Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1993

§ 11 i skadebekendtgørelsen og § 11 i livbekendtgørelsen skal forstås således, at et mellemværende med en dattervirksomheder skal opføres på aktivsiden, hvis det er et tilgodehavende og på passivsiden, hvis det er en gæld. Den i bestemmelsen nævnte modregningsadgang finder kun anvendelse, når der i forhold til den samme dattervirksomhed eller associerede virksomhed er bogført såvel et tilgodehavende som en gæld.

Posterne i balanceskemaet til henholdsvis tilgodehavender og gæld hos dattervirksomheder eller associerede virksomheder skal altid anvendes, når modparten er et datterselskab eller en associeret virksomhed. Dette gælder uanset mellemværendet efter sin art henhører under en anden post i balanceskemaet. Et indlån i en datterbank skal eksempelvis posteres under posten "Tilgodehavender hos dattervirksomheder" og ikke under posten "Indlån".

Er der beløb posteret under henholdsvis tilgodehavender og gæld hos dattervirksomheder eller associerede virksomheder, som efter deres art eller den type af virksomhed modparten driver henhører under andre poster i balanceskemaet, skal dette forhold forklares i noterne med beløbsangivelse, jf. skadebekendtgørelsen og livbekendtgørelsen § 6.

10. Bonus, rabatter m.v. i skadesforsikring.

Bonus, præmierabatter og -tilbagebetalinger i skadesforsikring opføres ikke som en udgift i resultatopgørelsen, men fradrages i præmieindtægten, jf. skadebekendtgørelsens § 20. Dette gælder også, hvis rabatten "udbetales" ved et fradrag i det kommende års præmie. I så fald opføres præmieindtægten i det kommende år uden fradraget. Efteropkrævninger behandles tilsvarende som en del af det års præmieindtægt opkrævningen vedrører. I gensidige selskaber behandles tilbagebetalinger til medlemmerne på denne måde, hvis tilbagebetalingen er foretaget på baggrund af årets skadesforløb eller resultat. Udbetalinger til medlemmer, som ikke har baggrund i årets skadesforløb eller resultat, behandles som en del af overskudsfordelingen.

11. Specifikation af ændringen i livsforsikringshensættelserne.

Hensigten med noteoplysningskravet i livbekendtgørelsens § 23, sidste pkt. er, at der i noten skal foretages de beløbsmæssige specifikationer, der er nødvendige for at forklare ændringen i livsforsikringshensættelserne. Ændringen specificeres ved angivelse af

+ rentetilskrivning (evt. opdelt på grundlagsrente og overrente),

+ præmieindtægt (medlemsbidrag),

- forsikringsydelser,

- omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus,

- risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus

+ ændring i tillægget efter § 43, stk. 3, til dækning af fremtidige administrationsomkostninger.

For så vidt angår sådanne tværgående pensionskasser, der ikke eksplicit opdeler bonus i ren-te-, risiko- og administrationsbonus, kan noten udfyldes ved at sætte omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus lig de faktiske omkostninger og risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus lig 0.

Opmærksomheden henledes på, at ændring i fradraget efter § 43, stk. 4, ikke indgår i resultatopgørelsesposten "Forøgelse/formindskelse af livsforsikringshensættelserne", men reguleres over posten "Erhvervelses- og administrationsomkostninger". Ændringen i fradraget indgår derfor ikke i ovennævnte specifikation.

12. Straksnedskrivning af goodwill.

Skadebekendtgørelsens § 38 og livbekendtgørelsens § 40 foreskriver, at af- og nedskrivninger samt opskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen. Bestemmelsen omfatter også straksnedskrivning af goodwill. Nedskrivningen kan efter omstændighederne opføres som en ekstraordinær udgift.

13. Fordeling af finansindtægter.

§ 21 i skadebekendtgørelsen og § 21 i livbekendtgørelsen vedrørende beregning af finansindtægt af forsikring indebærer ikke, at de gennemsnitlige forsikringsmæssige bruttohensættelser og den gennemsnitlige balancesum nødvendigvis skal beregnes som et simpelt gennemsnit af primo- og ultimotallene. Gennemsnittet af primo- og ultimotallene kan anvendes, når en sådan beregning afspejler henholdsvis de gennemsnitlige bruttoforpligtelser og den gennemsnitlige balancesum i årets løb, men er primo- og/eller ultimotallene atypiske for året ved at være ekstraordinært store eller små, skal der foretages en korrektion eller anvendes en anden beregningsmetode, således at fordelingen giver et retvisende billede af den del af årets resultat af investeringsvirksomheden, der kan relateres til de beløb, der har modsvaret forpligtelserne over for forsikringstagere og medlemmer.

