DK
Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten
Table of Provisions (61)
Statutory Text (61 Articles)
Bilag
Bilag 1
Bilag 1
OVERENSKOMSTENS OMRÅDE
I. Organisationer
1. Ansatte Arkitekters Råd
Arkitekter
2. Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger
Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner
3. Den danske Landinspektørforening
Landinspektører
4. Den danske Præsteforening
Midlertidige hjælpepræster, der i henhold til § 34 i lov om Folkekirkens lønningsvæsen m.m. af 18. juni 1969 ansættes af Kirkeministeriet til hjælp for en fast præst eller ved betjening af en menighed.
5. Dansk Farmaceutforening
Farmaceuter
6. D anmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund
a) Agronomer
Hortonomer
Landskabsarkitekter
b) Forstkandidater
7. Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Juridiske kandidater
Universitetsøkonomer
Ved universitetsøkonomer forstås følgende uddannelser
cand.adm.pol ., cand.merc.aud., cand.merc.dat ., cand.merc.jur ., cand.merc.int ., cand.merc.mat ., cand.negot , cand.oecon., cand.polit., cand.rer.soc ., cand.samf ., cand.scient.adm., cand.scient.oecon., cand.scient.pol., cand.techn.soc.
Cand.act.'er i andre stillinger end underviser- og forskerstillinger
Cand.comm.'er med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag , der ikke er gymnasielærerfag
Cand. scient. soc. og mag. scient. soc. - bortset fra cand.scient.soc., hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi.
Kandidater, der har bestået den erhvervsøkonomiske kandidateksamen i henhold til Kgl. anordning af 15. april 1969 eller senere eksamensordning
c) Handelsjurister
d) Den administrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter (AAE) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 og
e) Den administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter (AAD) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987.
8. Dansk Magisterforening og Dansk Psykolog Forening
a) Magistre (bortset fra gymnasiemagistre) og psykologer
Ved magistre og psykologer forstås
cand.art., cand.ling.merc., cand.mag., cand.psych., cand.pæd., cand.scient., cand.scient. i humanbiologi, cand.stat ., docent v/musikkonservatorierne, dr.phil., dr.scient ., lic.phil., lic.scient., mag.art.mag.scient .,
Cand.act.'er i undervisnings- og forskerstillinger.
Cand.comm.'er fra Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsvidenskabelige overbygningsfag , der er gymnasiefag eller internationale udviklingsstudier som overbygningsfag .
Cand scient.soc . eller mag.scient.soc
hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi,
for så vidt angår kombinationsuddannelse fra AUC, hvor en cand.phil.-uddannelse i samfundsfag er overbygget med "kvindestudieår".
Cand.theol.'er beskæftiget ved universiteterne, de højere læreanstalter, seminarierne og de videnskabelige biblioteker mv.
Lektorer ved Kunstakademiets billedkunstskoler.
Konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige uddannelse, såfremt de pågældende ansættes i stillinger, der kræver denne uddannelse.
Musikterapeuter uddannet ved Aalborg Universitetscenter i henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi.
Cand.phil .
Cand.interpret .
9. Dansk Mejeriingeniør Forening
Mejeriingeniører
10. Dansk Tandlægeforening
Heltidsansatte og deltidsansatte tandlæger ved tandlægeskolerne
Tandlæger i Sundhedsstyrelsen
Afdelingstandlæger og assisterende tandlæger på Rigshospitalet
Reservetandlæger i Forsvaret
Tandlæger i videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i hospitalodontologi
Tandlæger i videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i ortodonti
11. Forbundet af Bromatologer og Veterinærer
Bromatologer
Dyrlæger
Faste dyrlæger ved eksportslagterierne
Dyrlæger og bromatologer i Veterinærdirektoratet og ved grænsekontrollen
12. Foreningen af Danske Civiløkonomer
Ved civiløkonomer forstås HA'ere og HD'ere
Civiløkonomer uden for Udenrigstjenesten 3
Civiløkonomer i Udenrigsministeriet bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i staten iøvrigt.
Kandidater med erhvervssproglig/erhvervsøkonomisk afgangseksamen (ESA)
13. Gymnasieskolernes Lærerforening
Magistre, der ansættes på erhvervsskoleområdet
Cand.phil.'er , der ansættes på erhvervsskoleområde
14. Ingeniørforbundet
Akademiingeniører
Civilingeniører
Cand.scient. i datateknik fra Odense Universitet
15. Teknikumingeniørernes Forbund
Teknikumingeniører
II. Andre
Bachelorer
Bachelorer, som i henhold til §§ 1 og 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 15. september 1988 efter 3 års studier af en kandidatuddannelse eller en ved en højere uddannelsesinstitution særligt tilrettelagt uddannelse har erhvervet BA eller BS.
§ 1. Overenskomstens område
§ 1. Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag 1, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke
1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i
staten, folkeskolen, folkekirken,
kommuner,
Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner
statsfinansierede virksomheder,
tilskudsområder,
koncessionerede virksomheder,
aktieselskaber,
2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,
3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,
4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og
5) personer, der er fyldt 70 år.
Stk. 3. Overenskomstens parter kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.
Bilag 2
Bilag 2
OVERSIGT OVER PENSIONSKASSER
Organisation
Pensionskasse
1. Ansatte Arkitekters Råd
Arkitekternes Pensionskasse
2. Den alm. danske Lægeforening
Lægernes Pensionskasse
3. Den danske Landinspektørforening
Den af Den danske Landinspektørforening etablerede pensionsordning
4. Dansk Farmaceutforening
Apotekervæsenets Pensionsordning
Dansk Farmaceutforenings Pensionsordning
5. Danmarks Jordbrugsvidenskabe-
lige Kandidatforbund
Dansk. Agronomforenings Pensionskasse
6. Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
7. Dansk Tandlægeforening
DANICA
8. Dansk Magisterforening, Dansk
Psykolog Forening samt Gymnasieskolernes Lærerforening
Magistrenes Pensionskasse
9. Dansk Mejeriingeniør Forening
AP-Pension
10. Foreningen af Bromatologer
AP-Pension
11. Foreningen af Civiløkonomer
AP-Pension
12. Den danske Dyrlægeforening
Dyrlægernes Pensionskasse
13. Ingeniørforbundet
Ingeniørforbundets Pensionskasse
Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse
14. Teknikumingeniørernes Forbund
Teknikumingeniørernes Forbunds Pensionskasse
Ingeniør Sammenslutningens Pensionskasse
De pr. 1. april 1983 ansatte docenter kan opretholde deres hidtidige pensionsordning uændret.
§ 2. Ansættelsesform
§ 2. Ansættelsesform
Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættelse) for stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, følges retningslinierne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.
Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.
§ 3. Løn
§ 3. Løn
Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet, jf. § 5.
Trin
Grundløn kr. årligt
1
145.900
2
149.300
3
154.800
4
160.400
5
165.800
6
171.100
7
177.100
8
182.300
9
187.900
10
192.900
11
198.500
12
202.400
13
208.000
14
213.400
15
219.500
16
227.500
17
232.400
Stk. 2. Akademikere indplaceres i løntrinsforløbet 3-16, medmindre andet fremgår af nedenstående
* BA'er og BS'er (bachelorer) samt AAE-'ere og AAD-'ere indplaceres i overenskomstperioden i løntrinsforløbet 1-6.
* Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand. negot.er med 4-årig uddannelse og handelsjurister indplaceres i løntrinsforløbet 1-14.
* Cand.phil.'er , cand.inter.pret.'er og musikterapeuter indplaceres i løntrinsforløbet 1-16.
* Civilingeniører, farmaceuter og landinspektører indplaceres i løntrinsforløbet 4-17.
Stk. 3. Til farmaceuter, for hvem der betales pensionsbidrag i henhold til § 6, ydes ud over lønnen i stk. 1 følgende pensionsgivende tillæg
Anciennitet
1.
år
1.700 kr.
2. - 3.
år
2.300 kr.
4. - 5.
år
2.800 kr.
6. - 7.
år
3.400 kr.
8. - 9.
år
3.900 kr.
10. - 11.
år
4.400 kr.
12. - 13.
år
5.000 kr.
14. og flg.
år
5.500 kr.
Stk. 4. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes et pensionsgivende tillæg på 3.500 kr. årligt.
Stk. 5. De enkelte ministerier og styrelser vil efter samme regler som hidtil kunne tillade, at overenskomstansatte juridiske kandidater og universitetsøkonomer i et tidsrum af indtil 7 år, som hovedregel inden for en anciennitet af under 8 år, har stillinger som juridiske medhjælpere på advokatkontorer eller anden ansættelse uden for stat eller kommune som led i et uddannelsesforløb for de pågældende.
I disse tilfælde sker aflønningen med 92 pct. af lønnen på trin 3-16.
Denne adgang til dispensation fra kontortiden i forbindelse med stilling som juridisk medhjælper på advokatkontor kan i særlige tilfælde udstrækkes ud over det 8. anciennitetsår , dog længst til det 12. anciennitetsår , og da kun for en samlet periode på indtil 5 år. Tilsvarende gælder for universitetsøkonomer, der har fået dispensation fra kontortiden i forbindelse med arbejde i uddannelsesstillinger.
§ 4. Procentregulering
§ 4. Procentregulering
Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1993 med 25,5390 pct. og pr. 1. april 1994 med 26,7822 pct.
Stk. 2. Pr. 1. april 1994 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.
§ 5. Lønanciennitet
§ 5. Lønanciennitet
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
"1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 1. trin, medmindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller 3.
Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.
Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.
Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.
5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter."
Stk. 2. Såfremt en ansat har mere end én deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
Stk. 3. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.
§ 6. Pension
§ 6. Pension
Styrelsens pensionsbidrag udgør 10 pct. af lønnen efter §§ 3 og 4 samt af tillæg efter § 8 på 43.000 kr. eller højere i årligt grundbeløb. Den ansattes pensionsbidrag udgør 5 pct. af de samme løndele. Der indbetales dog ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år.
For deltidsansatte tandlæger ved tandlægeskolerne udgør styrelsens pensionsbidrag 8 pct. af lønnen og den ansattes pensionsbidrag 4 pct. af lønnen.
Stk. 2. Styrelsen indbetaler pensionsbidragene til de pensionsordninger, der er nævnt i bilag 2. Med virkning fra 1. april 1993 skal vedtægter/regulativer for pensionsordningerne og fremtidige ændringer heri godkendes af overenskomstens parter.
Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset fra emigration) kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1993. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.
Stk. 3. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 2.
Stk. 4. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.
Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.
§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.
§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
"1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.
2. Medarbejderne følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/-beregning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd."
Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.
§ 8. Tillæg
§ 8. Tillæg
Kvalifikationstillæg
Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.
Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.
I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.
Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen.
Stk. 2. Lokalløn og chefløn
Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 7. april 1993 om lokalløn og chefløn.
Stk. 3. Rådighedstillæg
Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.
Rådighedstillægget udgør følgende beløb
Anciennitet
1.
år
16.700 kr.
2. - 4.
år
19.500 kr.
5. - 7.
år
22.600 kr.
8. - 9.
år
23.900 kr.
10. - 11.
år
25.400 kr.
12. - 13.
år
27.600 kr.
14. og flg.
år
32.500 kr.
Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en overenskomstansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.
Såfremt en overenskomstansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.
Stk. 4. Turnustillæg
Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer med rådighedstillæg efter stk. 3 ydes et turnustillæg på 11.500 kr., hvis den ansatte
* har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,
* har skiftet institution, d.v.s. departement/styrelse/direktorat eller lign., ved overgangen mellem to turnusperioder og
* har 6 års lønanciennitet eller mere.
Stk. 5. Ministersekretærtillæg
Til ministersekretærer ydes et honorar på 56.200 kr. årlig.
Stk. 6. Sektorforskningstillæg
Til forskere og seniorforskere ved sektorforskningsinstitutionerne ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære nr. 24 af 9. april 1991 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner. Tillægget udgør følgende årlige grundbeløb
Fra ansættelsen - 19.400 kr.
Efter 3 års ansættelse - 25.000 kr.
Seniorforskere - 44.000 kr.
Tillægget til seniorforskere forhøjes fra 1. april 1994 til 46.400 kr.
Tillæggene er ikke-pensionsgivende.
Til ansatte, der har erhvervet PhD-graden (licentiatgraden) eller har dokumenteret videnskabelige kvalifikationer på tilsvarende niveau, f.eks. ved at være blevet bedømt kvalificeret til stilling som universitetsadjunkt, universitetslektor, seniorforsker eller professor, ydes et tillæg på 28.100 kr., der træder i stedet for tillægget på 25.000 kr.
§ 9. Konstitution i tjenestemandsstilling
§ 9. Konstitution i tjenestemandsstilling
En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, hun/han ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.
Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.
Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.
Stk. 4. En overenskomstansat, der
konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme og
er konstitueret i stillingen i over 15 dage i sammenhæng, får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes på samme måde som efter stk. 1.
Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.
I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.
§ 10. Arbejdstid
§ 10. Arbejdstid
Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
Stk. 3. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 11. Merarbejde
§ 11. Merarbejde
For ansatte uden højeste tjenestetid kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter stk. 2-7.
For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i henhold til cirkulæret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, henvises dog til reglerne for tjenestemænd i Finansministeriets cirkulære af 15. august 1993.
Reglerne finder ikke anvendelse for personale, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger , aftalt mellem overenskomstens parter.
Reglerne anvendes heller ikke for personale, beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutters virksomhed. Personalet er dog omfattet af reglerne, såfremt merarbejdet er pålagt, jf. herved stk. 2, og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt.
Stk. 2. Godtgørelsen kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.
Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.
Stk. 3. Til ansatte, der i medfør af indgåede aftaler oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem tillægget.
Stk. 4. For at godtgørelse kan ydes, skal den pågældende til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.
Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.
Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jf. stk. 4.
I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.
Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.
Stk. 6 Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering.
Hvis afspadseringen er udskudt i henhold til stk. 5, og afspadseringen er konverteret til betaling, skal udbetalingen ske, inden der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunktet.
Stk. 7. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af det ministerium, under hvis ressort den pågældende er ansat. Fastsættelsen af godtgørelsen for merarbejdet skal ske hurtigst muligt efter den indberetning, der afgives i henhold til § 11, stk. 4. Hvis godtgørelsen fastsættes i form af et bestemt antal afspadseringstimer/dage, kan der ikke ske ændring heri, selvom afspadseringen udskydes eller konverteres til betaling.
§ 12. Rejsetid i udlandet
§ 12. Rejsetid i udlandet
For fuldmægtige med rådighedstillæg efter § 8, stk. 3, medregnes rejsetid under tjenesterejser i udlandet på følgende måde
Stk. 2. De tre første rejser i et kvartal indregnes hver med 8 timer (i alt 24 timer) i det antal timer, som omfattes af bestemmelsen om rådighedstjeneste.
For så vidt en tjenesterejse påbegyndes i et kvartal og afsluttes i et efterfølgende kvartal, medregnes udrejsen med 4 timer i arbejdstidsberegningen i afrejsekvartalet og tilbagerejsen med 4 timer i hjemrejsekvartalet.
Ved en rejse forstås i denne aftale den samlede hen- og tilbagerejse under ét.
Stk. 3. De følgende rejser inden for et kvartal afspadseres med 8 timer pr. rejse. Afspadseringstidspunktet fastsættes af styrelsen efter forudgående drøftelse med medarbejderen.
Indtil halvdelen af afspadseringstimerne inden for et kvartal kan efter aftale med den ansatte godtgøres med betaling på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg).
