Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1645 (Ang.: Udskiftning af luftfjederbælge og bremseventiler på typegodkendelsespligtige køretøjer) (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1645 (Ang.: Udskiftning af luftfjederbælge og bremseventiler på typegodkendelsespligtige køretøjer) (* 1)
Udskiftning af luftfjederbælge og bremseventiler på typegodkendelsespligtige køretøjer.
På typegodkendelser/godkendelseserklæringer vil der ofte være anført een eller flere specifikke komponenter, med angivelse af fabrikat og type.
For så vidt angår luftfjederbælge og ventiler i bremsesystemet (ALB-ventiler, begrænserventiler, proportionalbegrænsere og reguleringsventiler til foraksler), kan alternative komponenter med afvigende fabrikat og/eller type godkendes ved syn hos Statens Bilinspektion.
Ved synet skal der medbringes supplerende teknisk dokumentation i form af
- oplysning på køretøjets originale ALB-skilt om alternative komponenter,
- en af komponentfabrikanten udfærdiget liste med komponenter af forskellig fabrikat og/eller type med de samme egenskaber, eller
- oplysning om alternative komponenter i værkstedshåndbog eller lignende for det aktuelle køretøj.
Såfremt komponenten kan kontrolleres ud fra de tekniske data på typegodkendelsen (fx fjedervej, armlængde samt ind- og udstyret tryk for en mekanisk ALB-ventil), kan Statens Bilinspektion dog godkende en alternativ komponent på grundlag af en sådan kontrol uden supplerende teknisk dokumentation.
Trafikministeriet, den 22. september 1993
Ib Rasmussen