14. Metoder for værdiansættelse af aktier i livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

Livbekendtgørelsens § 33 fastsætter, at børsnoterede værdipapirer, der ikke omfattes af § 32, herunder aktier, skal værdiansættes til højst børskursen. Bestemmelsen giver i praksis anledning til anvendelse af forskellige metoder for værdiansættelse af aktier også udover de 2 traditionelle: værdiansættelse til markedsværdi (børskurs) eller til laveste værdi af anskaffelsespris eller markedsværdi. Uanset hvilken metode der anvendes, må metoden kun ændres i undtagelsestilfælde, jf. LFV § 122, stk. 1, nr. 2, og stk. 3. I givet fald skal metodeskiftet behørigt begrundes, og den beløbsmæssige indvirkning på aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultatet oplyses. Anvendes en metode, hvorefter aktierne ansættes til en fast andel af børskursværdien, vil en ændring af denne andel være at betragte som et metodeskift, jf. i øvrigt pkt. 20 og LFV § 122a.

Den værdiansættelsesmetode, som selskabet eller kassen har valgt, skal anvendes ensartet på alle aktiebesiddelser. 2 pct.-reglen i LFV § 129 må eksempelvis ikke anvendes som en maksimumregel ved værdiansættelsen af aktieposter.

Det bemærkes i den forbindelse, at 2 pct.-reglen i LFV § 129 ikke forbyder, at en aktieposts værdi overstiger 2 pct. af balancesummen. Reglen indebærer, at der ikke må investeres i en virksomhed for et beløb, der på investeringstidspunktet til sammen med værdien af allerede foretagne investeringer i virksomheden overstiger 2 pct. af balancesummen. Efterfølgende værdistigninger kan betyde, at en aktieposts værdi overstiger 2 pct. af balancesummen, uden at dette er i strid med bestemmelsen.

15. Nytegningsomkostninger i skadesforsikring.

Provision udbetalt i anledning af forsikringers fornyelse, dvs. ved udebliven opsigelse fra forsikringstager ved forsikringsperiodens udløb, kan betragtes som en del af nytegningsomkostningerne, dvs. en forholdsmæssig andel af "fornyelsesprovisionen" kan fradrages ved opgørelsen af præmiehensættelserne, jf. skadebekendtgørelsens § 42, stk. 2.

16. Indtægtsførsel af egenkapital.

Der må ikke overføres beløb fra egenkapital til resultatopgørelsen eller direkte fra egenkapital til en gælds- eller hensættelsespost. Forbrug af midler fra sikkerhedshedsfonde må således ikke foretages som en direkte overførsel til en hensættelsespost, men skal foretages via disponeringen af over-/underskud.

17. Værdiansættelse af terminskontrakter m.v. i livsforsikring.

I Finanstilsynets vejledning af 20. december 1989 om værdiansættelse af terminskontrakter m.v. i livsforsikringsselskaber og pensionskasser har Finanstilsynet fastsat en undtagelsesregel fra livbekendtgørelsens § 37. Efter undtagelsesreglen finder reglen om, at terminskontrakter m.v. skal værdiansættes til den værdi kontrakterne har på balancetidspunktet, under visse omstændigheder ikke anvendelse på kontrakter vedrørende værdipapirer, der er omfattet af livbekendtgørelsens § 32, stk. 1 og 2. Undtagelsesreglen kan anvendes tilsvarende på kontrakter vedrørende andre værdipapirer (aktier), hvis disse andre værdipapirer efter selskabets eller pensionskassens praksis værdiansættes til anskaffelsespriser. Opmærksomheden henledes på, at markedsværdien af terminskontrakter m.v. under alle omstændigheder skal indgå i den opgørelse af værdipapirer til markedsværdi, som skal angives i noterne efter livbekendtgørelsens § 54, samt at bruttoforpligtelserne i henhold til terminskontrakter m.v. skal oplyses efter livbekendtgørelsens § 52, stk. 2.

18. Erhvervelses- og administrationsomkostninger i femårsoversigten.

I henhold til skadebekendtgørelsens § 28 og livbekendtgørelsens § 30 skal femårsoversigten bl.a. indeholde angivelse af "Erhvervelses- og administrationsomkostninger (i alt)". Med denne formulering var tilsigtet, at samtlige erhvervelses- og administrationsomkostninger, uanset om de i resultatopgørelsen posteres under "Forsikringsvirksomhed", "Investeringsvirksomhed" eller "Samlet virksomhed" skulle indgå i denne post i femårsoversigten. I praksis angives ofte i femårsoversigten under denne post beløb svarende til resultatopgørelsens post A IV (skadesforsikring) og post A V (livsforsikring). På den baggrund anmodes samtlige selskaber og kasser om at følge denne praksis, således at femårsoversigtens post til erhvervelses- og administrationsomkostninger svarer til den nævnte post under "Forsikringsvirksomhed" i resultatopgørelsen. Posten er defineret i skadebekendtgørelsens § 23, stk. 1, og i livbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

19. Udjævningshensættelser.

Følgende omhandler udjævningshensættelser omfattet af skadebekendtgørelsens § 16, stk. 1, dog ikke udjævningshensættelser inden for kredit- og kautionsforsikring, som er særskilt reguleret i bekendtgørelse nr. 726 af 27. november 1989.

Efter bestemmelsen i skadebekendtgørelsens § 16, stk. 1, er det en forudsætning for opbygning af udjævningshensættelser, at der foreligger et statistisk erfaringsmateriale vedrørende udsvingene i erstatningsudgifterne for egen regning for den/de forsikringsbestand(e), som udjævningshensættelserne vedrører, og som kan begrunde hensættelsernes størrelse. Der må endvidere foreligge forud fastlagte kriterier for forøgelse/formindskelse af udjævningshensættelserne. Kriterierne skal være afledt af ovennævnte statistiske erfaringsmateriale, således at årets forøgelse/formindskelse kan begrundes i årets faktiske erstatningsudgifter for egen regning for de(n) pågældende forsikringsbestand(e) i forhold til et forventet "gennemsnitligt" udfald.

Forøgelse/formindskelse af udjævningshensættelser må ikke anvendes resultatregulerende i andre end de herfor forud fastlagte tilfælde.

Efter skadebekendtgørelsens § 19 må bl.a. udjævningshensættelser "ikke overstige det beløb, som er nødvendigt". Hermed menes, at udjævningshensættelserne ikke må være større end, at der, på baggrund af det foreliggende erfaringsmateriale, eksisterer en rimelig høj sandsynlighed for, at udjævningshensættelserne inden for en overskuelig årrække opbruges.

20. Ændring af værdiansættelsesmetoder.

Reglerne i forbindelse med ændring af værdiansættelsesmetoder i LFV § 122a fastslår bl.a. (i stk. 2), at effekten af metodeændringer ikke må indgå i resultatopgørelsen. Åbningsbalancen skal derimod ændres i overensstemmelse med den nye værdiansættelsesmetode. Effekten af metodeændringer er således ikke omfattet af skadebekendtgørelsens § 38 eller livbekendtgørelsens § 40.

Den regnskabsmæssige behandling af effekten af metodeskift, som kræves efter LFV § 122a, betegnes sædvanligvis "egenkapitalmetoden", hvormed tilkendegives, at effekten påvirker egenkapitalen (i åbningsbalancen) direkte, uden om resultatopgørelsen. I livsforsikringsselskaber og pensionskasser gør der sig imidlertid det særlige forhold gældende, at effekten af en metodeændring kan påvirke poster på åbningsbalancens passivside uden for egenkapitalen. En værdiforøgelse på aktivsiden forårsaget af et metodeskift skal fordeles mellem egenkapital og posten "Bonusudjævningshensættelser" svarende til forholdet mellem egenkapital og forsikringsmæssige hensættelser. Fore ligger der særlige forhold, der gør, at en anden fordeling af værdiforøgelsen skønnes at burde anvendes, må dette kun ske efter aftale med Finanstilsynet.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på notekravene i LFV § 122a.

21. Oplysning om koncerninterne transaktioner.

Finanstilsynet har udsendt vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner. Udtrykket "transaktioner" i vejledningen anvendes synonymt med udtrykket "retshandler" i skadebekendtgørelsens § 51 og livbekendtgørelsens § 50. Udtrykkene omfatter såvel enkeltstående transaktioner som løbende aftaler. Noteoplysningskravet indebærer, at der må oplyses om transaktionernes indhold med beløbsmæssig angivelse af deres omfang samt om principperne for prisfastsættelse (markedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis).

22. Dansk Flyforsikringspool.

Selskaber som har andele i Dansk Flyforsikringspool skal regnskabsmæssigt behandle denne forretning som coassurance, dvs. selskabets andel i præmieindtægter, erstatningsudgifter, hensættelser og omkostninger svarende til selskabets andel i poolen skal indgå i regnskabet som direkte dansk forsikringsforretning uafhængigt af størrelsen af den af selskabet til poolen tegnede forretning.

Som følge af arrangementet med Nordisk Flyforsikringspool behandles den forretning, der indgår i Dansk Flyforsikringspool, som 100% genforsikret.

Selskabets andele i præmieindtægter, erstatningsudgifter osv. efter genforsikring vedrørende forretning, der indgår i Nordisk Flyforsikringspool, svarende til selskabets andel i denne pool, behandles regnskabsmæssigt som indirekte udenlandsk forretning.

Ovennævnte gælder også ved udfyldelse af skemasiderne med branchespecifikation (S 13 - S 18) i skemaregnskaberne til Finanstilsynet.

Forsikringstilsynets cirkulære af 14. september 1948 til de selskaber, der er medlemmer af "Dansk Pool for Luftfartforsikring", har ikke længere gyldighed.

23. Fastsættelse af leje i egne ejendomme.

I tilfælde, hvor selskabet anvender egne ejendomme i sin drift, skal der under posten "Erhvervelses- og administrationsomkostninger" opføres en lejeudgift fastsat efter bedste skøn på markedsbaserede vilkår. Et tilsvarende beløb skal indgå som indtægt i resultatopgørelsesposten "Renter m.v.", jf. notespecifikationsposten "overskud af fast ejendom før fradrag af prioritetsrenter" efter skadebekendtgørelsen § 25 og livbekendtgørelsen § 26. Det anvendte princip for fastsættelse af lejeudgiften/-indtægten skal oplyses i årsregnskabets afsnit om anvendte værdiansættelses metoder/fordelingsberegninger, jf. skadebekendtgørelsen § 48 og livbekendtgørelsen § 47.

Ejes ejendommen(e) af en virksomhed, som er direkte eller indirekte forbundet med selskabet, omfattes forholdet af oplysningskravet efter skadebekendtgørelsens § 51 og livbekendtgørelsens § 50, jf. pkt. 21.

24. Opgørelse af basiskapitalen i moderselskaber.

I henhold til tilsynets cirkulære af 3. november 1982 skal egenkapitalen til brug for opgørelse af basiskapitalen fradrages en til ejerandelen svarende andel af datterforsikringsselskabers solvensmargen.

Reglen anvendes tilsvarende, når et forsikringsselskab eller en pensionskasse har et datterselskab, der driver anden virksomhed underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. LFV § 6a, stk. 3. Eksempelvis fradrages det i henhold bank- og sparekasselovens § 21 opgjorte solvenskrav for en datterbank ved opgørelsen af basiskapitalen. Er datterbanken ikke helejet fradrages en til den ejede andel af egenkapitalen svarende andel af bankens solvenskrav.

I tilfælde hvor selskabet har et udenlandsk datterforsikringsselskab fradrages en forholdsmæssig andel af datterselskabets solvensmargen efter nationale regler, dog minimum et beløb svarende til en forholdsmæssig andel af en solvensmargen opgjort efter danske regler.

25. Omvurdering af datterselskabers regnskaber.

Som udgangspunkt skal dattervirksomheders regnskaber omvurderes, hvis dets aktiver og passiver er værdiansat efter metoder, der afviger fra moderselskabets. Omvurderingen skal foretages såvel til brug for værdiansættelsen af kapitalinteresser i dattervirksomheder som ved udarbejdelsen af koncernregnskabet, jf. skadebekendtgørelsen § 31, stk. 2, livbekendtgørelsen § 34, stk. 2 og koncernbekendtgørelsen § 10, stk. 2. Bekendtgørelserne indeholder en mulighed for at fravige denne hovedregel i tilfælde, hvor et skadesforsikrings selskab ejer et datterselskab, der driver livsforsikring, jf. skadebekendtgørelsen § 31, stk. 3, og koncernbekendtgørelsen § 10, stk. 3.

Denne undtagelsesregel kan anvendes tilsvarende i alle tilfælde, hvor et datterselskab driver virksomhed underlagt Finanstilsynets tilsyn, og datterselskabets regnskab aflægges efter metoder, der afviger fra moderselskabets.

Omvurderingen kan således eksempelvis også undlades i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab ejer et skadesforsikringsselskab, og i tilfælde, hvor et forsikringsselskab (liv eller skade) ejer en bank.

