Legislator Case Law & Legislation
C19932501508 DK

Identitetskort- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Bestemmelse 1993 25015 Valid

BILAG

Uddrag af FKOBST vedrørende anvendelse af IDENTITETS- OG ADGANGSKORT FOR PENSIONERET MILITÆRT OG CIVILT PERSSONEL

pkt. 11: Identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel giver adgang til forsvarets etablissementer efter gældende bestemmelser og kan i den forbindelse anvendes som legitimation.

pkt. 12: Identitets.- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel kan ikke anvendes ved militære myndigheder og tjenestesteder uden for Danmarks grænser.

pkt. 13: Det påhviler den, til hvem identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel er udstedt, at drage omsorg for kortets tilbagesendeelse til seneste personelforvaltende myndighed ved ophør med kortets anvendelse. Ved kortihændehaverens død tilbagesendes kortet til seneste personelforvaltende myndighed.

Bestemmelse 1993 25015 Valid

Identitetskort- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel

GENERELT

1. Denne bestemmelse fastsætter regler for udstedelse af identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel.

UDFÆRDIGELSESBESTEMMELSER

2. Identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel kan efter anmodning udstedes til militært og civilt personel, der afgår fra forsvaret med pension ved opnåelse af fastsat pensionsalder.

3. Udseende: Kortformular er vist på bilag 1. (- bilag)

4. Udfærdigelse: Ved udfærdigelse iagttages følgende

a. Kortene skal udfyldes med maskinskrift.

b. Navn: Efternavn skrives fuldt ud. Fornavne skrives fuldt ud, såfremt pladsen tillader det. Er dette ikke tilfældet, skrives det almindeligt benyttede fornavn fuldt ud og øvrige med initialer.

c. Pensioneret som: For militært personel anføres den ved overgang til pension opnåede grad. For civilt personel anføres den ved overgang til pension gældende stillingsbetegnelse.

d. Pensioneret den: Anføres med dato, måned og år således: 28 FEB 1993. (eksempel).

e. Personnummer anføres

f. Seneste personelforvaltende myndighed: Den personelforvaltende myndighed anføres uden anvendelse af forkortelser. Stempel kan anvendes.

g. Øjenfarve: Anføres med grå, blå grønne eller brune.

h. Højde i cm anføres.

i. Hårfarve: Anføres med lysblond, mørkblond, hvidt, brunt, sort, gråt, rødt eller rødblond. Skaldethed anføres evt. i kombination med en af forannævnte hårfarver.

j. Foto: Identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel skal forsynes med foto med indfotograferet personnummer, der skal påklæbes kortformularen med syrefri lim.

k. Fortløbende nummerering: Kortudstedende myndighed identificerer udstedte kort med påstempling af entydige fortløbende numre, der tillige anføres på respektive kartotekskort.

l. Indkapsling: Når kortformularen er udfyldt, indkapsles denne i lamineringsfolie vist i bilag 2. (- bilag)

m. Kartotek: Kortudstedende myndighed fører kartotek over pensioneret personel, til hvem kort er udstedt.

TILVEJEBRINGELSE AF IDENTITETS- OG ADGANGSKORT

5. Kortudstedende myndigheder: Forsvarets personelforvaltende myndigheder.

6. Tilvejebringelse af kortformularer: Til brug ved udfærdigelse af kort rekvirerer kortudstedende myndighed kortformularer ved Hærens Forsyningstjeneste med angivelse af lagernummer og antal.

7. Materiale til indkapsling: Lamineringsfolie til indkapsling af identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel rekvireres som under pkt. 6. anført.

8. Fotografering af personel foretages med det i forsvaret autoriserede materiel i overensstemmelse med de herfor givne bestemmelser.

9. Indkapsling af kortene sker i den leverede lamineringsfolie under anvendelse af autoriseret og udleveret lamineringsmateriel.

10. Kortformularer og lamineringsfolie opbevares som for FORTROLIGT materiale foreskrevet.

ANVENDELSE

11. Identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel giver adgang til forsvarets etablissementer efter gældende bestemmelser og kan i dene forbindelse anvendes som legitimation.

12. identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel kan ikke anvendes ved militære myndigheder og tjenestesteder uden for Danmarks grænser.

13. Det påhviler den, til hvem identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel er udstedt, at drage omsorg for kortets tilbagesendelse til seneste personelforvaltende myndighed ved ophør med kortets anvendelse.

Ved kortihændehaverens død tilbagesendes kortet til seneste personelforvaltende myndighed.

14. Nærværende bestemmelses pkt. 11, 12 og 13 er optaget som bilag 3, der skal udleveres samtidig med identitets- og adgangskort for pensioneret militært og civilt personel.

SAGSBEHANDLENDE AFDELING

15. Personelstabens Forhandlings-, Uddannelses- og Adjudanturafdeling (PSU) er sagsbehandlende afdeling.

Telefonisk henvendelse til lokal 3555.

EB

Arvid Sørensen

Kontreadmiral

Chef for Personelstaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →