Vejledning vedrørende pengeinstitutternes kvartalsregnskaber for 1993

Vejledning vedrørende pengeinstitutternes kvartalsregnskaber for 1993

Vejledningen omfatter pengeinstitutter, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter, der i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse af 14. januar 1993 om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder, skal indberette kvartalsregnskaber.

Tilsynet vil senere udsende en vejledning vedrørende halvårsregnskaber.

Afsnit 2, 3 og 6 i Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1992 af 10. december 1992 finder med de ændringer, der måtte være foranlediget af udstedelsen af den nye regnskabsbekendtgørelse og kapitaldækningsbekendtgørelse, også anvendelse på kvartalsregnskaberne i 1993, medmindre andet fremgår af det følgende.

1. Generelle bestemmelser vedrørende indberetning.

1) Pengeinstitutter, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber skal for hvert kvartal indberette skemaerne FE1-FE16 på maskinlæsbart medium til Finanstilsynet, således at de er Finanstilsynet i hænde senest 15 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal.

2) Pengeinstitutter og selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter, hvis arbejdende kapital ultimo 1992 var mindre end 100 mio. kr., skal ikke indberette kvartalsregnskaber til Finanstilsynet, men alene halvårsregnskaber.

3) Koncerner skal for hvert kvartal på maskinlæsbart medium indberette skemaerne KE1-KE10 til Finanstilsynet, således at de er Finanstilsynet i hænde senest 20 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal.

4) Koncerner, hvor det øverste moderselskab er et finansielt holdingselskab, jf. definitionen i bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 4., skal dog alene indberette skemaerne KE1-KE10 på holding niveau.

5) Koncerner, der ultimo 1992 havde en arbejdende kapital på under 100 mio. kr. skal dog alene indsende halvårsregnskaber.

Det bemærkes, at indberetningen af holdingkoncernregnskabet skal foretages under pengeinstituttets registreringsnummer.

Finanstilsynet skal anmode institutterne om, at man fremover ved ændringer af indberetningspligt, eksempelvis ved erhvervelse af datterselskab, der giver anledning til udarbejdelse af koncernregnskab, straks giver Finanstilsynet meddelelse herom.

2. Offentliggørelse af kvartalsmeddelelser.

Pengeinstitutter, hvis aktier er optaget til officiel notering på Københavns Fondsbørs, kan offentliggøre kvartalsmeddelelser for 1. og 3. kvartal i regnskabsåret efter de retningslinier, der fremgår af Finanstilsynets meddelelse af 5. november 1992 vedrørende kvartalsmeddelelser for pengeinstitutter.

3. Kapitalinteresser.

Det bemærkes, at definitionen af kapitalinteresser og hermed definitionen af finansielle anlægsaktiver er blevet ændret i den nye regnskabsbekendtgørelse.

Kapitalinteresser defineres herefter, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 10, i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 5, som en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Som følge heraf er definitionen af finansielle anlægsaktiver, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 11, tilsvarende ændret, således at kapitalinteresser i denne definition er opsplittet i a) kapitalandele i tilknyttede virksomheder, b) kapitalandele i associerede virksomheder og c) øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalinteresser i virksomheder, der ikke er tilknyttede eller associerede.

Ændringen indebærer blandt andet, at kapitalandele på 20 pct. og derover i virksomheder, der på grund af stemmeretsbegrænsninger eller andet ikke betragtes som associerede virksomheder, ikke længere skal placeres under aktivpost 6. Aktier m.v. men under aktivpost 7, der har skiftet navn og indhold til Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele.

For så vidt angår værdiansættelsen af disse øvrige betydende kapitalandele gælder de almindelige regler for finansielle anlægsaktiver, idet institutterne dog som følge af overgangen til de nye regler kan anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Uanset ovenstående skal der dog foretages en forsigtig værdiansættelse af kapitalandelene.

Endvidere vil som overgangsregel gælde, at en eventuel primoopskrivning som følge af overgangen til de nye regler ikke må føres i resultatopgørelsen men skal føres som en kapitalbevægelse og henlægges til opskrivningsfonden. Sidstnævnte gælder også såfremt kapitalandelene værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi.

