygning, en koncert i en lokal skole, et oplæsningsarrangement el. lign. Ved tildelingen af stipendier kan kommunen lade et kunstnerudvalg, evt. bestående af lokale kunstnere, afgøre, hvilke kulturarbejdere der skal tildeles et stipendium.

2) Forsøg, hvor ildsjæle blandt kontanthjælpsmodtagere ansættes til at udvikle og etablere aktiviteter for kontanthjælpsmodtagere og/eller andre.

Det kan være kontanthjælpsmodtagere, som selv har ideer til aktiviteter, som kan sættes i gang i lokalsamfundet, evt. med bistand fra en professionel socialarbejder. Der kan tillige eller alene ydes tilskud til drift af aktiviteterne.

Som eksempel kan kontanthjælpsmodtagere ansættes i tilknytning til aktiviteter i et boligområde, der igangsættes og koordineres af en beboerrådgiver i samarbejde med beboerne.

Beboerrådgiveren indgår i det forebyggende arbejde rettet mod boligområdet og den enkelte beboer. Opgaven skal bl.a. være at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet. Målet er at forebygge udstødelse blandt truede beboergrupper og nedslidning af boligområdet ved at igangsætte aktiviteter. Aktiviteterne kan sigte mod vedligeholdelse og forskønnelse af boligområdet, værksteder, spisehuse, legesteder, klubber og andre netværksskabende aktiviteter.

Beboerrådgiveren kan eventuelt delvis aflønnes af forsøgspuljen med henblik på specielt at aktivere områdets kontanthjælpsmodtagere.

3) Forsøg, hvor man søger at etablere et samarbejde mellem kommuner, på tværs af sektorer i kommunen, foreninger og organisationer (f.eks. humanitære og kirkelige) i lokalområdet med henblik på at pege på opgaver og funktioner, som kontanthjælpsmodtagere kan udfylde.

Selve opgaverne kan evt. varetages ved at anvende de i kapitel 3 i aktiveringsloven nævnte aktiveringstilbud, f.eks. særligt tilrettelagte jobtræningsforløb eller særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, mens forsøget omfatter det at organisere samarbejdet og få afdækket aktiveringsmulighederne. Som eksempel herpå kan nævnes et forsøg, som har resulteret i et samarbejde mellem en daghøjskole, en idrætsforening og kommunen, hvor man er gået sammen om at tilbyde kontanthjælpsmodtagere en »uddannelse« som trænere og ledere i idrætsforeningen.

Kontanthjælpsmodtagerne får et 4 ugers kursus, inden de sendes 16 uger i praktik som medhjælper i en idrætsforening. Fra projektets side har man stillet krav om, at det skulle være funktioner som trænere og ledere kontanthjælpsmodtagerne skulle varetage. Kontanthjælpsmodtagerne sendes ud to og to for at støtte hinanden. Efter endt projektperiode er en stor del fortsat som trænere og ledere og er selv blevet aktive idrætsudøvere igen.

4) Forsøg, hvor formålet er at afdække kontanthjælpsmodtagernes ønsker, behov og muligheder (ressourcer)

Det kan f.eks være fremtidsværksteder m.h.p. at oprette aktiviteter, som tilgodeser kontanthjælpsmodtagerens muligheder for at udnytte og udvikle disse ressourcer. Forsøgene skal række videre end en almindelig vejledningssituation eller et introduktions- og vejledningsprogram, således at kontanthjælpsmodtagerne får mulighed for at afprøve uvante tilbud/aktiviteter m.h.p. at finde frem til »skjulte« talenter eller ønsker.

De aktiviteter, der oprettes, kan være aktiviteter, der iværksættes efter kap. 3 i lov om kommunal aktivering f.eks. særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, eller aktiviteter hvor kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at organisere og forestå aktiviteterne med støtte fra forsøgspuljen. Forsøget er da rettet mod, at kontanthjælpsmodtagerne selv får ansvaret for at etablere og styre aktiviteterne, herunder får mulighed for at tilpasse aktiviteterne specielt til deres behov og ønsker.

Aktiviteterne kan f.eks. være

a. teater og musikprojekter mv., hvor formålet er at lave en forestilling, som kan indgå i det lokale kulturudbud,

b. lokale hjælpetjenester, som kan tilbyde hjælp til institutioner i situationer, hvor der er behov for ekstra ressourcer, f.eks ved arrangementer på plejehjem, udflugter i skoleregi og dagpasningsordninger mv., praktisk hjælp til ældre og handicappede med opgaver, som de ikke ellers kan få hjælp til, ledsageordninger for ældre og handicappede, besøgsvenner, eller

c. arrangementer i lokalområdet, som kontanthjælpsmodtagerne selv tager initiativ til: udflugter for børn, (førtids)pensionister og handicappede, debatdage om aktuelle emner, udgivelse af lokale nyhedsbreve/aviser, udstillinger mv.

5) Forsøg, hvor enkeltpersoner ønsker at sætte aktiviteter i gang for kontanthjælpsmodtagere

Det kan f.eks være professionelle kunstnere eller håndværkere, som tilbyder kontanthjælpsmodtagere at benytte deres værkstedsfaciliteter og/eller giver undervisning og vejledning i deres håndværk. Det kan være forsøg med strukturerede forløb eller aktiviteter, hvor kontanthjælpsmodtagere alene deltager ud fra motivation og på frivillig basis.

6) Forsøg, hvor der udvikles eller anvendes metoder m.h.p. at yde særlig støtte til personer, som har svært ved at leve op til kravene i de eksisterende tilbud

Det kan f.eks. være særligt tilrettelagte forløb på f.eks. produktionsskoler, daghøjskoler, AMU-kurser, hvor der tilknyttes ekstra ressourcer, som gennem en særlig indsats kan medvirke til at aktivere en gruppe af personer, som ellers p.g.a. af sociale, kulturelle eller misbrugsproblemer vanskeligt kunne aktiveres.

7) Forsøg, der fremmer kulturmødet mellem danskere og flygtninge/indvandrere

Som eksempler kan nævnes, aktiviteter hvor flygtninge beskæftiges med at formidle kontakt mellem flygtningene og de mange organisationer på fritidsområdet, og med at introducere flygtninge i fritidsorganisationerne; aktiviteter, hvor flygtninge og danskere beskæftiges i formidlingsgrupper, der tilbyder højskoler, efterskoler, folkeskoler og institutioner at komme og holde oplæg samt diskussioner om »de fremmede og hvorfor de er her«; aktiviteter, hvor flygtninge kommer i praktikophold i organisationer inden for fritidssektoren og inden for det kulturelle og humanitære arbejde for at lære den danske fritids- og frivillighedssektor bedre at kende,

samt aktiviteter, hvor flygtninge og kontanthjælpsmodtagere be- skæftiges direkte i forhold til de humanitære organisationers arbejde. Det kunne f.eks. være gennem at medvirke til at organisere den frivillige indsats omkring modtagelsen af nye flygtninge i lokalsamfundet.

Socialministeriet, den 17. januar 1994

Karen Jespersen

/Anne Mette Lolk

Ingen