Stk. 4. Rejser af mere end 5 døgns varighed indregnes med 20 timer i opgørelsen efter stk. 2.
Stk. 5. Såfremt en medarbejder har mere end 6 rejser pr. kvartal, indregnes yderligere 4 timer pr. rejse ud over 6 i opgørelsen efter stk. 2.
Stk. 6. Ved ophold i udlandet, der skyldes flyforsinkelser eller lignende, indregnes opholdstiden fuldt ud i opgørelsen efter stk. 2.
Stk. 7. Rådighedstid under rejser samt under ophold i udlandet medregnes ikke, men præsteret merarbejde uden for selve rejsetiden og uden for den pågældendes sædvanlige kontortid opgøres og medregnes i rådighedspligtens udnyttelse og ved opgørelse af merarbejde herudover.
Stk. 8. Det er en forudsætning for, at en rejse kan indregnes eller afspadseres med 8 timer, at den har fundet sted uden for den pågældende medarbejders sædvanlige kontortid.
Hvis rejsen finder sted såvel inden for som uden for medarbejderens sædvanlige kontortid, nedsættes de 8 timer med det antal timer, der på rejse er tilbragt inden for kontortiden, dog således at rejsetid uden for sædvanlig kontortid medregnes med op til 8 timer.
Stk. 9. Den i stk. 3 nævnte afspadsering kan i alle tilfælde først finde sted for rejser, der er foretaget efter i alt 24 timer, jf. stk. 2, uanset at disse er godskrevet gennem flere end 3 rejser.
§ 13. Deltidsbeskæftigelse
§ 13. Deltidsbeskæftigelse
Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.
Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.
Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.
Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisationen.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.
§ 14. Ferie
§ 14. Ferie
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
"1. Til timelønnede ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler.
2. Til månedslønnede ydes ferie med løn efter ferielovens regler med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser
3. Til månedslønnede, som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det forudgående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten har andraget i gennemsnit i det foregående kalenderår (optjeningsår).
4. Til månedslønnede ydes særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.
Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
den ansattes egetbidrag til ATP og
den ansattes bidrag til AUD.
og fradrag af
udbetalt særlig feriegodtgørelse,
løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i pkt. 5, samt
feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.
Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.
5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct."
6. Såfremt en overenskomstansat bliver syg under afvikling af ferie, kan der - efter styrelsens skøn - ydes erstatningsfrihed, når særlige omstændigheder taler derfor. Det bør herved tages i betragtning, f.eks. om sygdommen er af længere varighed eller alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst i tjenesten. Det er op til styrelsen at bestemme, om sygdom kræves dokumenteret ved lægeerklæring. Styrelsen fastsætter tidspunktet for afholdelse af erstatningsfriheden.
§ 15. Sygdom
§ 15. Sygdom
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
"1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.
2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dagpengeloven.
3. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende
Ansættelsestid
Varsel
Under 6 år
1 måned
6 år og derover
3 måneder
9 år og derover
4 måneder
Fratræden sker til udgangen af en måned. For timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.
4. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.
5. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
6. Fravær pga. arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær pga. sygdom efter pkt. 4. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 3-5, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage."
§ 16. Graviditet, barsel og adoption
§ 16. Graviditet, barsel og adoption
De ansatte er omfattet af aftale af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra tjenesten på grund af graviditet, barsel og adoption, jf. aftale af 30. marts 1989 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
§ 17. Tjenestefrihed
§ 17. Tjenestefrihed
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
"1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.
4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.
5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.
Barns 1. sygedag
6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når
* det er barnets første sygedag,
* hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
* forholdene på tjenestestedet tillader det,
* barnet er under 18 år og
* barnet er hjemmeværende.
Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.
7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.
8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug."
§ 18. Militærtjeneste
§ 18. Militærtjeneste
Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.
§ 19. Efterløn
§ 19. Efterløn
De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterløn.
Efterlønnen er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterlønnen.
§ 20. Opsigelse
§ 20. Opsigelse
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
"1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.
2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler
Ansættelsestid
Fra arbejdsgiver
Fra den ansatte
Efter 3 mdr.
3 dage
3 dage
Efter 6 mdr.
1 uge
3 dage
Efter 1 år
3 uger
1 uge
Efter 3 år
2 måneder
1 måneder
Efter 5 år
3 måneder
1 måned
Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.
Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel."
§ 21. Afskedigelsesprocedure
§ 21. Afskedigelsesprocedure
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
"1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler
Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.
2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.
3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.
4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.
5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.
6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.
Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
7. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.
8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.
Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem overenskomstens parter.
9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.
10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.
Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse."
§ 22. Dækning af udgifter
§ 22. Dækning af udgifter
De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.
Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.
Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1.-9. anciennitetstrin, og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.
§ 23. Flyttegodtgørelse
§ 23. Flyttegodtgørelse
Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.
Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes anciennitet efter de tilsvarende satser for tjenestemænd i nedenstående lønrammer
Anciennitetsår
Tjenestemænd i lønramme
1.
1-16
2. - 9.
17-24
10. - og følgende.
25-34
Stk. 3. For ansatte, der oppebærer pensionsgivende tillæg efter § 8, stk. 1 på 43.000 kr. eller derover, anvendes satserne for tjenestemænd i lønramme 35-42.
§ 24. Funktionærbolig
§ 24. Funktionærbolig
Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen. Lejevilkårene fastsættes efter de regler, der gælder for statstjenestemænds tjenesteboliger.
§ 25. Tillidsrepræsentanter
§ 25. Tillidsrepræsentanter
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om tillidsrepræsentanter for ansatte på overenskomstvilkår i staten.
§ 26. Hovedaftale
§ 26. Hovedaftale
For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC-organisationerne.
§ 27. Opsigelse af overenskomsten
§ 27. Opsigelse af overenskomsten
Overenskomsten og de tilhørende protokollater har virkning fra 1. april 1993 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1995.
København, den 1. oktober 1993.
Ansatte Arkitekters Råd
Tommy Nordfalk
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Thorkild Rotenberg
Danmarks Jordbrugsvidenska-
belige Kandidatforbund
Torben Lippert
på vegne af
Danmarks Agronomforening
Dansk Hortonomforening
Danske Forstkandidaters Forening
Landskabsarkitekternes Fagforening
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Henrik Nepper-Christensen /Jørn Neergaard Larsen
Den alm. danske Lægeforening
Foreningen af Speciallæger
Jan Søltoft /Martin Teilmann
Foreningen af Yngre Læger
Svend M. Christensen/Mogens Kring Rasmussen
Den danske Landinspektørforening
Jesper Farbøl
Den danske Præsteforening
Kjeld Holm
Dansk Farmaceutforening
Ida Gustafsen
Dansk Magisterforening
Søren Vang Rasmussen/J. Skaadstrup Jørgensen
Dansk Psykolog Forening
Jógvan Petersen
Dansk Mejeriingeniør Forening
Flemming Aamann
Dansk Tandlægeforening
N.O. Andersen/Charlotte Wulff
Forbundet af Bromatologer og Veterinærer
Den danske Dyrlægeforening
Lars Holsaae
Foreningen af Bromatologer
Lars Holsaae
Foreningen af Danske Civiløkonomer
Rasmus Aarup Hansen
Gymnasieskolernes Lærerforening
H.C. Thomsen
Ingeniørforbundet
Torben Kann
Teknikumingeniørernes Forbund
P.O. Frederichsen /Søren Peter Jensen
BILAG
BILAG 1. Overenskomstens område
BILAG 2. Oversigt over pensionskasser
BILAG 3. Tillægsoversigt
1. Finansministeriet har med en række AC-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 1. oktober 1993 for akademikere i staten. Overenskomsten dækker alle akademikergrupper i staten, bortset fra adjunkter og lektorer ved gymnasieskolerne og læger. For disse grupper vil der blive udsendt særskilte overenskomster. Dog gælder den fælles akademiker-overenskomst for læger, der er ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner. Overenskomsten afløser overenskomst af 28. maj 1991 for akademikere i Staten (APD.nr 44/91). Ændringer er markeret med streg i margen.
Det fremgår af bilag 1 til akademiker-overenskomsten, hvilke uddannelser og hvilke AC-organisationer, overenskomsten omfatter.
2 . Overenskomsten består af en generel del med 3 bilag, hvortil kommer protokollater med særbestemmelser for en række ministerområder.
Den generelle del indeholder bestemmelser, som vedrører alle akademikergrupper. Særbestemmelser for særlige grupper af ansatte fremgår af ministerieprotokollaterne, som udsendes særskilt til de enkelte ministerier.
Det har været hensigten i ministerieprotokollaterne at give en samlet fortegnelse over de særlige regler, som er aftalt centralt for akademikere i hvert ministerium.
Såfremt en særbestemmelse i ministerieprotokollatet efter sin ordlyd kun vedrører en enkelt eller enkelte overenskomstgrupper, men ikke alle, kan der lokalt indgås aftale om, at bestemmelsen omfatter andre overenskomstgrupper, som pålægges arbejde, vagtforpligtelse eller lign., som særbestemmelsen i ministerieprotokollatet vedrører.
3. Tillæg i overenskomsten og protokollaterne er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1984 , medmindre andet er nævnt. Tillæg på 1.000 kr. og derover er
afrundet til nærmeste 100 kr., jf bilag 3. Tillæg, der hidtil er blevet dyrtidsreguleret, er blevet sammenlagt med det hidtil ydede dyrtidstillæg.
4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 34, i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).
Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.
I tilfælde af, at ledige ingeniørstillinger vil kunne besættes med såvel civil- og akademiingeniører som teknikumingeniører, bør dette fremgå af stillingsopslaget.
5. Styrelserne har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. Der henvises til Finansministeriets cirkuære nr. 42/93 af 28. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation.
6. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2. Ansættelsesform
7. Retningslinierne, der gælder for alle, der er omfattet af overenskomsten, er følgende
I stillinger i lønramme 35 og derunder sker ansættelse på overenskomstvilkår, medmindre den ansatte allerede er tjenestemand.
Dog anvendes tjenestemandsansættelse i lønramme 35 for jurister ved politiet, domstolene og anklagemyndigheden.
For stillinger over lønramme 35 sker ansættelsen principielt på tjenestemandsvilkår. I overensstemmelse med hidtidig praksis er der dog mulighed for, at ansættelse kan ske på aftalte overenskomstvilkår.
Der er mellem Finansministeriet og akademiker-organisationerne enighed om, at adgangen til at besætte tjenestemandsstillinger på overenskomstvilkår udvides til også at gælde tjenestemandsstillinger i lønramme 36, såfremt der er tale om stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse. Hvor stillingen er klassificeret efter aftale med en anden centralorganisition end Akademikernes Centralorganisation, kan der dog kun foretages overenskomstansættelse efter hidtidig praksis.
Endvidere kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at professorstillinger besættes på overenskomstvilkår, jvf. cirkulære af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.
Til § 3. Løn
8. Lønskalaen omfatter samtlige akademikere, der ansættes i henhold til overenskomsten. Tabel 1 viser sammenhængen mellem lønanciennitet efter § 5 og trin på skalaen for akademikere, der har bestået eksamen 1. april 1991 eller senere.
Lønskalaen blev indført i 1991 til afløsning af de hidtidige 7 lønskalaer.
Tabel 2 viser indplaceringen pr. 1. april 1991 af akademikere med eksamen før 1. april 1991. Denne omregningstabel skal fortsat anvendes ved indplacering af kandidater fra før 1. april 1991.
I 1981 blev der indført en regel om, at akademikere med anciennitet fra 1. april 1981 eller senere fik tillagt et års ekstra lønanciennitet, såldes at de gik fra trin 1 til trin 3 på den daværende lønskala. Desuden blev ancienniteten regnet fra 1. april 1979 for kandidater med anciennitet fra 1. maj 1979 - 31. marts 1980 og fra 1. april 1980 for akademikere med anciennitet fra 1. maj 1980 - 31. marts 1981. Det er denne anciennitet (fra 1989-overenskomsten), der er grundlaget for omregningen til fælles-overenskomstens lønanciennitet. Vejledning i anvendelse af tabellen fremgår af følgende
EKSEMPLER på lønindplacering
Eksempel 1: (Kandidat 1/4-79 eller tidligere). En cand.jur., hvis anciennitet regnes fra 1. juli 1978 har ifølge 1989-overenskomsten 12 år og 9 måneders anciennitet, svarende til indplacering på (hidtidigt) trin 13. Den pågældende indplaceres pr. 1/4-91 på trin 14 i den fællesakademiske lønskala, jf tabel 2, med en ny lønanciennitet på 11 år og 9 måneder, dvs. med oprykning til trin 15 pr. 1/7-91.
Eksempel 2: (Kandidat 1/5-79 - 1/3-81). En cand.jur., der er kandidat fra 1/7-79, ville ifølge 1989-overenskomsten pr. 1/4-91 have en anciennitet på 12 år og 0 måneder (anciennitet regnes fra 1/4-79). Den pågældende indplaceres pr. 1/4.-91 på trin 14 med ny anciennitet på 11 år og 0 måneder.
Eksempel 3: (Kandidat 1/4-81 eller senere). En cand.phil. fra december 1981 havde ifølge 1989-overenskomsten pr. 1/4-91 en anciennitet på 10 år og 3 måneder (anciennitet regnes fra 1/1-81). Vedkommende indplaceres pr. 1/4-91 på trin 10 i den nye fælles lønskala med en anciennitet på 9 år og 3 måneder, dvs. med oprykning til trin 11 pr. 1/1-92.
TABEL 1. VARIGT LØNFORLØB PÅ DEN FÆLLES LØNSKALA
Lønanc .
AC-ere
generelt
Civiling .
Landinsp .
Farmaceuter
Civiløkonom
( ¸ UM)
Cand.negot
Handelsjur .
Cand.phil.
Inter.pret .
0
3
4
1
1
1
4
5
2
2
2
5
6
3
3
3
6
7
4
4
4
7
8
5
5
5
8
9
6
6
6
9
10
7
7
7
10
11
8
8
8
11
12
9
9
9
12
13
10
10
10
13
14
11
11
11
14
15
12
12
12
15
16
13
13
13
16
17
14
14
14
15
15
16
TABEL 2. INDPLACERING AF KANDIDATER FRA FØR 1.4.1991.
Tabeller er ikke gengivet her.
Eksempel 4: En farmaceut fra 1/2-81, hvis anciennitet ifølge 1989-overenskomsten regnes fra 1/4 1980, skulle pr. 1/4 1991 oprykkes til trin 12 (11 år og 0 måneders anciennitet). Ifølge tabel 2 skal den pågældende indplaceres på trin 13 i den ny lønskala med en lønanciennitet på 9 år og 0 måneder.
Eksempel 5: En farmaceut fra september 1981, hvis anciennitet ifølge 1989-overenskomsten regnes fra 1/10 1981, skulle pr. 1/10 1991 oprykkes til trin 12 ( dvs en lønanciennitet pr. 1/4 1991 på 10 år og 6 måneder). Ifølge tabel 2 skal den pågældende pr. 1/4 1991 indplaceres på trin 12 med en lønanciennitet på 8 år og 6 måneder med oprykning til trin 13 pr. 1/10 1991.
Til § 5. Lønanciennitet
9. Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages omberegning af lønanciennitet i henhold til aftalen.
Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den indplacering, den pågældende måtte have fået i henhold til pkt. 2 eller 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.
En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.
For Ph.D-studerende , der har gennemført det 3-årige Ph.D-forløb , medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter overenskomst for akademikere i staten.
For Ph.D-studerende , der afbryder uddannelsesforløbet, medregnes de semestre, der er godkendt i forbindelse med studieforløbet.
Der henvises til punkt 1 i protokollat af 18. juni 1992 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Til § 6. Pension
10. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.
Til § 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.
11. Der kan alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.
Til § 8. Tillæg
12. Begreberne "turnusperiode" og "institution" har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 ( LP.nr . 13/85).
13. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte akademikere.
Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.
Uden for pulje kan der aftales individuelle kvalifikationstillæg op til den pensionsgivende grænse på 43.000 kr. (jf. overenskomstens § 6, stk. 1) til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger. Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger - f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer m.fl. - kan kun få individuelle tillæg herudover, såfremt tillægget puljefinansieres.
Af pulje kan der til stillinger under lønramme 35-niveau kun aftales ikke-pensionsgivende tillæg. Der kan aftales ikke-pensionsgivende tillæg af pulje over den pensionsgivende grænse, selv om der ikke er oprettet en en stilling i lønramme 35 eller derover.
I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 blev kravene præciseret til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring, der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje.
Lønændringer, der begrundes med "væsentlig stillingsændring" kan alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.
Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.
Der kan lokalt indgås aftale om åremålsvilkår i henhold til rammeaftale herom.
Til finansiering af resultatet af aftalefornyelserne 1993 indgår AC-puljemidler fra før 1. april 1989, der bliver ledige i perioden 1. april 1993 - 31. marts 1995, jf herved pkt. 3b i resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation 1989. Sådanne puljemidler kan således ikke genanvendes ved ledighed.
Genanvendelsesordningen for videnskabelige medarbejdere ved sektorforskningsinstitutioner er dog fortsat opretholdt.
Til § 9. Konstitution i tjenestemandsstilling
14. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, afgøres i det enkelte tilfælde efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation af vedkommende ministerum /styrelse i overensstemmelse med hidtidig praksis på området.
Til § 10. Arbejdstid
15. Der er ikke med formuleringen af § 10, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.
Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.
For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,
* at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
* at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt
* at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
Til § 11. Merarbejde
16. Specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36 omfattet af den fælles-akademiske overenskomst, som er ansat 1. april 1993 eller senere, omfattes af de for chefer gældende merarbejdsregler .
For specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36 ansat før 1. april 1993 kan styrelsen lade de pågældende overgå til de for chefer gældende merarbejdsregler , idet der samtidigt hermed ydes et tillæg på 12.000 kr.
Merarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt merarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overtiden til stillinger, således at der opnås en besparelse, bør forslag herom fremsættes.
Det er det enkelte ministerium eller den enkelte styrelse, der fastsætter i hvilket omfang, der skal ydes godtgørelse for merarbejde. Finansministeriet skal dog efter drøftelse med organisationerne vejledende udtale, at merarbejdet, for så vidt det er af større omfang, kan godtgøres med afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct.
Såfremt denne afspadsering ikke kan gives, vil merarbejdet kunne honoreres på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Der bortses herved fra det tillæg, som er nævnt i forbindelse med afspadsering.
Er godtgørelsen f.eks. fastsat til 1 uges afspadsering, skal der i tilfælde af konvertering til betaling ydes 1 uges løn.
På områder, hvor man hidtil har fulgt tjenestemændenes regler om opgørelse af arbejdstid under tjenesterejser i indlandet, kan rejsetiden medregnes på tilsvarende måde som for tjenestemænd, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. oktober 1990 (APD nr. 126/90).
I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet bør følgende formelle krav efter Finansministeriets opfattelse iagttages
Vedkommende medarbejder skal skriftligt over for ministeriet/styrelsen angive grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.
Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug
For så vidt angår ansatte, der oppebærer rådighedstillæg, skal der forlods ske fradrag af den tid, der er betalt gennem rådighedstillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.
De vejledende retningslinier er ikke til hinder for, at der ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste, rejsetid under tjenesterejser i Danmark og lignende.
Til § 12. Rejsetid i udlandet
17. Efter aftalens stk. 2, indregnes de 3 første rejser i et kvartal med hver 8 timer i den opgørelse over merarbejde, som den pågældende skal afgive i henhold til § 11, stk. 4. Indregningen sker med 8 timer uanset rejsetidens faktiske længde. Det indregnede timetal indgår således ved opgørelsen af den forpligtelse til merarbejde, som er en forudsætning for ydelse af rådighedstillæg.
De følgende rejser inden for et kvartal afspadseres med 8 timer pr. rejse. De skal således ikke indregnes i merarbejdsopgørelsen og indgår derfor ikke ved fastsættelsen af godtgørelse for merarbejde, der er præsteret ud over merarbejdsforpligtelsen .
Afspadsering kan i alle tilfælde først finde sted for rejser, der er foretaget efter, at der er indregnet i alt 24 timer i merarbejdsopgørelsen , uanset at disse er godskrevet gennem flere end 3 rejser, jf. aftalens stk. 9.
For lange rejser eller hyppig rejseaktivitet gælder følgende regler
- Rejser af mere end 5 døgns varighed indregnes efter aftalens stk. 4, med 20 timer i opgørelsen af de 24 timer, der er nævnt i aftalens stk. 2.