4. Pro-rata-konsolidering af kapitalinteresser.

I bank- og sparekasseloven er i § 37a, stk. 11, indsat en forskrift for, hvornår pro-rata-konsolidering skal finde sted. Denne forskrift trådte i kraft den 1. januar 1993.

4.1. BSL § 37a, stk. 11, 1. pkt.

Bestemmelsen om pro-rata-konsolidering i lovens § 37a, stk. 11, 1. pkt., finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og/eller pengeinstitutter, der alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser, som defineret i lovens § 37a, stk. 5, i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, jf. definitionen i lovens § 37a, stk. 2. Kredit- og finansieringsinstitutter er defineret i § 2, nr. 2 og 3, i regnskabsbekendtgørelsen.

Det er endvidere en forudsætning for anvendelsen af lovens § 37a, stk. 11, 1. pkt., at nævnte kredit- eller finansieringsinstitut drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen.

Kravet om at nævnte virksomhed »drives i fællesskab med« vil som hovedregel ikke være opfyldt blot ved en passiv besiddelse af kapitalandele. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indicere, at kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem kapitalejerne, eller at der er indgået formelle eller uformelle overenskomster blandt kapitalejerne.

Hvis der i det konkrete tilfælde ikke skønnes at være indicier for, at virksomheden "drives i fællesskab" skal kapitalandelene regnskabsmæssigt behandles, afhængigt af stemmeandelen i den pågældende virksomhed, som kapitalandele i associerede virksomheder eller som øvrige betydende kapitalandele.

Det bemærkes, at fællesejede edb-centraler samt Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS) ikke er kredit- eller finansieringsinstitutter og derfor ikke skal pro-rata-konsolideres.

4.2. BSL § 37a, stk. 11, 2. pkt.

Hvis det finansielle holdingselskabs eller pengeinstituttets ansvar for virksomheden (kredit- eller finansieringsinstituttet) ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der, jf. bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 11, 2. pkt. foretages fuld konsolidering .

Denne bestemmelse kan tænkes at finde anvendelse på de tilfælde, hvor et finansieringsinstitut drives i et I/S eller K/S regi, og hvor det finansielle holdingselskab eller pengeinstituttet hæfter udover ejerandelen eller andelen af stemmerettighederne.

Bestemmelsen forventes kun at finde anvendelse ved drift af virksomhed i selskabsform i de tilfælde, hvor det finansielle holdingselskab eller pengeinstituttet gennem aftaler med de øvrige aktionærer eller anpartshavere har påtaget sig hæftelser udover den tegnede kapital.

4.3. Regnskabsmæssig pro-rata-konsolidering.

Den regnskabsmæssige pro-rata-konsolidering finder sted i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsens § 113.

4.4. Solvensmæssig betydning af pro-rata-konsolidering.

Pro-rata-konsolideringen har den konsekvens, at lovens § 21a, stk. 6, ikke finder anvendelse for den pro-rata-konsoliderede kapitalandel. Det vil sige, at denne ikke skal fratrækkes i koncernens ansvarlige kapital.

4.5. Ikrafttrædelse.

Bank- og sparekasselovens regler om pro-rata-konsolidering trådte i kraft den 1. januar 1993. Reglerne finder derfor anvendelse for regnskaberne for 1. kvartal 1993.

Pro-rata-konsolideringen i kvartalsregnskaberne kan tage udgangspunkt i regnskabstallene fra sidste reviderede årsregnskab, såfremt der

FINANSTILSYNET ikke foreligger nyere kvartalsregnskaber for de virksomheder, for hvilke der i henhold til ovennævnte regler skal foretages pro-rata-konsolidering.

5. Koncernforhold.

Koncernindberetningerne omfatter instituttet og de datterselskaber, der indgik i instituttets koncernregnskab for regnskabsåret 1992 inkl. de datterselskaber, der måtte være oprettet eller overtaget siden den 31. december 1992 og ekskl. de datterselskaber, der måtte være afhændet eller hvis eksistens er ophørt siden den 31. december 1992. Hertil kommer de virksomheder, der jævnfør ovenstående afsnit 4, er omfattet af pro-rata-konsolidering.

6. Bestemmelser vedrørende opgørelsen af posterne i kvartalsregnskabets balance m.v.

6.1. Afviklingsprincippet.

Alle forretninger må i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 5 som hovedregel først medtages i balancen på afviklingsdagen, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 28.

