Legislator Case Law & Legislation
C19936036210 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende EØF-forordning om afskaffelse af visse grænsekontroller af køretøjer, der er hjemmehørende i tredielande

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 60362 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende EØF-forordning om afskaffelse af visse grænsekontroller af køretøjer, der er hjemmehørende i tredielande

Rådet vedtog den 17. december 1992 vedlagte forordning 3912/92/EØF om kontrol inden for Fællesskabet i forbindelse med transport ad vej og indre vandveje, hvor transportmidlet er indregistreret eller godkendt til kørsel i et tredieland.

Forordningen, der gælder uden yderligere gennemførelsesforanstaltninger, trådte i kraft den 1. januar 1993.

Forordningen indebærer, at den systematiske grænsekontrol af kørekort, vægt og dimensioner, teknisk kontrol m.v., som er ophævet for køretøjer, som er registreret eller godkendt i EF-medlemsstater, også ophæves, for så vidt angår grænsekontrol ved Fællesskabets indre grænser af køretøjer fra tredielande.

Der vil i det hidtil gældende omfang kunne foretages systematisk kontrol ved dee ydre grænser af køretøjer fra tredielandee, jf. herved navnlig Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 22. juli 1987 om udenlandske køretøjers adgang til Danmark § 16, stk. 4. Denne kontrol kan derimod ikke længere foretages ved de indre grænser. Endvidere er ikke-diskriminerende stikprøvekontroller efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, fortsat tilladt ved de indre grænser, jf. herved Justitsminiseriets cirkulæreskrivelse af 19. februar 1990. Forordningen medfører ingen ændringer i forsikringskontrollen efter bekendtgørelsens § 16, stk. 2.

Bekendtgørelsen om udenlandske køretøjers adgang til Danmark § 16, stk. 4, vil snarest blive ændret for at bringe den i overensstemmelse med forordning 3912/92/EØF.

Da forordningen gælder umiddelbart skal Trafikministeriet henlede opmærksomheden på, at systematisk kontrol ved de indre grænser af køretøjer, der er registreret i lande, der ikke er medlem af EF, skal undlades med øjeblikkelig virkning.

Der vedlægges endvidere kopi af forordning nr. 4060/89, som ændret ved forordning 3356/91/EØF, til orientering.

Med venlig hilsen

Henrik Waaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →