Håndbog om statens uddannelsesstøtte

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 621 af 10. juli 1992 lov om statens uddannelsesstøtte

Udeladt her.

Lov nr. 513 af 30. juni 1993 om ændring af love om statens uddannelsesstøtte

Udeladt her.

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte

Udeladt her.

Bekendtgørelse nr. 1144 af 15. december 1992 om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte

Udeladt her.

Bekendtgørelse nr. 413 af 22. juni 1993 om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte

Udeladt her

Bekendtgørelse nr. 579 af 6. juli 1993 om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte

Udeladt her.

Bilag 3

Beløbssatser 1994

Pr.md. Årsbeløb Stipendium og studielån (højeste beløb) Stipendium hjemmeboende eller under 20 år og ikke afsluttet første ungdomsuddannelse 1.983 kr. 23.796 kr. Stipendium udeboende 3.469 kr. 41.628 kr. Studielån 1.534 kr. 18.408 kr. Indkomst Fribeløb (indkomstgrænse uden støttereduktion) Måneder med støtte 3.469 kr. Måneder uden støtte på grund af fravalg af støtte 11.081 kr. Måneder uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af - orlov fra uddannelsen 11.081 kr. - lønnet praktik som en del af uddannelsen 11.081 kr. - studieinaktivitet 11.081 kr. - ikke under uddannelse i en støtteberettigende uddannelse 19.780 kr. - ikke dansk statsborger eller sidestillet med disse 19.780 kr. - anden offentlig støtte, der sigter på at dække leveomkostningerne 19.780 kr. - mangler klip i støtteberettigede perioder 19.780 kr. Måneder indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 18 år 19.780 kr. Tillæg pr. barn 16.023 kr. Forældreindkomst (kun 18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse) Grænse for maksimalt stipendium 190.566 kr. Grænse for minimalt stipendium (300 kr. pr. md) 434.947 kr. Grænse for bortfald af stipendium 434.948 kr. Fradrag pr. søskende 20.227 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter (maksimalt) 1.360 kr. 16.320 kr.

Bilag 4

Stipendietabel (afhængig af forældreindkomsten)

Gælder 18-årige, der får støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse.

Tabellen vises med 1.000 kr.'s interval, men nedsættelsen af stipendiet sker jævnt.

Forældres Stipendium Stipendium indkomst- hjemmeboende udeboende grundlag 1) el. unmder 20 år og endnu ikke afsluttet 1. ung- domsuddannelse. kr. kr. pr. kr. pr. måned måned 190566 og derunder 1983 3469 191000 1980 3463 192000 1973 3450 193000 1966 3437 194000 1959 3424 195000 1952 3412 196000 1946 3399 197000 1939 3386 198000 1932 3373 199000 1925 3360 200000 1918 3347 201000 1911 3334 202000 1904 3321 203000 1897 3308 204000 1890 3295 205000 1884 3282 206000 1877 3269 207000 1870 3256 208000 1863 3243 209000 1856 3230 210000 1849 3217 211000 1842 3204 212100 1835 3191 213000 1829 3178 214000 1822 3165 215000 1815 3152 216000 1808 3139 217000 1801 3126 218000 1794 3113 219000 1787 3100 220000 1780 3087 221000 1773 3074 222000 1767 3061 223000 1760 3048 224000 1753 3035 225000 1746 3022 226000 1739 3010 227000 1732 2997 228000 1725 2984 229000 1718 2971 230000 1711 2958 231000 1705 2945 232000 1698 2932 233000 1691 2919 234000 1684 2906 235000 1677 2893 236000 1670 2880 237000 1663 2867 238000 1656 2854 239000 1649 2841 240000 1643 2828 241000 1636 2815 242000 1629 2802 243000 1622 2789 244000 1615 2776 245000 1608 2763 246000 1601 2750 247000 1594 2737 248000 1587 2724 249000 1581 2711 250000 1574 2698 251000 1567 2685 252000 1560 2672 253000 1553 2659 254000 1546 2646 255000 1539 2633 256000 1532 2620 257000 1525 2608 258000 1519 2595 259000 1512 2582 260000 1505 2569 261000 1498 2556 262000 1491 2543 263000 1484 2530 264000 1477 2517 265000 1470 2504 266000 1464 2491 267000 1457 2478 268000 1450 2465 269000 1443 2452 270000 1436 2439 271000 1429 2426 272000 1422 2413 273000 1415 2400 274000 1408 2387 275000 1402 2374 276000 1395 2361 277000 1388 2348 278000 1381 2335 279000 1374 2322 280000 1367 2309 281000 1360 2296 282000 1353 2283 283000 1346 2270 284000 1340 2257 285000 1333 2244 286000 1326 2231 287000 1319 2218 288000 1312 2206 289000 1305 2193 290000 1298 2180 291000 1291 2167 292000 1284 2154 293000 1278 2141 294000 1271 2128 295000 1264 2115 296000 1257 2102 297000 1250 2089 298000 1243 2076 299000 1236 2063 300000 1229 2050 301000 1222 2037 302000 1216 2024 303000 1209 2011 304000 1202 1998 305000 1195 1985 306000 1188 1972 307000 1181 1959 308000 1174 1946 309000 1167 1933 310000 1160 1920 311000 1154 1907 312000 1147 1894 313000 1140 1881 314000 1133 1868 315000 1126 1855 316000 1119 1842 317000 1112 1829 318000 1105 1817 319000 1099 1804 320000 1092 1791 321000 1085 1778 322000 1078 1765 323000 1071 1752 324000 1064 1739 325000 1057 1726 326000 1050 1713 327000 1043 1700 328000 1037 1687 329000 1030 1674 330000 1023 1661 331000 1016 1648 332000 1009 1635 333000 1002 1622 334000 995 1609 335000 988 1596 336090 981 1583 337000 975 1570 338000 968 1557 339000 961 1544 340000 954 1531 341000 947 1518 342000 940 1505 343000 933 1492 344000 926 1479 345000 919 1466 341000 947 1518 342000 940 1505 343000 933 1492 344000 926 1479 345000 919 1466 346000 913 1453 347000 906 1440 348000 899 1427 349000 892 1415 350000 885 1402 351000 878 1389 352000 871 1376 353000 864 1363 354000 857 1350 355000 851 1337 356000 844 1324 357000 837 1311 358000 830 1298 359000 823 1285 360000 816 1272 361000 809 1259 362000 802 1246 363000 795 1233 364000 789 1220 365000 782 1207 366000 775 1194 367000 768 1181 368000 761 1168 369000 754 1155 370000 747 1142 371000 740 1129 372000 734 1116 373000 727 1103 374000 720 1090 375000 713 1077 376000 706 1064 377000 699 1051 378000 692 1038 379000 685 1025 380000 678 1013 381000 672 1000 382000 665 987 383000 658 974 384000 651 961 385000 644 948 386000 637 935 387000 630 922 388000 623 909 389000 616 896 390000 610 883 391000 603 870 392000 596 857 393000 589 844 394000 582 831 395000 575 818 396000 568 805 397000 561 792 398000 554 779 399000 548 766 400000 541 753 401000 534 740 402000 527 727 403000 520 714 404000 513 701 405000 506 688 406000 499 675 407000 492 662 408000 486 649 409000 479 636 410000 472 623 411000 465 611 412000 458 598 413000 451 585 414000 444 572 415000 437 559 416000 430 546 417000 424 533 418000 417 520 419000 410 507 420000 403 494 421000 396 481 422000 389 468 423000 382 455 424000 375 442 425000 369 429 426000 362 416 427000 355 403 428000 348 390 429000 341 377 430000 334 364 431000 327 351 432000 320 338 433000 313 325 434000 307 312 434947 300 300 434948 og derover 0 0 1) Forældrenes indkomstgrundlag med fradrag for søskende under 18 år i støtteperioden.

Håndbog om statens uddannelsesstøtte

Til dem der vil vide mere

Årets håndbog er først og fremmest tænkt som et værktøj for alle, der arbejder med eller vil vide mere om uddannelsesstøtte.

Den retter sig fortrinsvis til uddannelsesinstitutionerne, men sendes også til social- og sundhedsforvaltningerne, arbejdsformidlingskontorer og biblioteker. Den ligger samtidig fremme på uddannelsesinstitutionerne.

Håndbogen kan også købes hos Statens Information

( tlf.: 33 37 92 28 ) eller i boghandlen for 55 kr. inkl. moms.

Håndbogen er udarbejdet på grundlag af de regler, der forelå ved redaktionens afslutning den 1. august 1993. Hvis der kommer nye regler, vil styrelsen orientere uddannelsesinstitutionerne med henblik på, at de uddannelsessøgende bliver underrettet. I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem håndbogen og gældende regler, er det reglerne, der er gældende.

På styrelsens servicetelefon 33 25 11 55 kan man døgnet rundt til almindelig telefontakst taste sig ind på generelle oplysninger om SU, herunder eventuelle nye regler.

Med venlig hilsen

SUstyrelsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

Nye regler i 1994 1. SU generelt 2. Stipendium Hjemmeboende/udeboende Regler for unge under 20 år, som får støtte uden for klippekortet Stipendium til undervisningsafgift Forskerstipendium Skat af SU 3. Studielån Tilbagebetaling af statslån og studielån Tilbagebetaling af statsgaranterede studielån 4. Uddannelser der giver ret til støtte Godkendte uddannelser Godkendelse af uddannelser Løn under uddannelsen Enkeltfagsundervisning 5. Støttemuligheder i udlandet Uddannelser i udlandet Studieophold i udlandet 6. Støttetid - uden for/i klippekortet Støtte uden for klippekortet Støtte i klippekortet Dobbeltklip - opsparing af klip Supplering SU til flere ungdomsuddannelser Overgangsregler 7. Studieaktivitet Uddannelsesstøtte uden for klippekortet Uddannelsesstøtte i klippekortet Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988 Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet 8. Egne økonomiske forhold Fribeløbet Fribeløbet forhøjes Indkomst Indkomstkontrol 1994 Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte (FM) 9. Forældrenes økonomiske forhold Beregning af støtte Indkomstgrundlaget Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden 10. Anden offentlig støtte 11. Udlændinge 12. Ansøgningsprocedure Tildeling af støtte fra 1. januar 1994 Ansøgningsskema Ansøgningsfrister 13. Ændring af tildelt støtte Regulering af støtte efter ansøgning Oplysningspligt for støttemodtagere Skæringstidspunkter Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere Uddannelsesinstitutionens oplysningspligt 14. Administrationen af SU SUstyrelsen Uddannelsesinstitutionens opgaver Ankenævnet for Uddannelsesstøtten Den kommunale ligningsmyndighed Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning Rådet for uddannelsesstøtten 15. Bilag Bilag 1: Lovbekendtgørelse nr. 621 af 10. juli 1992, som ændret ved lov nr. 513 af 30. juni 1993 Bilag 2: Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte nr. 554 af 22. juni 1992, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1144 af 15. december 1992, nr. 413 af 22. juni 1993 og nr. 579 af 6. juli 1993 Bilag 3: Beløbssatser 1994 Bilag 4: Stipendietabel 16. Stikordsregister

Nye regler i 1994

SU-systemet er ændret på en række områder. Nogle ændringer har allerede været gældende i 1993.

Ændringer, der var gældende i 1993

1) Der kan også efter 1. juli 1993 gives stipendium som tilskud til undervisningsafgift til en række uddannelser i Danmark.

2) Uddannelsessøgende, der har et barn under 7 år, kan få støtte til enkeltfagsundervisning, hvis de har mindst 17 undervisningstimer om ugen, og hvis uddannelsen er tilrettelagt, så den kan afsluttes inden for 35 måneder.

3) Afviklingsperioden for for meget modtaget støtte i støtteåret 1991 og senere støtteår er fra 1. juli 1993 ændret fra 12 måneder til 3 år.

4) Uddannelsessøgende i uddannelser med lønnet praktik kan få et dobbeltklip i måneden før den første praktikperiode.

5) Uddannelsessøgende, der begynder en bacheloruddannelse, kan få tildelt det antal klip, der er fastsat for kandidatuddannelsen, hvis de tidligere har afsluttet en mellemlang videregående uddannelse uden kandidatoverbygning som fx socialrådgiver.

Ændringer, der gælder fra 1. januar 1994

1) Perioder med uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og perioder med orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov trækker fra i det antal klip, en uddannelsessøgende kan få til en uddannelse.

2) Der kan inden for de 12 forsinkelsesklip ses bort fra støttetid brugt til en afbrudt uddannelse, selv om uddannelsen er afbrudt efter mere end 1 års forløb. Ændringen har virkning for uddannelsessøgende, der efter 1. juli 1993 begynder på en uddannelse i klippekortet, og som senere afbryder den.

3) Der er også i undervisningsåret 1994-1995 mulighed for at fravige kravet om, at der skal foretages kontrol af studieaktiviteten senest 6 måneder efter uddannelsens begyndelse.

1. SU generelt

Statens uddannelsesstøtte består af to former for støtte

- stipendium og

- studielån

Uddannelsessøgende, der bor hos forældrene, og unge under 20 år, der er i gang med den første ungdomsuddannelse, kan højest få 1.983 kr. i stipendium om måneden.

Uddannelsessøgende, der er udeboende, kan få 3.469 kr. i stipendium om måneden.

Studielånet er på 1.534 kr. om måneden. SUstyrelsen giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende fra kvartalet efter, at de er fyldt 18 år. Se kapitel 2 og 3.

Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt

* Den uddannelsessøgende skal gå på en uddannelse, der giver ret til støtte. Se kapitel 4. Der er mulighed for støtte til uddannelser i udlandet. Se kapitel 5.

* Den uddannelsessøgende skal være studieaktiv. Det betyder bl.a., at den uddannelsessøgende skal gå til prøver, følge obligatorisk undervisning og aflevere obligatoriske opgaver m.v. Se kapitel 7.

* Den uddannelsessøgende må ikke samtidig få anden form for offentlig støtte, der sigter på at dække de almindelige leveomkostninger.

Se kapitel 10.

* Den uddannelsessøgende skal være dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere. Se kapitel 11 om udlændinges mulighed for at få SU.

Der gælder desuden forskellige begrænsninger

* Indtil første ungdomsuddannelse er afsluttet, gives støtten uden tidsbegrænsning på forhånd. Når den uddannelsessøgende går videre i uddannelsessystemet, gives støtten i klippekortet, dvs. at der som udgangspunkt gives støtte i en periode svarende til den normerede studietid for uddannelsen. Se kapitel 6 om støttetid - uden for / i klippekortet.

* Uddannelsessøgende, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, får støtte afhængig af deres forældres indkomst, indtil de er fyldt 19 år. Se kapitel 9.

* Der er et loft over, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene ved siden af SU. Overskrides det, bliver det overskydende beløb krævet tilbagebetalt efter støtteårets udløb.

Se kapitel 8.

2. Stipendium

Den enkelte støttemodtager kan højst få

pr. måned Hjemmeboende 1.983 kr. Udeboende 3.469 kr. Under 20 år og endnu ikke afsluttet 1. ungdomsuddannelse 1.983 kr.

Der tildeles ikke stipendium for mindre end en måned. Stipendium tildeles tidligst fra den måned, hvor uddannelsen begynder. Begynder en uddannelse senere end den 20. i en måned, kan der dog tidligst tildeles støtte fra måneden efter.

SUstyrelsen udbetaler stipendier forud i månedlige rater til den uddannelsessøgendes konto i et pengeinstitut i Danmark.

Stipendiebeløb på under 300 kr. om måneden udbetales ikke. Stipendiet beregnes under hensyn til forældrenes indkomst for 18-årige uddannelsessøgende, der ikke har afsluttet første ungdomsuddannelse. Se kapitel 9. Desuden er den endelige tildeling af støtte afhængig af, hvor meget den uddannelsessøgende tjener. Se kapitel 8.

Hjemmeboende / udeboende

Uddannelsessøgende, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller som rent faktisk bor hos forældrene, er hjemmeboende. Uddannelsessøgende, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, og som ikke, udover ferier og søn- og helligdage, jævnligt bor hos forældrene, er udeboende. Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om der tildeles støtte som hjemmeboende eller udeboende.

Når der første gang søges støtte, eller når støtteudbetalingen søges genoptaget eller ændret, bekræfter den uddannelsessøgende under strafansvar med sin underskrift på ansøgningen, at oplysningerne om bopælsstatus på det ovennævnte tidspunkt er rigtige. Ændrer den uddannelsessøgende bopælsstatus til hjemmeboende efter at have været udeboende, skal styrelsen straks have besked. Bliver den uddannelsessøgende udeboende, kan stipendiet forhøjes efter ansøgning, se side 44. En uddannelsessøgende skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor støtte er modtaget som udeboende. En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende, er udeboende, uanset hvilken adresse den pågældende er tilmeldt i folkeregistret. Det samme gælder for uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelser eller studier i udlandet, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Regler for unge under 20 år, som får støtte uden for klippekortet

Uddannelsessøgende under 20 år, der får støtte uden for klippekortet, kan normalt kun få støtte som hjemmeboende. Udeboende uddannelsessøgende kan dog få stipendium med satsen for udeboende, hvis

1. den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl,

2. befordringstiden med offentlige befordringsmidler mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl overstiger 75 minutter,

3. støttemodtageren har et barn, som bor hos støttemodtageren,

4. støttemodtageren dokumenterer at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt, hvor han/hun blev støtteberettiget til den igangværende uddannelse, eller

5. det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende bor hjemme, indtil uddannelsen er afsluttet, eller den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse

Det er uddannelsesinstitutionen, der afgør, om betingelserne ovenfor i nr. 1-5 er opfyldt. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrative afgørelse. Det betyder, at der ikke er nogen klagemulighed. Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at den uddannelsessøgende i nødvendigt omfang dokumenterer, at betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt. Hvis det er nødvendigt, kan uddannelsesinstitutionen til brug ved sin afgørelse efter nr. 5 indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgers forældre.

Forældrenes forhold

Når der skal træffes en afgørelse efter nr. 1, 2 eller 5, lægges der vægt på begge forældres forhold. Det gælder dog kun, hvis de er gift og ikke separerede, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller bopæl. Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separerede, og har de ikke fælles folkeregisteradresse eller bopæl, lægges forholdene for den af forældreparret, som senest har haft forældremyndigheden alene, til grund ved afgørelsen. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages forholdene i betragtning for den af forældrene, som den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til.

Er en af forældrene døde, er det den længstlevendes forhold, der lægges til grund. Der kan tildeles stipendium med den høje sats, hvis støtte har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Hvor længe gælder dispensationen?

Dispensationen gælder, til den uddannelsessøgende bliver 20 år eller afslutter den første ungdomsuddannelse og dermed ikke længere har behov for at få dispensation. Spørgsmålet skal dog tages op til ny bedømmelse,

- hvis den uddannelsessøgende skifter uddannelsesinstitution, og

- dispensation er givet efter 1 (transportvejen) eller 2 (befordringstiden)

Stipendium til undervisningsafgift

Uddannelser, hvor der betales undervisningsafgift, kan godkendes som støtteberettigende alene for så vidt angår leveomkostningerne eller både for så vidt angår leveomkostninger og undervisningsafgift. Stipendiet svarer pr. måned til 85 procent af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis, dog højst 1.360 kr. pr. støttemåned.

Der kan gives et ekstra stipendium som tilskud til undervisningsafgift til private, erhvervsrettede uddannelser i Danmark. Dog gives der ikke stipendium til undervisningsafgift til uddannelser, hvor det er besluttet at erstatte stipendiet med et tilskud til institutionerne. Stipendiet gives heller ikke til uddannelser ved institutioner, som i forvejen modtager offentlige tilskud. Endelig gives der ikke stipendium til undervisningsafgift til offentligt anerkendte, private uddannelser. Specielt med hensyn til støtte til uddannelse i udlandet gælder, at stipendium til undervisningsafgift kun gives til uddannelser, der dækker et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her i landet. Se side 21.

Der gives ikke stipendium til undervisningsafgift under studieophold i udlandet.

Indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende, der får støtte uden for klippekortet, fylder 19 år, nedsætter styrelsen stipendietillægget afhængig af forældrenes økonomiske forhold efter samme regler som den almindelige stipendiestøtte, se side 38.

Overgangsordninger

Stipendium til undervisningsafgift til en række uddannelser her i landet er faldet bort fra 1. juli 1993. Uddannelsessøgende, der har begyndt på en sådan uddannelse inden da, kan dog fortsat få stipendium til dækning af undervisningsafgift til resten af uddannelsen.

Forskerstipendium

Uddannelsesinstitutioner, som har forskeruddannelse (Ph.D.-uddannelse), kan give stipendium til studerende, som er indskrevet ved forskeruddannelsen. Der kan gives op til 149 klip. Et klip svarer til et klip for en udeboende SU-støttemodtager, dvs. 3.469 kr. i 1994. Der kan gives op til 4 klip pr. måned. Ph.D-stipendium eller forskerstipendium gives normalt for en 3-års periode efter opnået kandidatniveau. Men studerende kan også før afsluttet kandidatuddannelse blive optaget på forskeruddannelsen og få forskerklip samtidig med almindelig uddannelssesstøtte. Se side 35 om forskerstipendium i forhold til egenindkomst og fribeløb. Tildeling og forbrug af forskerklip registreres i SUstyrelsen.

Skat af SU

SU-stipendier er skattepligtig A-indkomst.

SUstyrelsen har derfor trukket skat af stipendiet, når det udbetales. Stipendium til dækning af undervisningsafgift i udlandet har været skattefrit siden 1. januar 1993.

Forskudsregistrering

Hvis det af de oplysninger, som SUstyrelsen har registreret om den pågældende, fremgår, at der skal tildeles støtte i 1994, foretager SUstyrelsen i efteråret 1993 en foreløbig beregning af SU-stipendiet og indberetter det til skattevæsenets forskudsregistrering. Det er derfor kun nødvendigt, at den uddannelsessøgende indsender et forskudsskema for det kommende år til sin kommune, hvis der i 1994 er væsentlige ændringer i forhold til 1992 i indkomster/fradrag ved siden af SU-stipendium, eller hvis den uddannelsessøgende forventer at få væsentligt mere i stipendium i 1994, end styrelsen umiddelbart kan tildele, fx fordi den pågældende begynder på en ny uddannelse efter sommerferien.

I december måned får de uddannelsessøgende en forskudsopgørelse fra skattevæsenet. Heraf fremgår, hvilke skatteoplysninger SUstyrelsen bruger, når der skal trækkes skat fra 1. januar det følgende år. Hovedreglen er, at SUstyrelsen bruger oplysningerne fra hovedkortet, og den uddannelsessøgende får udleveret bikortet. Hvis den uddannelsessøgende i stedet ønsker, at styrelsen skal bruge bikortets oplysninger (trækprocent alene), skal den pågældende henvende sig til den lokale skatteforvaltning. Hvis den studerende skal have frikort, får den studerende selv et frikort svarende til forventet A-indkomst ud over stipendium. SUstyrelsen får automatisk resten af frikortet til brug ved udbetalingen af stipendiet.

Søger den studerende først stipendium for 1994 efter at have fået sin forskudsopgørelse, vil et hovedkort normalt automatisk blive overført til SUstyrelsen, og den studerende vil selv få tilsendt bikortet. Har den studerende frikort, når SU søges, skal den studerende helst i god tid aflevere det på det lokale skattekontor. Sker det ikke, giver skatteforvaltningen dog den studerende besked, når frikortet skal afleveres, men det kan så betyde, at støtteudbetalingen bliver forsinket. Den studerende vil herefter få en ændret forskudsopgørelse. Hvis den studerende stadig skal have frikort, vil frikortet blive delt mellem den studerende og SUstyrelsen. Den studerende får et frikort, der lyder på det beløb, som pågældende er forskudsregistreret til at tjene ved siden af SU-stipendiet, og SUstyrelsen vil få resten af frikortet. For at få ændret SU-skattetrækket med virkning fra første SU-udbetaling pr. 1. januar 1994 skal den studerende henvende sig til det lokale skattevæsen i så god tid, at det ændrede skattekort kan være indberettet til SUstyrelsen senest den 22. december 1993. Skatteforvaltningen kan have en vis ekspeditionstid.

For lidt eller for meget skat

SUstyrelsen udbetaler ikke for meget trukket skat. Det er altid den lokale skatteforvaltning, der skal tage stilling til, om der er trukket for lidt eller for meget i skat af stipendiet. Det kan fx ske, hvis trækgrundlaget er ændret så sent, at ændringen ikke kan nå at få virkning for den kommende udbetaling. Ændringer skal normalt foretages senest den 15. i måneden for at få virkning for den kommende måneds udbetaling. Det er også den lokale skatteforvaltning, der regulerer for lidt eller for meget trukket skat, og det er skatteforvaltningen, der bestemmer, hvordan reguleringen skal ske. Skatteforvaltningen udbetaler normalt kun for meget trukket skat, hvis den studerende opfylder en række betingelser - nærmere oplysninger om dette fås hos skatteforvaltningen.

Skattekort

Den uddannelsessøgende skal ikke aflevere skattekort (hovedkort, bikort eller frikort) til SUstyrelsen eller uddannelsesinstitutionen. Styrelsen får automatisk skatteoplysningerne fra skattemyndighederne i elektronisk form.

Støttemeddelelsen

Støttemeddelelsen vil udover oplysninger om tildelt støtte og grundlaget herfor også indeholde oplysninger om, hvad der vil blive udbetalt i stipendium pr. måned, og hvad der eventuelt er eller vil blive trukket i skat.

Ændring i støtten

Ved ændring af uddannelsesstøtten (fravalg, dobbeltklip, fra hjemmeboende til udeboende eller andet) skal den uddannelsessøgende henvende sig til uddannelsesinstitutionen. Skattemyndighederne får oplysning om det nye stipendiebeløb direkte fra styrelsen.

Perioder uden støtte

I perioder uden støtte (fx lønnet praktik, fravalgsmåneder), vil den studerende få tilsendt sit skattekort til brug hos en eventuel anden arbejdsgiver. Når støtten genoptages, vil styrelsen automatisk få skattekortet igen.

Uddannelsens ophør m.v.

Når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, giver SUstyrelsen besked til skattevæsenet om, at den uddannelsessøgende ikke i resten af året får SU-stipendium, således at skattevæsenet kan sende den uddannelsessøgende et eventuelt revideret skattekort. Det samme sker, hvis retten til støtte af andre grunde ophører (fx alle klip er brugt).

Ændring i anden indkomst/fradrag

Ved ændret indkomst, bortset fra SU, eller ændret fradrag skal den uddannelsessøgende henvende sig til sit lokale skattevæsen og kun til skattevæsenet. Styrelsen får automatisk de nye skatteoplysninger fra skattemyndighederne og udskriver en ny støttemeddelelse til den studerende, hvoraf det ændrede trækgrundlag fremgår.

Krav om tilbagebetaling af SU fra indeværende støtteår

Det drejer sig om følgende krav

- ophørskrav

- inaktivitetskrav

- øvrige krav, der rejses inden udgangen af støtteåret.

Denne type krav rejses normalt efter et nettoprincip. Det betyder, at alene den udbetalte støtte (efter skattetrækket) kræves tilbagebetalt fra den uddannelsessøgende.

Krav om tilbagebetaling af SU fra tidligere støtteår

- indkomstkontrolkrav

- andre krav, som rejses efter udgangen af det støtteår, kravet vedrører.

Disse krav rejses normalt efter et bruttoprincip. Det betyder, at både den udbetalte støtte og den skat, styrelsen har trukket, kræves tilbagebetalt fra den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende skal så henvende sig til skattevæsenet for at få reguleret eventuelt for meget betalt skat.

3. Studielån

Den uddannelsessøgende kan højst få 1.534 kr. i studielån (lån 6) pr. måned. Der gælder de samme betingelser for at modtage studielån som for at modtage stipendium. Se side 7.

18-årige, hvis stipendium nedsættes eller evt. bortfalder på grund af forældrenes indkomstforhold, kan få forhøjet studielån i takt med nedsættelsen af stipendiet. Bortfalder stipendiet helt, kan en uddannelsessøgende, der får støtte efter satsen som hjemmeboende, få et studielån på op til 3.517 kr. pr. måned. Udnyttes mulighederne ikke for at få forhøjet studielånet, forhøjes fribeløbet i stedet.

Udbetaling af studielån sker forud i månedlige rater til den uddannelsessøgendes pengeinstitut i Danmark. Studielån på under 300 kr. om måneden udbetales ikke. Første udbetaling af studielån sker ca. en uge efter, at gældsbrevet (lånebeviset) er modtaget i SUstyrelsen underskrevet af støttemodtager. Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis den uddannelsessøgende ikke har sendt gældsbrevet retur senest den 1. december 1994.

Forrentning

Låneraterne forrentes fra den 1. i måneden efter udbetalingen. Lånet og de påløbne renter forrentes i uddannelsesperioden med 4 procent om året. Denne rente kan ved lov ændres for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det. Efter uddannelsesperiodens ophør forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til Nationalbankens diskonto med et procenttillæg eller -fradrag, som fastsættes hvert år på finansloven. Tillægget kan dog ikke overstige 1. Det er for 1993 fastsat til 0. Diskontoen - og dermed renten efter uddannelsesperiodens ophør - var den 1. august 1993 9,25 procent om året.

Uddannelsesperioden

Ved uddannelsesperioden forstås den tid, hvor den uddannelsessøgende gennemgår 1) offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, som er

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed, og er

3) tilrettelagt på heltidsbasis.

Forskeruddannelsen (Ph.D-uddannelsen) medregnes i uddannelsesperioden.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsesperioden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og er af en sådan art, at den vil kunne offentligt anerkendes i Danmark, forudsat de øvrige betingelser er opfyldt.

Uddannelsesperioden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes. Genoptager låntager uddannelsen eller begynder en ny uddannelse, som opfylder de nævnte betingelser, vil studielånet blive forrentet med den lave rentesats under den nye uddannelsesperiode, og tilbagebetalingen af lånene vil blive udskudt til efter uddannelsens ophør. Får låntager på ny uddannelsesstøtte fra SUstyrelsen eller forskeruddannelsesstøtte under denne uddannelse, vil dette ske automatisk.

Får låntager derimod ikke støtte, skal SU-styrelsen have dokumentation for, at uddannelsen opfylder de ovennævnte betingelser. Er der gået 15 måneder eller mindre, fra den forrige uddannelse ophørte til genoptagelsen af uddannelsen eller begyndelse af en ny uddannelse, vil den mellemliggende periode blive betragtet som uddannelsesperiode med hensyn til forrentningen af lånet. Styrelsen kan bestemme, at låntagers uddannelsesperiode skal betragtes som ophørt, selvom låntager ikke har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Indkomstkontrol

Når året er gået, kontrollerer SUstyrelsen alle støttemodtageres indkomst i det pågældende år. Der sker herefter en endelig beregning og tildeling af den enkelte støttemodtagers uddannelsesstøtte. Viser det sig, at lånet, som støttemodtager fik udbetalt, er modtaget helt eller delvis med urette, vil SUstyrelsen kræve det for meget udbetalte lånebeløb tilbagebetalt straks, jf. afsnit om indkomstkontrol, side 36. Lånets hovedstol vil blive nedsat med samme beløb. Det er således kun et evt. resterende lånebeløb, der skal tilbagebetales som lån.

Tilbagebetaling af statslån og studielån

Lån 4 er statslån ydet i støtteårene 1982/83 - 1987/88.

Lån 5 er studielån ydet i støtteårene 1988/89 - 1990.

Lån 6 er studielån ydet fra og med støtteåret 1991.

Forrentning

Låneraterne forrentes fra den 1. i måneden efter udbetalingen.

Lån 4 forrentes i uddannelsesperioden med den til enhver tid gældende diskonto minus 3 procent om året. Efter uddannelsesperiodens ophør forrentes gælden med diskontoen plus 1 procent om året.

Lån 5 og lån 6 forrentes i uddannelsesperioden med 4 procent om året. Efter uddannelsesperiodens ophør forrentes gælden med diskontoen plus et tillæg (på højst 1) eller minus et fradrag. Tillægget/fradraget fastsættes på finansloven for et år ad gangen. Det er for 1991 fastsat til +1, og for 1992 og 1993 til 0.

Tilbagebetalingstidspunktet

Tidspunktet for, hvornår tilbagebetalingen af lånet/lånene skal begynde, afhænger af, i hvilket støtteår låntager har afsluttet eller afbrudt den senest påbegyndte uddannelse, og hvilke låntyper der er tale om, jf. oversigten nedenfor.

Låntagere med lån 4 og/eller lån 5 - og evt. tillige lån 6 - skal begynde tilbagebetalingen af lånet/lånene med påløbne renter 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsesperioden er ophørt, dog tidligst 1. august. Låntagere som alene har lån 6, d.v.s. som kun har fået lån efter 1. januar 1991 - skal begynde tilbagebetalingen af lånet med påløbne renter 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsesperioden er ophørt, dvs. en 1. januar. Der kan ikke fastsættes tidligere tilbagebetalingstidspunkter. Men der er altid mulighed for at foretage frivillige indbetalinger før tilbagebetalingstidspunktet er indtrådt, jf. afsnittet om »Frivillige indbetalinger« på side 14.

Tillbagebetalingsperiode og ydelse

SU-lån skal tilbagebetales med lige store ydelser hver anden måned. Det er gældens størrelse for det enkelte lån på tilbagebetalingstidspunktet, der bestemmer tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsernes størrelse for hvert lån for sig.

For låntagere med både lån 5 og lån 6 fastsættes tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse for hvert af disse to lån dog ud fra den samlede gæld for de to lån. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år og ved gæld under 10.000 kr. er perioden højst 7 år. Ydelsen kan dog ikke være mindre end 200 kr. for hvert lån. For låntagere med både lån 5 og lån 6 gælder det for den samlede ydelse for de to lån. Ydelserne beregnes ud fra de gældende rentesatser for lånene på tilbagebetalingstidspunktet. Senere ændringer i diskontoen og dermed i rentesatserne fører ikke til ændring af ydelsen, men påvirker kun tilbagebetalingsperiodens længde. Låntager kan, efter at tilbagebetalingen er begyndt, aftale en højere ydelse for at afkorte tilbagebetalingsperioden. Indbetalinger på lånet dækker først evt. gebyrer dernæst tilskrevne renter og endelig hovedstolen (det lånte beløb).

Tilbagebetalingen skal efter loven begynde på følgende tidspunkter

--------------------------------------------------------------------- Uddannelsen er ophørt Låntager har alene Alle andre lån og (afsluttet eller afbrudt) lån 6, dvs. har kun lånekombinationer, i fået lån efter dvs. lån 4 og/eller 1. januar 1991 lån 5 og evt. tillige lån 6 --------------------------------------------------------------------- 1994 1. januar 1996 1. august 1996 --------------------------------------------------------------------- 1995 1. januar 1997 1. august 1997 --------------------------------------------------------------------- 1996 1. januar 1998 1. august 1998 --------------------------------------------------------------------- osv. osv. osv. --------------------------------------------------------------------- Længden af den tilbagebetalingsfrie periode: Når uddannelsen er ophørt i fx: --------------------------------------------------------------------- Uddannelsen er ophørt Låntager har alene Alle andre lån og (afsluttet eller afbrudt) lån 6, dvs. har kun lånekombinationer, i fået lån efter dvs. lån 4 og/eller 1. januar 1991 lån 5 og evt. tillige lån 6 --------------------------------------------------------------------- Januar 23 måneder 30 måneder --------------------------------------------------------------------- Juni 18 måneder 25 måneder --------------------------------------------------------------------- December 12 måneder 19 måneder ---------------------------------------------------------------------

Udsættelse/lempelse

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Frivillige indbetalinger

Vil låntager gerne betale af på sit lån, før det af SUstyrelsen fastsatte tilbagebetalingstidspunkt, kan låntager når som helst indbetale beløb efter eget ønske til SUstyrelsens girobankkonto nr. 9 68 15 66. Det sker på almindelige indbetalingskort fra posthuset eller et pengeinstitut. Låntager skal skrive personnummer og låntype på indbetalingskortet. Sådanne beløb vil blive brugt til først at dække de tilskrevne renter og dernæst hovedstolen.

Spørgsmål vedrørende rentefradrag skal rettes til det lokale skattevæsen.

Tilbagebetaling af statsgaranterede studielån

Tildeling af uddannelsesstøtte i form af statsgaranti for studielån i pengeinstitutter ophørte den 31. juli 1993.

Hypotekbanken administrerer statens garantiforpligtelser for studielån i pengeinstitutterne. Disse lån forrentes under og efter uddannelsen med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af det pågældende pengeinstitut.

Låntager er normalt først forpligtet til at begynde tilbagebetalingen af lånet et år efter det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes.

Hypotekbanken kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

I garantierklæringen er angivet et forventet afslutningstidspunkt, som pengeinstituttet retter sig efter.

Hvis der er udstedt flere garantierklæringer, retter pengeinstituttet sig efter det forventede afslutningstidspunkt i den sidst udstedte erklæring. Hvis låntager ikke har afsluttet uddannelsen på det forventede tidspunkt, kan Hypotekbanken fastsætte et nyt, hvis låntager retter henvendelse herom med dokumentation for stadig at være under uddannelse.

Aftale om tilbagebetalingen skal inden tilbagebetalingstidspunktet indgås skriftligt mellem låntager og pengeinstituttet på en formular, der er forhåndsgodkendt af Hypotekbanken.

Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Garantien ophører senest 15 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, men kan forlænges af Hypotekbanken, når omstændighederne taler for det.

Pengeinstituttet kan træffe afgørelse om at udsætte indgåelsen af en tilbagebetalingsordning, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel eller værnepligt ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning. Låntager skal rette henvendelse herom til pengeinstituttet med dokumentation for det pågældende forhold.

Udsættelse gives for højst 6 måneder ad gangen og indtil maksimalt 4 år efter uddannelsens ophør.

Hvis låntager ikke kan overholde en allerede indgået tilbagebetalingsordning, kan en midlertidig nedsættelse af ydelsen eller en midlertidig udsættelse med tilbagebetalingen ligeledes aftales direkte med det pågældende pengeinstitut, uden henvendelse herom til Hypotekbanken. Indgår låntager ikke aftale om tilbagebetaling, eller betaler låntager ikke ydelserne til tiden, forfalder gælden til betaling, og pengeinstituttet kan forlange lånet indfriet af Hypotekbanken.

Tilskud til tilbagebetaling

Låntager kan efter ansøgning og på visse betingelser få tilskud til afvikling af lånet.

Ansøgning skal være Hypotekbanken i hænde senest den 5. januar forud for tilskudsårets begyndelse. Tilskudsåret går fra 1. april - 31. marts. Tilskud tildeles for et år ad gangen.

Ansøgningsskema med nærmere oplysninger om ordningen, herunder om betingelser for tildeling af tilskud, fås i alle pengeinstitutter fra begyndelsen af november forud for tilskudsåret.

4. Uddannelser, der giver ret til støtte

Godkendte uddannelser

Godkendt undervisning på folkeskoleniveau

almen voksenuddannelse 1)

enkeltfagsundervisning 1)

folkeskole

grundskolekursus (privat)

Godkendte ungdomsuddannelser

enkeltfagsundervisning på studentereksamens- og HF-niveau 1)

erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2

fodterapeut

gartnerfagets driftlederkursus gymnasium (studentereksamen)

højere forberedelseseksamen (HF)

højere handelseksamen (HHX)

højere teknisk eksamen (HTX)

informatikassistent

landmandsuddannelse

skibsassistent

skipperskoleuddannelser (kyst- og fiskerskipper af 3. grad)

skovbrugsfagligt adgangskursus

social- og sundhedsuddannelser (kun indgangsåret)

studenterkursus

studieforberedende kursus til landbrugstekniker

teknikumuddannelsens adgangsprøve

1) Se om betingelserne for godkendelse af enkeltfagsundervisning som støtteberettigende side 18.

vildtforvalter, Vildtforvaltningens Skole, Kalø

værkstedskursus (TIF-kursus) værkstedsskoler

Godkendte videregående uddannelser

afspændingspædagog

agrarøkonom

agronom

akademiingeniør

arkitekt

bevægelsespædagog bibliotekar

billedjournalist

billedkunst ved kunstakademierne

blomsterbinderkursus

byggetekniker

bygningskonstruktør

cand.pæd. (Danmarks Lærerhøjskole)

civilingeniør

datamatiker design (Danmarks Design Skole og Kolding Tekniske Skole)

diplomingeniør

dyrlæge (veterinær)

eksportingeniør eksportskoleuddannelsen

eksporttekniker

elektroinstallatør/stærkstrømstekniker

elektroniktekniker

ergoterapeut

erhvervssproglige uddannelser på handelshøjskolerne, bachelor- og kandidatuddannelser

erhvervsøkonomiske uddannelser på handelshøjskolerne, bachelor- og kandidatuddannelser

ernærings- og husholdningsøkonom

eurytmist

farmaceut

filmskoleuddannelsen

fiskeriteknolog

fiskeskipper af 1. grad

fysioterapeut

gartneritekniker

gastekniker

grafonom (Grafisk Højskole)

gvs-mesterkursus

handelsakademiuddannelser (ikke alle er godkendt)

hortonom

hotel- og restaurationsuddannelsen

husholdningsvidenskab, Nordisk Højskole

håndarbejdslærer

idrætslærer (Paul-Petersens institut)

jordbrugsøkonom

jordemoder

journalist

kemotekniker

kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)

klinisk tandtekniker

konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)

konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)

kunstpædagog

laborant

laboratorietekniker

landbrugstekniker

landbrugsuddannelser - driftsleder m/grønt bevis

- driftsleder m/grønt diplom

landinspektør

landmålingstekniker

ledende/instruerende hospitalslaborant

ledende/undervisende ergo- og fysioterapeut

levnedsmiddelingeniør

levnedsmiddelkandidat

levnedsmiddeltekniker

lærer

malerfagets svende- og diplomskole

markedsøkonom

maskinmester

maskintekniker

mejeritekniker

mikroinstruktør

miljøtekniker

modeltekniker

musikkonservatorieuddannelserne

måletekniker

pastoralseminariet

pilot (Skolen for Luftfartsuddannelserne)

produktudvikler

pædagog

revisorkandidat

rytmikpædagog

sceneinstruktør/scenograf (Statens Teaterskole)

skibsfører skovbrug (forstkandidat)

skovtekniker

skuespiller

socialrådgiver

specialkursus i husholdning ved Århus Universitet

sygeplejerske

sygeplejerskehøjskole, Danmarks

tandlæge

tandplejer

tegnsprogstolk (Handelshøjskolen i København)

textil- og beklædningstekniker

trætekniker

tv-uddannelse (Den Danske Filmskole)

universiteternes bachelor-, kandidat- og

magisteruddannelser

vvs-tekniker.

Godkendelse af uddannelser

SUstyrelsen godkender uddannelser på folkeskoleniveau, ungdomsuddannelser, der er offentligt anerkendte, og videregående uddannelser, der ligeledes er offentligt anerkendte, som støtteberettigende. Uddannelsen skal foregå ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse sendes til styrelsen af uddannelsesinstitutionen eller af den myndighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Med ansøgningen skal sendes oplysninger om uddannelsens indhold. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om, hvilken offentlig myndighed der har anerkendt den.

Undervisningsministeriet kan godkende en privat uddannelse i Danmark som SU-berettigende, selv om den i øvrigt ikke er offentligt anerkendt. Uddannelsen skal være tilrettelagt som ulønnet heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

Uddannelsen skal desuden være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse og give en erhvervskompetence, der umiddelbart og påviseligt kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Den skal have et indhold og en kvalitet, der står mål med dansk undervisningsstandard, og må ikke have et snævert erhvervssigte.

Og endelig må uddannelsestiden maksimalt svare til den normerede uddannelsestid for lignende offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, hvis sådanne findes. Se om stipendium til undervisningsafgift side 9.

Løn under uddannelsen

SUstyrelsen godkender en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter lønnet praktik, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Uddannelsen godkendes som støtteberettigende i undervisningsperioderne. Disse perioder fastsættes i hele måneder og afrundes opad til nærmeste antal hele måneder. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik. Se side 28 om muligheden for at få dobbeltklip i måneden før første praktikperiode i uddannelsen.

Enkeltfagsundervisning

For at få uddannelsesstøtte skal uddannelsen som hovedregel være på heltid. Styrelsen kan dog godkende enkeltfagsundervisning som en samlet støtteberettigende uddannelse uden for klippekortet, hvis

- den uddannelsessøgende ikke tidligere har gennemført fagene på samme niveau. Denne betingelse gælder ikke for undervisning på folkeskoleniveau

- den kan afsluttes inden for 23 måneder og

- den omfatter mindst 23 ugentlige undervisningstimer.

For uddannelsessøgende, der ved undervisningens begyndelse har et barn under 7 år, eller som senere får et barn, gælder, at uddannelsen skal kunne afsluttes inden for 35 måneder, og at det ugentlige timetal skal være mindst 17. Det er en betingelse, at barnet bor hos den uddannelsessøgende.

