Skrivelse om decentralisering af lønanciennitetsfastsættelsen m.v. for tjenestemandslignende ansatte lærere (Erhvervsskolerne (Handelsskoler, tekniske skoler))
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om decentralisering af lønanciennitetsfastsættelsen m.v. for tjenestemandslignende ansatte lærere (Erhvervsskolerne (Handelsskoler, tekniske skoler))
1. Med virkning fra den 1. juni 1993 delegeres kompetencen til at fastsætte lønancienniteten for nyansatte lærere i lønrammeforløbene 13/21/24/25, 18/26/29/30 og 16/21/29/31 til den enkelte skoles ledelse.
2. Til brug for skolerne ved indplacering af nyansatte lærere har ministeriet sammen med Handelsskolernes Lærerforening og Dansk Teknisk Lærerforening gennemgået den hidtil fulgte praksis på området, således som den har været administreret af Undervisningsministeriet. Der er herefter enighed om de regler, der skal anvendes ved lønanciennitetsfastsættelsen. Reglerne fremgår af bilaget.
3. Det understreges, at det er ledelsens ansvar, at indplaceringen og anciennitetsberegningen for den enkelte lærer er i overensstemmelse med de fastsatte regler.
4. Ansættelse på tjenestemandslignende vilkår sker efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 18. juni 1992, og indplacering sker normalt på 1. skalatrin i det pgl. lønrammeforløb.
5. Ansættelse forudsætter, at læreren opfylder eventuelle kvalifikationskrav, herunder pædagogisk uddannelse, jf. ansættelsesbekendtgørelsen af 18. juni 1992 § 4.
De faglige krav er fastsat i flg. bestemmelser
vedr. erhvervsuddannelserne, bekendtgørelse nr. 61 af 29.1.1991
vedr. de videregående teknikeruddannelser, bekendtgørelse nr. 564 af 23.7.1991 § 15
vedr. de erhvervsgymnasiale uddannelser, bekendtgørelse nr. 203 af 24.3.1992 § 9. Med hensyn til spørgsmålet om hovedfagsniveau henvises til flg. bemærkninger til lovforslaget: »Hovedfagsniveauet kan så ledes, som det fremgår af § 9 nås 1) gennem uddannelse alene eller 2) gennem (en evt. mindre specialiseret) uddannelse suppleret med specialiserende beskæftigelse«.
De pædagogiske krav er forsåvidt angår de tekniske skoler fastsat i bekendtgørelse nr. 351 af 28.6.1982 om pædagogikum.
Forsåvidt angår handelsskolerne er de pædagogiske krav fastsat i bekendtgørelse nr. 240 af 27.4.1987 om handelsfaglærereksamen.
Der er i øvrigt fastsat særlige krav for lærere, der underviser ved datamatikeruddannelsen, jf. Undervisningsministeriets cirkulæreskr. af 22.2.1990, II-716, og ved markedsøkonmomuddannelsen, jf. Undervisningsministeriets cirkulæreskr. af 14.9.1990.
6. Det er en følge af delegationen, at skolerne ikke længere skal indsende oplysninger til Undervisningsministeriet om den enkelte lærers tidligere undervisningsvirksomhed med henblik på ministeriets godkendelse af den pgl.s lønanciennitet.
Opmærksomheden henledes på, at den ansatte skal have udleveret et ansættelsesbrev af skolen, og at kopi heraf samtidig skal tilsendes vedkommendes faglige organisation samt Pensionskassen for Erhvervsskoler.
7. Skolerne skal som tidligere meddelt sørge for oprettelse af en personalesag for hver enkelt ansat. I sagen skal, foruden kopi af ansættelsesbrevet, indgå fornøden dokumentation for den pgl.s uddannelse, herunder eventuelt eksamensbevis, tidligere beskæftigelse, fastsættelse af den pgl.s lønanciennitet, beskæftigelsesgrad, eventuel orlov samt alle øvrige relevante oplysninger, fx. om tildelt lokal- og chefløn.
8. Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen har til enhver tid adgang til at kræve den enkelte personalesag indsendt til gennemsyn, ligesom skolens egen revisor skal have mulighed for at gøre sig bekendt med dokumentationen i den enkelte personalesag.
Undervisningsministeriet forbeholder sig at tilbagekalde delegationen fra den enkelte skole, såfremt lønanciennitetsreglerne ikke administreres på tilfredsstillende måde.
Med venlig hilsen
Allan Jahnsen
eksp.sekr.
Bilag af 28. maj 1993
LØNANCIENNITETSREGLER M.V. FOR LÆRERE
1. Gældende lønanciennitetsregler.
Generelt gælder, at tidligere undervisningsvirksomhed kan medregnes i lønancienniteten under forudsætning af, at
- undervisningsvirksomheden ligger umiddelbart før ansættelsen, dvs. den pgl. lærer skal have undervist inden for de sidste 5 år før ansættelsen,
- undervisningsvirksomheden er af væsentlig samme art som den, læreren skal beskæftiges med.
Ved overgang fra en stilling til en anden med samme lønrammeforløb medtages den erhvervede lønanciennitet incl. tillagt forhøjet lønanciennitet som følge af relevant forudgående erhvervsbeskæftigelse. Evt. lønanciennitet tildelt af lokallønsmidler medtages ikke.
Omregningsfaktoren er udtryk for en omregning fra undervisningstimer til arbejdstimer.
2.1. Lønrammeforløb 13/21/24/25.
2.1.1. Handelsskoler.
Ved ansættelse medregnes tidligere undervisningsvirksomhed
- ved erhvervsuddannelserne
- ved gymnasium og hf, samt evt. pædagogikum, HHX og HTX (omregning foretages med faktor 1,82)
- ved åben uddannelse, fx merkonom/teknonomuddannelse
- i folkeskolen, ved arbejdsmarkedsuddannelserne m.v.
- som kvotatimelærer ved en erhvervsskole (omregning til fuld tid foretages).
2.1.2. Tekniske skoler.
Ved ansættelse medregnes tidligere undervisningsvirksomhed
- ved erhvervsuddannelserne
- ved gymnasium og hf, HHX og HTX (omregning foretages med faktor 1,82)
- ved åben uddannelse, fx merkonom/teknonomuddannelse
- i folkeskolen, ved arbejdsmarkedsuddannelserne, ved teknologiske institutter samt ved forsvarets civilundervisning
- som kvotatimelærer ved en erhvervsskole (omregning foretages)
- som timelærer pr. læst time ved en teknisk skole (omregning foretages)
- ved maskinmesterskoler
- ved højskoler, landbrugsskoler m.v. (omregning foretages på grundlag af erhvervsskolernes arbejdstidsnorm, dvs. undervisningsnormen i arbejdstidsaftalen af 15. november 1991 § 3, stk.2. Omregningsfaktor 1,57).
2.2. Lønrammeforløb 18/26/29/30.
2.2.1. Handelsskoler.
Ansættelse forudsætter handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske eksamen eller diplomprøve, translatørprøve eller i øvrigt en uddannelse, der af Uvm. måtte blive godkendt som ligestillet hermed: HD, HA, ED, EA, bachelorer (BA,BS), handelsjurister.
Ved ansættelse medregnes tidligere undervisningsvirksomhed fx ved
- efg 2.del og højere handelseksamen
- efg basisår
- edb-assistentuddannelsen
- gymnasium og hf, samt evt. pædagogikum, HHX og HTX (omregning foretages med faktor 1,82)
- datatamatiker-, datanom- og markedsøkonom uddannelserne
- åben uddannelse, fx merkonom/teknonomuddannelse
- erhvervsuddannelserne - EU - gr.II-VI
- handelsmedhjælpereksamen (omregning af løntimetallet foretages med 24:27).
- universitet, handelshøjskole.
2.2.2. Tekniske skoler.
Ansættelse forudsætter en videregående ikke-akademisk teknisk uddannelse eller tilsvarende uddannelse godkendt af Undervisningsministeriet fx. laboratorietekniker, elektroniktekniker, maskintekniker, maskinmester, bachelorer (BA,BS).
