Vejledning om Forskningsrådenes bevillinger til forskeruddannelse (* 1)

Vejledning om Forskningsrådenes bevillinger til forskeruddannelse (* 1)

Forskeruddannelsesreformen

Den 1. januar 1993 trådte forskeruddannelsesreformen i kraft.

Som grundlag for reformen er udstedt

- Bekendtgørelse om Ph.D.-graden af 11. december 1992

- Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte af 10. juli 1992

Forskningsrådenes støtte til forskeruddannelse ydes fortrinsvis i henhold til SU-loven som såkaldte Ph.D.-stipendier. Der er dog også mulighed for fra forskningsrådene at opnå et kandidatstipendium efter overenskomsten mellem AC og Finansministeriet.

Der skal her redegøres for forskningsrådene støtte til forskeruddannelse.

Hvem kan opnå støtte?

1. For at opnå støtte til forskeruddannelse forudsættes, at man har erhvervet en kandidatgrad (jf. dog pkt. 2).

Normalt gives støtten som et Ph.D.-stipendium efter SU-loven. Kriterierne for at opnå et kandidatstipendium er, at

- ansøgeren har været kandidat i mindst to år,

- ansøgeren har opnået erfaringer, som gør det muligt at gennemføre Ph.D.-uddannelsen på højst 2 1/2 år,

- ansøgeren tilhører et fagområde med rekrutteringsvanskeligheder.

Når der skal tages stilling til, om den ene eller anden type stipendium skal bevilges, vil forskningsrådene lægge vægt på alle nævnte forhold sammen med en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer.

2. Forskningsrådene vil ikke direkte yde støtte til forskeruddannelse før kandidatniveau . Forskningsrådene er dog åbne over for, at den ansvarlige for en rammebevilling gør brug af denne mulighed, som SU-loven giver for at give Ph.D.-stipendium til en ældre studerende, der påbegynder Ph.D.-studiet uden kandidateksamen.

3. Udbetaling af støtte forudsætter, at den studerende er indskrevet som Ph.D.-studerende ved en dansk eller udenlandsk institution.

4. Udenlandske statsborgere har adgang til at søge om støtte til forskeruddannelse fra forskningsrådene. I overensstemmelse med forskningsrådenes formål vurderes ansøgninger herom ud fra, om projektet fremmer dansk forskning.

I givet fald kan EF-borgere opnå støtte efter SU-loven, hvis de har været reelle arbejdstagere i Danmark. I øvrige tilfælde fastsætter SU-loven kriterier for, på hvilke vilkår udlændinge kan opnå Ph.D.-stipendium.

Kandidatstipendier kan søges af alle statsborgere i EF-lande. De ovennævnte særlige krav, der stilles for at opnå et kandidatstipendium, gælder naturligvis også for udlændinge.

Hvad gives der i støtte?

Som støtte til forskeruddannelse giver forskningsrådene et Ph-.D.-stipendium eller et kandidatstipendium samt et uddannelsestilskud. Størrelsen af stipendium og uddannelsestilskud er den samme, uanset om bevillingen gives direkte af forskningsrådene eller inden for en rammebevilling.

1. Et Ph.D.-stipendium udgør i alt 149 stipendierater, SU- klip til en studieperiode på tre årsværk. Forskningsrådene vil overføre stipendierne til indskrivningsinstitutionen i forholdet 48, 48 og 53 pr. år.

I 1993-niveau udgør et klip 3.310 kr. Ph.D.stipendiet udgør således 158.800 kr. de to første år og 175.430 kr. det sidste år.

Hvis der bevilges et Ph.D.-stipendium for en kortere periode, f.eks. de to sidste år, vil støtten udgøre 48 + 53 klip, forudsat der ikke derved samlet tildeles mere end 149 klip.

2. Et kandidatstipendium bevilges i henhold til overenskomsten mellem AC og Finansministeriet for maksimalt en periode på 2 1/2 år.

3. Uddannelsestilskuddet til Ph.D.-studerende udgør 80-120.000 kr. pr. år, til kandidatstipendiater udgør det 30-70.000 kr. pr. år.

Uddannelsestilskuddet er til institutionens disposition og dækker udgifter i forbindelse med projektet, herunder vejledning, kurser, biblioteks- og laboratorieforbrug, udlandsophold m.v. Tilskuddet dækker ligeledes institutionens administrationsomkostninger.