Enkeltfagsundervisningen omfatter

- almen voksenuddannelse

- prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver

- studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (HF), studentereksamen og lignende undervisning på tilsvarende niveau.

Deltagelse i fag på forskellige niveauer kan kombineres.

Indgår der i undervisningen 16 timer om ugen eller derover på folkeskoleniveau, betragtes hele undervisningen som afholdt på folkeskoleniveau. For uddannelsessøgende med børn under 7 år betragtes undervisningen dog som folkeskoleundervisning, hvis der indgår 10 timer om ugen eller derover på folkeskoleniveau. Deltagerne skal normalt følge hele undervisningen på samme kursus. Styrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen godkende, at deltagere, der følger enkelte fag på andre enkeltfagskurser, bliver støtteberettigede.

En uddannelsessøgende, der før 1. januar 1993 har fået støtte til undervisning, som den pågældende var i gang med den 1. januar 1993, kan fortsat få støtte til denne enkeltfagsundervisning, selv om betingelserne for at give støtte efter de gældende regler ikke er opfyldt.

Enkeltfagsundervisning inden for klippekortet: Der kan også gives støtte i klippekortet til enkeltfagsundervisning. Det sker efter retningslinierne for støtte til supplering og gymnasial uddannelse. Se side 28 og 29.

Betingelser for SU til enkeltfagsundervisning

--------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet I klippekortet --------------------------------------------------------------------- - Fagene må ikke tidligere være * Gymnasial uddannelse gennemført - Første ungdomsud- på samme niveau. Gælder ikke under- dannelse en erhvervs- visning på folkeskoleniveau. uddannelse - Skal kunne afsluttes inden for 23 - Nødvendig for en måneder 1) videregående uddan- - Mindst 23 timers undervisning om nelse ugen 1) - Højst støtte i 23 måneder - Mindst 20 timers under- visning om ugen * Supplering - Nødvendig for en videregående uddan- nelse - Fagene ikke tidligere gennemført på samme niveau - Mindst 20 ugentlige timer, hvis supple- ring før optagelsen på en videregående uddannelse --------------------------------------------------------------------- 1) For uddannelssøgende, der har et barn under 7 år, skal uddannelsen dog kunne afsluttes inden for 35 måneder, og det ugentlige timetal skal være mindst 17. ---------------------------------------------------------------------

5. Støttemuligheder i udlandet

Støtte i udlandet gives til uddannelse i udlandet og til studieophold i udlandet. Støtte til uddannelse i udlandet gives, hvor støttemodtageren ønsker at tage en hel uddannelse i udlandet eller eventuelt en overbygning til en dansk uddannelse.

Støtte til studieophold i udlandet gives, hvor støttemodtageren allerede er i gang med en uddannelse i Danmark, men ønsker et ophold af kortere eller længere varighed ved en udenlandsk uddannelsesinstitution. Støtte til uddannelse i udlandet gives til danske statsborgere og EF-borgere i henhold til EF-retten. Til studieophold i udlandet kan der også gives støtte til udlændinge, der opfylder betingelserne for at få støtte til uddannelse i Danmark.

Uddannelser i udlandet

Der er nogle generelle krav til uddannelsen, som skal være opfyldt

* Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være offentligt anerkendt i studielandet. Hvis uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet, kan anden anerkendelse eller institutionens medlemsskab af faglige sammenslutninger sidestilles med offentlig anerkendelse.

* Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal være ulønnet, tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

* Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Der er specielle regler for uddannelser i de andre nordiske lande.

Uddannelse i et andet nordisk land

Der gives støtte til uddannelser i de andre nordiske lande i hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsen skal opfylde de betingelser, der er nævnt ovenfor - dog er kravet om erhvervskompetence lempeligere, da det er tilstrækkeligt, at uddannelsen kan indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelse i udlandet i øvrigt

I de fleste tilfælde kan der højst gives støtte i 3 år til erhvervsrettede uddannelser

*Hvis hele uddannelsen kan tages på 3 år eller derunder, kan der gives støtte til hele uddannelsen.

* Varer uddannelsen mere end 3 år, kan der kun gives støtte i de sidste 3 år af uddannelsen. Ved opgørelse af uddannelsens varighed ses der bort fra eventuelle perioder med lønnet praktik.

I meget få tilfælde er der mulighed for støtte i hele uddannelsestiden, hvis uddannelsen varer mere end 3 år. Det drejer sig om uddannelser, der skønnes at dække et særligt erhvervsbehov, og hvor man ikke kan få en uddannelse med samme erhvervssigte i Danmark.

SUstyrelsen laver hvert år en liste over disse uddannelser. Der kan kun gives støtte i hele forløbet til uddannelser, der er optaget på listen.

I 1993 kunne følgende uddannelser godkendes som støtteberettigende i hele forløbet

* Kiropraktik/sociologi: Det var en betingelse, at de 2 uddannelser ikke kunne godkendes med studiestart efter 31. august 1993, hvis uddannelsen blev oprettet i Danmark.

* Hoteladministration: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

* Turisme: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

* Moderne dans/koreografi.

* Kombinationsuddannelse med økonomi (heri kan indgå management og marketing m.v.) og sprog (heri skal indgå område/landestudier). Omfatter uddannelser, der fra starten er tilrettelagt med en ligelig kombination af økonomi-sprog, og hvor uddannelsen ikke sprogmæssigt dækkes af tilsvarende danske kombinationsuddannelser.

Hvis der fra 1994 sker ændringer af listen, vil uddannelsesinstitutionerne få besked.

Der er også mulighed for støtte til de sidste 2 år af en international studentereksamen, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Der skal være tale om en af følgende uddannelser

* International Baccalaureate.

* Option International Baccalaureate.

*Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne.

Der er desuden mulighed for i de sidste 2 år af uddannelsen at få støtte til en studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

Der gælder nogle særlige klippekortsregler for uddannelse i udlandet uden for Norden.

* For det første bliver støtte altid givet i klippekortet - dvs. støttetiden tæller med, selv om der gives støtte uden for klippekortet til et tilsvarende uddannelsesforløb i Danmark. Se side 22. Derfor vil støttetiden blive reduceret ved en eventuel senere uddannelse i Danmark. For så vidt angår international studentereksamen gælder dog de almindelige regler, dvs. at støtte gives uden forklippekortet, indtil første ungdomsuddannelse er afsluttet.

* For det andet gælder reglerne om forsinkelsesklip ikke. Se side 27. Der bliver ikke givet ekstra klip, hvis en prøve ikke bliver bestået. Konsekvensen af dette er, at hvis en uddannelsessøgende dumper til en prøve, bliver den pågældende studieinaktiv, og støtten stoppes. Man kan heller ikke som i Danmark afbryde uddannelsen og få set bort fra indtil 12 klip i en senere uddannelse. Der gives heller ikke støtte til supplering i udlandet.

Godkendelse af uddannelser i udlandet

Ansøgning om støtte til en uddannelse i udlandet sendes til SUstyrelsen. Med ansøgningen skal følge detaljerede oplysninger om den udenlandske uddannelse i form af studieplaner, brochurer m.v.

Se om stipendium til delvis dækning af undervisningsafgift på side 9.

Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser i udlandet der giver adgang til støtte. Reglerne om støtte til uddannelse i udlandet er beskrevet i brochuren »SU til uddannelser i udlandet«. Heri findes et skema til godkendelse af uddannelser i udlandet. Brochuren kan fås hos SUstyrelsen eller uddannelsesinstitutionerne.

Et nævn fastlægger efter anmodning fra styrelsen retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til og udtaler sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Studieophold i udlandet

Der kan gives uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet, hvis den danske uddannelsesinstitution godkender opholdet i udlandet som et led i den igangværende danske uddannelse. Det betyder, at studieopholdet skal være »meritgivende«. Giver et studieophold i udlandet på 1 år kun 1/2 års merit i den danske uddannelse, kan der kun tildeles støtte i 1/2 år.

Ansøgning om godkendelse af studieophold i udlandet som støtteberettigende skal sendes til den danske uddannelsesinstitution. Der er ikke mulighed for støtte til undervisningsafgiften under studieophold i udlandet. Se også side 9

6. Støttetid - uden for/i klippekortet

Der gives støtte

- Uden for klippekortet

- I klippekortet

Klippekortet er det populære navn for den ordning, hvor man får tildelt et antal måneders støtte, som man så kan bruge som et klippekort

Eet klip = Een måneds støtte.

Man får dog aldrig et kort i hånden der skal klippes i. Der er alene tale om en målestok for, hvor lang tid man kan få støtte. Får man støtte uden for klippekortet, får man støtte uden en fast tidsgrænse på forhånd.

Støtte uden for klippekortet

Støtte uden for klippekortet gives til

- undervisning på folkeskoleniveau

- undervisning i ungdomsuddannelser, indtil første ungdomsuddannelse er afsluttet.

De uddannelser, der kan gives støtte til uden for klippekort, er opført i listen på side 24. Støtten gives kun i denne form, indtil en ungdomsuddannelse er afsluttet. Går man videre i uddannelsessystemet med SU-støtte, er det med klippekort.

SU-støtte uden for klippekort tildeles uden tidsbegrænsning på forhånd. Støtten gives, indtil uddannelsen er afsluttet, når ellers modtageren overholder alle betingelserne fx for studieaktivitet (se side 31). Hvis en uddannelsessøgende har fået støtte til en ungdomsuddannelse, som ikke er fuldført, kan vedkommende godt få støtte uden for klippekortet til en ny ungdomsuddannelse.

Støtte uden for klippekortet er afhængig af forældreindkomsten indtil måneden efter, at modtageren er fyldt 19 år. Og indtil måneden efter det fyldte 20. år tildeles støtten som hovedregel efter satsen for hjemmeboende (se side 8). Modtageren kan fravælge en eller flere måneders støtte i løbet af støtteperioden. Derved forhøjes fribeløbet, se side 34. Men de fravalgte måneder kan ikke opspares for senere at blive brugt til fx dobbeltklip.

Hvornår er første ungdomsuddannelse afsluttet?

En uddannelsessøgende kan ikke få SU uden for klippekortet, når han/hun har gennemført en hel ungdomsuddannelse, dvs. at han/hun har gennemført en gymnasial uddannelse eller har gennemført en erhvervsrettet ungdomsuddannelse (se side 24).

Det gælder, selv om de ikke har modtaget støtte under første ungdomsuddannelse.

Første ungdomsuddannelse er afsluttet, når man fx har bestået studentereksamen, HF-, HTX- eller HHX-eksamen.

Indgår der praktikperioder i uddannelsen, er første ungdomsuddannelse først afsluttet, når obligatoriske praktikperioder er gennemført.

Landmandsuddannelsen er afsluttet, når modul 2 er gennemført, dvs. at den pågældende er faglært landmand. En uddannelse inden for social- og sundhedsuddannelserne er afsluttet, når trin 2 er gennemført, dvs. at den pågældende er uddannet som social- og sundhedsassistent.Værkstedsskole alene betragtes ikke som en afsluttet uddannelse.

En uddannelsessøgende skal altså have støtte uden for klippekortet, hvis

- der alene er gennemført uddannelse på folkeskoleniveau, eller

- den uddannelsessøgende ikke har bestået eksamen fx på gymnasium eller HF, eller

- den uddannelsessøgende ikke har gennemført praktikdelen i uddannelsen.

Har vedkommende afbrudt en erhvervsuddannelse efter skoleperiode 1 og 2, er der således ikke gennemført en hel ungdomsuddannelse. Men når første ungdomsuddannelse er gennemført, kan der altså kun gives støtte i klippekortet.

Støtte i klippekortet

Støtte i klippekortet gives til

- videregående uddannelser

- erhvervsrettede ungdomsuddannelser, når første ungdomsuddannelse er afsluttet

- gymnasiale uddannelser, når første ungdomsuddannelse er en erhvervsuddannelse eller lignende

- supplering.

Første gang man søger støtte i klippekortet, får man tildelt et antal klip, der svarer til den normerede studietid. Ved beregningen tages der hensyn til, at der ikke udbetales støtte i august, hvis uddannelsen begynder i september, og heller ikke for juli, når uddannelsen er afsluttet i juni.

Efter et studieskift får den uddannelsesøgende et nyt klippekort, hvor udgangspunktet er den normerede studietid for den nye uddannelse. Klippekortet afhænger altså af uddannelsens længde. Er der brugt klip til en tidligere uddannelse, trækker det fra. Se dog om forsinkelsesklip på side 27. Et klip svarer til udbetaling af en måneds støtte. Når støtten er udbetalt, er klippet brugt. Det gælder også, selv om støtten kræves tilbagebetalt i forbindelse med indkomstkontrollen efter årets udløb, eller den tilbagebetales frivilligt.

Klip, der er brugt på forhånd i en tidligere uddannelse

Klip, der er brugt til tidligere uddannelse (afbrudt eller afsluttet) eller til supplerende uddannelse, trækkes som hovedregel fra ved beregningen af antal klip for den igangværende uddannelse. Også perioder med forskellige former for anden offentlig støtte trækker fra

- uddannelsesydelse fra A-kassen. Det gælder for uddannelsessøgende, der har begyndt en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.

- uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som erstatter uddannelsesydelse.

- orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov (ikrafttrædelsesdato 1. januar 1994. Der gives max. 100 procent af højeste dagpengesats). Perioder med orlovsydelse efter loven fra 1992 om orlovsydelse til uddannelse trækker ikke fra (max. 80 procent af højeste dagpengesats).

- fast revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2.

Perioder med disse former for støtte fratrækkes dog kun, hvis de er givet til uddannelser, som ville have berettiget til støtte i klippekortet. For tiden før 1. januar 1993 fratrækkes perioderne kun, hvis modtageren har været i gang med en videregående uddannelse. SUstyrelsen kan bestemme, at der ved beregning af støttetiden skal tages hensyn til støtte, der er ydet efter færøske eller grønlandske regler.

SUstyrelsen kan godkende, at en gruppe af uddannelsessøgende får tildelt en længere støttetid end den normale for en deleksamen eller et studium, når studietiden for denne gruppe er forlænget på grund af ganske særlige forhold.

Uddannelsessøgende, der begynder på en bachelor-uddannelse, får tildelt et antal klip svarende til den normerede studietid for bachelor-uddannelsen. Først når de begynder på kandidatoverbygningen, får de tildelt klip til denne uddannelse. Uddannelsessøgende, der tidligere har afsluttet en mellemlang videregående uddannelse uden kandidatoverbygning, får dog tildelt klip til den fulde kandidatuddannelse, når de begynder på bachelor-uddannelsen.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden for en overbygningsuddannelse udvides med et antal klip, der svarer til støttetiden for en adgangsgivende uddannelse. Men det forudsætter, at den adgangsgivende uddannelse er nødvendig for at gennemføre overbygningsuddannelsen. Fx trækker klip, der er brugt til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, ikke fra i en videregående teknikeruddannelse, som den giver adgang til. For uddannelser, hvor adgangskravet til uddannelserne foruden en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, kan der helt eller delvis ses bort fra klip brugt til den adgangsgivende videregående uddannelse. Ordningen gælder kun for uddannelsessøgende, der ikke har gennemført en gymnasial uddannelse.