Ved ansættelse medregnes
- tidligere relevant undervisningsvirksomhed på samme eller højere niveau umiddelbart forud for ansættelsen.
(Omregning foretages på grundlag af erhvervsskolernes arbejdstidsnorm, dvs. undervisningsnormen iflg. arbejdstidsaftalen af 25. april 1991 § 3, stk.2. Omregning foretages med faktor 1,87)
- tidligere relevant undervisning ved gymnasium og hf, HHX og HTX (omregning foretages med faktor 1,82)
- tidligere relevant undervisning ved åben uddannelse, fx merkonom/teknonomuddannelse
- tidligere undervisningsvirksomhed ved erhvervsuddannelserne - EU - gruppe I og II.
2.3. Lønrammeforløb 16/21/29/31.
2.3.1. Handelsskoler.
Ansættelse kan kun ske på tjenestemandslignende vilkår, såfremt den pgl. tidligere har været ansat i en tjenstemandslignende stilling, har en akademisk uddannelse, og stillingen har et indhold, der i et omfang på over 50% forudsætter akademisk uddannelse, (også cand.phil. ).
Ved ansættelse medregnes tidligere undervisningsvirksomhed ved
- en handelsskole på samme eller tilsvarende niveau
- gymnasium og hf, samt evt. pædagogikum, HTX (omregning foretages med faktor 1,82)
- åben uddannelse, fx merkonom/teknonomuddannelse
- efg 2.del, fx EDB-assistentens edb-fag kan medregnes (omregning af løntimetallet foretages med 22:24).
2.3.2. Tekniske skoler.
Ansættelse kan kun ske på tjenestemandslignende vilkår, såfremt den ansatte tidligere har været ansat i en tjenestemandslign. stilling, har en akademisk uddannelse, og stillingen har et indhold, der fuldt ud forudsætter akademisk uddannelse.
Ved ansættelse medregnes tidligere undervisningsvirksomhed ved
- en teknisk skole på samme eller tilsvarende niveau
- gymnasium og hf, HHX (omregning foretages med faktor 1,82)
- åben uddannelse, fx merkonom/teknonomuddannelse.
3. Regler om op- og nedrykning ved samme skole.
Ved løn forstås skalaløn incl. evt. særlige tillæg (faglærertillæg, slutlønstillæg og undervisningstillæg)
3.1. Ved ansættelse i en stilling, hvis begyndelsesløn er højere end slutlønnen i den tidligere stilling medtages ingen lønanciennitet, men pgl. opnår nærmeste højere løn i forhold til tidligere stilling.
3.2. Ved nedrykning fra en stilling til en lavere, hvis slutløn ligger under begyndelseslønnen for den hidtidige stilling, opnås slutløn i den lavere stilling.
3.3. I tilfælde af oprykning til en stilling, hvis begyndelsesløn ligger lavere end eller lige med slutlønnen i den lavere stilling, indplaceres den ansatte straks på det skalatrin i den nye stilling, som er nærmest højere end den sidst oppebårne løn i den hidtidige stilling. Hvis der fremtidig i den hidtidige stilling ved oprykning til nyt skalatrin ville være opnået en løn, der var højere end eller lige med lønnen i den nye stilling, opnås allerede fra dette tidspunkt nyt skalatrin inden for slutlønnen.
Ved oprykning skal kvalifikationskravene være til stede.
3.4. Ved nedrykning mellem de i pkt. 3.3. nævnte stillinger kommer den ansatte straks inden for slutlønnen i den lavere stilling på det skalatrin i denne, som er lige med eller nærmest højere end den sidst oppebårne løn i den højere stilling. Hvis der fremtidig i den hidtidige stilling ved oprykning til nyt skalatrin ville være opnået en løn, der var højere end lønnen i den lavere stilling, opnås allerede fra dette tidspunkt nyt skalatrin inden for slutlønnen.
3.5. Pkt 3.3. og pkt. 3.4 vedrører tilfælde, hvor oprykning hhv. nedrykning finder sted til stillinger, hvis lønrammeforløb til delser sammenfaldende.