Indgår der i et koncernregnskab aktiver af samme type, der som følge af anvendelsen af ovenstående regler, er værdiansat efter forskellige metoder, må de pågældende aktiver opføres på adskilte linjer i koncernbalancen efter den metode, der er anvendt ved værdiansættelsen, eller forholdet må oplyses i en note med beløbsangivelser.

26. Solvensmargen i tværgående pensionskasser.

3. livsforsikringsdirektiv (92/96/EØF) indebærer, at tværgående pensionskasser skal underlægges EU-direktivernes regler for livsforsikringsselskaber.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at tværgående pensionskasser med virkning fra den 1. juli 1994 underlægges samme solvensmargenkrav som livsforsikringsselskaberne. Den gældende særregel for tværgående pensionskasser, hvorefter solvensmargenen udgør 3 pct. af pensionshensættelserne, vil derfor blive ophævet med virkning fra den 1. juli 1994 i forbindelse med en kommende ændring af bekendtgørelse nr. 456 af 11. sept. 1981 om solvensmargen og kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed.

Med hensyn til reglerne for livsforsikringsselskabers solvensmargen henvises til den nævnte bekendtgørelse.

Tværgående pensionskasser, der forventer ikke at kunne opfylde solvensmargenkravene for livsforsikringsselskaber den 1. juli 1994, bedes skriftligt underrette Finanstilsynet herom senest 1. marts 1994.

FLEMMING PETERSEN

konsulent

Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1993

Til skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Dette brev sendes til samtlige skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser hjemmehørende her i landet, uanset enkelte punkter nævnt nedenfor kun har relevans for virksomhederne gruppevis.

Selskaber/kasser, der ikke har regnskabsafslutning 31/12 bedes tage hensyn til brevets indhold ved udarbejdelsen af det årsregnskab, der afsluttes i 1994.

Brevet erstatter Finanstilsynets brev af 21. december 1992 vedrørende årsregnskabet for 1992.

I det følgende benævnes bekendtgørelse nr. 723 af 27/11 1989 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber "skadebekendtgørelsen", og bekendtgørelse nr. 724 af 27/11 1989 om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber benævnes "livbekendtgørelsen". Bekendtgørelse nr. 725 af 27/11 1989 benævnes "koncernbekendtgørelsen", og lov om forsikringsvirksomhed benævnes "LFV".

Følgende forhold præciseres, idet ændringer i forhold til "Julebrevet" af 21. december 1992 er markeret med streg i margenen

1. Indsendelsestidspunkt.

Det reviderede årsregnskab, som dette skal forelægges generalforsamlingen, samt revisionsprotokollat skal indsendes til Finanstilsynet umiddelbart efter at regnskabet er godkendt af bestyrelsen, jf. LFV § 125, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at selskabet ikke skal afvente eventuel efterfølgende trykning, men at regnskabet indsendes i den form det er forelagt for og godkendt af bestyrelsen. Den seneste frist (otte dage før generalforsamlingen), der er nævnt i bestemmelsen, finder således kun anvendelse i tilfælde af, at bestyrelsen først godkender årsregnskabet 8 dage før generalforsamlingen.

2. Fradrag for afgifter i præmieindtægten.

Efter skadebekendtgørelsens § 20 og livbekendtgørelsens § 20 skal præmieindtægten i resultatopgørelsen opføres efter fradrag af afgifter. Med afgifter i denne sammenhæng menes afgifter i forbindelse med forsikringstegningen eller knyttet til præmieindtægten, hvor selskabet har funktion med karakter af "skatteopkræver" og ikke er egentligt skattesubjekt. Sådanne afgifter er: Stempelafgifter på forsikringspolicerne, afgifter på autoforsikringer og lystbådeforsikringer, stormflodsafgift og i arbejdsskadeforsikring bidrag til arbejdsmiljøfonden. Disse afgifter skal fradrages i præmieindtægten også i tilfælde, hvor den pågældende afgift ikke er udspecificeret på selskabets præmieopkrævninger og ikke indgår på en særlig konto adskilt fra præmiekontoen.

I enkeltstående tilfælde, hvor en kunde som særtilbud erhverver forsikringen uden at skulle betale tilknyttede afgifter, kan den modtagne præmie opføres fuldt ud under "Præmieindtægt" og den til forsikringen knyttede afgift under "Erhvervelses- og administrationsomkostninger".

Arbejdsmarkedsbidrag, som livsforsikringsselskaber og pensionskasser fra og med 1994 skal indbetale for livsforsikringstagere og pensionskassemedlemmer, skal ikke indgå som en del af præmieindtægten i kommende års årsregnskaber. Er der selskaber eller kasser som af administrative grunde ikke kan efterleve dette i årsregnskabet for 1994, bedes de skriftligt underrette Finanstilsynet herom senest 1. november 1994 med angivelse af, hvorledes forholdet påtænkes at fremgå af årsregnskabet for 1994.

3. Udgifter til skadesforebyggelse m.v.

I skadebekendtgørelsens § 22 er anført hvilke udgifter, der ud over de egentlige erstatninger til forsikrede, skal indgå i erstatningsudgifterne. Bestemmelsen må forstås således, at det er udgifter afholdt til besigtigelse, vurdering, bekæmpelse og begrænsning af skader indtruffet i regnskabsåret, der skal indgå, mens omkostninger generelt til skadesforebyggelse eller i øvrigt til nedbringelse af erstatningsudgifterne på sigt ikke må indgå i erstatningsudgifterne. Sådanne omkostninger opføres under administrationsomkostninger.

I livsforsikringsselskaber kan udgifter til revalidering og sygebehandling opføres under forsikringsydelser, forudsat udgifterne kan henføres til bestemte forsikrede personer og er afholdt med det formål at afværge en invaliditetsydelse i det konkrete tilfælde.

4. Gruppelivspræmier i pensionskasser.

Gruppelivspræmier i tværgående pensionskasser opføres i resultatopgørelsen under andre ordinære udgifter og ikke under pensionsydelser.

5. Kurtage og provision.

Kurtage og provision i forbindelse med værdipapirhandel kan behandles som en del af anskaffelsesprisen henholdsvis afståelsessummen på værdipapirerne således, at beløbene resultatmæssigt indgår i kursgevinster og -tab m.v. I årsregnskabets beskrivelse af anvendte regnskabsprincipper skal oplyses om de anvendte principper med hensyn til den regnskabsmæssige behandling af transaktionsomkostningerne (kurtage og provision), dvs. det skal oplyses, om de resultatmæssigt indgår i "Kursgevinster og -tab m.v." eller i "Omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed".

6. Den "officielle" kurs.

For så vidt angår værdipapirer, der handles på Københavns Fondsbørs anvendes den kurs, der benævnes "alle handler" som den "officielle kurs", jf. skadebekendtgørelsen § 30 og livbekendtgørelsen §§ 33 og 54.

7. Indtægter ved agenturvirksomhed og administration.

Resultatopgørelsens delregnskab benævnt "Forsikringsvirksomhed", jf. skadebekendtgørelsens § 8 og livbekendtgørelsens § 8, bør som udgangspunkt alene indbefatte beløb, der vedrører selskabets egen forsikringsbestand. Provisionsindtægter ved tegning af forsikringer for andre selskaber eller indtægter ved administration for andre selskaber, koncerninternt eller -eksternt, bør derfor som hovedregel ikke indgå under "Forsikringsvirksomhed", men opføres under "Andre ordinære indtægter" under "Samlet virksomhed". De med erhvervelsen af disse indtægter forbundne udgifter opføres under "Andre ordinære udgifter". Er der såvel indtægter som udgifter under fællesposten C II "Andre ordinære indtægter/udgifter" specificeres indtægter og udgifter på underposter i resultatopgørelsen eller i en note. Ovennævnte hovedregel kan, hvis de pågældende indtægter ved agenturvirksomhed eller administration for andre er af uvæsentlig størrelse, fraviges, således at indtægterne indgår som et fradrag i erhvervelses- og administrationsomkostninger. I givet fald skal sådanne "negative omkostninger" oplyses med det fulde beløb i specifikationen af erhvervelses-og administrationsomkostningerne.

8. IBNR-hensættelser i livsforsikring.

Livbekendtgørelsens § 14 indebærer, at erstatningshensættelserne skal indbefatte et skøn over udbetalinger foranlediget af uanmeldte forsikringsbegivenheder indtruffet i regnskabsåret (IBNR-hensættelser), i det omfang udbetalingerne forfalder ved anmeldelse eller i øvrigt ville være forfaldet inden regnskabsårets udgang i tilfælde af, at forsikringsbegivenheden havde været anmeldt og sagen havde været færdigbehandlet.

9. Mellemværender med dattervirksomheder m.v.

Ingen