4. I forbindelse med begge stipendietyper yder forskningsrådene i visse tilfælde supplerende driftsstøtte til konkrete udgifter i tilknytning til forskningsprojektet. Denne støtte tilregnes administrationsbidrag.

Hvilke vilkår knyttes til stipendiet?

1. For alle, som har opnået et Ph.D.-stipendium eller et kandidatstipendium, gælder, at lønnet arbejde uden for forskeruddannelsen skal godkendes forud af uddannelsesinstitutionen, hvor den studerende er indskrevet.

I tilknytning til forskeruddannelsen kan kandidatstipendiater ifølge overenskomsten pålægges undervisningsarbejde i op til 8 timer ugentligt.

Institutionen er forpligtet til at tilbyde Ph.D.-stipendiater arbejde i 840 timer i løbet af den tre-årige periode. Ifølge aftalen mellem AC og Finansministeriet herom kan arbejdet bestå i undervisning, bistand til forskningsprojekter, formidling og andet arbejde, der kan aflaste det videnskabelige personale, bortset fra opgaver af administrativ karakter.

Det er institutionens ansvar at finansiere aflønningen af Ph.D.-stipendiaten. Forskningsrådene forholder sig ikke til dette, herunder om uddannelsestilskuddet anvendes til formålet.

Undtagelsesvis kan forskningsrådene eller den ansvarlige for en rammebevilling ønske en særlig opgave i tilknytning til et projekt udført af den Ph.D.-studerende. I så fald kan lønnen på forskningsrådets eller den projektansvarliges foranledning dækkes af en bevilling.

2. Forskningsrådene yder tillægsbevilling til projektbevillinger ved sygdom og barsel til Ph.D.- og kandidatstipendiater. Til rammebevillinger ydes kun tillægsbevilling i forbindelse med barsel.

3. Ændring i institutionstilknytning (formel indskrivning) kan kun ske efter forudgående accept fra forskningsrådene.

Hvem forvalter stipendiet?

1. Det er forskningsrådenes kompetence at opslå og bevilge stipendier. Dette indgår normalt som et led i forskningsrådenes øvrige uddelinger. Inden for en rammebevilling ligger kompetencen hos den projektansvarlige. Forvaltningen af stipendiet og det formelle ansvar for forløbet af forskeruddannelsen påhviler den danske institution , hvor den studerende er indskrevet.

I praksis indebærer det, at stipendium og uddannelsestilskud årligt overføres til institutionen, som derefter forestår udbetaling af stipendium og anvendelse af uddannelsestilskuddet. Det påhviler ligeledes institutionen at foretage indberetning til SU-styrelsen om Ph.D.-stipendiernes udbetaling. Såfremt institutionen ved indskrivningen konstaterer, at der tidligere er udbetalt Ph.D.-stipendierater til den studerende, vil forskningsrådenes bevilling blive reduceret i forhold hertil.

Forskningsrådene modtager tilbagemelding efter tre år ved afslutning af støtteperioden. Dog skal rådene underrettes, hvis Ph.D.-uddannelsen ikke forløber planmæssigt.

2. Hvis en ansøger har opnået støtte til gennemførelse af en Ph.D.-uddannelse ved en udenlandsk institution uden at have formel tilknytning til en dansk institution, forestår forskningsrådenes sekretariat forvaltningen af bevillingen, herunder udbetaling af stipendiet og indberetning til SU- styrelsen.

Aftalen om Ph.D.-stipendiaters aflønning for arbejdsopgaver gælder kun for danske institutioner.

3. Hvis en forskeruddannelse foregår i et samarbejde mellem indskrivningsinstitutionen og en anden institution , vil forskningsrådene normalt henføre bevillingen til indskrivningsinstitutionen, medmindre der er truffet aftale om andet mellem de to institutioner og forskningsrådene. Aftale om uddannelsestilskuddets anvendelse indgås mellem de to institutioner.

Såfremt der i tilknytning til Ph.D.-stipendiet er ydet supplerende driftsstøtte, kan denne henføres til anden institution end den, hvor stipendiet placeres.

Yderligere information

Yderligere oplysninger kan fås i Forskningsrådene. Der henvises i øvrigt til

- Bekendtgørelse om Ph.D.-graden (nr. 989 af 11.12.92)

- Kommentarer til bekendtgørelsen om Ph.D.-graden

- Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (nr. 621 af 10.7.92)

- Aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (18.6.92)

- Generelle bestemmelser for bevillinger fra Forskningsrådene