Såfremt en medarbejder har mere end 6 rejser pr. kvartal, indregnes 4 timer pr. rejse ud over 6 i opgørelsen af de 24 timer. Disse 4 timer indregnes således uanset, om de i forvejen er indregnet med 8 timer efter stk. 2, eller om der i forvejen er indregnet 20 timer i henhold til stk. 4.
Reglerne gælder fuldt ud kun for rejser, der finder sted uden for den pågældende medarbejders sædvanlige kontortid.
Hvis rejsen udelukkende finder sted inden for den pågældende med- arbejders sædvanlige kontortid, foretages ingen indregning i merarbejdsopgørelsen eller opgørelsen af de 24 timer, ligesom der ikke finder afspadsering sted.
Hvis en rejse finder sted såvel inden for som uden for medarbejderens sædvanlige kontortid, nedsættes de 8 timer, der er nævnt i stk. 2, med det antal timer, der på rejse er tilbragt inden for kontortiden, dog således at rejsetid uden for sædvanlig kontortid medregnes med op til 8 timer.
Dette indebærer, at det timetal, der er til rest efter nedsættelsen, forhøjes, indtil rejsetiden uden for kontortid er indregnet. Timetallet kan dog højst forhøjes så meget, at der i alt indregnes 8 timer.
Rådighedstid under rejser samt under ophold i udlandet medregnes ikke, men præsteret merarbejde uden for selve rejsetiden og uden for den pågældendes sædvanlige kontortid opgøres og medregnes i rådighedsforpligtelsens udnyttelse og ved opgørelse af merarbejde herudover. Det samme gælder ophold i udlandet, der skyldes flyforsinkelser eller lignende.
Til § 13. Deltidsbeskæftigelse
18. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).
Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge, nærtstående slægtninge.
Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).
Til § 15. Sygdom
19. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde skønne, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær pga. sygdom eller arbejdsulykke.
Det er også ansættelsesmyndighedens afgørelse, om opsigelse skal ske med forkortet varsel. Opsigelse med forkortet varsel kan undlades, f.ex . hvis der er udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet.
Omvendt er der mulighed for opsigelse med almindeligt varsel i tilfælde af hyppigt og omfattende sygefravær, selv om der ikke er tale om 120 dages sygdom inden for 12 måneder.
Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.
Ved afgrænsning af ulykkestilfælde i forhold til andre arbejdsskader (erhvervssygdomme mv.) kan der henvises til arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, §§ 9 og 10.
I overensstemmelse med praksis kan ulykkestilfælde defineres som en udefrakommende begivenhed, som er uafhængig af den pågældende persons vilje og som har skadelig indvirkning på vedkommendes helbredstilstand. Der skal foreligge en pludselig indtrådt begivenhed som f.eks. stød, slag, forvridning eller snitsår.
Til § 16. Graviditet, barsel og adoption
20 . Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer.
Til § 17. Tjenestefrihed
21. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (se PAV, kap. 28).
Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af samme dato (se PAV, kap. 28).
Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.
Til § 20. Opsigelse
22. Det henstilles til styrelserne, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationalisering, omlægning eller udflytning.
Opmærksomheden henledes på, at timelønnede undervisere, der er omfattet af timelønscirkulæret og eksterne lektorer, der er omfattet af aftalerne om eksterne lektorer, ikke er omfattet af ovenstående.
Såfremt en styrelse påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år for akademikere, har Finansministeriet givet tilsagn om efter anmodning fra Akademikernes Centralorganisation forinden at optage drøftelse med Akademikernes Centralorganisation om spørgsmålet.
Til § 21. Afskedigelsesprodecure
23. Efter den tidligere formulering skulle den ansattes organisation orienteres om opsigelsen ved kopi af opsigelsesskrivelsen.
Fremsendelse af opsigelsesskrivelsen kan fortsat ske, hvor dette ikke er i strid med tavshedspligten, som følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Opmærksomheden henledes på, at den ansattes organisation altid skal underrettes om selve afskedigelsen.
Til § 22. Dækning af udgifter
24. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter, har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til businessclass eller tilsvarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som har tillæg efter § 8 på 43.000 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.
Til § 23. Flyttegodtgørelse
25. De anførte satser reguleres én gang årligt og vil fremgå af cirkulære om regulering af satserne for supplerende flyttegodtgørelse.
Dette cirkulære ophæver Finansministeriets cirkulære af 24. juni 1991 om Overenskomst for Akademikere i Staten.
Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, den 14. oktober 1993
P.M.V.
E.B.
Niels-Erik Dolnæs
OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN
Cirkulære om overenskomst for Akademikere i Staten
INDHOLD
CIRKULÆRE
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2. Ansættelsesform
Til § 3. Løn
Til § 5. Lønanciennitet
Til § 6. Pension
Til § 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.
Til § 8. Tillæg
Til § 9. Konstitution i tjenestemandsstilling
Til § 10. Arbejdstid
Til § 11. Merarbejde
Til § 12. Rejsetid i udlandet
Til § 13. Deltidsbeskæftigelse
Til § 15. Sygdom
Til § 16. Graviditet, barsel og adoption
Til § 17. Tjenestefrihed
Til § 20. Opsigelse
Til § 21. Afskedigelsesprodecure
Til § 22. Dækning af udgifter
Til § 23. Flyttegodtgørelse
OVERENSKOMST