Uddannelser, der gives støtte til i eller uden for klippekortet

--------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet I klippekortet 1. Til undervisning på folkeskole- 1) Til alle videregående niveau: uddannelser, almen voksenuddannelse 1) se oversigten side xx. enkeltfagsundervisning 1) 2) Til følgende ungdoms- folkeskole uddannelser, når første grundskolekursus (private) ungdomsuddannelse er af- 2. Til følgende ungdomsuddanel- sluttet inkl. evt. ser, indtil første ungdoms- praktik: uddannelse er afsluttet: a) Gymnasiale uddannelser: 2) a) Gymnasiale uddannelser: enkeltfagsundervisning på enkeltfagsundervisning på HF-og HF- og studentereksamens- studentereksamensniveau 1) niveau gymnasium gymnsium højere forberedelseseksamen (HF) højere forberedelseseksamen studenterkursus studenterkursus teknikumuddannelsens adgangs- teknikumuddannelsens ad- prøve gangsprøve b) Erhvervsrettede gymnasiale b) Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser: uddannelser: højere handelseksamen (HHX) højere handelseksamen (HHX) højere teknisk eksamen (HTX) højere teknisk eksamen (HTX) c) Erhvervsrettede ungdomsuddan- c) Erhvervsrettede uddannel- nelser ser (= erhvervsuddannelse eller (= erhvervsuddannelse lignende): eller lign.): Erhvervsuddannelse, skoleperiode erhvervsuddannelse, skole- 1 og 2 periode 1 og 2 fodterapeut fodterapeut gartnerfagets driftlederkursus gartnerfagets driftleder- informatikassistent kursus landmandsuddannelse informatikassistent skibsassistent landmandsuddannelse skipperskoleuddannelser skibsassistent (kyst- og fiskeskipper af 3. grad) skipperskoleuddannelse social- og sundhedsuddannelser (kyst- og fiskeskipper (kun indgangsåret) af 3. grad) vildtforvalter. Vildtforvaltningens social- og sundhedsuddan- skole, kalø værkstedsskoler nelser (kun indgangsåret) vildtforvalter, Vildtfor- valtningens skole, Kalø 3) Til uddannelssupple- ring 3) enkeltfagsundervisning på HF- og studentereksamens- niveau skovbrugsfagligt adgangskursus studieforberedende kursus til landbrugstekniker værkstedskurser (TIF- kurser) værkstedsskoler --------------------------------------------------------------------- 1) Fagene må ikke tidligere være gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau.

- Uddannelsen skal kunne afsluttes inden for 23 måneder (35 måneder for uddannelsessøgende med børn under 7 år) og

- uddannelsen skal omfatte mindst 23 ugentlige undervisningstimer (17 timer for uddannelsessøgende med børn under 7 år) normalt på samme kursus.

2) Støttetiden er højst 23 måneder. Uddannelsen skal omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Uddannelsen skal være nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse, og den afsluttede ungdomsuddannelse skal være en erhvervsuddannelse.

3) Uddannelsessupplering før optagelse på en videregående uddannelse skal omfatte mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Suppleringen skal indgå i adgangsgrundlaget eller studiestartbetingelserne for en videregående uddannelse, og fagene må ikke tidligere være gennemført på tilsvarende niveau.

Hvad gælder?

--------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet I klippekortet --------------------------------------------------------------------- Hvor lang tid kan der Indtil uddannelsen er Svarende til gives støtte? afsluttet, hvis kravet normeret studietid. om studieaktivitet er opfyldt. --------------------------------------------------------------------- Hvad fratrækkes? Fortiden tæller ikke. Støttetid brugt i klippekortet. Se også om uddan- nelsesgodtgørelse/ ydelse m.v. side 13 --------------------------------------------------------------------- Der kan dispenseres ved Forsinkelse på grund Forsinkelse på af sygdom/fødsel. grund af sygdom/ Der dispenseres fra rådsarbejde. kravet om studie- Ved fødsel for- aktivitet. længes støttetiden med 6 klip. --------------------------------------------------------------------- Støttetiden kan forlænges Ingen ekstra klip, da Studieskift med 12 måneder brugt til man får støtte, indtil Prøver, der ikke er udannelsen er afsluttet bestået eller lignende for- sinkelse. Supplering. --------------------------------------------------------------------- Er støtten afhængig af Ja, indtil man er fyldt Nej. forældreindkomsten? 19 år. --------------------------------------------------------------------- Hvilken stipendiesats Satsen for hjemme- Satsen for ude- boende, indtil man er boende. fyldt 20 år. --------------------------------------------------------------------- Kan der fravælges støtte? Ja, kan anvendes til Ja, kan anvendes regulering af fribeløb, til regulering af men der spares ikke op fribeløb. Der kan fx til dobbeltklip. spares op til senere brug, herunder til dobbeltklip. --------------------------------------------------------------------- Kan der udbetales Nej. Ja, inden for dobbeltklip? sidste 12 måneder i videregående ud- dannelser og er- hvervsrettede ungdomsuddannelser. --------------------------------------------------------------------- Trækker støttetid brugt i tidligere uddannelser fra ? --------------------------------------------------------------------- Støttetid brugt til en tidligere Trækker fra/trækker ikke fra i uddannelse en ny uddannelse, der gives støtte til i klippekortet --------------------------------------------------------------------- Uden for klippekortet 1) Trækker ikke fra (efter 1.1.1993) --------------------------------------------------------------------- I klippekortet 2) (efter 1.1.1993) - til erhvervsrettede ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Trækker fra - til gymnasiale uddannelser Den gymnasiale uddannelse er * nødvendig for den nye uddan- nelse: trækker ikke fra * ikke nødvendig for den nye uddannelse: trækker fra - til supplering Suppleringen er * nødvendig for den nye uddannelse: - hvis ikke tidligere mulighed for at få undervisningen på det rigtige niveau: trækker ikke fra - hvis tidligere mulighed for at få det rigtige niveau: trækker fra i forsinkelses- klippene * ikke nødvendig for den nye uddannelse: trækker fra ---------------------------------------------------------------------

1) Gælder også støttetid brugt i klippekortet for ungdomsuddannelser (før 1.1.1993).

2) Gælder også støttetid brugt i klippekortet for videregående uddannelser (før 1.1.1993).

12 forsinkelsesklip

Den uddannelsessøgende kan få tildelt yderligere 12 klip, når bestemte betingelser er opfyldt.

Man ser ved beregningen af støttetiden bort fra en periode med støtte til en uddannelse, der er afbrudt. Der kan højst ses bort fra 12 klip. Hvis den afbrudte uddannelse er begyndt før 1. juli 1993, er det en betingelse, at uddannelsen er afbrudt inden for de første 12 måneder.

Støttetiden kan forlænges, hvis uddannelsen bliver forsinket, fordi en prøve ikke bliver bestået eller lignende forsinkelse. Forsinkelsen skal være sket i en periode med uddannelsesstøtte, fast revalideringsydelse, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse eller orlovsydelse til uddannelse. Støttetiden forlænges med de klip, der er nødvendige for at indhente forsinkelsen, se side 32.

Støttetiden kan forlænges yderligere inden for de 12 støttemåneder, hvis modtageren skal supplere sin adgangsgivende uddannelse, se side 28.

De enkelte uddannelsessteder kan fastsætte nærmere relger om forlængelse af støttetiden som følge af, at en prøve ikke er bestået, eller p.g.a. en lignende forsinkelse. Læs mere på side 31.

Der kan ikke gives forsinkelsesklip til uddannelser uden for Norden, se side 21.

Dispensationer.

Der er mulighed for at dispensere fra støttetidsreglerne, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse eller fast revalideringsydelse. Støttetiden kan forlænges med indtil 12 måneder, hvis studier har været forhindret p.g.a. arbejde, som er pålagt i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold. Det er en udtrykkelig betingelse, at studiet er forsinket p.g.a. de nævnte forhold. Støttetiden kan også forlænges med styrelsens godkendelse, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket p.g.a. sygdom eller andre særlige forhold.

Fødsel

Ved fødsel efter 1. januar 1993 forlænges moderens støttetid med 6 måneder, hvis hun ikke søger orlov eller modtager anden offentlig støtte. Hun skal være støtteberettiget og opfylde alle betingelser m.h.t. alder, statsborgerskab, studieaktivitet. Af de 6 måneder kan højst 2 falde i tiden inden fødslen. Moderen kan bestemme, at de 6 klip helt eller delvis tilfalder faderen efter fødslen, hvis han i øvrigt er støtteberettiget.

Dobbeltklip - opsparing af klip

Den uddannelsessøgende kan selv bestemme, hvornår der skal udbetales støtte (bruges klip) i perioder, hvor betingelserne er opfyldt. Det er kun de måneder, hvor der udbetales støtte, der medregnes som brugte klip. I videregående uddannelser og i erhvervsrettede ungdomsuddannelser i klippekortet kan den uddannelsessøgende anvende opsparede klip til at fordoble støtten de sidste 12 måneder af uddannelsen. Uddannelsesstedet skal så afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Modtageren skal have klip til gode svarende til det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og derudover have opsparet et antal klip. Der kan spares klip op i alle uddannelser, som der gives støtte til i klippekortet - det gælder også supplering. Klip sparet op i videregående uddannelser i perioden 1. august 1989 - 31. december 1992 kan også bruges til dobbeltklip. Hvis der ikke er sparet klip nok sammen til dobbeltklip i hele perioden, udbetales dobbeltklippene i en sammenhængende periode, så langt den opsparede støtte rækker.

Der kan spares klip op på 3 måder

- fravalg af klip

- tilbagebetaling i støtteårene 1989/90 og efteråret 1990 inden for fristerne (hhv. 2. april 1990 og 1. oktober 1990) af hele den modtagne støtte, der var tildelt for den pågældende støtteperiode

- gennemførelse af uddannelsen på kortere tid end den normerede. Opsparingen svarer til det antal måneder, som den normerede studietid er afkortet med efter 1. august 1989.

For studerende, der er startet på den første støtteberettigende uddannelse efter 15. marts 1988, gælder en særlig begrænsning for dobbeltklip

De kan kun få dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte månedsklip - inkl. dobbeltklip til den igangværende uddannelse - ikke kommer til at overstige det antal klip, som uddannelsen er normeret til. Der kan dog ses bort fra klip, der er tildelt ved dispensation fra støttetidsreglerne eller i forbindelse med en fødsel, se side 27.

Dobbeltklip før en periode med lønnet praktik

I uddannelser, hvor der indgår lønnet praktik, kan de uddannelsessøgende i den sidste måned før første praktikperiode få udbetalt et dobbeltklip. Det er en forudsætning, at de pågældende modtager løn sidst på måneden i praktikperioden.

Formålet med ordningen er at forbedre de uddannelsessøgendes likviditet ved overgangen fra en periode med SU, som udbetales forud, til en periode med løn, som udbetales bagud.

Dobbeltklippet afholdes af de klip, de uddannelsessøgende har til rådighed til deres uddannelse. De kommer derfor til at mangle et klip senere i uddannelsen. Det kan de mest hensigtsmæssigt fravælge i den første måned efter den sidste praktikperiode, hvor de får udbetalt løn bagud for den sidste måned med lønnet praktik.

Det er ikke en betingelse for at få udbetalt et dobbeltklip før første praktikperiode, at der er opsparet et klip, eller at de pågældende er i det sidste år af deres uddannelse.

Supplering

Hvis en uddannelsessøgende skal supplere sin adgangsgivende eksamen for at blive optaget eller kunne begynde at studere på en videregående uddannelse, kan der gives støtte i klippekortet til den supplerende uddannelse. Suppleringen kan bestå af et eller flere fag eller et værkstedskursus.

Den supplerende uddannelse må ikke tidligere være gennemført på tilsvarende niveau, og den skal indgå i adgangsgrundlaget eller studiestartbetingelserne for en videregående uddannelse. Der kan altså ikke gives støtte til supplering, som blot forbedrer mulighederne for at blive optaget på en videregående uddannelse inden for kvote 2. Suppleringen kan gennemføres enten før eller efter optagelsen på den videregående uddannelse.

Supplering inden optagelse

Hvis den foregår inden optagelsen, er det en betingelse for at få støtte, at den supplerende uddannelse omfatter mindst 20 ugentlige undervisningstimer.

Supplering efter optagelse

Sker suppleringen efter optagelsen, er det en betingelse for støtte, at suppleringen sker i mindst 2 fag. Er denne betingelse opfyldt, kan der gives en ekstra støttetid på op til 7 måneder/klip. Uddannelsessøgende, der skal supplere i perioden 1. september til 31. januar, skal således have 5 klip til at supplere for. Uddannelsessøgende, der skal supplere i perioden 1. februar til 30. juni, skal have 7 klip til at supplere for, dvs. at de får også SU i sommerferien.

Er der kun tale om supplering i et fag, gives der ikke støtte til at supplere for.

Hvornår trækker suppleringsklip fra?

Når en uddannelsessøgende første gang søger støtte til en ny videregående uddannelse, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med de klip, der tidligere er brugt til supplering, hvis suppleringen er sket inden optagelsen. Sker suppleringen efter optagelsen, skal der tages stilling allerede ved starten af suppleringen.

* Har det været nødvendigt for den uddannelsessøgende at supplere, dvs. at det er en optagelses- eller studiestartbetingelse, er der 2 muligheder

- klip brugt til supplering trækker ikke fra, hvis den uddannelsessøgende ikke tidligere har kunnet få det pågældende fag på det rigtige niveau på den skole eller på den linje i fx gymnasiet, hvor han eller hun gik,

- klip brugt til supplering afholdes af de 12 forsinkelsesklip, hvis den uddannelsessøgende tidligere kunne have fået faget eller fagene på det rigtige niveau. Er forsinkelsesklippene brugt, trækker klip brugt til supplering fra i denne situation.

* Har det ikke været nødvendigt for den uddannelsessøgende at supplere, trækker klip brugt til supplering fra i de klip, der tildeles til en videregående uddannelse.

Hvis klip brugt til supplering er afholdt af forsinkelsesklippene, trækker de ikke fra, hvis den uddannelsessøgende senere begynder på en ny uddannelse.

SU til flere ungdomsuddannelser

Selv om den uddannelsessøgende har fuldført sin første ungdomsuddannelse, kan der godt gives SU i klippekortet til en ny. Der er dog visse begrænsninger.

Er den ny ungdomsuddannelse erhvervsrettet, se side 24, kan der gives støtte i klippekortet. Støtte, der er givet uden for klippekortet, trækker aldrig fra. Er den uddannelsessøgende for eksempel student og vil gerne være informatikassistent, kan der gives støtte i klippekortet.

Er den ny ungdomsuddannelse en studenter- eller HF-eksamen eller et adgangskursus til teknikum, kan der kun gives støtte, hvis den første uddannelse var en erhvervsuddannelse eller lignende. Den ny uddannelse skal desuden være nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Der kan gives støtte i højst 23 måneder, og uddannelsen skal omfatte mindst 20 timers undervisning om ugen. En tømrer kan således godt få støtte til at tage for eksempel en HF-eksamen.