Dette gælder som minimum for de volumenmæssigt tunge valutaforretninger: spot, termin og deposit.

Princippet kan dog fraviges for andre forretningstyper, hvis den samlede balancemæssige betydning heraf er begrænset.

7. Bestemmelser vedrørende opgørelsen af poster i resultatopgørelsen.

Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om posterne i resultatopgørelsen finder fuldt ud anvendelse på kvartalsregnskaberne bortset fra § 54. Resultatopgørelsens post 15. Skat. Instituttets/koncernens resultat før skat (for året til opgørelsestidspunktet) føres under passivpost 7a. Resultat år til dato.

Institutter, der har valgt at indbetale a conto skat skal ikke udgiftsføre den betalte a conto skat i resultatopgørelsen. Den betalte a conto skat føres under aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter og indgår med vægt 0,0 i instituttets kapitaldækningsopgørelse.

Finanstilsynet vil senere udsende en vejledning vedrørende behandlingen af a conto skat i årsregnskaberne.

8. Opgørelsen af afskrivninger og hensættelser på debitorer.

Institutternes opgørelse af hensættelser og afskrivninger på debitorer skal ske på baggrund af en vurdering af engagementerne og den udvikling, der er sket siden regnskabsaflæggelsen. Hensættelserne ultimo hvert kvartal må ikke have form af en »periodisering« af årets forventede hensættelser.

9. Skemaændringer i forhold til 4. kvartal 1992.

Følgende skemaer er ændret i 1993 i forhold til de anvendte skemaer i 1992

a) FE2 (KE2)

Resultatopgørelsens post 12. Kursreguleringer af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele har skiftet navn og indhold som følge af den nye definition af kapitalinteresser, jf. afsnit 3.

b) FE3 (KE3)

Aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele har af samme årsag skiftet navn og indhold.

c) FE6 (KE6)

Feltet udfor specifikationen »heraf hensat på garantidebitorer« - »Beløb for kvartalet« er udgået, da der pr. definition er tale om en ultimopost, der ikke fremstår som en sammentælling.

d) FE7 (KE7)

Punkterne vedrørende fradrag af kapitalandele i dattervirksomheder, der driver accessorisk virksomhed er udgået som følge af ændringen i bank-og sparekasselovens § 21a, stk. 9.

Når bortses herfra udfyldes skemaerne i overensstemmelse med vejledningen til FB38/KB20 i Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1992.

e) FE8 (KE8)

Punktet vedrørende fradrag af kapitalandele i dattervirksomheder, der driver accessorisk virksomhed er udgået, jf. det ovenfor anførte.

Når bortses herfra udfyldes skemaerne i overensstemmelse med vejledningen til FB39/KB21 i Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1992.

f) FE10 (KE10)

Posterne fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i indenlandske og i udenlandske pengeinstitutter er slået sammen til een post.

Det bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens § 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

g) FE12

Aktivpost 7 har ændret navn og indhold, jf. bemærkningen til FE3.

h) FE14, FE15 og FE16.

Der er tale om nye skemaer vedrørende puljepensionsordninger. Skemaerne er en implementering af bank- og sparekasselovens § 42a, stk. 2. Skemaerne erstatter det tidligere skema FE14.

For så vidt angår udfyldelsen af skemaerne henvises til regnskabsbekendtgørelsens bilag 4. Vejledning vedrørende udfyldelse af FB/FC23-25 og FE14-16, oplysninger vedrørende puljepensionsordninger.

10. Regler for lavere solvensmæssig vægtning af visse udlån.

Tilsynet kan uagtet reglerne i § 9 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter indtil videre tillade følgende

Pengeinstitutter, der er moderselskaber, og som formidler valutalån til valutaindlændinge via udenlandsk baserede datterselskaber, herunder datterbanker, kan, hvis begge følgende betingelser er opfyldt, lade udlån til datterselskaberne med et beløb, der maksimalt svarer til datterselskabernes valutalån til valutaindlændinge, indgå med vægten 0 i solvensopgørelsen

a) datterselskabets valutalån til valutaindlændinge dækkes fuldt ud af indlån fra moderselskabet til datterselskabet

b) datterselskabets valutalån til valutaindlændinge er etableret mod garanti på det fulde lånebeløb fra moderselskabet overfor datterselskabet.

Ingen