Legislator Case Law & Legislation
C19932202910 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om bortforpagtning af mindre landbrug ved overgang til efterløn

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 22029 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om bortforpagtning af mindre landbrug ved overgang til efterløn

Kommentarer m.v.

En lejekontrakt mellem medlemmet og dennes søn om udlejning af jorden til et mindre landbrug blev ikke anset for at være reel. Medlemmet havde derfor ikke forladt arbejdslivet ved overgangen til efterløn. Efterlønnen var derfor udbetalt med urette.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmet var før overgangen til efterløn i 1981 omfattet af det skærpede arbejdskrav, da grundværdien af medlemmets landejendom lå over den dagældende beløbsgrænse på kr. 15.000,-.

Medlemmet var derfor ikke berettiget til at overgå til efterløn, medmindre han bl.a. solgte dyreholdet og bortforpagtede jorden, således at grundværdien af restejendommen lå under grænsen på kr. 15.000,-.

For at opfylde den sidstnævnte betingelse udfærdigede medlemmet efter samråd med kassen en lejekontrakt, hvorefter medlemmets søn lejede jorden.

Sønnen var under uddannelse og ikke hjemmeboende. Det fremgik ikke af lejeaftalen, hvor længe den skulle gælde, men det fremgik derimod, at medlemmets søn skulle have 20% af nettooverskuddet, og at medlemmet fortsat skulle være beskæftiget ved landbruget.

Medlemmet skulle fortsat føre regnskab og så korn, fjerne alle sten efter pløjning om efteråret og hjælpe maskinstationen i høstperioden.

Der var ikke oplysninger om grundværdien af det udlejede jordbrug, og der var ikke aftalt noget opsigelsesvarsel.

Af medlemmets selvangivelse fremgår det, at han blev beskattet som selvstændig erhvervsdrivende, og at der var indtægter udover efterlønnen i form af salg af korn og raps.

Ifølge regnskaberne var der ikke indtægter eller udgifter ved bortforpagtning eller fremleje.

DfA's afgørelse

Under hensyn til, at medlemmets søn var under uddannelse og ikke hjemmeboende og til lejekontraktens udformning samt i øvrigt omstændighederne omkring kontraktens opfyldelse, fandt DfA ikke, at der havde foreligget en kontrakt, der opfyldte de betingelser, der måtte kræves af en bortforpagtningskontrakt, eller at lejeaftalen var reel. Medlemmet opfyldte derfor ikke ved anmodningen om overgang til efterløn det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 a stillede krav om, at han skulle have forladt arbejdslivet.

DfA fandt derfor ikke, at medlemmet ved overgang til efterløn eller senere havde forladt arbejdslivet. Den udbetalte efterløn var derfor udbetalt med urette og skulle tilbagebetales.

Da medlemmet over for kassen havde afgivet de væsentligste oplysninger korrekt, og da dette ikke havde givet kassen anledning til en nærmere undersøgelse, fandt DfA det yderst betænkeligt at statuere, at medlemmet bevidst har afgivet urigtige oplysninger og mod bedre vidende modtaget efterløn.

Ansvaret for tilbagebetalingen af den udbetalte efterløn skulle derfor alene påhvile arbejdsløshedskassen i henhold til den dagældende regel i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 2.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet tiltrådte denne afgørelse med de givne begrundelser.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 9. februar 1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →