Vedr. lov om kommunal aktivering - om vejledning og oprettelse af Hot-line (* 1) (Til samtlige kommuner m.fl.)

§ 26-puljen kan anvendes til finansiering af godtgørelse på op til 1.000 kr., jf. § 20.

Ydelser i tilbud, hvor ungdomsydelsens ugentlige

timetal suppleres med yderligere timer

90. Ved tilbud, hvor ungdomsydelsens ugentlige timetal suppleres, er finansieringsbestemmelserne i ungdomsydelsesdelen - dvs. de første 20 timer - de samme, som beskrevet i punkt 88 og 89.

Derudover ydes der 50 pct. refusion, jf. § 24, af

- Oplæringsydelse (inkl. feriepenge, ATP og AER) i timer ud over 20 timer, dog højest af forskellen mellem den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til og summen af refusionsberettigende udgifter (hvor summen af refusionsberettigende udgifter er ungdomsydelse + § 17-tillæg). Reglen betyder, at kommunen samlet set i disse tilfælde ikke kan få mere i refusion, end den ville kunne have modtaget, såfremt den aktiverede fik kontanthjælp. Det kan bevirke, at der ikke kan modtages refusion for feriepenge mv.

91. Midlerne i § 26-puljen kan anvendes ved

- Løntilskud i timerne ud over ungdomsydelsens 20 timer, jf. § 14.

- Oplæringsydelse ud over ungdomsydelsens 20 timer, dog kun med det beløb, der overstiger forskellen mellem den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til og summen af refusionsberettigende udgifter (hvor summen af refusionsberettigende udgifter er ungdomsydelse + § 17-tillæg).

Ydelser i tilbud, der ligger ud over

ungdomsydelsens pligtperiode

92. Tilbud, der ligger ud over pligtperioden, er tilbud, som begynder før udløbet af 3 måneders perioden, jf. § 11, herunder tilbud der ligger i forlængelse af ungdomsydelsens 6 måneder. Tilbuddene ligger i hele den efterfølgende periode uden for ungdomsydelsen. For sådanne tilbud kan § 26-puljen anvendes ved

- Løntilskud efter fradrag af evt. § 25-tilskud - alle ugentlige timer.

- Oplæringsydelse efter fradrag af evt. § 25-tilskud - i alle ugentlige timer.

- Godtgørelse på op til 1.000 kr., jf. § 20.

93. I tilbud efter §§ 6-8 udbetales kontanthjælp efter bistandsloven. Kontanthjælpen refunderes efter bestemmelserne herom. Kommunens andel af kontanthjælpen, der er udbetalt i tilbud efter §§ 6-8, kan ikke finansieres af § 26-puljemidlerne.

Ved udbetaling af tillæg efter § 17 ydes 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

Der udbetales tilskud efter § 25 for personer under 25 år, der efter udløbet af et aktiveringstilbud med ungdomsydelse er berettiget til kontanthjælp, og som deltager i et tilbud om aktivering efter kapitel 3 uden at modtage kontanthjælp eller tillæg efter § 17.

Ydelser i tilbud til personer, der er fyldt 25 år

94. For personer, der er fyldt 25 år, er der ikke forskel i finansieringsbestemmelserne i og uden for den pligtmæssige aktivering. § 26-puljen kan anvendes ved

- Løntilskud efter fradrag af evt. § 25-tilskud - i alle ugentlige timer.

- Projektydelse efter fradrag af evt. § 25-tilskud - i alle ugentlige timer.

- Godtgørelse på op til 1.000 kr., jf. § 20.

Ved udbetaling af tillæg efter § 17 ydes 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

Der udbetales tilskud efter § 25 for personer, der er berettiget til kontanthjælp, og som deltager i et tilbud om aktivering efter kapitel 3 uden at modtage kontanthjælp eller tillæg efter § 17.

Driftsudgifter

95. Driftsudgifter, der kan finansieres efter bestemmelserne i aktiveringsloven, er nettodriftsudgifter, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af evt. indtægter i form af indtægter fra produktion, indtægter fra statstilskud og lignende.

Driftsudgifter i tilbud om ungdomsydelse

96. Af en kommunes driftsudgifter i tilbud om ungdomsydelse refunderer staten 50 pct. inden for en grænse på 20 pct. af udgifterne til ydelserne i ungdomsydelsesperioden, jf. § 24.

20 pct. grænsen beregnes som 20 pct. af kommunens samlede udgifter til

a) Løntilskud i de første 20 timer.

b) Oplæringsydelse i de første 20 timer, herunder udgifter til feriepenge, ATP og AER.

c) Ungdomsydelse beregnet efter reglerne om kontanthjælp, dvs. i: 1) vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, 2) særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter § 6, 3) særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7 og 4) frivillige og ulønnede aktiviteter efter § 8.

97. Staten refunderer også 50 pct. af driftsudgifterne i de tilfælde, hvor en person under et aktiveringstilbud med ungdomsydelse er berettiget til en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, og hvor ydelsen bortfalder som følge af en udbetalt deltagergodtgørelse i tilbud om aktivering. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en ung hjemmeboende modtager tilbud om ophold på produktionsskole. Det er en forudsætning, at 20 pct. grænsen overholdes.

Midlerne i § 26-puljen kan ikke anvendes til finansiering af driftsudgifter i tilbud om ungdomsydelse.

Driftsudgifter i tilbud, hvor ungdomsydelsens ugentlige

timetal suppleres med yderligere timer

98. Ved tilbud, hvor ungdomsydelsens ugentlige timetal suppleres, er finansieringsbestemmelserne i ungdomsydelsesdelen de samme, som i punkterne 96 og 97.

Derudover kan midlerne i § 26-puljen anvendes til hel eller delvis finansiering af driftsudgifterne i de timer, der supplerer ungdomsydelsen. Det er

- Driftsudgifter i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i timerne ud over ungdomsydelsens 20 timer.

Driftsudgifter i tilbud, der ligger ud over

ungdomsydelsens pligtperiode

99. § 26-puljen kan anvendes ved tilbud, der ligger ud over pligtperioden, dvs. tilbud der begynder før udløbet af 3 måneders perioden, jf. § 11, herunder tilbud, der ligger i forlængelse af ungdomsydelsens 6 måneder. Det er driftsudgifter til hel eller delvis finansiering af

- Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, § 5.

- Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, § 6.

- Særligt tilrettelagte aktiverende forløb, § 7.

Driftsudgifter i tilbud til personer, der er fyldt 25 år

100. For personer, der er fyldt 25 år, er det uden betydning for fiansieringen, om der er tale om et pligtmæssigt tilbud eller ikke. Finansieringen svarer til den, der gælder for tilbud, der ligger ud over ungdomsydelsen.

Aktiveringstilskud efter § 25

101. Efter § 25 udbetaler staten til kommunerne et beløb på 2.174 kr. pr. måned for personer, der modtager aktiveringstilbud efter kapitel 3. Det er en forudsætning, at pågældende er berettiget til at modtage kontanthjælp. Det er samtidig en forudsætning, at den pågældende ikke modtager tilbud, for hvilke der ydes refusion. Dvs. at den pågældende

- ikke modtager kontanthjælp,

- ikke modtager ydelser, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, herunder aktiveringsydelse eller tillæg efter § 17, og

- ikke modtager ungdomsydelse, bortset fra de tilfælde, hvor personen er berettiget til en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, og hvor ydelsen bortfalder som følge af en udbetalt deltagergodtgørelse i tilbud om aktivering.

Det er yderligere en forudsætning, at den pågældende ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge eller ville være berettiget hertil. Det er ligeledes en forudsætning for aktiveringstilskuddet, at der er tale om et aktiveringsomfang på mindst 20 timer pr. uge. Ved antal beskæftigelsesmåneder skal forstås antal deltageruger gange 12/52.

102. Opgørelsen af tilskuddet efter § 25 sker som udgangspunkt uden hensyntagen til den enkelte deltagers eventuelle midlertidige udeblivelse fra aktiviteten. Det forudsættes dog, at der er tale om aktiviteter, der generelt respekteres af deltagerne i form af fremmøde. Er der derimod tale om aktiviteter, der er præget af omfattende udeblivelse af et større antal deltagere i længere tid, og aktiviteten dermed ikke kan siges at opfylde sit formål for et større antal deltagere, kan der i opgørelsen af tilskuddet efter § 25 ikke ses bort fra deltagernes udeblivelse fra aktiviteterne. I disse tilfælde kan perioder, hvor deltagerne udebliver fra aktiviteten, ikke indgå i opgørelsen af tilskuddet efter § 25. Om der er tale om sådanne aktiviteter, vil indgå i revisorernes stikprøvevise kontrol.

Igangsætningsydelse

103. Staten refunderer 50 pct. af udgifterne til igangsætningsydelse efter § 21, jf. § 27.

Udgifter til flygtninge

104. Finansieringsbestemmelserne for udlændinge i aktiveringsloven finder anvendelse i de tilfælde, hvor udlændinge indgår i tilbud, hvor staten refunderer udgifterne efter § 24, stk. 1-3, (jf. § 24, stk. 4) og hvor staten refunderer udgifterne efter § 27, stk. 1 (jf. § 27, stk. 2). Aktiveringsloven afløser bl.a. bistandslovens afsnit III a om ungdomsydelse, som indtil den 1. januar 1994 er omfattet af § 134 a, stk. 2. Henvisningen i aktiveringsloven til bistandslovens § 134 a betyder således, at staten afholder udgiften til aktivering, når denne ligger inden for de første 1« år efter datoen for opholdstilladelse. Herefter afholder staten inden for 6« år efter datoen for opholdstilladelse 75 pct. af kommunernes udgifter, når der er tale om udgifter, der refunderes med 50 pct., jf. § 24, stk. 1-3 og § 27, stk. 1. Staten yder således refusion på 100 pct./75 pct. af udgifterne i det omfang, der ellers ville være en refusion på 50 pct. Det er udgifter til

- Pligtmæssig aktivering af unge under 25 år (ungdomsydelse). Ydelser og drift kan anmeldes til refusion efter samme retningslinier som for personer, der ikke er omfattet af § 134 a, stk. 1, i bistandsloven.

- Ydelser i øvrigt, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, det vil sige aktiveringsydelse og tillæg efter § 17.

105. For udlændinge, der deltager i aktiviteter, der er omfattet af §§ 4-8 i aktiveringsloven, udbetaler staten til kommunerne et tilskud på 1.066 kr. pr. måned, jf. bistandslovens § 134 a, stk. 5, 1. pkt. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer om ugen. Der udbetales ikke tilskud for personer, der modtager ungdomsydelse. Derimod kan der eksempelvis ydes tilskud, når der udbetales aktiveringsydelse.

Når betingelserne for at yde tilskud efter bistandslovens § 134 a, stk. 5, 1. pkt. er opfyldt, og betingelserne for at yde tilskud efter aktiveringslovens § 25 samtidig er opfyldt, yder staten til kommunerne et yderligere tilskud på 1.086 kr. pr måned.

XIII. REGNSKABSAFLÆGGELSE, REFUSION, OVERGANGS- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER, OPHÆVELSE AF VEJLEDNINGER MV.

106.Socialministeriets bekendtgørelser om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion og om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område finder anvendelse for kommunernes udgifter efter aktiveringesloven, herunder for forsøgspuljen efter § 30.

107.Aktiveringsloven træder i kraft den 1. januar 1994, og den har virkning for kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder et tilbud om aktivering den 1. januar 1994 eller senere. Loven indeholder følgende overgangsbestemmelser

1) Af § 32 følger, at for tilbud om aktivering, som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse, herunder om ydelser og vilkår i øvrigt, indtil tilbuddet er afsluttet. I tilbud, hvor der ydes løn og lønlignende ydelser, udbetales disse efter de hidtidige regler. Ved fastsættelse af ydelser og tillæg, der beregnes ud fra kontanthjælpsniveauet, anvendes de fra 1. januar 1994 gældende regler om kontanthjælp udbetalt som bruttobeløb.

Overgangsreglen betyder, at personer der ikke er kontanthjælpsmodtagere, kan fortsætte en igangsat aktivitet.

2) Af § 34 følger, at kontanthjælpsmodtagere, der ved lovens ikrafttræden er fyldt 25 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder, har ret til en handlingsplan senest den 1. januar 1995. Personer, som ved lovens ikrafttræden har modtaget kontanthjælp mindre end 3 måneder, er ikke omfattet af overgangsreglen.

3) Af § 35 følger, at kontanthjælpsmodtagere, der ved lovens ikrafttræden er fyldt 25 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, skal have tilbud om aktivering senest den 1. januar 1995. Personer, som ved lovens ikrafttræden har modtaget kontanthjælp mindre end 12 måneder, er ikke omfattet af overgangsreglen.

4) Af § 33 følger, at kommunernes udgifter til tilbud om aktivering, som er påbegyndt inden den 1. januar 1994, og som efter gældende regler finansieres efter § 20-puljen i lov om kommunal beskæftigelsesindsats, kan afholdes af puljebeløbet i § 26 i aktiveringsloven. Dette gælder også for personer, der ikke er kontanthjælpsmodtagere. Overgangsreglen forhindrer ikke, at kommunerne i stedet anvender de nye finansieringsregler, såfremt der er tale om aktivering af kontanthjælpsmodtagere.

5) Af § 36 følger, at personer, der pr. 1.januar 1994 modtager igangsætningsydelse efter § 42 a i bistandsloven, kan få perioden for ydelsens udbetaling forlænget fra 1 år indtil 2 « år. Vedrørende beregning af ydelsen henvises til kap X.

108. Følgende vejledninger mv. ophæves med virkning fra 1. januar 1994

- Socialministeriets vejledning nr. 144 af 4. juli 1990 om ungdomsydelse mv.

- Socialministeriets skrivelse af 3. juni 1991 om ændringer i reglerne for kontanthjælp og om udvidelse af ordningen med ungdomsydelse.

- Socialministeriets skrivelse af 26. juni 1992 om ændringer i reglerne om ungdomsydelse og om indførelse af en ordning med ungdomspraktik.

- Socialministeriets skrivelse af 18. december 1992 om ændring af reglerne om ungdomsydelse og om udvidelse af forsøgsbestemmelsen i bistandslovens § 138 d.

Socialministeriet, den 17. januar 1994

KAREN JESPERSEN

/ Anne Mette Lolk

------------------------------------------------------------------

Bilag nr. 4.

Finansiering af de enkelte tilbud.

JOBTRÆNING

1) Unge under 25 år, der modtager tilbud om jobtræning i form af ungdomsydelse (dvs. i de første 20 timer i de første 6 måneder)

- Løntilskuddet anmeldes til 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

2) Unge under 25 år, der modtager tilbud om jobtræning i et videre omfang end ungdomsydelsen (dvs. mere end 20 timer i de første 6 måneder)

- Løntilskud anmeldes til refusion for de første 20 timer, jf. § 24.

- Timerne ud over 20 timer om ugen kan finansieres af § 26- puljemidlerne.

3) Unge under 25 år, der modtager tilbud om jobtræning ud over ungdomsydelsesperioden (dvs. tilbud der begynder før udløbet af 3. mdr's perioden, herunder jobtræning ud over ungdomsydelsens 6 måneder) og kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år

- Der kan evt. ydes § 25-tilskud.

- Løntilskud - efter fradrag af evt. § 25-tilskud - finansieres af § 26-puljemidlerne.

Der kan evt. udbetales supplerende kontanthjælp, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Figur 1: FINANSIERING AF JOBTRÆNING TIL UNGE UNDER 25 ÅR

:------------------------------------------------------- 37 timer: *løntilskud: § 26 : : ----------------------- : : : *løntilskud: § 26 : : *aktiveringstilskud: § 25 20 timer: *ungdomsydelse: 50% ref.: : af løntilskud § 24 : ------------------------------------------------------ 6 mdr. 9 mdr.

SÆRLIGT TILRETTELAGT JOBTRÆNINGSFORLØB

1) Unge under 25 år, der modtager tilbud om særligt tilrettelagt jobtræningsforløb i form af ungdomsydelse (dvs. i de første 20 timer i de første 6 måneder)

- Oplæringsydelse anmeldes til 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

- Tillæg efter § 17 anmeldes til 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

- Driftsudgifter anmeldes til 50 pct. statsrefusion inden for en samlet grænse (20 pct. grænsen, jf. § 24).

- Godtgørelse kan finansieres af § 26-puljemidlerne.

2) I tilbud om jobtræning i et videre omfang end ungdomsydelsen 20 timer inden for 6 måneders perioden

- Oplæringsydelse anmeldes til refusion for de første 20 timer, jf. § 24.

- Tillæg efter § 17 anmeldes til 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

- Oplæringsydelse ud over 20 timer anmeldes til refusion, dog højest med forskellen mellem den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til og summen af refusionsberettigende udgifter (hvor summen af refusionsberettigende udgifter er ungdomsydelse + § 17 tillæg), jf. § 24.

- Oplæringsydelse herudover finansieres af § 26-puljen.

- Driftsudgifter for de første 20 timer anmeldes til refusion inden for en samlet grænse (20 pct. grænsen), jf. § 24.

- Driftsudgifter ud over 20 timer finansieres af § 26-puljen.

- Godtgørelse kan finansieres af § 26-puljen.

3) I tilbud til unge under 25 år, der ligger uden for 6 måneders pligtperioden samt i tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år

- Der kan evt. ydes § 25-tilskud.

- Tillæg efter § 17 anmeldes til 50 pct. statsrefusion. jf. § 24.

- Oplæringsydelsen/projektydelsen finansieres af § 26-puljen efter fradrag af evt. § 25-tilskud.

- Aktiveringsydelse finansieres med 50 pct. refusion, jf. § 24.

- Driftsudgifter finansieres af § 26-puljen.

- Godtgørelse kan finansiers af § 26-puljen.

Figur 2: SÆRLIGT TILRETTELAGTE JOBTRÆNINGSFORLØB FOR UNGE UNDER 25 ÅR

---------------------------------------------------- 37 timer *oplyd. ud over kt.hj.niv. + : *drift ud over 20 timer: § 26 : *oplæringsydelse: § 26 : *driftsudgifter: § 26 : *aktiveringstilskud: : § 25 *oplyd. ud over 20 timer og : inden for kt.hj. niv.: 50% : ----------------------------- : 20 timer *oplæringsydelse: 50% ref. : *driftsudgifter: 50% ref. : inden for en fælles grænse : --------------------------------------------------------- 6 mdr. 9 mdr.

SÆRLIGT TILRETTELAGTE UDDANNELSESAKTIVITETER, SÆRLIGT TILRETTELAGTE AKTIVERENDE FORLØB og VEJLEDNINGS OG INTRODUKTIONSPROGRAM FOR UNGE UNDER 25 ÅR.

1) Unge under 25 år, der modtager tilbud om ungdomsydelse i form af vejlednings- og introduktionsprogram, særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter eller særligt tilrettelagt aktiverende forløb

- Der ydes § 25-tilskud for personer, der under et aktiveringstilbud med ungdomsydelse er berettiget til en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, og hvor ydelsen bortfalder som følge af en udbetalt deltagergodtgørelse i tilbud om aktivering.

- Kontanthjælpen anmeldes til 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

- Driftsudgifter anmeldes til 50 pct. statsrefusion inden for en samlet grænse (20 pct. grænsen), jf. § 24.

- Godtgørelse i tilbud efter §§ 6-8 kan finansieres af § 26- puljen.

2) I tilbud til unge under 25 år, der ligger uden for 6 måneders pligtperioden samt i tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år

- Der ydes § 25-tilskud, hvis forudsætningerne herfor i øvrigt er opfyldt.

- Kontanthjælp til unge under 25 år finansieres efter bistandslovens regler herom.

- Aktiveringsydelse til personer, der er fyldt 25 år finansieres med 50 pct. statsrefusion, jf. § 24.

- Driftsudgifter finansieres af § 26-puljen.

Figur 3: SÆRLIGT TILRETTELAGTE UDDANNELSESAKTIVITETER, SÆRLIGT TIL-RETTELAGTE AKTIVERENDE FORLØB OG VEJLEDNINGS OG INTRODUKTIONSPROGRAM FOR UNGE UNDER 25 ÅR. ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;áááá ááááááááá ;ááááááááá ;ááááá

37 timer *ungdomsydelse beregnet som : *driftsudgifter: § 26 kontanthjælp: 50% ref. : *evt. § 25-tilskud *evt. § 25-tilskud : *driftsudgifter: 50% ref. : inden for en fælles grænse : ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;ááá ááááááááá ;ááááááááá ;ááááá 6 mdr. 9 mdr.

------------------------------------------------------------------ Socialministeriets vejledning af 17. januar 1994

Vejledning om forsøgspuljen i § 30 i lov om kommunal aktivering

1.Indledning

I hvert af årene 1994 og 1995 afsættes en forsøgspulje på 125 mill. kr. Forsøgspuljen skal bruges til at støtte beskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere indenfor kunst, kultur i øvrigt, idræt, folkeoplysning, det sociale område, samt humanitært og kirkeligt arbejde.

Det forudsættes, at puljen anvendes til forsøg på aktiveringsområdet, d.v.s. aktiviteter, som ikke kan iværksættes inden for de regler og rammer, som er opstillet i kapitel 3 i lov om kommunal aktivering.

2. Fordeling af puljen

Forsøgspuljen fordeles forholdsmæssigt til de enkelte kommuner på grundlag af kommunens andel af kontanthjælpsmodtagere og antal personer i aktiveringstilbud efter kapitel 3 i lov om kommunal aktivering.

3. Administration

Det er den enkelte kommune som forvalter og administrerer forsøgsmidlerne. Støtten kan højst gives i op til et år.

Den enkelte kommune udarbejder retningslinier for anvendelsen af puljen. Som eksempler på, hvordan puljen kan anvendes, kan nævnes: 1. En fordeling af puljen efter ansøgning, hvor projektets formål, målgruppe og indhold mv. beskrives, eller for stipendiers vedkommende baggrunden for og formålet med stipendiet.

2.Der kan ydes tilskud til projekter, som kommunen selv opsøger, evt. efter indgåelse af en aftale, hvori projektets målsætning, metoder og indhold beskrives og/eller projekter, kommunen selv etablerer og organiserer.

4. Hvem kan modtage tilskud?

Kommunen kan af forsøgsmidlerne yde tilskud til enkeltpersoner, selvetablerede grupper, støtte til projekter, organisationer, foreninger mv., der arbejder indenfor de i indledningen nævnte områder.

Forsøgsmidlerne kan tillige anvendes til forsøgsprojekter, der er etableret og organiseret af kommunen. Forsøgene kan evt. tilknyttes de i kapitel 3 i aktiveringsloven nævnte aktiviteter, for så vidt forsøgene retter sig mod at anvende og udvikle nye metoder, f.eks. med henblik på at aktivere personer, der ellers vanskeligt kan aktiveres.

Endvidere kan der ydes støtte til grupper af kontanthjælpsmodtagere, som ønsker at etablere aktiviteter, d.v.s. forsøg med brugeretablerede og brugerstyrede aktiviteter.

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere efter forsøgspuljen må ikke fortrænge ordinær arbejdskraft.

5. Hvad kan der ydes tilskud til?

Der kan ydes støtte til etablerings- og driftsomkostninger, og i begrænset omfang kan midlerne anvendes til aflønning og løntilskud. Etableringsomkostningerne bør stå i et rimeligt forhold til projektets varighed og antallet af aktiverede. Tilskud til etablering kan kun ydes i det omfang, det er en klar forudsætning for projektets virke. Etableringsudgifter kan f.eks. være udgifter til mindre byggearbejder eller engangsanskaffelser i form af møbler, transportmidler, materialer.

Driftsudgifter omfatter eksempelvis udgifter til løn, husleje, kontorhold og anden nødvendig administration samt udgifter til transport. Til et projekt ydes et samlet tilskud til drift og etablering. Der er således ikke krav om, at der skal ydes et tilskud til lønnen i form af et bestemt beløb pr. time eller en bestemt procentandel af lønudgiften. Der kan ydes tilskud til dækning af samtlige udgifter i forbindelse med et projekt, herunder til hele lønudgiften.

Lønudgifter, der kan dækkes af midler fra § 30-puljen omfatter dels udgifter til aflønning, der erstatter kontanthjælpen til den aktiverede, og dels udgifter til ansættelse af professionelle projektledere. I sidstnævnte tilfælde bør der - i det enkelte projekt mv. - være et rimeligt forhold mellem antallet af professionelle og antallet af kontanthjælpsmodtagere, der aktiveres.

Der stilles ikke i medfør af § 30 i lov om kommunal aktivering særlige krav til aflønningsformen dvs., at aflønningen - hvor det er muligt - fastsættes svarende til det, der almindeligvis gælder for tilsvarende områder.

Endelig kan midlerne bruges som en form for stipendier til enkeltpersoner til i en afgrænset periode at udføre virksomhed inden for de i § 30 nævnte områder, herunder kulturel virksomhed.

6. Forsøg og aktiveringspligt

Deltagelse i forsøg, som er iværksat efter § 30-puljen, kan helt eller delvist indgå som pligtmæssige tilbud om aktivering efter kap. 3 i lov om kommunal aktivering. For unge under 25 år skal tilbuddet have et omfang, der mindst svarer til 20 timer om ugen i 6 måneder. Forsøgene kan evt. kombineres med tilbud efter kapitel 3 i lov om kommunal aktivering, f.eks. en forsøgsaktivitet i 3 måneder efterfulgt af jobtræning i 3 måneder.

7. Evaluering

Der afsættes op til 1,5 mill. kr. til evaluering af forsøgene. Tilrettelæggelsen af evalueringen forhandles med de kommunale parter. Kommunen bør derfor allerede fra starten være opmærksom på, at der skal foretages en ekstern evaluering af forsøgene.

8. Regnskabsaflæggelse

Socialministeriets bekendtgørelser om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion og om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område finder anvendelse for kommunernes udgifter efter aktiveringesloven, herunder for forsøgspuljen efter § 30.

9. Eksempler på forsøg

Som eksempler på forsøg/projekter, som forsøgspuljen kan anvendes til, kan nævnes

1) Stipendier til enkeltpersoner, som i en afgrænset periode udfører kulturel virksomhed.

Det kan f.eks. være forfattere, malere eller musikere, der får mulighed for at udvikle deres talenter. Stipendiet bør mindst svare til den kontanthjælp, som vedkommende ellers er berettiget til, samt evt. udgifter til materialer og leje af værksted o. lign. Stipendiet finansieres af forsøgspuljen. Herved fritages kontanthjælpsmodtageren for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en afgrænset periode.

Tildeling af stipendier bør ske på baggrund af en ansøgning, hvor kontanthjælpsmodtageren fremlægger en plan for, hvad de vil lave i stipendieperioden. Der bør lægges vægt på, at kontanthjælpsmodtageren allerede er i gang med en kunstnerisk løbebane, samt at et stipendie vil være til gavn for pågældendes videre kunstneriske udvikling. Planen kan evt. indeholde en formidlingsopgave som udsmykning af en kommunal bygning, en koncert i en lokal skole, et oplæsningsarrangement el. lign. Ved tildelingen af stipendier kan kommunen lade et kunstnerudvalg, evt. bestående af lokale kunstnere, afgøre, hvilke kulturarbejdere der skal tildeles et stipendium.

2) Forsøg, hvor ildsjæle blandt kontanthjælpsmodtagere ansættes til at udvikle og etablere aktiviteter for kontanthjælpsmodtagere og/eller andre.

Det kan være kontanthjælpsmodtagere, som selv har ideer til aktiviteter, som kan sættes i gang i lokalsamfundet, evt. med bistand fra en professionel socialarbejder. Der kan tillige eller alene ydes tilskud til drift af aktiviteterne.

Som eksempel kan kontanthjælpsmodtagere ansættes i tilknytning til aktiviteter i et boligområde, der igangsættes og koordineres af en beboerrådgiver i samarbejde med beboerne.

Beboerrådgiveren indgår i det forebyggende arbejde rettet mod boligområdet og den enkelte beboer. Opgaven skal bl.a. være at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet. Målet er at forebygge udstødelse blandt truede beboergrupper og nedslidning af boligområdet ved at igangsætte aktiviteter. Aktiviteterne kan sigte mod vedligeholdelse og forskønnelse af boligområdet, værksteder, spisehuse, legesteder, klubber og andre netværksskabende aktiviteter.

Beboerrådgiveren kan eventuelt delvis aflønnes af forsøgspuljen med henblik på specielt at aktivere områdets kontanthjælpsmodtagere.

3) Forsøg, hvor man søger at etablere et samarbejde mellem kommuner, på tværs af sektorer i kommunen, foreninger og organisationer (f.eks. humanitære og kirkelige) i lokalområdet med henblik på at pege på opgaver og funktioner, som kontanthjælpsmodtagere kan udfylde.

Selve opgaverne kan evt. varetages ved at anvende de i kapitel 3 i aktiveringsloven nævnte aktiveringstilbud, f.eks. særligt tilrettelagte jobtræningsforløb eller særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, mens forsøget omfatter det at organisere samarbejdet og få afdækket aktiveringsmulighederne. Som eksempel herpå kan nævnes et forsøg, som har resulteret i et samarbejde mellem en daghøjskole, en idrætsforening og kommunen, hvor man er gået sammen om at tilbyde kontanthjælpsmodtagere en »uddannelse« som trænere og ledere i idrætsforeningen. Kontanthjælpsmodtagerne får et 4 ugers kursus, inden de sendes 16 uger i praktik som medhjælper i en idrætsforening. Fra projektets side har man stillet krav om, at det skulle være funktioner som trænere og ledere kontanthjælpsmodtagerne skulle varetage. Kontanthjælpsmodtagerne sendes ud to og to for at støtte hinanden. Efter endt projektperiode er en stor del fortsat som trænere og ledere og er selv blevet aktive idrætsudøvere igen.

4) Forsøg, hvor formålet er at afdække kontanthjælpsmodtagernes ønsker, behov og muligheder (ressourcer)

Det kan f.eks være fremtidsværksteder m.h.p. at oprette aktiviteter, som tilgodeser kontanthjælpsmodtagerens muligheder for at udnytte og udvikle disse ressourcer. Forsøgene skal række videre end en almindelig vejledningssituation eller et introduktions- og vejledningsprogram, således at kontanthjælpsmodtagerne får mulighed for at afprøve uvante tilbud/aktiviteter m.h.p. at finde frem til »skjulte« talenter eller ønsker.

De aktiviteter, der oprettes, kan være aktiviteter, der iværksættes efter kap. 3 i lov om kommunal aktivering f.eks. særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, eller aktiviteter hvor kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at organisere og forestå aktiviteterne med støtte fra forsøgspuljen. Forsøget er da rettet mod, at kontanthjælpsmodtagerne selv får ansvaret for at etablere og styre aktiviteterne, herunder får mulighed for at tilpasse aktiviteterne specielt til deres behov og ønsker.

Aktiviteterne kan f.eks. være

a. teater og musikprojekter mv., hvor formålet er at lave en forestilling, som kan indgå i det lokale kulturudbud,

b. lokale hjælpetjenester, som kan tilbyde hjælp til institutioner i situationer, hvor der er behov for ekstra ressourcer, f.eks ved arrangementer på plejehjem, udflugter i skoleregi og dagpasningsordninger mv., praktisk hjælp til ældre og handicappede med opgaver, som de ikke ellers kan få hjælp til, ledsageordninger for ældre og handicappede, besøgsvenner, eller

c. arrangementer i lokalområdet, som kontanthjælpsmodtagerne selv tager initiativ til: udflugter for børn, (førtids)pensionister og handicappede, debatdage om aktuelle emner, udgivelse af lokale nyhedsbreve/aviser, udstillinger mv.

5) Forsøg, hvor enkeltpersoner ønsker at sætte aktiviteter i gang for kontanthjælpsmodtagere

Det kan f.eks være professionelle kunstnere eller håndværkere, som tilbyder kontanthjælpsmodtagere at benytte deres værkstedsfaciliteter og/eller giver undervisning og vejledning i deres håndværk. Det kan være forsøg med strukturerede forløb eller aktiviteter, hvor kontanthjælpsmodtagere alene deltager ud fra motivation og på frivillig basis.

6) Forsøg, hvor der udvikles eller anvendes metoder m.h.p. at yde særlig støtte til personer, som har svært ved at leve op til kravene i de eksisterende tilbud

Det kan f.eks. være særligt tilrettelagte forløb på f.eks. produktionsskoler, daghøjskoler, AMU-kurser, hvor der tilknyttes ekstra ressourcer, som gennem en særlig indsats kan medvirke til at aktivere en gruppe af personer, som ellers p.g.a. af sociale, kulturelle eller misbrugsproblemer vanskeligt kunne aktiveres.

7) Forsøg, der fremmer kulturmødet mellem danskere og flygtninge/indvandrere

Som eksempler kan nævnes, aktiviteter hvor flygtninge beskæftiges med at formidle kontakt mellem flygtningene og de mange organisationer på fritidsområdet, og med at introducere flygtninge i fritidsorganisationerne; aktiviteter, hvor flygtninge og danskere beskæftiges i formidlingsgrupper, der tilbyder højskoler, efterskoler, folkeskoler og institutioner at komme og holde oplæg samt diskussioner om »de fremmede og hvorfor de er her«; aktiviteter, hvor flygtninge kommer i praktikophold i organisationer inden for fritidssektoren og inden for det kulturelle og humanitære arbejde for at lære den danske fritids- og frivillighedssektor bedre at kende,

samt aktiviteter, hvor flygtninge og kontanthjælpsmodtagere be- skæftiges direkte i forhold til de humanitære organisationers arbejde. Det kunne f.eks. være gennem at medvirke til at organisere den frivillige indsats omkring modtagelsen af nye flygtninge i lokalsamfundet.

Socialministeriet, den 17. januar 1994

Karen Jespersen

/Anne Mette Lolk

Vedr. lov om kommunal aktivering - om vejledning og oprettelse af Hot-line (* 1)

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Vedlagt følger et fortryk af Socialministeriets vejledning af 17. januar 1994 om lov om kommunal aktivering.

Som bilag til vejledningen er bl.a. medtaget

- bekendtgørelse nr. 937 af 7. december 1993 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

- bekendtgørelse nr. 960 af 10. december 1993 om oplæringsbevis i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb.

- vejledning af 17. januar 1994 om forsøgspuljen i § 30.

- bekendtgørelse af 5. januar 1994 af lov om kommunal aktivering.

Fortrykket af vejledningen erstatter det tidligere udsendte udkast af 6. december 1993. Der er kun foretaget få præciserende ændringer i forhold til dette udkast. Der henvises i den forbindelse til vejledningens pkt. 6, 20, 23, 46, 64, 71 og 75.

Den trykte udgave af vejledningen forventes at foreligge i begyndelsen af februar måned. Eksemplarer af vejledningen kan købes hos Socialministeriet, SIKON, Slotsholmsgade 6, 1216 København K.

---------o---------

Med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende lov om kommunal aktivering og vejledningen til loven etablerer Socialministeriet i perioden frem til den 1. maj 1994 en direkte telefonlinje (Hot-line). Opkald på denne Hot-line med spørgsmål om aktiveringsloven kan ske på 33 92 47 20, mandag-fredag kl. 10-15. Henvendelse kan naturligvis også ske på Socialministeriets almindelige 33 92 33 77.

Med venlig hilsen

Karen Jespersen /Anne Mette Lolk

---------------------------------------------------------------

Socialministeriet

J.nr. 50136-197 Socialministeriets vejledning af 17. januar 1994 Vejledning om lov om kommunal aktivering

Indholdsfortegnelse pkt.

I. Indledning...................................................1-2

II. Målgruppe ..................................................3-7

Kontanthjælpsmodtagere .........................................3-4

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år (ungdomsydelse)..............5-6

Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år........................7

III. Ansvaret for indsatsen mv..................................8-9

Ansvaret for indsatsen............................................8

Almindelige bestemmelser.........................................9

IV. Rådgivning, vejledning, handlingsplan.....................10-15

Rådgivning og vejledning.........................................10

Vejlednings- og introduktionsprogram for unge under 25 år.....11-13

Individuel handlingsplan til personer, der er fyldt 25 år.....14-15

V. Aktiveringsmuligheder......................................16-41

Jobtræning ...................................................19-21

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.......................22-25

Jobrotation .....................................................26

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter..................27-35

Erhvervsgrunduddannelse (EGU) til unge...........................36

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb......................37-38

Frivillige og ulønnede aktiviteter............................39-41

VI. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere under 25 år (ungdomsydelse).... ......................................42-47

Hvornår skal tilbud gives?.......................................44

Varighed af ungdomsydelsestilbud.................................45

Nyt tilbud om ungdomsydelse......................................46

Supplerende beskæftigelse........................................47

VII. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år....48-50

Varighed af aktiveringstilbuddet.................................49

Supplerende beskæftigelse........................................50

VIII. Ydelser under tilbud om aktivering......................51-66

Vejlednings- og introduktionsprogram.............................51

Jobtræning.......................................................52

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.......................53-61

Unge under 25 år..............................................53-55

Oplæringsbevis...................................................56

Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år....................57-58

Loft for ydelserne...............................................59

Tillæg efter § 17.............................................60-61

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt

tilrettelagte aktiverende forløb og frivillige og

ulønnede aktiviteter.............................................62

Godtgørelse efter § 20........................................63-64

Sammenhænge med reglerne om kontanthjælp......................65-66

IX. Skattepligt, sygedagpenge, ferie, arbejdsskade,

flytning til ny kommune.......................................67-70

Flytning til en anden kommune.................................69-70

X. Igangsætningsydelsen.......................................71-75

Tilskud til iværksættere.........................................75

XI. Klageregler, afslag på tilbud mv..........................76-84

Klageregler...................................................77-78

Ydelser modtaget med urette......................................79

Afslag på tilbud.................................................80

Særligt om bistandslovens § 40, stk. 1, nr. 1....................81

Udeblivelse fra tilbud efter at dette er modtaget.............82-84

XII. Finansiering............................................85-105

Hovedprincipper...............................................85-87

Ydelser i tilbud om ungdomsydelse.............................88-89

Ydelser i tilbud, hvor ungdomsydelsens ugentlige

timetal suppleres med yderligere timer........................90-91

Ydelser i tilbud, der ligger ud over

ungdomsydelsens pligtperiode..................................92-93

Ydelser i tilbud til personer, der er fyldt 25 år................94

Driftsudgifter...............................................95-100

Driftsudgifter i tilbud om ungdomsydelse......................96-97

Driftsudgifter i tilbud, hvor ungdomsydelsens ugentlige

timetal suppleres med yderligere timer...........................98

Driftsudgifter i tilbud, der ligger ud over

ungdomsydelsens pligtperiode.....................................99

Driftsudgifter i tilbud til personer, der er fyldt 25 år........100

Aktiveringstilskud efter § 25...............................101-102

Igangsætningsydelse.............................................103

Udgifter til flygtninge.....................................104-105

XIII. Regnskabsaflæggelse, refusion, overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser, ophævelse af vejledninger mv...106-108

Bilag

1. Bekendtgørelse om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

2. Bekendtgørelse om oplæringsbevis i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb.

3. Uddrag fra Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

4. Finansiering af de enkelte tilbud.

5. Vejledning om forsøgspuljen i § 30.

6. Bekendtgørelse af lov om kommunal aktivering.

I. INDLEDNING

1. Ved lov nr. 498 af 30. juni 1993, ændret ved lov nr. 1129 af 22. december 1993, har Folketinget vedtaget lov om kommunal aktivering (aktiveringsloven). Loven udgør fra 1. januar 1994, hvor lov om kommunal beskæftigelsesindsats ophæves, grundlaget for kommunernes aktivering af kontanthjælpsmodtagere, og den viderefører og udbygger reglerne om ungdomsydelse i bistandsloven. Samtidig indføres som noget nyt, at kontanthjælpsmodtagere over 25 år får ret til tilbud om aktivering, når de har modtaget kontanthjælp i 12 måneder.

Aktiveringsloven er et led i arbejdsmarkedsreformen og skal ses i sammenhæng med Arbejdsministeriets lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Aktiveringsloven skal endvidere ses i sammenhæng med andre bestemmelser om aktivering, f.eks. i den sociale lovgivning, hvor bl.a. reglerne i bistandsloven om rådgivning og vejledning, om revalidering, beskyttet beskæftigelse m.v. er relevante. Der kan også henvises til anden lovgivning om kommunernes mulighed for at give tilbud til udsatte grupper, f.eks. ophold på produktionsskoler. Aktiveringslovens væsentligste nye elementer omfatter

- En udvidelse af ungdomsydelsesordningen til 6 måneders aktivering i mindst 20 timer om ugen; samtidig kan visitationsperioden være op til 13 uger.

- Kontanthjælpsmodtagere over 25 år får ret til en individuel handlingsplan efter 3 måneder på kontanthjælp.

- Ret og pligt til aktivering af personer over 25 år, som har modtaget kontanthjælp i 12 måneder - dette gælder også for personer, som har problemer udover ledighed.

- Større fleksibilitet i aktivitetstilbuddene.

- Igangsætningsydelsen kan nu modtages i op til 2 « år

- Der kan ydes godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere under aktivering.

- Nye regler om finansiering.

- En to-årig forsøgspulje til kulturelle, sociale og humanitære formål mv., jf. bilag 5.

2. Aktiveringsloven henviser fsv. angår nogle tilbud til reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og i denne lov findes endvidere reglerne om kommunernes ret til at anvise arbejde til personer, der modtager hjælp efter den sociale lovgivning. Af hensyn til en sammenhængende og koordineret indsats fra såvel kommunernes som Arbejdsformidlingens side bør det regionalt/lokalt aftales, hvorledes indsatsen bedst tilrettelægges. Der henvises herved til Arbejdsministeriets vejledning af 15. oktober 1993 vedrørende samarbejdet og koordinationen mellem Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne.

Opmærksomheden henledes på, at aktiveringsloven indeholder en række overgangsbestemmelser, som er omtalt i kapitel XIII. II. MÅLGRUPPE

Kontanthjælpsmodtagere

3. Målgruppen i aktiveringsloven er, jf. § 1, kontanthjælpsmodtagere, hvorved forstås personer, der modtager kontanthjælp efter bistandsloven, § 37 og/eller § 37a, eller som ville være berettiget til hjælp efter disse bestemmelser, hvis de ikke var omfattet af tilbud efter aktiveringsloven. Betingelsen skal være opfyldt, når der gives tilbud og under aktiveringen. Opmærksomheden henledes på, at når der er tale om tilbud i jobtræning og i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, må eventuelle opsigelsesvarsler respekteres, hvis den aktiverede under forløbet ikke længere opfylder betingelsen om at være kontanthjælpsmodtager.

I aktiveringsforpligtelsen ligger den begrænsning, at der ikke kan stilles krav om deltagelse i aktiveringstilbud, hvis kontanthjælpsmodtageren på grund af sygdom eller lignende årsager er afskåret fra at deltage. Hermed sigtes til forhold, som efter en konkret vurdering indebærer, at det ikke er rimeligt at kræve, at kontanthjælpsmodtageren deltager i et aktiveringstilbud. Som eksempler udover sygdom kan nævnes barselsorlov, eller at pågældende ikke kan deltage på grund af pasning af børn, og kommunalbestyrelsen ikke kan anvise pasningsmuligheder.

4. Personer med behov for andre støtteforanstaltninger, f.eks. tilbud om revalidering, er ikke omfattet af målgruppen. Bliver det under et aktiveringsforløb klart, at der i stedet bør gives tilbud om revalidering, kan revalidering iværksættes, selv om aktiveringsforløbet ikke er gennemført. Det bemærkes, at revalideringsbestemmelserne - herunder reglerne om finansiering - kun kan anvendes, når modtagerne opfylder betingelserne i bistandslovens § 43.

Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og som modtager supplerende kontanthjælp efter bistandsloven, er omfattet af reglerne om tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og de skal derfor ikke have tilbud efter aktiveringsloven.

Aktiveringspligten efter aktiveringsloven begrænser ikke kontanthjælpsmodtageres adgang til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, jf. bistandslovens § 37, stk. 4.

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år

(ungdomsydelse)

5. For unge under 25 år gælder, jf. § 9, stk. 1, at kontanthjælpen skal modtages på grund af ledighed for at være omfattet af reglerne om ungdomsydelse. Har den unge andre sociale problemer, f.eks. behov for revalidering, er pågældende ikke omfattet af ordningen med ungdomsydelse. Et andet eksempel på unge, der ofte har andre problemer udover ledighed, og derfor ikke er omfattet af reglerne om ungdomsydelse, er unge flygtninge, der nylig har fået asyl. Det samme kan være tilfældet for unge familiesammenførte udlændinge ved ankomsten til landet. Det er for disse persongrupper vigtigt, at Flygtningehjælpen/kommunen søger at medvirke til en aktiv integrering, herunder med hensyn til tilbud om undervisning i dansk efter reglerne i lov om undervisning af voksne indvandrere. Det bemærkes, at det kan være en forudsætning for at modtage kontanthjælp efter bistandsloven, at undervisningen i dansk følges.

6. Såfremt den unge er deltidsbeskæftiget, men indtjeningen er mindre end kontanthjælpen, må det ud fra en konkret vurdering af ledighedens omfang skønnes, om den unge er omfattet af reglerne om ungdomsydelse.

Alderen på det tidspunkt, hvor der søges om kontanthjælp, er afgørende for, om der skal tilbydes ungdomsydelse. Der skal derfor tilbydes ungdomsydelse til en person, der søger om kontanthjælp som 24 årig, selv om pågældende er fyldt 25 år, når tilbuddet påbegyndes.

Unge under 18 år, der på grund af særlige omstændigheder er berettiget til kontanthjælp, er omfattet af ordningen med ungdomsydelse. Unge under 18 år, der ikke modtager kontanthjælp, kan få tilbud efter anden lovgivning.

Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år

7. For kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, er det ikke en betingelse for aktiveringen, at kontanthjælpen modtages på grund af ledighed. Også personer med problemer udover ledighed har ret til at få og pligt til at tage imod et aktiveringstilbud efter aktiveringsloven. Målgruppen er således bredere for kontanthjælpsmodtagere over 25 år end for ungdomsydelse til unge under 25 år.

Har en kontanthjælpsmodtager over 25 år deltidsbeskæftigelse må det ud fra en konkret vurdering af beskæftigelsens omfang vurderes, om denne har et sådant omfang, at pågældende falder uden for målgruppen.

Flygtninge, herunder deres eventuelle familiesammenførte familiemedlemmer, - der indgår i Flygtningehjælpens integrationsprogram - jf. Socialministeriets bekendtgørelse om udlændinge, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand - skal ikke have tilbud om aktivering efter aktiveringsloven, idet disse personer allerede er aktiverede. Når ansvaret for flygtninge mv. efter udløbet af integrationsperioden overgår til kommunerne, er flygtninge som alle andre kontanthjælpsmodtagere omfattet af aktiveringsloven. Det er af hensyn til en effektiv integrationsindsats hensigtsmæssigt, at kommunerne og Flygtningehjælpen samarbejder om overgangen, herunder med hensyn til at koordinere aktiverende og integrationsfremmende tilbud.

III. ANSVARET FOR INDSATSEN MV.

Ansvaret for indsatsen

8. Indsatsen for at aktivere kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med den generelle indsats for at yde bistand til ledige.

Når det drejer sig om at formidle arbejde, har Arbejdsformidlingen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen. Amtskommunen eller en kommune kan uden særlig aftale foretage formidling til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, personer med handicap eller særlige sociale problemer efter bistandsloven. Det er en forudsætning, at Arbejdsformidlingen orienteres, hvis en amtskommune eller en kommune overtager formidlingen for disse grupper.

Mens Arbejdsformidlingen har ansvaret for at give aktiveringstilbud (handlingsplaner, jobtræning mv.) til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, har kommunerne efter aktiveringsloven ansvaret for at give sådanne tilbud til kontanthjælpsmodtagere.

Ansvaret for at aktivere kontanthjælpsmodtagere er i aktiveringsloven placeret i primærkommunerne, men det har ikke været sigtet at ændre på den eksisterende arbejdsdeling mellem amtskommuner og kommuner. Amtskommunerne kan således fortsat iværksætte aktiviteter for kontanthjælpsmodtagere.

Almindelige bestemmelser

9. Det følger af § 2, stk. 3, at når der gives tilbud om aktivering, gælder reglerne i kapitel 1-6 i bistandsloven, og opmærksomheden henledes på reglerne om

- Udlændinges ret til vedvarende hjælp, §§ 1 - 4.

- Opholdskommune, herunder om mulighederne for at kunne kræve udgifter refunderet fra en tidligere opholdskommune, §§ 10 og 11.

- Klageadgang, §§ 15 og 16.

- Oplysningspligt, §§ 17 og 18.

- Straffebestemmelser, § 21.

- Tilbagebetaling, §§ 25 - 27.

Bestemmelserne om tilbagebetaling, oplysningspligt og klageadgang er nærmere beskrevet i afsnit XI. Reglen i bistandslovens § 1 har bl.a. betydning i relation til jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, jf. pkt. 21 og 24. Fsv. angår reglerne om oplysningspligt og straffebestemmelser samt reglerne om opholdskommuner, kan der henvises til Socialministeriets vejledning om bistandslovens almindelige bestemmelser. F.s.v angår kontanthjælpsmodtagere, der flytter under aktivering, henvises til pkt. 69 og 70.

IV. RÅDGIVNING, VEJLEDNING, HANDLINGSPLAN

Rådgivning og vejledning

10. Bistandslovens tilbud om rådgivning og vejledning, lovens § 28, gælder for enhver, som har behov for det. I bistandslovens § 41 er det endvidere bestemt, at når der ydes kontanthjælp til forsørgelsen, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige hjælpeforanstaltninger med henblik på, at modtageren igen bliver i stand til at klare sig selv. I aktiveringslovens § 3, der skal ses i sammenhæng med disse bestemmelser, er det særligt fastsat, at kommunalbestyrelsen, før den afgiver tilbud om aktivering, skal tilbyde rådgivning og vejledning om, hvorledes pågældende på længere sigt kan forbedre sine beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Vejlednings- og introduktionsprogram for unge under 25 år

11. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år med behov for det kan tilbydes et vejlednings- og introduktionsprogram i op til 6 uger, jf. § 3. Programmet skal tilbydes før øvrige aktiveringstilbud, og det følger af § 9, stk. 2, at visitationsperioden forlænges svarende til varigheden af vejlednings- og introduktionsprogrammet. Et sådant program indgår ikke i den pligtmæssige aktivering på 6 måneder, jf. § 10, stk. 1.

Vejlednings- og introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest efter, at der i 13 uger er modtaget kontanthjælp, og det kan vare i op til 6 uger. Programmerne kan tilpasses lokale forhold og kan være af kortere varighed end 6 uger.

12. Formålet med vejlednings- og introduktionsprogrammet er at få klarlagt den unges ønsker, behov og muligheder. Programmet skal indeholde vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder og kan give mulighed for afprøvning af erhvervsønsker - f.eks. ved deltagelse i erhvervsintroducerende kurser eller ved arbejdspraktik i private eller offentlige virksomheder. Programmet bør afsluttes med, at kommunen og den unge i fællesskab lægger en plan for den unges fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder

- herunder også for det eventuelle videre forløb inden for rammerne af ungdomsydelsesordningen.

13. Programmet tilbydes unge, der har behov for det. Unge, der ikke har brug for særlig vejledning, f.eks. fordi de kun skal have udfyldt en ventetid indtil tiltrædelse af et arbejdsforhold eller påbegyndelse af en selvvalgt uddannelse, skal således alene have et aktiveringstilbud.

Individuel handlingsplan til personer, der er fyldt 25 år

14. Til kontanthjælpsmodtagere over 25 år har kommunalbestyrelsen, jf. § 12, pligt til at give - og modtageren ret til at få - en individuel handlingsplan, som skal udarbejdes, når der er udbetalt kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder. Dette gælder dog ikke kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan få udarbejdet en handlingsplan af Arbejdsformidlingen. Det bør ved lokale eller regionale aftaler mellem de involverede myndigheder sikres, at tilbuddene om udarbejdelse af handlingsplaner koordineres.

Kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde handlingsplanen skal ses i sammenhæng med kommunens forpligtelse til efter bistandslovens § 41, stk. 2 - senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse - at tage den pågældendes og familiens forhold op til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp.

15. Handlingsplanen skal så vidt muligt beskrive beskæftigelsesmålet. Den skal udarbejdes med udgangspunkt i modtagerens ønsker og forudsætninger, og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov skal den beskrive, hvilke beskæftigelses-, uddannelses-, og andre aktiviteter, der kan bidrage til opfyldelse af målet. Sigtet med handlingsplanen er, at den skal kunne hjælpe kontanthjælpsmodtageren til at få et overblik over, hvordan pågældende kan forbedre sine muligheder for at få arbejde. Hvis dette ikke (umiddelbart) skønnes muligt, bør handlingsplanen beskrive andre målsætninger, f.eks. hvordan modtageren ved andre former for aktivitet kan forbedre sin livssituation, evt. således at der samtidig lægges vægt på aktiviteter mv., der på lidt længere sigt kan øge modtagerens chancer for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

I forbindelse med handlingsplanen bør det vurderes, om pågældende evt. opfylder betingelserne for at modtage hjælp til revalidering, og om handlingsplanen umiddelbart eller på lidt længere sigt bør udmøntes i en revalideringsplan.

For at handlingsplanen skal kunne opfylde sit formål, bør den udarbejdes i samarbejde med kontanthjælpsmodtageren, og der bør lægges vægt på, at planen er realistisk/afpasset såvel i forhold til den enkeltes forudsætninger som i forhold til mulighederne for at deltage i og gennemføre de aktiviteter, som handlingsplanen beskriver. Det vil være naturligt, når kommunen i øvrigt tager en kontanthjælpsmodtagers situation op til bedømmelse, at det samtidig vurderes, om der er behov for en justering af handlingsplanen.

V. AKTIVERINGSMULIGHEDER

16. Ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere kan kommunen foruden ordningerne i aktiveringsloven benytte aktiveringsredskaberne i kapitel 3 til 10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik med de modifikationer, som følger af aktiveringsloven. Følgende muligheder står således til rådighed

- vejlednings- og introduktionsprogram i op til 6 uger,

- jobtræning,

- særligt tilrettelagte jobtræningsforløb,

- jobrotation,

- særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter,

- særligt tilrettelagte aktiverende forløb og

- frivillige og ulønnede aktiviteter.

Derudover har kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at drive selvstændig virksomhed, mulighed for at modtage igangsætningsydelse, jf. kapitel X. Ovennævnte udgør rammerne for indsatsen, og det er således ikke muligt at lade ordinære uddannelsesforløb indgå, jf. herved pkt. 27 ff. og pkt. 40.

17. Ved tilrettelæggelse af indsatsen skal det tilstræbes, at kontanthjælpsmodtageren får flere tilbud at vælge imellem, jf. § 2, stk. 2. For personer, hvis overvejende problem er, at de ikke har arbejde eller er i uddannelse, bør der lægges vægt på, om tilbuddene er egnet til at forbedre deltagernes muligheder for at komme i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Hvor dette ikke skønnes realistisk, bør der sigtes imod, at tilbuddene kan bidrage til at aktivere deltagerne og derved forbedre den enkeltes livskvalitet.

18. Af aktiveringslovens § 2, stk. 3, følger, at bistandslovens § 1 gælder ved afgivelse af tilbud. For at være berettiget til at modtage ydelser efter aktiveringsloven, skal modtageren opholde sig her i landet, og aktiveringstilbud kan ikke etableres i udlandet. Det skal bemærkes, at § 52 og § 77 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, hvorefter jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb under visse betingelser kan etableres i udlandet, gælder for personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse og som derfor skal have tilbud af Arbejdsformidlingen.

Jobtræning

19. Jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads, når der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte og forudsat, at udbetaling af løntilskud ikke er eller viser sig at være konkurrenceforvridende.

20. Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. aktiveringslovens § 4 samt §§ 12 -14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I kapitel 7 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats findes nærmere regler om jobtræning, bl.a. om etablering af tilbuddene, løn og arbejdsvilkår, løntilskud til arbejdsgiveren, eventuel modydelse fra arbejdsgiveren, afgivelse af tilbud, merbeskæftigelse, klageregler mv. Der henvises herved til bilag 3, hvoraf bl.a. fremgår, at aftaler om jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads ikke kan indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996.

21. Udover den forskel, at kommunerne har ansvaret for tilbud til kontanthjælpsmodtagere, og Arbejdsformidlingen har ansvaret for tilbud til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er der bl.a. følgende særlige bestemmelser for tilbud om jobtræning til kontanthjælpsmodtagere

- Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere bestemmer kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren arbejdstiden.

- Jobtræning for kontanthjælpsmodtagere kan ikke ske i udlandet.

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

22. Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan etableres for ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsmarkedsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked. Der skal være tale om arbejde, som ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Når det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, som efter aktiveringsloven skal have tilbud om aktivering, beror det på kommunernes konkrete vurdering, hvilke ledige som tilhører målgruppen for særligt tilrettelagte jobtræningsforløb. Det er således ikke på forhånd muligt at udpege bestemte grupper, men det kan dreje sig om f.eks. længerevarende ledige, personer med svag uddannelsesmæssig baggrund, unge uden nævneværdig erhvervserfaring mv. I skønnet over, om en kontanthjælpsmodtager kan få tilbud om særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, kan indgå kommunens faktiske muligheder for at etablere tilbud om jobtræning, jf. § 4 i aktiveringsloven og §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Etablering af og udbetaling af tilskud til særligt tilrettelagte jobtræningsforløb må ikke ske, hvis ordningen er eller viser sig at være konkurrenceforvridende.

23. Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om særligt tilrettelagt jobtræning på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. aktiveringslovens § 4 samt § 22 og § 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I kapitel 8 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats findes nærmere regler om særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, bl.a. om etablering af tilbuddene, løn og arbejdsvilkår, løntilskud til arbejdsgiveren, eventuel modydelse fra arbejdsgiveren, afgivelse af tilbud, klageregler mv. Der henvises herved til bilag 3, hvoraf bl.a. fremgår, at aftaler om særligt tilrettelagte jobtræningsforløb med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads ikke kan indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996.

24. Udover den forskel, at kommunerne har ansvaret for tilbud til kontanthjælpsmodtagere, og Arbejdsformidlingen har ansvaret for tilbud til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er der følgende særlige bestemmelser for tilbud om særligt tilrettelagte jobtræningsforløb til kontanthjælpsmodtagere

- Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere bestemmer kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren arbejdstiden.

- Særligt tilrettelagt jobtræning for kontanthjælpsmodtagere kan ikke ske i udlandet.

- Ydelserne er forskellige, jf. pkt. 53 ff.

25. De særligt tilrettelagte jobtræningsforløb omfatter bl.a. de hidtidige beskæftigelsesprojekter, følordningen og dele af ordningen med kommunal servicefunktion i lov om kommunal beskæftigelsesindsats. Reglerne om betaling, dvs. også den betaling, som f.eks. kan opkræves fra en privat husstand, findes i § 81 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Efter bestemmelsen kan der opkræves op til 25 kr. pr. time. Det kan besluttes, at der ikke skal opkræves betaling.

Etableres særligt tilrettelagte jobtræningsforløb hos en privat arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren udbetale løn og lønlignende ydelser. Fsv. angår ydelser mv., der fastlægges ud fra kontanthjælpen, anbefales det, at disse beregnes og udbetales af kommunen.

Jobrotation

26. En ledig kontanthjælpsmodtager kan ansættes i jobtræning med løntilskud som afløser for en beskæftiget, der er på orlov efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov.

En ledig kontanthjælpsmodtager, der afløser en beskæftiget på orlov, kan forud for ansættelsen kvalificeres til rotationsstillingen ved at deltage i uddannelse og evt. praktikforløb, for så vidt uddannelsen falder ind under de uddannelsesmuligheder, som findes i lov om kommunal aktivering. Der er således mulighed for at kombinere uddannelsesaktiviteter med jobtræning i offentlige og private virksomheder.

De nærmere regler er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, og der henvises til bilag 3.

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter

27. Kontanthjælpsmodtagere kan i følge § 6 få tilbud om deltagelse i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter kan kombineres f.eks. med tilbud om jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb. Uddannelsesaktiviteterne efter § 6 ligger inden for de almindelige muligheder, der er for at kunne deltage i uddannelse samtidig med, at man modtager kontanthjælp, jf. bistandslovens § 40, stk. 3, og Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde.

28. De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 937 af 7. december 1993 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om kommunal aktivering og omfatter følgende

1. Kurser oprettet ifølge lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder erhvervsforberedende kurser - EI-uddannelserne.

2. Undervisning i henhold til kap. 2 (produktionsskoler) og kap. 3 (daghøjskoler) i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

3. Undervisning i henhold til kap. 1 (ungdomsskoler) i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

4. Kurser i henhold til lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2 i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

5. Kurser i henhold til lov nr. 510 af 30. juni 1993 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

6. Vejlednings- og introduktionskurser, brancherettede kurser, kurser for indvandrere og flygtninge, samt kontakt- og informationsordninger for unge i henhold til § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

7. Kurser oprettet ifølge lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. for så vidt angår korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, pkt. 4 og 5 i lov nr. 508 af 30. juni 1993.

I 3, 4 og 5 henvises til, at undervisningen skal være omfattet af § 10, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Henvisningen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere kan deltage i kurser under de i punkterne nævnte uddannelsesinstitutioner eller efter folkeoplysningsloven, hvis undervisningen er specielt tilrettelagt for ledige og har et beskæftigelsesfremmende sigte. Heri ligger bl.a., at undervisningen bør sigte på at introducere de ledige til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet eller supplere en allerede gennemført uddannelse.

29. Kurser oprettet ifølge lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder erhvervsforberedende kurser - EI-uddannelserne.

Der kan gives tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedskurser m.h.p. at forbedre kontanthjælpsmodtagerens beskæftigelsesmuligheder. Til kontanthjælpsmodtagere, som har behov for at supplere, vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer, så de er i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov, f.eks. personer som umiddelbart kan placeres på arbejdsmarkedet, men hvor en ansættelse forudsætter jobnære kvalifikationer, kan der gives tilbud om arbejdsmarkedsuddannelser.

Til kontanthjælpsmodtagere, som ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller som har været ledige gennem længere tid, kan der gives tilbud om erhvervsforberedende kurser - EI- uddannelserne.

30. Undervisning i henhold til kap. 2 (produktionsskoler) og kap. 3 (daghøjskoler) i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Til unge, som primært er interesseret i at arbejde, frem for at gå i gang med en uddannelse, kan kommunen vælge at give tilbud om ophold på en produktionsskole. Ophold på en produktionsskole giver mulighed for at forene praktisk arbejde med undervisning. Værkstedsarbejdet på produktionsskolen giver de unge muligheder for at få nogle praktiske erfaringer og reelle kvalifikationer, ligesom der ofte er lagt praktik på lokale virksomheder.

Til kontanthjælpsmodtagere, som har behov for at få styrket deres personlige udvikling, samt forbedret deres muligheder på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelsessystemet, kan kommunen give tilbud om deltagelse i daghøjskoleforløb. Daghøjskoleforløb giver ud over personlighedsudvikling mulighed for at udvikle deltagerens almene uddannelsesniveau, kreative evner samt deltage i praktikophold på virksomheder. Endvidere vil der i forløbet kunne ydes vejledning med henblik på at afklare vedkommendes beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige situation.

31. Undervisning i henhold til kap. 1 (ungdomsskoler) i lov nr. 411 af 13.juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Der kan gives unge kontanthjælpsmodtagere tilbud om deltagelse i ekstraordinære kurser på ungdomsskoler. Det er dog en forudsætning, at undervisningen er tilrettelagt specielt for ledige og med henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme i uddannelse eller arbejde.

32. Kurser i henhold til lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2 i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

For at forbedre kontanthjælpsmodtageres muligheder for at komme i beskæftigelse eller uddannelse, kan kommunen give tilbud om deltagelse i kurser, som er oprettet med støtte fra folkeoplysningsloven. Det er dog en forudsætning, at kurserne er tilrettelagt specielt for ledige og har et beskæftigelsesfremmende sigte.

33. Kurser i henhold til lov nr. 510 af 30. juni 1993 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, for så vidt undervisningen er omfattet af § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Der kan gives tilbud om deltagelse i kurser, som er etableret i tilknytning til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningshøjskoler og håndarbejdsskoler. Også her er det en forudsætning, at kurserne er tilrettelagt specielt for ledige og har et beskæftigelsesfremmende sigte.

34. Vejlednings- og introduktionskurser, brancherettede kurser, kurser for indvandrere og flygtninge, samt kontakt- og informationsordninger for unge i henhold til § 10, stk. 2, i lov nr. 506 af 30 juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Efter § 10, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. kan der med henblik på at bekæmpe arbejdsløsheden gives tilbud om deltagelse i vejlednings- og introduktionskurser, brancherettede kurser, kurser for indvandrere og flygtninge, samt kontakt- og informationsordninger for unge. Det er forudsat, at undervisningen har et beskæftigelsesfremmende sigte, således at undervisningen sigter på at introducere de ledige til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet.

Formålet med og indholdet i de enkelte tilbud fremgår af nedenstående

Vejlednings- og introduktionskurser kan være rettet mod grupper af arbejdsløse, som har et fælles udgangspunkt. Kurserne kan indeholde almene, erhvervsforberedende og uddannelsesintroducerende elementer.

Formålet med de brancherettede kurser er at øge deltagernes muligheder for at opnå varig beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked, samt at motivere til yderligere uddannelse.

Kurserne tilrettelægges i lighed med vejlednings- og introduktionskurserne, men indeholder desuden en væsentlig del brancherettede elementer.

Kurser tilrettelagt specielt for indvandrere og/eller flygtninge (efter integrationsperioden under Dansk Flygtningehjælp) indeholder desuden som regel danskundervisning og orientering om danske samfundsforhold i relation til egen kulturbaggrund samt introduktion til almen voksenuddannelse.

Kommuner og amtskommuner kan endvidere iværksætte eller yde tilskud til kontakt- og informationsordninger mv. for unge, som f.eks. kan etableres som et rådgivnings- og informationskontor eller som et mødested i tilknytning til andre uddannelsesmæssige foranstaltninger.

35. Kurser oprettet ifølge lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. for så vidt angår korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, pkt. 4 og 5 i lov nr. 508 af 30. juni 1993.

Til kontanthjælpsmodtagere, som er uddannelsesorienterede, kan der med henblik på at fremme den lediges uddannelses- eller beskæftigelsesmuligheder gives tilbud efter lov om åben uddannelse for så vidt angår korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Da kurserne er tilrettelagt med udgangspunkt i de enkelte uddannelsesinstitutioners uddannelsestilbud, vil kurserne bl.a. kunne

bruges til en afklaring af den lediges uddannelsesønsker, idet de herved kan få et indblik i uddannelsens indhold.

Erhvervsgrunduddannelse (EGU) til unge

36. Ved lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er der mulighed for at tilbyde mindre bogligt indstillede unge, som ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, en uddannelse, hvor der i højere grad er lagt vægt på praktiske færdigheder.

Erhvervsgrunduddannelsen har sammenfald med nogle af aktiveringstilbuddene samt målgruppen i aktiveringsloven. Uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. kan ikke indgå som et tilbud efter eller finansieres af aktiveringsloven.

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb

37. Særligt tilrettelagte aktiverende forløb, jf. § 7, kan være tilbud, der ikke kan indpasses under tilbuddene efter §§ 4 - 6, f.eks. særligt tilrettelagte vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser og andre lignende forløb, hvor beskæftigelses- og uddannelseselementerne er tæt forbundet såvel tidsmæssigt som indholdsmæssigt.

Der kan også være tale om forløb efter §§ 4 - 6. Som eksempel kan nævnes aktiviteter, hvori indgår korte forløb hos forskellige private arbejdsgivere og kommunale institutioner, evt. suppleret med vejledningsperioder. Sådanne tilbud kan være uhensigtsmæssige at tilrettelægge ved brug af de traditionelle instrumenter, fordi såvel ydelser som finansieringsordning er forskellig for de enkelte delforløb.

Ved aktiviteter, hvis indhold grænser op til overenskomstdækkede arbejdsområder, anbefales det, at kommunen afklarer med involverede faglige organisationer, hvad det er for opgaver, kontanthjælpsmodtagere kan tage sig af.

38. Ordninger, der har været godkendt i henhold til bistandslovens § 138 d, kan videreføres uden fornyet godkendelse som særligt tilrettelagte aktiverende forløb.

Frivillige og ulønnede aktiviteter

39. Bestemmelsen i § 8 om, at kontanthjælpsmodtagere kan deltage i frivillige og ulønnede aktiviteter af samfundsmæssig betydning, viderefører reglerne herom fra ungdomsydelsesordningen i bistandsloven. Kommunalbestyrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde, hvilke aktiviteter der kan godkendes. Det forudsættes, at aktiviteten sker inden for rammerne af et veldefineret projekt, organisation eller forening, og at der er tale om samfundsrelevante aktiviteter i bred forstand, f.eks. sociale, kulturelle, idrætsmæssige, miljømæssige, kommunikationsmæssige eller tilsvarende områder. Hobbyprægede eller studiekredsmæssige aktiviteter kan ikke godkendes. At der er tale om frivillig aktivering betyder, at modtageren har mulighed for at afslå at deltage og derfor har ret til et andet tilbud.

40. Som noget nyt kan også deltagelse i uddannelsesmæssige aktiviteter godkendes af kommunalbestyrelsen. Det er en forudsætning, at uddannelsesaktiviteterne opfylder betingelserne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 7. august 1990 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde. Ved godkendelsen bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om uddannelsen har et beskæftigelses- eller uddannelsesmæssigt perspektiv for den enkelte, samt at det kan dokumenteres, at vedkommende følger undervisningen.

41. For unge under 25 år, der er omfattet af ordningen med ungdomsydelsestilbud, er det ved aktivering efter § 8 en forudsætning, at aktiviteten/undervisningen har et omfang svarende til mindst 20 timer om ugen. Hvis aktiveringen ikke har en varighed på 6 måneder, må kommunalbestyrelsen ved supplerende tilbud sikre, at der samlet bliver 6 måneders aktivering.

VI. TILBUD TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE UNDER 25 ÅR

(ungdomsydelse)

42. Ungdomsydelse dækker over såvel et ydelsesbegreb som et aktiveringsbegreb. Begrebet omfatter de forskellige ydelser til unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, når de efter § 9, stk. 1, skal have tilbud om aktivering efter aktiveringslovens kapitel 3, og det dækker over aktivering i mindst 20 timer om ugen med en varighed på 6 måneder (§ 10, stk. 1). Endvidere udbetales ungdomsydelse under vejlednings- og introduktionsprogrammet. Ungdomsydelsen i aktiveringsloven er således fastlagt på en anden måde end i de tidligere bestemmelser i bistandslovens afsnit III a, hvor ungdomsydelse er beskæftigelse i et beskæftigelsesprojekt eller i en privat virksomhed med løntilskud, ydelsen til de unge indtil første lønudbetaling samt ved deltagelse i et vejlednings- og introduktionsprogram.

I modsætning til tidligere har det således ikke betydning, hvilken type af aktivering der tilbydes. Ungdomsydelse kan omfatte vejlednings- og introduktionsprogram, jobtræning, særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter eller særligt tilrettelagte aktiverende forløb. Endvidere kan ungdomsydelsen omfatte frivillige og ulønnede aktiviteter.

43. Er der tale om beskæftigelse i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, omfatter ungdomsydelsen 20 timers beskæftigelse om ugen. Vælger kommunalbestyrelsen i disse tilbud at give timer i et videre omfang, vil timerne udover de 20 timer om ugen ikke være ungdomsydelse.

Tilbydes i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter eller i særligt tilrettelagte aktiverende forløb aktivering i mere end 20 timer pr. uge, er alle timerne dækket af ungdomsydelsen. Dette skyldes, at ungdomsydelsen i disse tilfælde beregnes efter reglerne om kontanthjælp.

Tilbyder kommunalbestyrelsen aktivering af unge kontanthjælpsmodtagere efter udløbet af den pligtmæssige aktivering på 6 måneder, er der ikke tale om ungdomsydelse.

Hvornår skal tilbud gives?

44. Unge under 25 år skal efter reglerne om ungdomsydelse i § 9 have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp. Fristen på 13 uger kan fraviges når

a) Kommunen skønner, at den unge bør deltage i et vejlednings- og introduktionsprogram, der, jf. § 3, stk. 2, kan vare indtil 6 uger. Visitationsperioden forlænges svarende til varigheden af programmet.

b) Kommunen udsætter tidspunktet for, hvornår tilbuddet skal påbegyndes, fordi den unge varetager forsørgelsen af et barn. Beslutningen om udsættelse skal være begrundet i hensynet til barnets forhold og kontanthjælpsmodtagerens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation. Aktiveringen kan længst udsættes til efter, at der i 12 sammenhængende måneder er modtaget kontanthjælp. Unge, der er omfattet af reglerne om ungdomsydelse, er ikke berettiget til at vælge orlov til pasning af børn, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om orlovsydelser til kontanthjælpsmodtagere mv.

Varighed af ungdomsydelsestilbud

45. Det følger af § 10, stk. 1, at ungdomsydelsen skal omfatte mindst 20 timer om ugen og have en varighed på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de unge skal have tilbud i et videre omfang, det vil sige både flere timer om ugen og i en længere periode.

Begynder den unge uddannelse, eller får den unge almindeligt lønarbejde inden udløbet af ungdomsydelsesperioden, suspenderes ungdomsydelsen i op til 6 måneder. Bliver den unge på ny ledig inden de 6 måneder og søger om hjælp, skal den unge hurtigst muligt have tilbud om ungdomsydelse i den resterende del af de 6 måneder, forudsat at pågældende ikke ved det nye ansøgningstidspunkt er fyldt 25 år.

Sygdom under perioden med ungdomsydelse kan bevirke, at ungdomsydelsesperioden forlænges med det antal sygedage, den unge har haft.

Nyt tilbud om ungdomsydelse

46. Er et aktiveringstilbud med ungdomsydelse gennemført, og er der i en periode ikke udbetalt kontanthjælp, vil den unge under 25 år, hvis pågældende påny bliver berettiget til kontanthjælp, umiddelbart være omfattet af reglerne om ungdomsydelse. En kontanthjælpsfri periode, der normalt mindst bør have et omfang på 1 måned, bevirker således, at den unge på ny får ret og pligt til tilbud efter ordningen med ungdomsydelse.

Hvis den unge fortsætter med at modtage kontanthjælp, vil pågældende få ret til et nyt tilbud efter reglerne om ungdomsydelse, når pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder uden at have deltaget i et aktiveringstilbud, jf. § 11. En ung kan i kraft af et aktiveringstilbud have haft en indtjening, der bevirker at pågældende ikke er berettiget til kontanthjælp umiddelbart efter afslutningen af tilbudet. Perioder, hvor forsørgelsen er dækket af en indtjening i et aktiveringstilbud, og hvor pågældende ikke samtidig deltager i aktivering eller har ordinær beskæftigelse mv., sidestilles med en kontanthjælpsperiode i relation til 3 måneders-reglen. Bestemmelsen i § 11 forhindrer ikke, at den unge får tilbud før der er gået 3 måneder, men der vil i så fald ikke være tale om ungdomsydelse, og kommunens udgifter til tilbuddet skal afholdes af puljen efter § 26.

Supplerende beskæftigelse

47. Unge i ungdomsydelsen kan have supplerende beskæftigelse under forudsætning af, at bibeskæftigelsen ikke er til hinder for, at den unge passer den tilbudte aktivitet. Hvis indtægten fra bibeskæftigelsen overstiger den kontanthjælp, pågældende ellers ville være

berettiget til, bortfalder tilbuddet om aktivering.

Ved tilbud om jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, hvor der udbetales hhv. overenskomstmæssig løn og oplæringsydelse, skal indtægten fra bibeskæftigelsen ikke fratrækkes i ydelsen. Indtægten har dog betydning ved beregning af tillæg efter § 17.

I tilbud, hvor der udbetales ungdomsydelse beregnet som kontanthjælp, fradrages indtægten i ydelsen efter reglerne i § 38 i bistandsloven (dvs. også den særlige regel i § 38, stk. 3, om fradragsfrie indtægter).

VII. TILBUD TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE,

der er fyldt 25 år

48. Til kontanthjælpsmodtagere over 25 år har kommunalbestyrelsen, jf. § 13, pligt til at give - og modtageren ret til at få - et tilbud om aktivering efter kapitel 3. Tilbuddet skal påbegyndes senest efter en sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp efter § 37 og/eller § 37 a i bistandsloven.

Kontanthjælpsmodtagere over 25 år har ret til et tilbud om aktivering. Der regnes med sammenhængende perioder med kontanthjælp, og det vil sige, at hvis udbetalingen af kontanthjælp i en periode afbrydes - normalt mindst 1 måned - begynder en ny 12 måneders periode. Standses udbetalingen af kontanthjælp, fordi pågældende under aktivering modtager en ydelse efter aktiveringsloven, sidestilles disse ydelser med udbetaling af kontanthjælp. Det betyder f.eks., at når en over 25 årig har gennemført et aktiveringsforløb, og pågældende derefter igen modtager kontanthjælp, har vedkommende ikke ret til et nyt aktiveringstilbud, med mindre der i en periode ikke udbetales kontanthjælp, og der herefter er modtaget kontanthjælp i sammenhængende 12 måneder.

Varighed af aktiveringstilbuddet mv.

49. Der er ikke i loven fastsat rammer for tilbuddets ugentlige omfang, eller hvor lang tid det skal strække sig over. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der prioriterer og beslutter, hvorledes ordningen konkret skal gennemføres i kommunen, f.eks. med hensyn til omfang, varighed og indhold i tilbuddene.

Gruppen af kontanthjælpsmodtagere over 25 år udgør ikke en ensartet gruppe. Det er derfor vigtigt, at tilbuddene med hensyn til indhold, længde, timer pr. uge mv. er varierede og fleksible, således at den enkelte modtagers individuelle behov og forudsætninger kan imødekommes. Nogle kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, vil f.eks. umiddelbart kunne indgå i og have gavn af tilbud om jobtræning i op til 37 timer om ugen. Andre, som har problemer ud over ledighed, og som ikke kan forventes at kunne arbejde på fuld tid, kan - i første omgang - have gavn af et mindre krævende tilbud om aktivering. Det kan f.eks. være et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb med aktivering nogle timer om ugen i en lokal forening eller lign.

Aktiveringstilbuddet bør tilrettelægges ud fra de ønsker og mål, som er beskrevet i pågældendes handlingsplan, evt. med en efterfølgende justering. Det bør tilstræbes, at der er flere tilbud at vælge imellem, jf. § 2, stk. 2. Supplerende beskæftigelse

50. Kontanthjælpsmodtagere over 25 år kan have supplerende beskæftigelse under forudsætning af, at bibeskæftigelsen ikke er til hinder for, at vedkommende passer den tilbudte aktivitet. Hvis indtægten fra bibeskæftigelsen overstiger den kontanthjælp, vedkommende ellers ville være berettiget til, bortfalder tilbuddet om aktivering.

Ved tilbud om jobtræning og særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, hvor der udbetales hhv. overenskomstmæssig løn og projektydelse, skal indtægten ikke fratrækkes i ydelsen. Indtægten har dog betydning ved beregning af tillæg efter § 17.

I tilbud, hvor der udbetales aktiveringsydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, fradrages indtægten i ydelsen efter reglerne i § 38 i bistandsloven (dvs. også den særlige regel i § 38, stk. 3, om fradragsfrie indtægter).

VIII. YDELSER UNDER TILBUD OM AKTIVERING

Vejlednings- og introduktionsprogram

51. Til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, udbetales ungdomsydelse beregnet efter reglerne om kontanthjælp i bistandsloven, jf. aktiveringslovens § 15, stk. 1.

Jobtræning

52. Til kontanthjælpsmodtagere i jobtræning efter § 4 udbetales en løn, der svarer til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 14, stk. 1. Som noget nyt kan kontanthjælpsmodtagere også få tilbud om jobtræning hos offentlige arbejdsgivere. I jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time eksklusive feriepenge mv. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med reguleringen i de offentlige skalaer.

Såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der ydes supplerende kontanthjælp efter bistandsloven.

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

Unge under 25 år

53. Til unge under 25 år, der deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, jf. § 5 udbetales en oplæringsydelse, jf. § 15. Oplæringsydelsen udgør altid 49,80 kr. i timen i de første 20 timer om ugen.

54. I tilbud på mere end 20 timer om ugen udgør ydelsen for de timer, der ligger udover de første 20 timer om ugen, følgende

a. Kontanthjælpsmodtagere under 23 år

Første gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 49,80 kr. i timen.

Anden gang en modtager deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 59,75 kr. i timen, hvis der kan fremvises et oplæringsbevis, jf. § 15, stk. 7.

Tredje og efterfølgende gange en modtager deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, 66,70 kr. i timen, hvis der kan fremvises et oplæringsbevis, jf. § 15, stk. 7.

b. Kontanthjælpsmodtagere på 23 og 24 år

Oplæringsydelse på 66,70 kr. i timen.

55. Der beregnes og betales feriepenge, ATP og AER af oplæringsydelsen. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen. Oplæringsydelsen reguleres en gang om året, den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis en aktiveret under aktiveringen fylder 23 år, skal pågældende fra dette tidspunkt aflønnes med en oplæringsydelse på 66,70 kr. pr. time for de timer, som ligger udover de første 20 timer om ugen.

Oplæringsbevis

56. Anvendelsen af de forskellige timesatser i oplæringsydelsen er kombineret med et oplæringsbevis, der efter anmodning fra den aktiverede udstedes ved afslutningen af et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb hos en offentlig arbejdsgiver. Oplæringsbeviset kan først udstedes, når den unge har været beskæftiget i 20 timer om ugen i 6 måneder. Oplæringsbeviset skal dokumentere de kvalifikationer, som den aktiverede har tilegnet sig under jobtræningsforløbet. Oplæringsbeviset er en betingelse for, at kontanthjælpsmodta- geren ved senere aktivering kan få udbetalt den næste og højere timesats i oplæringsydelsen. Aktivering i jobtræning med løntilskud og i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb hos en privat arbejdsgiver har samme virkning som et oplæringsbevis i forhold til oplæringsydelsens forskellige trin. Det anbefales, at kommunen - om nødvendigt - efter anmodning fra den aktiverede giver denne dokumentation for gennemførelsen af de aktiviteter, der træder i stedet for et oplæringsbevis. Ved indplacering på oplæringsydelsens forskellige trin medregnes også de aktiveringsforløb, dvs. ansættelse i beskæftigelsesprojekt, løntilskudsjob og udsendelse gennem kommunens service- funktion, der er gennemført eller påbegyndt før den 1. januar 1994. De nærmere regler om oplæringsbeviset er fastsat i Socialmini-

steriets bekendtgørelse om oplæringsbevis i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, jf. bilag 2.

Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år

57.Til kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb efter § 5 udbetales enten aktiveringsydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp i bistandsloven, eller projektydelse, jf. § 16.

58. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en vurdering af omfanget af det beskæftigelsesfremmende sigte i det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb træffe beslutning om, at der i stedet for aktiveringsydelsen skal udbetales en projektydelse pr. time, jf. aktiveringslovens § 16, stk. 2, samt § 23, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I vurderingen af omfanget af det beskæftigelsesfremmende sigte kan bl.a. indgå, om den ugentlige »arbejdstid« nærmer sig fuld tid, samt om aktiviteten nærmer sig en almindelig arbejdssituation.

Loft for ydelserne

59. Projektydelse - efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget - oplæringsydelsen og aktiveringsydelsen pr. måned kan ikke overstige arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb pr. måned, jf. aktiveringslovens § 17 samt § 23 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dette gælder, uanset om kontanthjælpsmodtageren er over eller under 25 år.

Tillæg efter § 17

60. Reglerne om tillæg i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb gælder, uanset om kontanthjælpsmodtageren er over eller under 25 år. Hvis modtageren af projektydelse, oplæringsydelse eller aktiveringsydelse ville være berettiget til en højere ydelse efter reglerne om kontanthjælp i bistandsloven, ydes der, jf. § 17, et tillæg svarende til forskellen. Det er den kontanthjælp, som den aktiverede ville have fået som ikke-aktiveret, der lægges til grund ved beregningen.

Reglerne om tillæg efter § 17 gælder både i tilfælde, hvor ydelsen begrænses af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, og i tilfælde hvor der udbetales oplæringsydelse eller projektydelse uden at dette loft nås. Herved sikres det, at kontanthjælpsmodtageren altid får en ydelse, der samlet set mindst svarer til den kontanthjælp, som vedkommende ellers ville være berettiget til.

61. Beregningen af tillægget kan ske på følgende måde

A. Kontanthjælpsniveauet svarer til den bruttoficerede kontanthjælp.

Oplæringsydelsen eller projektydelse (excl. feriepenge mv.) trækkes fra den bruttoficerede kontanthjælp, og forskellen udbetales som skattepligtigt tillæg.

B. Kontanthjælpsniveauet svarer til den bruttoficerede kontanthjælp plus særlig støtte efter § 37 a i bistandsloven.

a. Oplæringsydelsen/projektydelsen/aktiveringsydelsen er højere end den bruttoficerede kontanthjælp.

Når den kontanthjælp, vedkommende ellers ville være berettiget til, består både af bruttoficeret kontanthjælp og skattefri særlig støtte efter § 37 a, tages udgangspunkt i nettobeløbene, dvs. ydelserne efter skat. Den bruttoficerede kontanthjælp omregnes til et nettobeløb, og hertil lægges støtten efter § 37 a. Fra dette beløb fratrækkes oplæringsydelsen, aktiveringsydelsen eller projektydelsen omregnet til et nettobeløb. Forskellen udbetales som skattefrit § 17 -tillæg.

b. Oplæringsydelsen eller projektydelsen er lavere end den bruttoficerede kontanthjælp (aktiveringsydelsen kan ikke være lavere end den bruttoficerede kontanthjælp).

Når den kontanthjælp, vedkommende ellers ville være berettiget til, består både af bruttoficeret kontanthjælp og skattefri særlig støtte efter § 37 a, fratrækkes oplæringsydelsen/projektydelsen den bruttoficerede kontanthjælp. Herved fremkommer et bruttobeløb. § 17-tillægget vil da bestå af det beregnede bruttobeløb, samt særlig støtte efter § 37 a. Kun den del af tillægget, som modsvarer § 37 a ydelsen, er skattefri.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 10d i Socialministeriets vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven.

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt

tilrettelagte aktiverende forløb og frivillige og

ulønnede aktiviteter

62. Til unge under 25 år, der deltager i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter § 6, i særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7 eller i frivillige og ulønnede aktiviteter efter § 8, udbetales der i pligtperioden ungdomsydelse, der, jf. § 18, stk. 1, beregnes efter reglerne om kontanthjælp i bistandsloven. Uden for pligtperioden udbetales kontanthjælp efter bistandsloven, jf. aktiveringslovens § 19.

Til aktiverede over 25 år udbetales aktiveringsydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, jf. § 18, stk. 2.

Godtgørelse efter § 20

63. Der kan udbetales en godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i følgende tilbud om aktivering

- vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2,

- særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter § 5, når der udbetales oplærings- eller aktiveringsydelse,

- særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter § 6,

- særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7,

- frivillige og ulønnede aktiviteter efter § 8.

64. Formålet med godtgørelsen er at bidrage til dækning af kontanthjælpsmodtagerens udgifter ved aktiveringen, dvs. udgifter til transport, arbejdstøj og lignende. Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal udbetales en godtgørelse. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. tilrettelægge ordninger, hvorefter godtgørelsen for så vidt angår transport varierer udfra gennemsnitlige udgifter hertil i lokalområdet, og/eller beslutte, at der ydes godtgørelse i aktiveringstilbud, hvor der typisk er et særligt slid på arbejdstøj mv. Det har også været sigtet med ordningen om godtgørelse, at kommunalbestyrelsen, i lighed med den nu ophævede forsøgsordning i bistandslovens § 138 d, kan tilrettelægge ordninger, hvor der udbetales en fast mindre godtgørelse til de aktiverede.

Godtgørelsen er skattepligtig og medfører ikke fradrag i ydelserne efter aktiveringsloven. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelsen.

Sammenhænge med reglerne om kontanthjælp

65. Når en ydelse efter aktiveringsloven beregnes efter reglerne om kontanthjælp i bistandsloven betyder det, at modtageren skal have en ydelse, som svarer til, hvad der ville kunne udbetales efter bistandslovens § 37 og § 37 a. Ydelsen beregnes således på samme måde som kontanthjælpen, f.eks. med hensyn til fradrag for indtægter, betydning af formue mv. Bistandslovens § 38, stk. 3, finder også anvendelse.

66. Efter § 10, stk. 3, giver ydelser under et aktiveringsforløb ikke i sig selv ret til efter udløbet af en aktiveringsperiode at få beregnet kontanthjælp efter reglerne for personer over 23 år.

IX. SKATTEPLIGT, SYGEDAGPENGE, FERIE, ARBEJDSSKADE, FLYTNING TIL NY KOMMUNE

67. Når der under aktivering udbetales en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, behandles ydelsen skattemæssigt på samme måde som kontanthjælp efter § 37 og § 37a i bistandsloven. Det betyder, at den del af ydelsen, som modsvares af bruttokontanthjælpen er skattepligtig, mens den del, som modsvares af ydelsen efter § 37 a er skattefri. Dette gælder også tillæg efter § 17, som kan være sammensat af en del, som supplerer op til bruttokontanthjælpen, og en del, som modsvarer særlig støtte efter § 37 a i bistandsloven. Tilsvarende gælder for igangsætningsydelse. Der henvises til ligningslovens § 7j.

Godtgørelser efter § 20 er skattepligtige. Det samme gælder løn i jobtræning, oplæringsydelse eller projektydelse i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af oplæringsydelsen.

68. De almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder anvendelse ved beskæftigelse i jobtræning eller i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb. Har deltageren ikke ret til dagpenge efter denne lov, vil der i tilfælde af sygdom eller barsel kunne ydes kontanthjælp efter de almindelige regler.

Der er mulighed for at holde ferie efter reglerne i ferieloven. Under ferieperioden kan der ikke ydes kontanthjælp.

Aktiveringsloven har ikke regler om forsikrings- og erstatningsspørgsmål i tilfælde, hvor kontanthjælpsmodtagere pådrager sig personskade i forbindelse med et aktiveringstilbud. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt lov om forsikring mod følger af arbejdsskade - eller muligvis anden offentlig tilvejebragt erstatningsordning - kan finde anvendelse.

Under gennemførelsen af aktiveringstilbuddene, jf. pkt. 16, vil de pågældende være omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven i alle de situationer, hvor aktiviteten må anses for arbejde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Det vil for det første sige situationer, hvor den pågældende må anses for antaget til udførelse af et arbejde. Også i situationer, hvor der ikke foreligger et egentligt antagelsesforhold, men hvor den pågældende udfører arbejde af værdi for en virksomhed, forening eller lignende, vil pågældende være omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven efter et nyttekriterium.

Afgørende for placeringen af arbejdsgiveransvaret er, hvem der har ret til at lede arbejdets udførelse, herunder navnlig at antage og afskedige den ansatte, give instruktioner vedrørende arbejdets udførelse og føre tilsyn med udførelsen af selve arbejdet.

Specielt f.s.v. angår praktik i forbindelse med aktivering, vil der være mulighed for at henføre en skade under den af staten tilvejebragte erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering, som henhører under Arbejdsmarkedsstyrelsens ressort.

Anmeldelse efter arbejdsskadeforsikringsloven skal foretages af arbejdsgiveren til dennes arbejdsskadeforsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. arbejdsskadeforsikringslovens vens § 45.

Flytning til en anden kommune

69. Reglerne om opholdskommune i bistandsloven gælder også for aktiveringsloven. Opholdskommunen er forpligtet til at give tilbud mv. efter aktiveringsloven. Når en kontanthjælpsmodtager, der er aktiveret i et tilbud, flytter og får ny opholdskommune, overtager den nye opholdskommune forpligtelserne efter aktiveringsloven, jf. bistandsloven. Den hidtidige opholdskommune har således ikke længere pligt til at sørge for et aktiveringstilbud, og dette gælder, uanset om kontanthjælpsmodtageren efter flytningen fortsat bor således, at afstanden til det igangværende aktivitetstilbud ikke forhindrer fortsat deltagelse.

70. Der er ikke noget i vejen for, at de involverede kommuner aftaler, at kontanthjælpsmodtageren kan fortsætte et igangværende aktivitetsforløb, hvilket i en række tilfælde kan være hensigtsmæssigt. En sådan aftale kan også være begrundet i hensynet til en arbejdsgiver, som af fraflytningskommunen har fået tilsagn om løntilskud til en konkret kontanthjælpsmodtager i en vis periode, dog forudsat at fortsat ansættelse ikke forhindres på grund af afstanden mellem arbejdsstedet og den nye bopæl. Fsv. angår forholdet til private arbejdsgivere afgøres spørgsmålet om, hvorvidt kontanthjælpsmodtageren kan opsige sin stilling ved en flytning, ikke af aktiveringsloven, men af de arbejdsretlige bestemmelser, som gælder for det konkrete arbejdsforhold. Det kan anbefales, at aftaler, en kommune indgår om løntilskud, angiver om kommunens tilsagn er betinget af, at kontanthjælpsmodtageren i støtteperioden vedblivende bor (har opholdskommune) i kommunen.

Det anbefales, at der lokalt/regionalt indgås (ramme)aftaler om, hvordan kommunerne i flyttesituationer finder frem til, om det vil være mest hensigtsmæssigt, at kontanthjælpsmodtageren får et nyt aktiveringstilbud i den nye kommune eller om fraflytningskommunen - evt. mod aftalemæssig refusion - fortsat bør aktivere pågældende.

X. IGANGSÆTNINGSYDELSEN

71. Aktiveringsloven viderefører i § 21 reglerne om igangsætningsydelse i bistandslovens § 42 a til personer, som ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed, dog med den forbedring, at ydelsen nu kan modtages i op til 2 1/2 år.

Kontanthjælpsmodtagere har ret til at få bevilget igangsætningsydelse, når ansøgeren i sammenhængende 9 måneder har modtaget kontanthjælp (§ 37 og/eller § 37a) efter bistandsloven. Kommunalbestyrelsen kan bevilge igangsætningsydelse, når der er modtaget kontanthjælp efter bistandsloven i en sammenhængende periode på 3 måneder og mindre end 9 måneder.

Igangsætningsydelsen udgør en fast månedlig ydelse på 50 pct. af den senest udbetalte bruttoficerede kontanthjælp, dvs. § 37 og § 37 a. Indtægter fra den selvstændige virksomhed fratrækkes ikke i igangsætningsydelsen. Det er videre en forudsætning for udbetaling af igangsætningsydelse, at modtageren ikke får lønindtægter ved siden af eller i stedet for indtægter fra virksomheden. At ydelsen er fast betyder, at den ikke ændres, selv om modtageres forhold ændres på en sådan måde, at dette ville få indflydelse på kontanthjælpen.

Udbetaling af igangsætningsydelse er betinget af, at modtageren etablerer og driver en selvstændig virksomhed, og det kan derfor kræves, at modtageren dokumenterer etableringen, eksempelvis i form af momsregistrering.

72. Der er ikke fastsat særlige bestemmelser om bevilling af igangsætningsydelse til gifte. I disse tilfælde må igangsætningsydelsen fastsættes på grundlag af ægteparrets samlede kontanthjælp, dvs. den udmålte kontanthjælp efter § 37, evt. særlig støtte efter § 37 a, og med fradrag af ægteparrets samlede indtægter. Igangsætningsydelse til en gift person beregnes på grundlag af halvdelen af pågældendes andel af ægteparrets udbetalte kontanthjælp.

73. Modtager den ene ægtefælle igangsætningsydelse, og opfylder den anden ægtefælle betingelserne for at modtage kontanthjælp, f.eks. på grund af arbejdsløshed, skal kontanthjælpen til ægteparret udmåles efter de sædvanlige regler for gifte personer. Herfra skal fradrages ægteparrets indtægter, herunder også igangsætningsydelsen og eventuelle andre indtægter, der knytter sig til den selvstændige virksomhed. Får den arbejdsløse ægtefælle senere arbejde, skal arbejdsindtægten ikke fratrækkes igangsætningsydelsen til den anden ægtefælle, idet denne ydelse er en fast ydelse.

74. Personer, der har fået bevilget igangsætningsydelse efter bistandslovens § 42 a, og som ved lovens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 1994, modtager ydelsen, kan få perioden forlænget med op til 1 « år, således at igangsætningsydelse sammenlagt kan modtages i op til 2 « år. Ydelsen efter bistandslovens § 42 a omregnes pr. 1. januar 1994 til en bruttoficeret ydelse, der findes ved at anvende kontanthjælpsregler og satser pr. 1. januar 1994 ud fra de forhold, som var gældende, da igangsætningsydelsen efter § 42 a blev bevilget. Der skal ikke tages hensyn til eventuelle ændringer, der er sket efter bevillingstidspunktet. Tilskud til iværksættere

75. Modtagere af igangsætningsydelse kan søge om tilskud til iværksættere, jf. lov om tilskud til iværksættere. Ordningen giver mulighed for at få tilskud til udgifter til rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter, som dækker op til 70 pct. af afholdte udgifter inden for en ramme på i alt 30.000 kr. inden for 2 år efter godkendelse af en forretningsplan. Endvidere kan der inden for rammen på 30.000 kr. gives tilskud på indtil 3.000 kr. i forbindelse med udarbejdelse af en forretningsplan. Forudsætningen for at få tilskud efter lov om tilskud til iværksættere - udover de 3.000 kr. til udarbejdelse af en forretningsplan - er, at der er udarbejdet en realistisk forretningsplan, samt at denne er godkendt af Erhvervsfremme Styrelsen, Industriministeriet efter indstilling fra etableringsvejlederne.

XI. KLAGEREGLER, AFSLAG PÅ TILBUD MV.

76. I dette afsnit beskrives regler om klagemuligheder, konsekvenser af at en ydelse er ydet med urette, afslag på tilbud mv. I pkt. 83 er det ved nogle konkrete eksempler illustreret, hvorledes reglerne fungerer i nogle typiske situationer.

Klageregler

77. Det fremgår af § 23, at kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager har ret til at modtage tilbud om aktivering efter lovens kapitel 3 eller udbetaling af igangsætningsydelse, kan indbringes for de sociale klagemyndigheder. Klagemyndighederne kan således tage stilling til, om en person opfylder betingelserne for at have ret til at modtage et aktiveringstilbud, f.eks. betingelsen om at have modtaget kontanthjælp i sammenhængende 12 måneder fsv. angår kontanthjælpsmodtagere over 25 år.

I § 23, stk. 1, sidste punktum, er det fastsat, at klager vedrørende følgende kan indbringes for de sociale klagemyndigheder: ydelser, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp (dvs. under vejlednings- og introduktionsprogram, i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, i særligt tilrettelagte aktiverende forløb, deltagelse i frivillige og ulønnede aktiviteter, aktiveringsydelse i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb), oplæringsydelse til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, tillæg efter § 17, samt igangsætningsydelse.

Det følger af § 22, stk. 2, at kommunalbestyrelsens beslutning om forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 20 på grund af, at kontanthjælpsmodtageren udebliver fra et aktiveringstilbud, kan indbringes for de sociale klagemyndigheder. Selve tildelingen af godtgørelse kan ikke indbringes for de sociale klagemyndigheder.

78. Det er i § 23, stk. 2, fastsat, at kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af tilbud om aktivering ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det betyder, at de sociale klagemyndigheder ikke kan behandle en klage over indholdet i et eller flere tilbud, en kontanthjælpsmodtager får. Klagemyndigheden kan dog i forbindelse med sager om afslag på kontanthjælp efter bistandsloven, jf. § 40, stk. 1, nr. 1, tage stilling til, om et tilbud er rimeligt, jf. nærmere nedenfor i punkt 81.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb til kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, skal ydes aktiveringsydelse eller projektydelse, kan ikke indbringes for de sociale klagemyndigheder. Klager over projektydelsen i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb eller lønnen ved ansættelse i jobtræning afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Ydelser modtaget med urette

79. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling, hvis ydelser efter loven er udbetalt til en person, som har undladt at give oplysninger som krævet efter § 18 i bistandsloven, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser efter aktiveringsloven. Dette følger af, at der i § 2, stk. 3, henvises til bistandslovens regler i kap 6.

Afslag på tilbud

80. Afslår en kontanthjælpsmodtager et tilbud om aktivering, fremgår det af § 22, at kommunalbestyrelsen afgør, hvilke konsekvenser dette skal have for ret til at modtage kontanthjælp efter bistandsloven.

Henvisningen til bistandsloven omfatter bl.a. § 40, stk. 1, hvoraf fremgår, at det er en forudsætning for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren og en eventuel ægtefælle har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Står et rimeligt tilbud om aktivering åbent, og foreligger der ikke omstændigheder, der i følge bistandslovens § 40 bevirker, at modtageren har udnyttet sine arbejdsmuligheder, kan der ikke ydes kontanthjælp. Hvis tilbuddet ikke længere er åbent, følger det af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kontanthjælpen skal ydes med tilbagebetalingspligt.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om at stoppe for udbetaling af kontanthjælp, eller at denne skal ydes med tilbagebetalingspligt, kan indbringes for de sociale klagemyndigheder. Såfremt der opstår sådanne situationer, anbefales det, at den, som afslår et aktiveringstilbud, får lejlighed til at redegøre for, hvorfor pågældende ikke vil modtage tilbuddet, og at denne redegørelse sammen med kommunens begrundelse for afgørelsen indgår ved behandling af klagen.

Med hensyn til skat, når hjælp ydes med tilbagebetaling, henvises til pkt. 11 i Socialministeriets vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven.

Særligt om bistandslovens § 40, stk. 1, nr. 1

81. Efter § 40, stk. 1, nr. 1, i bistandsloven anses arbejdsmulighederne for udnyttet, når den, der søger om hjælp, ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Der er tale om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, såfremt sigtet med deltagelse i aktiviteten er at forbedre deltagerens muligheder for at etablere eller genetablere kontakt til det ordinære arbejdsmarked. Et aktiveringstilbud til en kontanthjælpsmodtager, hvis overvejende problem er, at pågældende mangler et arbejde, vil i almindelighed opfylde betingelsen om at være beskæftigelsesfremmende, bl.a. fordi deltagelse i en aktiverende foranstaltning generelt må skønnes at give større chancer for at få et arbejde, og derved have beskæftigelsesfremmende effekt. I visse situationer følger det af forholdets natur, at et tilbud efter en konkret vurdering ikke kan anses for at være rimeligt, f.eks. hvis der er tale om udvikling og produktion af krigsmateriel, at aktiviteten strider imod modtagerens religion, almene etiske principper o.lign.

Udeblivelse fra tilbud efter at dette er modtaget

82. Konsekvenserne af, at en person uberettiget udebliver fra et tilbud om aktivering, vil afhænge af, hvilken ydelse der er knyttet til tilbuddet. Modtages oplæringsydelse eller projektydelse, der beregnes som en ydelse pr. time, kan kommunalbestyrelsen foretage fradrag i tilfælde af uberettiget udeblivelse. Modtages en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, vil konsekvenserne af uberettiget fravær være de samme, som når en kontanthjælpsmodtager modtager hjælpen med urette. Der kan således ikke på samme måde som ved oplæringsydelse eller projektydelse foretages fradrag, men kommunalbestyrelsen kan knytte tilbagebetalingspligt til ydelser, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, når ydelserne er modtaget med urette på grund af uberettiget fravær. Reglerne i bistandslovens § 27 gælder også, når et tilbagebetalingskrav skal gennemføres.

83. Reglerne om tilbagebetaling kan illustreres ved følgende eksempler

Eksempel 1. En person giver bevidst urigtige oplysninger om sine indtægter. Var disse blevet oplyst korrekt, ville pågældende ikke være berettiget til kontanthjælp. Betingelserne om ret til tilbud efter lov om kommunal aktivering er derfor ikke opfyldt

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling, og det gælder enhver ydelse, som modtageren har fået, fordi pågældende har undladt at give oplysninger, som krævet efter § 18 i bistandsloven eller i øvrigt er modtaget mod bedre vidende.

Eksempel 2. En person afslår et rimeligt tilbud om aktivering, og pågældende har ikke udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. bistandslovens § 40

Pågældende modtager ikke ydelser efter aktiveringsloven, og er ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandsloven, så længe tilbuddet står åbent. Er tilbuddet ikke længere åbent, kan kommunalbestyrelsen efter bistandslovens § 26, stk. 1, bestemme, at eventuel kontanthjælp skal ydes med tilbagebetalingspligt.

Eksempel 3. En person har taget imod et aktiveringstilbud, hvor der ydes oplæringsydelse eller projektydelse, og udebliver uberettiget i f.eks. 10 dage

Oplæringsydelse eller projektydelse beregnes pr. time, og udbetalingen kan reduceres svarende til de timer, pågældende skulle have været tilstede; det forudsættes, at dette kan gøres efter overenskomsten for det pågældende arbejdsområde. Ydes der samtidig, jf. § 17, tillæg for at supplere op til kontanthjælpsniveauet, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetalingspligt fsv. angår tillægget. Såfremt pågældende på grund af fradraget i lønnen måtte savne det fornødne til sit underhold, kan der eventuelt ydes kontanthjælp med tilbagebetalingspligt efter bistandsloven.

Eksempel 4. En person har modtaget kontanthjælp efter bistandsloven med tilbagebetalingspligt. Pågældende får tilbud om aktivering og modtager ungdomsydelse eller aktiveringsydelse beregnet som kontanthjælp

Pågældende modtager ikke længere ydelser efter bistandsloven. Ydelsen efter aktiveringsloven ydes uden tilbagebetalingspligt.

Eksempel 5. En person har fået tilbudt og taget imod et aktiveringstilbud på 25 timer om ugen. Der ydes ungdomsydelse eller aktiveringsydelse beregnet som kontanthjælp udbetalt pr. måned forud. Pågældende har uberettiget fravær i 10 dage, og kommunalbestyrelsen skønner efter en konkret vurdering, at der skal være tilbagebetalingspligt for ydelsen for de dage, hvor pågældende ikke har været tilstede. Det afgøres efter reglerne i bistandslovens § 27, om der kan fastsættes en tilbagebetalingsordning.

84. Hverken i aktiveringsloven eller bistandsloven er der bestemmelser om ydelsesperioder, men i reglen udbetaler kommunerne ydelser pr. måned. Kommunalbestyrelsen kan vælge en kortere ydelsesperiode, f.eks. udbetalinger pr. dag. Hvis kommunen i punkt 83, eksempel 5 vælger daglig udbetaling, vil der for ydelsen for første dags fravær kunne fastsættes tilbagebetalingspligt. For de efterfølgende 9 dage opfyldes betingelserne ikke for at modtage ydelser, forudsat at tilbuddet står åbent.

XII. FINANSIERING

Hovedprincipper

85. Der er tre kilder til finansiering af ydelser og driftsudgifter i forbindelse med aktiveringsindsatsen. Det er

1) 50 pct. statsrefusion, jf. § 24, der ydes ved: - Pligtmæssig aktivering af unge under 25 år (ungdomsydelsen). Ydelser og i et vist omfang drift kan anmeldes til refusion. - Ydelser i øvrigt, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp - eksempelvis aktiveringsydelse.

2) Puljemidler, jf. § 26, der kan anvendes til hel eller delvis finansiering af ydelser og driftsudgifter ved: - Aktivering af unge under 25 år ud over ungdomsydelsen, bortset fra ydelser, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp. - Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, bortset fra ydelser, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp. - Godtgørelse efter § 20.

3) Aktiveringstilskud efter § 25, der ydes i de tilfælde, hvor staten ikke refunderer kontanthjælp (eller ydelser beregnet som kontanthjælp) som følge af aktiviteter, som kommunerne iværksætter. Aktiveringstilskud udbetales ikke, når staten yder refusion af ydelser udbetalt som ungdomsydelse.

86. I visitationsperioden - inden der gives tilbud efter aktiveringsloven - udbetales kontanthjælp efter reglerne i bistandsloven. Kontanthjælpen refunderes med 50 pct., jf. bistandslovens § 133.

87. I det følgende gennemgås finansieringsbestemmelserne for ydelser og driftsudgifter i aktiveringstilbud. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at finansieringsbestemmelserne vedrørende oplæringsydelse, projektydelse og aktiveringsydelse gælder uanset om kommunen udbetaler ydelsen, eller om kommunen har udgifterne til ydelsen i form af et tilskud, jf. § 82 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. For en yderligere uddybning af finansieringen af de enkelte tilbud henvises til bilag 4.

Ydelser i tilbud om ungdomsydelse

88. Ved tilbud om ungdomsydelse i 6 måneder og under vejlednings- og introduktionsprogrammet ydes 50 pct. statsrefusion, jf. § 24, af kommunens udgifter til ydelserne, dvs. af

- Løntilskud i de første 20 timer, jf. § 14, stk. 2.

- Oplæringsydelse i de første 20 timer, herunder feriepenge, ATP og AER af disse timer, jf. § 15, stk. 2.

- Ydelser beregnet efter reglerne om kontanthjælp, dvs. i alle tilbud efter § 3, stk. 2 og §§ 6-8, og uafhængig af det ugentlige timetal.

- Tillæg efter § 17.

89. Der udbetales tilskud efter § 25 for personer under 25 år, der under et aktiveringstilbud med ungdomsydelse er berettiget til en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, og hvor ydelsen bortfalder som følge af en udbetalt deltagergodtgørelse i tilbud om aktivering, eksempelvis i produktionsskoler.