Er den ny uddannelse HHX eller HTX, kan der godt gives støtte, selv om den første ungdomsuddannelse ikke var en erhvervsuddannelse. Det betyder, at en uddannelsessøgende, der har en studentereksamen, godt kan få støtte til en HHX- eller HTX-eksamen.

Klip, der er brugt til den gymnasiale uddannelse, trækker ikke fra, når modtageren senere begynder på en videregående uddannelse, men det forudsætter, at den gymnasiale uddannelse er nødvendig for at blive optaget på den videregående uddannelse. Ellers trækker klippene fra i det antal klip, den uddannelsessøgende kan få til den videregående uddannelse.

Hvis fx en elektriker tager en HF-eksamen for efterfølgende at tage en uddannelse til lærer, vil HF-eksamen være nødvendig for optagelse på læreruddannelsen. Klipforbruget i klippekortet til HF-eksamen vil derfor ikke trække fra i støttetiden til læreruddannelsen.

Hvis en student tager den 1-årige HHX og efterfølgende starter på HA-studiet, vil HHXuddannelsen ikke være nødvendig for optagelse på HA-studiet. Derfor vil klipforbruget til HHX-uddannelsen i klippekortet trække fra i støttetiden til HA-uddannelsen. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om HHX i det konkrete tilfælde har ført til optagelse via kvote 2.

Overgangsregler

Før 1. januar 1993 var der 2 forskellige slags klippekort - et for ungdomsuddannelser og et for videregående uddannelser.

I gang med en ungdomsuddannelse den 1. januar 1993

Uddannelsessøgende, der den 1. januar 1993 var i gang med en uddannelse på folkeskoleniveau eller en ungdomsuddannelse, får støtte indtil uddannelsens forventede afslutningstidspunkt. Støtten gives i klippekortet, hvis der er tale om en erhvervsrettet uddannelse, og vedkommende tidligere efter 1. august 1989 har fået støtte til en afsluttet ungdomsuddannelse. Andre, der den 1. januar 1993 var i gang med en ungdomsuddannelse, kan få støtte uden for klippekortet indtil uddannelsens forventede afslutningstidspunkt. Alle øvrige betingelser for støtte skal være opfyldt, fx skal ansøgeren være studieaktiv. Disse regler gælder for alle, der var i gang med en ungdomsuddannelse 1. januar 1993, også selvom de først søgte støtte fx fra 1. april 1993.

I gang med en videregående uddannelse den 1. januar 1993

Der skete ingen ændringer for støttemodtagere i videregående uddannelser. En person, der den 1. januar 1993 fik støtte til en videregående uddannelse, blev overført til det nye klippekort med samme støttetid og samme forbrug af klip som hidtil.

Støttetid brugt i videregående uddannelser før 1. januar 1993

For personer, der efter 1. januar 1993 begynder på en uddannelse med ret til støtte i klippekortet, gælder følgende retningslinjer

Fra det antal klip, der tildeles til den nye uddannelse, skal trækkes støttetid brugt i klippekortet for de videregående uddannelser, herunder klip brugt til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Klip brugt inden for de 12 ekstraklip trækkes fra i den ramme på 12 forsinkelsesklip, der gælder fra 1. januar 1993.

Dispensationer fra støttetidsreglerne givet i klippekortet for de videregående uddannelser før 1. januar 1993 overføres til det nye klippekort.

Klip brugt i klippekortet for ungdomsuddannelser trækker ikke fra.

Personer, der er begyndt på en videregående uddannelse før 1. august 1989

- og som er indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser

Når den uddannelsessøgende efter 1. januar 1993 skal i gang med en ny uddannelse med støtte i klippekortet, trækkes det »gamle« forbrug fra. Det vil sige det forbrug af klip, den pågældende i sin tid blev indplaceret med i klippekortet for videregående uddannelser plus det forbrug, han/hun senere har haft i klippekortet for de videregående uddannelser.

Personer, der er begyndt på en videregående uddannelse før 15. marts 1988, kan ikke få tildelt forsinkelsesklip.

- og som ikke er indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser

Der kan normalt ikke gives støtte til personer, der ikke i perioden 1. august 1989 - 31. december 1992 er blevet indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser til en uddannelse, som de var i gang med den 1. januar 1993.

Der kan dog gives dispensation, hvis de har været forhindret i at lade sig indplacere, fx fordi de har fået anden offentlig støtte. Indplaceringen sker så efter de regler, der var gældende før 1. januar 1993.

Der er en anden gruppe uddannelsesøgende, der skal indplaceres efter samme retningslinier.

Det drejer sig om uddannelsessøgende, som i perioden 1. juli 1991 - 31. december 1992 har været optaget på en støtteberettigende videregående uddannelse, og som har afbrudt denne uddannelse inden 1. januar 1993. Hvis de i perioden 1. januar 1993 - 31. december 1994 genoptager den afbrudte uddannelse, skal de indplaceres.

7. Studieaktivitet

Der kan kun tildeles uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er studieaktive.

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

En uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet første ungdomsuddannelse, og som derfor får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, skal for at være studieaktiv deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver m.v.

Uddannelsessøgende, der ikke fuldt ud opfylder disse forpligtelser, er dog fortsat studieaktive, hvis uddannelsesinstitutionen skønner, at de kan indhente det forsømte.

En uddannelsessøgende, der ønsker at gå en klasse eller en del af en klasse om, kan få SU til at gå om.

Hvis en uddannelsessøgende lige før eksamen beslutter sig til at gå om, kan støtteudbetalingen fortsætte, selv om den pågældende ikke deltager i eksamen. Det forudsætter, at

* skolen fraråder ham/hende at deltage i eksamen, fordi skolen ikke regner med, at han/hun vil bestå

+ skolen godkender, at han/hun går om.

En uddannelsessøgende, der ikke består en eller flere prøver, kan få støtte til at gå om.

Uddannelsesinstitutionen skal løbende kontrollere, at den uddannelsessøgende er studieaktiv. Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse om studieaktivitet. Er en uddannelsessøgende ikke studieaktiv, skal uddannelsesinstitionen hurtigst muligt sørge for, at udbetalingen af støtte standses.

En uddannelsessøgende, der på grund af sygdom, fødsel eller andre særlige forhold ikke er

studieaktiv, kan dog få dispensation fra kravet om studieaktivitet.

Uddannelsesstøtte i klippekortet

En uddannelsesøgende, der efter at have afsluttet første ungdomsuddannelse får støtte i klippekortet, er studieaktiv, indtil uddannelsesinstitutionen ved prøver eller på anden måde konstaterer, at den studiemæssige fremgang målt i måneder ikke svarer til det antal klip, der bruges til uddannelsen (er i takt). Den uddannelsessøgendes indsats måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen.

For fortsat at være studieaktiv skal den uddannelsessøgende deltage i foreskrevne prøver, obligatorisk undervisning, aflevere opgaver mv.

En uddannelsessøgende, der ikke opfylder disse betingelser, er inaktiv, og uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt sørge for, at udbetalingen af uddannelsesstøtte standses.

Den pågældende er dog stadig studieaktiv, hvis det forsømte kun udgør en mindre del, og uddannelsesinstitutionen skønner, at det kan indhentes, uden at uddannelsen forsinkes.

Det er uddannelsesinstitutionen, som tager sig af studieaktivitetskontrollen og træffer afgørelse om studieaktiviteten.

Ved uddannelsens begyndelse skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt og senest inden 6 måneder kontrollere studieaktiviteten.

Herefter skal studieaktiviteten kontrolleres mindst en gang om året. I uddannelsesårene 1993-94 og 1994-95 kan en uddannelse eller uddannelsesinstitution fritages for kravet om, at studieaktiviteten skal kontrolleres senest 6 måneder efter uddannelsens begyndelse.

Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet på de enkelte uddannelser på uddannelsesinstitutionen.

Melder sig ikke til prøve/består ikke

En uddannelsessøgende, som ikke tilmelder sig en foreskrevet prøve, eller som lader være med at gå op til en foreskrevet prøve, er ikke studieaktiv.

Se dog nedenfor om muligheden for at få tildelt forsinkelsesklip på grund af »lignende forsinkelse«.

Hvis en uddannelsessøgende ikke består de foreskrevne prøver, eller der opstår anden forsinkelse i uddannelsen, der medfører, at den uddannelsessøgende ikke længere er i takt, er den pågældende inaktiv.

Uddannelsesinstitutionen kan dog forlænge støttetiden med de klip, der er nødvendige for at indhente forsinkelsen, hvis den uddannelsessøgende er forsinket, fordi en prøve ikke er bestået, eller der er tale om en »lignende forsinkelse«. Det kan ske inden for de 12 forsinkelsesklip. Se side 27.

Det er en betingelse, at forsinkelsen er indtrådt i en periode, hvor den uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse eller fast revalideringsydelse. Ved forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, kan støttetiden højst forlænges til næste ordinære prøvetermin. Den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i den periode, hvor forsinkelsesklippene bruges. Er de 12 måneder brugt i forvejen, er den uddannelsessøgende studieinaktiv. Det samme gælder, hvis den uddannelsessøgende omgående meddeler, at han/hun ikke ønsker støtten udbetalt af de 12 forsinkelsesklip.

Den uddannelsessøgende er fortsat studieaktiv, hvis han/hun består den væsentligste del af flere foreskrevne prøver, kurser og lignende. Det kræver dog, at uddannelsesinstitutionen skønner, at den pågældende kan tage den manglende del uden at blive forsinket.

Forsinkelsesklip ved »lignende forsinkelse«

Som det fremgår, kan uddannelsesinstitutionen tildele forsinkelsesklip også til uddannelsessøgende, som ikke deltager i en foreskrevet prøve. Det kan ske, hvis der foreligger en »lignende forsinkelse«.

Det er en betingelse, at den studerende henvender sig til uddannelsesinstitutionen inden prøven.

Der kan tildeles forsinkelsesklip på grundlag af en erklæring fra den uddannelsessøgendes lærere om, at han/hun har været rimelig studieaktiv i tiden op til prøven, men at han/hun alligevel ikke er parat til at gå til prøve. Der kan også tildeles forsinkelsesklip efter en vurdering i det enkelte tilfælde på grundlag af en ansøgning fra den uddannelsessøgende. Der skal være en særlig grund til, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og den studerende skal have været studieaktiv i tiden op til prøven.

Bliver en uddannelsessøgende forsinket med at aflevere en opgave, kan der tildeles forsinkelsesklip på grundlag af en erklæring fra læreren om, at den uddannelsessøgende har været rimelig studieaktiv, men at han/hun alligevel ikke er parat til at aflevere opgaven.

Sygdom

En uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte frem til en sygeeksamen. Det kræver dog, at den uddannelsessøgende har meldt fra til de oprindelige prøver på grund af sygdom, og at sygdommen er dokumenteret med en lægeerklæring. Går den uddannelsessøgende ikke op til sygeeksamen, eller går den uddannelsessøgende op, men ikke består, er retningslinierne de samme som ved almindelige prøver.

Afholdes der ingen sygeeksamen, træder førstkommende ordinære eksamen i stedet. Den uddannelsessøgende vil herefter kun fortsat kunne få uddannelsesstøtte, hvis han/hun ud over at gå op til den manglende prøve også deltager i foreskrevne prøver, som er nødvendige for, at uddannelsen kan afsluttes til normeret tid.

Uddannelser med mødepligt

En uddannelsessøgende, der ikke deltager i obligatorisk undervisning i et sådant omfang, at uddannelsen kan afsluttes inden for den normerede studietid, betragtes som inaktiv.

Der ses bort fra perioder uden støtte

En uddannelsessøgende kan kun få støtte i perioder, hvor uddannelsesinstitutionen betragter den pågældende som studieaktiv. Ved bedømmelse af, om en uddannelsessøgende er studieaktiv, ses der bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har fået støtte, herunder perioder, hvor der er fravalgt klip. Perioder, hvor støttetiden er blevet forlænget inden for de 12 forsinkelsesklip, medregnes heller ikke. Se side 27. Der ses også bort fra perioder, hvor der på grund af sygdom, rådsarbejde og andre særlige forhold er dispenseret fra støttetidsreglerne.

Specielt med hensyn til arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, gælder, at det kan sidestilles med studieaktivitet i indtil et år. Der ses også bort fra de 6 klip, støttetiden kan forlænges med

ved fødsel.

Eksempel

En uddannelsessøgende har ved fravalg af støttetid opsparet tre måneders klip. En prøve skal ifølge studieplanen bestås. Deltager den uddannelsessøgende ikke i prøven, kan støtteudbetaling fortsætte i tre måneder, hvorefter den standses. Først når prøven er bestået, kan støtteudbetaling på ny finde sted.

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, betragtes som studieaktive, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid. Reglerne gælder kun for uddannelsessøgende, som i perioden 1. august 1989 - 31. december 1992 er blevet indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser, eller som senere har fået dispensation til at blive indplaceret i dette klippekort.

Se side 30.

Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Hvis uddannelsesinstitutionen finder, at en uddannelsessøgende ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles styrelsen. Det gælder både, hvor der gives støtte uden for klippekortet, og hvor der gives støtte i klippekortet.

Uddannelsesinstitutionen skal samtidig give den uddannelsessøgende besked om indberetningen, så den uddannelsessøgende har mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil. Den uddannelsessøgende skal have at vide, at støtten bliver stoppet og fra hvilken måned.

Når en uddannelsessøgende bliver inaktiv, skal støtten stoppes fra måneden efter, at der er givet meddelelse om inaktivitet.

Uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelse i udlandet, skal sørge for, at styrelsen mindst to gange om året får meddelelse om deres studieforløb, herunder studieaktivitet.

Uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, og som er på studieophold i udlandet, skal dog sende meddelelse til den danske uddannelsesinstitution, der så skal kontrollere, om de er studieaktive.

8. Egne økonomiske forhold

Stipendium og studielån udbetales i månedlige rater med foreløbige beløb. I første omgang udbetales stipendie- og studielånsraterne med de højeste månedlige støttesatser, afhængig af, om den uddannelsessøgende er ude- eller hjemmeboende, er afhængig af forældreindkomst m.v., men uden hensyn til den uddannelsessøgendes egne indkomster.

Den endelige tildeling af støtte, der finder sted, når støtteåret er slut, afhænger imidlertid af den uddannelsessøgendes egne indkomstforhold i støtteåret.

Støttemodtageren har selv ansvaret for at tilpasse støtteudbetalingerne til sin indkomst og sit fribeløb for hele året ved eventuelt at vælge støtte fra. Fravalg af støtte kan ske både i klippekortet og uden for klippekortet.

Fribeløbet

Fribeløbet angiver grænsen for, hvor stor egenindkomst man kan have i et støtteår, uden at der sker reduktion af den udbetalte støtte. Har man en større indkomst end fribeløbet, får det indflydelse på støttens endelige størrelse, se side 36.

Fribeløbet opgøres på årsbasis på grundlag af de oplysninger, som styrelsen har registreret, evt. suppleret med oplysning indhentet fra den uddannelsessøgende om hans/hendes forhold i støtteåret.

Fribeløbet er fastsat på månedsbasis, og beløbet varierer efter den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige situation. Støttemodtagers fribeløb pr. måned sammenlægges til et samlet fribeløb for hele støtteåret. De månedlige fribeløb sætter ikke grænsen for, hvor høj indkomsten må være i den enkelte måned, men månedsbeløbene sammenlægges til et årsfribeløb. Kun årsfribeløbet sætter grænsen for, hvad man må have i indkomst.

Er en uddannelsessøgende for eksempel i uddannelse hele året med støtte, er fribeløbet 12 x 3.469 kr. = 41.628 kr.

Fribeløbet sammensættes således

Beløb pr. måned Mdr. med støtte 3.469 kr. Mdr. uden støtte på grund af fravalg 11.081 kr. Mdr. uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af * orlov fra uddannelsen 11.081 kr. * lønnet praktik som en del af uddannelsen 11.081 kr. * studieinaktivitet 11.081 kr. * ikke under uddannelse i støtteberettigende uddannelse 19.780 kr. * under uddannelse som forsker 1) 19.780 kr. * ikke dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere 19.780 kr. * anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne 19.780 kr. * den længste støttetid er brugt (mangler et eller flere klip i støtteberettigende perioder) 19.780 kr. Mdr. indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 18 år 19.780 kr.

Fravalg

For hver måned, man vælger fra, får man et tillæg på 7.612 kr. til fribeløbet på 3.469 kr. Fribeløbet i de måneder, man fravælger, er derfor 11.081 kr.

Man kan regne ud, hvor mange måneder der skal fravælges, efter følgende princip

Årsindkomst 2) - årsfribeløb ----------------------------- = antal måneder, 7.612 kr der skal vælges fra. 1) efter kandidatniveau. 2) fraregnet stipendium.

Man kan kun vælge hele måneder fra. Vælger man støtte fra, vælger man også studielånsraten fra. Man skal være opmærksom på, at fravalg af støtte kun kan søges for fremtiden, se om ansøgningsfristen på side 43.

Fribeløbet forhøjes

Egne børn

Styrelsen forhøjer automatisk beløbet med 16.023 kr. om året for hver af den uddannelsessøgendes egne børn eller adoptivbørn, som er under 18 år. Er betingelserne til stede blot i en del af året, forhøjer styrelsen fribeløbet for hele året.

Forskerklip

Styrelsen forhøjer også automatisk fribeløbet med det beløb, som er modtaget fra uddannelsesinstitutionen som forskerstipendium, før den uddannelsessøgende har opnået kandidatniveau.

Forskerstipendium udbetalt efter opnået kandidatniveau giver ingen forhøjelse af fribeløbet, som da er 19.780 kr. Det medregnes som øvrige indkomster ved indkomstopgørelsen, i det omfang det er skattepligtigt i året.

Legater og erstatning

Den uddannelsessøgende kan efter ansøgning få forhøjet fribeløbet i to tilfælde.

For det første, hvis han/hun har modtaget skattepligtige legater, stipendier eller lignende, som er givet med uddannelsesformål for øje, herunder tilskud efter § 22, stk. 4, i udligningsloven (ø-støtte).

For det andet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger i medfør af loven om arbejdsskadeforsikring eller loven om erstatningsansvar. Det er en betingelse for forhøjelsen, at indkomsten skattemæssigt indgår i den uddannelsessøgendes personlige indkomst. Fribeløbet kan forhøjes med et beløb, der svarer til indkomsten. Ansøgning om forhøjelse af fribeløbet skal sendes til SUstyrelsen med dokumentation for legatet, erstatningen m.v. Styrelsen kan kun forhøje fribeløbet i de nævnte tilfælde. Se side 38 om automatisk forhøjelse af fribeløbet for 18årige, hvis stipendiet nedsættes eller bortfalder som følge af forældreindkomsten.

Indkomst

Den uddannelsessøgendes indkomst er enhver positiv indkomst, der beskattes i støtteåret, hvis den indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller udbytteindkomsten (aktieindkomst) - uden fradrag af nogen art. Følgende indkomster indgår dog ikke

- Særlig indkomst efter de skatteretlige regler,

- SU-stipendier (indtil kandidatniveau)

- renter af beløb, opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing, og

- overskud af danske ejendomme, fx lejeværdi af ejerlejlighed/hus.

Bortset herfra indgår alle øvrige positive indkomster, hvis de er skattepligtige, i indkomsten. Det er den samlede indkomst i hele året, uanset støtteperiodens længde, der indgår i beregningen. Det vil fx også sige indkomst i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse. Den uddannelsessøgendes formue indgår ikke. Giver formuen et afkast fx renter, skal disse dog medregnes i indkomsten. Ægtefællers formue- og indkomstforhold er uden betydning for støttetildelingen.

Eksempler på positive indkomster, der indgår i indkomsten

* Indkomst fra ansættelsesforhold, herunder feriepenge, der beskattes i 1994.

* positiv indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomst som medhjælpende ægtefælle

* rente eller udbytte (aktieindkomst)

* indtægt af udlejning af fast ejendom eller løsøre, medmindre den beskattes som »overskud af danske ejendomme«

* arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge

* kontanthjælp og anden skattepligtig bistandshjælp

* fast revalideringsydelse

* pension, børne- og enkepension

* honorarer, legater m.v. herunder ophævet pension- eller etableringsopsparing

* underholdsbidrag, værdi af fri bolig m.v.

* anden personlig indkomst og kapitalindkomst.

Hvis den uddannelsessøgende er selvstændig erhvervsdrivende, indgår overskud fra den selvstændige erhvervsvirksomhed i indkomsten, når overskuddet beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Det betyder, at de fradrag, skattemyndighederne har godkendt i den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller som ligningsmæssigt fradrag, ikke anerkendes som fradrag i relation til SU. Hvis den uddannelsessøgende er tilmeldt virksomhedsskatteordningen, er renteudgifterne dog fratrukket. Et eventuelt underskud af virksomheden kan ikke modregnes i anden indkomst, fx lønindkomst.

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, medregnes efter de skatteretlige regler. Det betyder, at indkomsten som hovedregel medregnes på det tidspunkt, hvor den er tjent, uanset hvornår pengene er udbetalt. Bemærk, at der gælder forskellige undtagelser til denne hovedregel efter skattereglerne. Indkomster, der udbetales efter kalenderårets udgang m.v., beskattes i visse tilfælde først på udbetalingstidspunktet.

De medregnes så i det støtteår, de beskattes. Indkomster, der ikke beskattes, medregnes ikke, fx boligsikring og børnetilskud. En del ydelser efter bistandsloven, herunder kontanthjælp, er skattepligtig indkomst fra 1994. Legater og stipendier, bortset fra SU-stipendier indtil opnået kandidatniveau, indgår i indkomsten, hvis de er skattepligtige. Se ovenfor om forhøjelse af fribeløbet i disse tilfælde. Se om SU-stipendier til forskeruddannelse side 9.

Indkomstkontrol 1994

Når støtteåret er gået, foretager styrelsen den endelige støttetildeling ved at sammenholde den uddannelsessøgendes indkomst i støtteåret med fribeløbet for støtteåret. Oplysning om støttemodtagerens indkomst i støtteåret indhenter styrelsen fra Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne indhentes i 1995, når skattemyndighederne har afsluttet årsopgørelserne for 1994. Er indkomsten højere end fribeløbet, kræves for meget udbetalt stipendium og studielån betalt tilbage. Først nedsættes stipendium krone for krone med det overskydende beløb. Dækker stipendiet ikke kravet, nedsættes dernæst studielånet. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt højst mulig støtte. Er der tildelt forhøjet studielån til 18-årige på grund af for høj forældreindkomst, nedsættes dog først det forhøjede studielån krone for krone med det overskydende beløb. Dækker det forhøjede studielån ikke kravet, sker nedsættelsen dernæst i stipendiet, derefter i det almindelige lån.

7 procent tillæg

Konstaterer SUstyrelsen ved den endelige støttetildeling efter støtteårets udgang, at den uddannelsessøgende har fået udbetalt for meget stipendium og studielån, tillægger styrelsen det for meget udbetalte beløb 7 procent. Det sker, uanset om den uddannelsessøgende har betalt beløbet helt eller delvist tilbage. Se side 11 om skat i forbindelse med tilbagebetaling.

Er der udbetalt støtte i klippekortet, er klippene brugt, selvom beløbet kræves tilbagebetalt, og selvom den pågældende frivilligt har tilbagebetalt støtten helt eller delvist.

Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte (FM)

Det for meget udbetalte stipendium og studielån skal tilbagebetales senest den 1. i måneden, to måneder efter, at styrelsen har fremsat kravet. Det gælder både krav rejst navnlig som følge af for høj indkomst i støtteåret (IK = Indkomstkontrolkrav) og krav rejst som følge af afbrud (AF-krav = Afbrudskrav), fx på grund af ophør med uddannelsen før det angivne tidspunkt, anden offentlig støtte, inaktivitet m.v.

IK-krav beregnes med 7 procent-tillæg. Der beregnes ikke tillæg til øvrige krav, som rejses løbende, så snart styrelsen får besked herom. Kan den uddannelsessøgende ikke betale det hele på en gang, kan den uddannelsessøgende få en afdragsordning, der maksimalt kan løbe over 3 år. Gælden tilbagebetales med lige store beløb over perioden. Ydelsen pr. måned kan dog ikke være lavere end 200 kr. Er gælden ikke betalt efter 3 år, opkræves det resterende beløb straks. Den uddannelsessøgende kan søge styrelsen om at få lempet betalingsvilkårene, herunder om at få udsættelse med tilbagebetalingen helt eller delvist, hvis man på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen. Betaler den uddannelsessøgende ikke hele beløbet tilbage med det samme, forrentes beløbet med den officielle diskonto med tillæg af for tiden 5 procent. Renten var den 1. august 1993 14,25 procent. Gælden forrentes fra forfaldsdagen den 1. i måneden, to måneder efter, at styrelsen har fremsat kravet. Styrelsen beregner rentes rente. Betaler den uddannelsessøgende ikke, eller betales der for sent, kan SUstyrelsen sende gælden til inddrivelse gennem advokat (retslig inkasso) eller give en eventuel arbejdsgiver pålæg om at inddrive gælden ved at holde noget af den uddannelsessøgendes løn m.v. tilbage. Styrelsen kan også gennem Det Centrale Fordringsregister (CFR) modregne gælden i for eksempel overskydende skat. Hver rykkergiro, styrelsen sender, koster 35 kr. i gebyr, mens opsigelse af gælden koster 100 kr. i gebyr.

For meget udbetalt for tiden før 1. januar 1991

For meget udbetalt stipendium, studielån og statslån tildelt for tiden før den 1. januar 1991 skal tilbagebetales straks, når kravet fremsættes. Det gælder både krav rejst navnlig som følge af for høj indkomst i støtteåret (IK-krav) og krav rejst som følge af afbrud (AF-krav), fx som følge af ophør før tid m.v., se ovenfor. IK-krav er tillagt 7 procent-tillæg efter støtteåret 1989/90. Styrelsen kan dog ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales. Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år, og den laveste ydelse er 200 kr. om måneden.

Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1 procent over den til enhver tid gældende diskonto. Renten var den 1. august 1993 10,25 procent. Styrelsen beregner rentes rente. I øvrigt gælder samme regler om gebyr og om inddrivelse gennem advokat m.v. som nævnt for gæld for tiden efter 1. januar 1991.

Kontrol af tildelingsgrundlaget

SUstyrelsen vil i løbet af støtteåret, og når støtteåret er slut, foretage forskellige kontroller af, om det grundlag, den enkelte uddannelsessøgende fik støtte på, er korrekt. Til det brug får styrelsen oplysninger fra andre offentlige myndigheders edb-registre, for eksempel fra Told- og Skattestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR). Styrelsen kontrollerer også støttemodtagerens bopælsstatus - det vil sige, om pågældende bor hos forældrene eller ej - gennem oplysninger fra andre offentlige myndigheder i løbet af året. Støttemodtageren vil også blive bedt om at dokumentere sin bopælsstatus, for eksempel med huslejekvitteringer m.m.

9. Forældrenes økonomiske forhold

Hvis den uddannelsessøgende ikke har afsluttet første ungdomsuddannelse og derfor får støtte uden for klippekortet, er tildelingen af stipendium afhængig af ansøgers forældres samlede indkomstgrundlag uden fradrag indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 19 år. Tildeling af studielån sker uden hensyn til forældreindkomsten, se dog nedenfor.

Beregning af støtte

Indkomstgrundlaget for 1994 fastlægges på grundlag af indkomsterne i 1992. SUstyrelsen kan tildele maksimalt stipendium, hvis forældrenes samlede korrigerede indkomstgrundlag (dvs. forældrenes indkomstgrundlag med evt. fradrag for søskende) ikke overstiger 190.566 kr. Ved højere korrigeret indkomstgrundlag aftrappes stipendiestøtten og bortfalder ved et korrigeret indkomstgrundlag på 434.948 kr. Se i øvrigt tabellen i bilag 4. Det er kun stipendiet, der nedsættes og eventuelt bortfalder på grund af forældrenes indkomstgrundlag. Studielånet nedsættes ikke, men kan forhøjes i takt med nedsættelsen af stipendiet. Bortfalder stipendiet helt, kan den uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, få et studielån på op til 3.517 kr. om måneden.

Udnyttes muligheden ikke for at få forhøjet studielånet, sker der i stedet en forhøjelse af fribeløbet.

SUstyrelsen lægger begge forældres indkomstgrundlag sammen, når forældrene lever, er gift med hinanden og ikke separerede, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober 1993.

Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separerede, og har de samtidig ikke fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober 1993, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest alene har haft forældremyndigheden, i betragtning. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, anvender styrelsen indkomstgrundlaget for den af forældrene, den uddannelsessøgende ved støtteårets begyndelse er nærmest knyttet til. Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med vedkommende, og støtte har været eller ville være tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Se om støtte til 18-årige i klippekortet side 25.

Indkomstgrundlaget

Når styrelsen beregner den forældreafhængige støtte i 1994, bruges indkomstgrundlaget for 1994. Indkomstgrundlaget for 1994 opgøres på grundlag af de økonomiske forhold i 1992. Styrelsen får i de fleste tilfælde oplysning om indkomstgrundlaget direkte fra Told- og Skattestyrelsen. For personer, som ikke er skattepligtige eller er begrænset skattepligtige i Danmark, som ikke har været skattepligtige et helt indkomstår, eller hvor der er sket dødsfald, beregner styrelsen indkomstgrundlaget.

Sådan gøres indkomstgrundlaget op

Indkomstgrundlaget er summen af den personlige indkomst, den positive (netto) kapitalindkomst og eventuelt et beregnet formueafkast. Er kapitalindkomsten negativ, sættes den til 0 kr., dvs. der er ingen fradrag. De to første beløb fremgår af årsopgørelsen for 1992, medens det beregnede formueafkast anføres på støttemeddelelsen fra styrelsen. Der vil kun kunne blive tale om et beregnet formueafkast, hvis der pr.

31. december 1992 er opgjort en formueskattepligtig værdi af danske aktier m.v. (anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser og indestående i kontoførende investeringsforeninger) og af udenlandsk formue. Formueafkastet vil i så fald blive beregnet som 9 procent af summen af disse formuebeløb, minus det faktiske afkast i 1992 af samme formuegoder og minus evt. negativ kapitalindkomst i 1992. Bliver det beregnede formueafkast negativt, sættes det til 0. Der sker modregning mellem ægtefæller.

Søskende

Har den uddannelsessøgende søskende, der er under 18 år, fradrages i forældrenes indkomst 20.227 kr. pr. søskende. Er betingelsen opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteåret.

Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

Hvis ansøgerens forældre er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn, og bruttoindkomsten herved falder væsentligt, kan styrelsen fastsætte et nyt beregningsgrundlag. Den uddannelsessøgende skal søge særskilt om at få lagt den aktuelle forældreindkomst til grund ved støtteberegningen. Beregningsgrundlaget fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen. Grundlaget er forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden, og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstgrundlaget, og med tillæg af positiv kapitalindkomst og beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget for 1994.

Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

Ændrer forholdene sig for ansøgerens forældre i løbet af støtteperioden, kan SUstyrelsen efter ansøgning ændre den tildelte støtte i følgende tilfælde

1) Hvis forældrene er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn.

2) Hvis en af forældrene dør, og dette indebærer, at det tildelte stipendium kan forhøjes, fordi kun den ene af forældrenes indkomstgrundlag herefter skal danne grundlag for støtteberegningen.

3) Hvis skattemyndighederne ændrer forældrenes indkomstgrundlag for 1994, lægges de ændrede indkomstgrundlag til grund.

4) Hvis den uddannelsessøgende får flere søskende.

Ændring i de under 1 og 2 nævnte tilfælde sker tidligst fra måneden efter begivenhedens indtræden og tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget på uddannelsesinstitutionen. I de under 3 og 4 nævnte tilfælde sker ændringen fra støtteperiodens begyndelse.

10. Anden offentlig støtte

Uddannelsessøgende, der får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få stipendium og studielån. Det gælder uddannelsessøgende, der for eksempel

- er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler,

- får støtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtteordning,

- er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter,

- får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom,

- får arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse

- får orlovsydelse - får voksenuddannelsesstøtte efter lov om støtte til voksenuddannelse

- får folkepension eller førtidspension i henhold til lov om social pension

- er på efterløn,

- får fast revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, i bistandsloven,

- er under forrevalidering og får kontanthjælp efter bistandslovens § 37,

- får skolarstipendier afholdt af offentlige midler, der har en sådan størrelse, at de kan dække leveomkostningerne. Hvis stipendierne er i størrelsesordenen 6.000 kr. om måneden eller derover, vil de normalt udelukke uddannelsesstøtte.

Uddannelsessøgende, der modtager supplerende hjælp i henhold til bestemmelser i bistandsloven, barselsdagpenge eller sygedagpenge, kan søge uddannelsesstøtte efter de almindelige regler.

11. Udlændinge

Støtte kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives støtte til uddannelsessøgende, der ikke har dansk statsborgerskab.

Følgende udlændinge har adgang til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og til studieophold i udlandet som et led i den danske uddannelse efter samme regler som danske statsborgere

Sydslesvigere

Tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, skal sammen med støtteansøgningen sende bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole for at godtgøre deres tilhørsforhold til Danmark.

Kan den uddannelsessøgende ikke fremlægge et sådant bevis, vil styrelsen forelægge ansøgningen for Sydslesvigsk Kultursamfund.

Islandske statsborgere

Islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var

eller på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år

før den 6. marts 1946 har været bosat her i landet, jfr. § 2 i lov om ophævelse af danskislandsk forbundslov.

Flygtninge

Flygtninge - det vil sige personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp, eller personer, der familiesammenføres med sådanne personer.

Personer indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år.

Personer gift med dansk statsborger

Personer, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år, og som i denne periode har været gift med en dansk statsborger.

EF-borgere

Statsborgere fra de andre EF-lande kan få støtte efter samme regler som danske statsborgere, i det omfang det følger af EF-retten. Det betyder, at børn af EF-borgere kan få uddannelsesstøtte, hvis deres forældre enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark.

Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her, samt at forældrene stadig sørger for barnets underhold.

Der kan også gives støtte til arbejdstagere fra de andre EF-lande, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse. Det er en betingelse, at der er kontinuitet mellem uddannelsen og den tidligere udøvede erhvervsmæssige beskæftigelse. Det vil sige, at uddannelsen har tilknytning til den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse. Ved tilknytning forstås en indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng. Der kræves dog ikke en indholdsmæssig sammenhæng, når arbejdstageren ufrivilligt er blevet arbejdsløs og derfor er nødt til at omskole sig til beskæftigelse i et andet fag. EF-borgere, der opfylder betingelserne for at få støtte i henhold til EF-retten, kan også få støtte til uddannelser i udlandet. EF-borgere kan også få uddannelsesstøtte i henhold til de almindelige regler, som gælder for andre udlændinge end statsborgere fra de andre nordiske lande.

Nordiske statsborgere

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan få støtte efter samme regler som danske statsborgere, hvis de umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger støtte, har haft ophold i Danmark uafbrudt i to år eller derover. I denne periode skal

de have haft mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles: 1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Praktikarbejde forud for en uddannelse.

3) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke ud over sammenlagt et år inden for det oven for nævnte sammenhængende ophold i Danmark i to år eller derover.

4) Sygdomsperioder, der ikke afbryder et ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

* Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse ud over de oven for under 3) nævnte.

* Perioder af tilsammen højst seks måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

* Sygdomsperioder ud over de oven for under 4) omhandlede.

* Militærtjeneste i hjemlandet.

Andre udlændinge

Andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan få uddannelsesstøtte, hvis de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft ophold i Danmark i to år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde. Det er en betingelse, at de har opholdt sig her i landet og haft arbejde i en sammenhængende periode på mindst 2 år. De kan også få støtte, hvis de har ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger i mindre end 2 år eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende. Hvis den uddannelsessøgende umiddelbart før ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i 2 år og samtidig har været gift med en dansker, gives der dog altid støtte. Se side 41.

Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Andre udlændinge har heller ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Særligt skema

Udlændinge, der ikke har fået uddannelsesstøtte før, skal udover det almindelige ansøgningsskema også udfylde oplysningsskema for UDLÆNDINGE.

Flygtninge skal ikke udfylde et særligt skema. Sammen med ansøgningen skal sendes en bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen på, at den pågældende er anerkendt som flygtning eller er blevet familiesammenført med en flygtning. Alle - bortset fra statsborgere fra de nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdstilladelse er gyldig.

12. Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1994

Støtteåret går fra 1. januar til 31. december.

Uddannelsessøgende, der har fået tildelt støtte for 1993, skal normalt ikke indsende ansøgning for 1994. Hvis de opfylder betingelserne for at få støtte i 1994, vil de i december måned 1993 få tilsendt en støttemeddelelse for 1994, der viser, hvor meget de foreløbigt har fået tildelt i 1994 til den uddannelse, de er i gang med. Støttetildelingen sker på grundlag af de oplysninger, styrelsen i slutningen af 1993 har om de uddannelsessøgende. Uddannelsessøgende, som har fået afslag på deres ansøgning om stipendium for 1993, fordi deres forældres indkomstgrundlag er for højt, vil i 1994 få beregnet støtte på grundlag af deres forældres indkomstgrundlag for 1994.

De vil fra måneden efter, at de er fyldt 19 år, få tildelt støtte uafhængig af forældrenes indkomst, uden at der skal indsendes en ny ansøgning.

De uddannelsessøgende skal dog, udover ansøgning om tildeling af støtte første gang de søger støtte, indsende ansøgning i følgende tilfælde

- ved studieskift

- hvis støttetildelingen søges ændret, fx fordi den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få støtte som udeboende

- hvis den uddannelsessøgende har valgt støtte fra i 7 måneder eller derover og nu ønsker støttetildelingen genoptaget. Er der valgt 6 måneder fra eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning - hvis den uddannelsessøgende ønsker støtteudbetalingen genoptaget efter en periode med

lønnet praktik eller orlov på 7 måneder eller derover. Er praktikperioden eller perioden med orlov på 6 måneder eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

- efter en periode med inaktivitet

- efter en periode med for få timer

- efter en periode med anden offentlig støtte.

Ansøgningsskema

Man skal søge om uddannelsesstøtte på et ansøgningsskema, som styrelsen har udarbejdet.

Skemaet udleveres på uddannelsesinstitutionen sammen med en vejledning. Den uddannelsessøgende skal aflevere eller indsende sin ansøgning til uddannelsesinstitutionen. Efter at uddannelsesinstitutionen har behandlet ansøgningerne i overensstemmelse med de retningslinier, der er udarbejdet af styrelsen, sender institutionen ansøgningerne til styrelsen. Uddannelsesinstitutionen skal sende ansøgningen til styrelsen senest 1 uge efter, at den er modtaget.

Ansøgningsfrister

For at en ansøgning om støtte eller ændring af støtte for 1994 kan blive behandlet, skal uddannelsesinstitutionen have ansøgningen senest den 3. oktober 1994. Ansøgninger, der er poststemplet den 3. oktober eller modtages på uddannelsesinstitutionerne senest med posten den 4. oktober, anses dog for rettidige.

Fristen gælder ikke for uddannelsessøgende, der flytter hjemmefra efter 1. oktober, og som af den grund ønsker støttetildelingen ændret.

Fristen gælder heller ikke for fravalg af støtte.

Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, for eksempel akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb. Der kan ses bort fra fristen for uddannelsessøgende, der efter den 1. oktober optages på en uddannelse, der begynder i perioden 1. oktober til 31. december.

Tildeling af uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgningen er uddannelsesinstitutionen i hænde. Ansøgning om fravalg af klip, skal dog være styrelsen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, fravalget omfatter.

Ansøgning om stop for udbetaling af dobbeltklip skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den første måned, hvor dobbeltklip fravælges.

13. Ændring af tildelt støtte

Regulering af støtte efter ansøgning

SUstyrelsen kan ændre støtten i løbet af støtteåret i følgende tilfælde

1) Støttemodtageren opfylder betingelserne for at få støtte som udeboende i stedet for som hjemmeboende.

2) Den uddannelsessøgende, der tidligere har fået tildelt stipendium, ønsker nu også studielån.

3) Forældrenes forhold ændrer sig.

Se side 39.

Oplysningspligt for støttemodtagere

En uddannelsessøgende, som søger om at få tildelt uddannelsesstøtte eller om at få ændret sin tildeling af uddannelsesstøtte, skal give alle de oplysninger om sine forhold, som er nødvendige for støttetildelingen. Oplysningerne afgives under strafansvar på ansøgningsskemaet. Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i forholdene, skal den uddannelsessøgende straks give oplysning herom til SUstyrelsen via uddannelsesinstitutionen. Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i den seneste støttemeddelelse

- orlov fra uddannelsen

- lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af støttemeddelelsen

- ændring i bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af en anden offentlig ydelse, som tilsigter at dække leveomkostningerne, fx folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven, kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven under forrevalidering eller voksenuddannelsesstøtte (VUS) efter loven om voksenuddannelsesstøtte - de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse.

Skæringstidspunkter

Ved flytning den 1. i måneden gælder ændringen fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang. Ændring af støtten, fordi forældrenes forhold har ændret sig, sker enten fra måneden efter begivenheden eller fra støtteperiodens begyndelse. Se side 39. Når den uddannelsessøgende skal have tildelt støtte uafhængig af forældrenes indkomst, sker det fra måneden efter, at den pågældende fylder 19 år.

Hvis støtten bortfalder, fordi den uddannelsessøgendes forhold har ændret sig, fx fordi uddannelsen afbrydes, den uddannelsessøgende får orlov, bliver studieinaktiv eller får anden offentlig støtte, bortfalder støtten fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang.

Hvis det drejer sig om regulering af støtte efter ansøgning, sker ændringen dog tidligst fra den måned, ansøgningen er afleveret på uddannelsesinstitutionen. Se side 43.

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den uddannelsessøgende skal give meddelelse til styrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån eller studielån, selv om den pågældende ikke længere modtager støtte. Har den uddannelsessøgende fået statsgaranteret lån, skal meddelelsen gives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Uddannelsesinstitutionens oplysningspligt

Uddannelsesinstitutionen skal, straks den er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af støtte og tilbagebetaling af støtte. Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning

- orlov fra uddannelsen

- ændring af bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af anden offentlig ydelse, som f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven, kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven under forrevalidering eller voksenuddannelsesstøtte (VUS) efter loven om voksenuddannelsesstøtte

- lønnede praktikperioder, der indgår som et led i uddannelsen, uden at det er oplyst på støttelisten.

- manglende studieaktivitet

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse.

Se i øvrigt Vejledning om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte (den hvide mappe), som styrelsen sender til uddannelsesinstitutionerne.

14. Administration af SU

SUstyrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, til daglig forkortet SUstyrelsen, er en styrelse under Undervisningsministeriet. SUstyrelsen administrerer sammen med uddannelsesinstitutionerne statens uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende. Styrelsens adresse er: Danasvej 30, 1780 København V.

Styrelsen er åben for personlig henvendelse kl. 12-15 mandag - fredag. Telefontiden er mandag-fredag kl. 10 - 15. Styrelsen har telefonnummer 31 21 46 66. På styrelsens servicetelefon - 33 25 11 55 - kan man døgnet rundt taste sig ind på generelle oplysninger om SU. Direkte telefonforbindelse med en sektion eller medarbejder i styrelsen kan man få ved fra en trykknaptelefon at taste 31 21 20 55 + lokalnummer.

Uddannelsesinstitutionens opgaver

De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen i forbindelse med støttetildelingen. Retningslinierne for uddannelsesinstitutionernes opgaver m.v. er fastlagt i vejledning om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte. Uddannelsesinstitutionens væsentligste opgaver er at modtage og behandle ansøgninger, at informere og vejlede de uddannelsessøgende og at give meddelelser videre til styrelsen. Uddannelsesinstitutionen giver også dispensation til unge under 20 år med hensyn til stipendiesats og tager stilling til anmodninger om forsinkelsesklip. Endvidere afgør uddannelsesstedet spørgsmålet om studieaktivitet.

Herudover træffer en række institutioner selv beslutning i sager om dispensationer fra støttetidsreglerne, fødselsklip m.v.

Afgørelser, der træffes af institutionen, kan indklages for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Først når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende,

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte, kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer.

Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af fire år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed. Ankenævnets adresse er: Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Telefonnummer 33 92 53 00.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er fire uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil seks måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig. Det er kun den, som afgørelsen vedrører, der kan få sagen behandlet i ankenævnet.

Den kommunale ligningsmyndighed

Klager over forældrenes indkomstgrundlag, (se side 38) fastsat af skattemyndighederne, indgives til den kommunale ligningsmyndighed i forældrenes ligningskommune senest 4 uger efter, at meddelelsen om indkomstgrundlaget er modtaget fra SUstyrelsen.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Hypotekbanken administrerer statens garantiforpligtelser for de statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.

Hypotekbankens adresse er: Landgreven 4, 1301 København K, Telefon 33 92 80 00

Rådet for Uddannelsesstøtten

Undervisningsministeren har nedsat et råd, Rådet for Uddannelsesstøtten, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten. Medlemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år.

Rådets adresse er: Danasvej 30, 1780 København V.