Skrivelse om bemyndigelse til at etablere kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for undervisere ved lærerseminarier og ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier (Alle lærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier)

§ 1. For tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte undervisere ved lærerseminarier eller ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier kan der etableres kombinationsbeskæftigelser efter reglerne i aftale af 7. december 1978 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om kombinationsbeskæftigelse for ansatte på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår (rammeaftalen), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rammeaftalens § 4, stk. 5, 2. punktum, finder ikke anvendelse.

§ 1. For undervisere, som er fastansat ved lærerseminarier eller ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier i henhold til overenskomsten for akademikere i staten, kan der etableres kombinationsbeskæftigelser og kombinerede ansættelser efter reglerne i aftale af 5. april 1978 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte akademikere (rammeaftalen), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rammeaftalens § 4, litra a, stk. 5, 2. punktum, finder ikke anvendelse.

§ 2. Følgende aftaler ophæves

- Aftale af 4. juli 1983 mellem Undervisningsministeriet, Amtrådsforeningen i Danmark og Dansk Magisterforening om kombinationsbeskæftigelse for seminarieadjunkter/-lektorer, der underviser ved et amtskommunalt enkeltfagskursus.

- Aftale af 22. december 1986 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening om kombinationsbeskæftigelse for seminarieadjunkter/-lektorer, der underviser ved Danmarks Lærerhøjskole.

§ 2. Undervisere, der har kombinationsbeskæftigelse i henhold til denne aftale, er omfattet af hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC-organisationerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisere, der har bibeskæftigelse på en institution, hvor der for tilsvarende ansatte på institutionen gælder en anden hovedaftale end den i stk. 1 nævnte, er kun omfattet af en lovligt varslet konflikt på denne institution, hvis den er varslet i henhold til den for institutionen gældende hovedaftale.

§ 3. Aftalen har virkning fra 1. juni 1993.

København, den 18. maj 1993

Dansk Magisterforening

Helge Nielsen

Undervisningsministeriet

p.m.v.

e.b.

Kirsten M. Danielsen

Bilag D

Kombinationsbeskæftigelser og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte undervisere ved lærerseminarier og ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier

Efter bemyndigelse fra Finansministeriet og i tilknytning til overenskomsten for akademikere i staten aftales følgende

§ 3. Følgende aftaler ophæves

- Aftale af 4. juli 1983 mellem Undervisningsministeriet, Amtrådsforeningen i Danmark og Dansk Magisterforening om kombinationsbeskæftigelse for seminarieadjunkter/-lektorer, der underviser ved et amtskommunalt enkeltfagskursus.

- Aftale af 22. december 1986 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening om kombinationsbeskæftigelse for seminarieadjunkter/-lektorer, der underviser ved Danmarks Lærerhøjskole.

§ 3. Aftalen har virkning fra 1. juni 1993.

København, den 18. maj 1993

Dansk Magisterforening

Helge Nielsen

Undervisningsministeriet

p.m.v.

e.b.

Kirsten M. Danielsen

Bilag E

Vejledning om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for undervisere ved lærerseminarier og ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier

(Alle lærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier)

Undervisningsministeriet har den 18. maj 1993 aftalt med Dansk Magisterforening, at AC-rammeaftalerne om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser skal omfatte undervisere, som er ansat ved lærerseminarier og ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier.

Kombinationsbeskæftigelse går i princippet ud på at indregne en bibeskæftigelse i arbejdstidsopgørelsen på hovedansættelsesstedet, således at bibeskæftigelsen betragtes som udført som led i hovedansættelsen.

Ved kombinerede ansættelser er der derimod tale om to eller flere deltidsansættelser, der »sammenlægges« med henblik på overgang fra timeløn til kvotaløn, fælles lønudbetaling og pensionskassetilknytning, men som i øvrigt er uafhængige af hinanden.

Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening har indgået to aftaler, idet den ene aftale omfatter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, mens den anden omfatter overenskomstansatte undervisere.

Aftalerne, der erstatter de hidtidige aftaler på området, træder i kraft den 1. juni 1993.

Seminarierne er ved brev af 19. maj 1993 bemyndiget til at etablere kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for underviserne efter de regler, som følger af rammeaftalerne. Bemyndigelsen har ligeledes virkning fra den 1. juni 1993.

I den følgende vejledning fremhæver vi nogle vigtige forhold i forbindelse med etablering af kombinationsordninger.

1. Anvendelsesområde

Kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser kan kun etableres mellem seminarierne og andre statslige eller statsstøttede institutioner eller (amts)kommunale institutioner.

Beskæftigelse ved private virksomheder, som ikke statsstøttes, kan ikke indregnes i eller sammenlægges med ansættelsen ved seminariet. I disse tilfælde må man vælge andre muligheder, jf. nedenfor i afsnit 9.

Er hovedansættelsen ved seminariet, skal underviseren være beskæftiget her i mindst 3/8 af fuld tid.

Der er ikke aftalt nogen mindstegrænse for bibeskæftigelsens omfang.

2. Kombinationsbeskæftigelse

Kombinationsbeskæftigelse kan etableres såvel for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som for overenskomstansatte.

Kombinationsbeskæftigelse betragtes som eet ansættelsesforhold og kan etableres enten ved opslag af en kombineret stilling eller under ansættelsen ved hovedansættelsesstedet.

Hvis bibeskæftigelsen ophører, indtræder underviseren normalt i sin hidtidige beskæftigelsesgrad ved hovedansættelsesstedet, jf. nedenfor i afsnit 6.

Underviseren oppebærer sin normale seminarieløn beregnet på grundlag af den samlede beskæftigelsesgrad, uanset om bibeskæftigelsen normalt er lønnet højere eller lavere, jf. nedenfor i afsnit 7.

Bibeskæftigelsen medregnes i hovedansættelsen for så vidt angår anciennitet og pension.

Det forudsættes, at kombinationsbeskæftigelsen er forenelig med de tjenstlige forhold på seminariet. Det er også en forudsætning, at underviseren selv ønsker kombinationsbeskæftigelsen.

For de overenskomstansatte undervisere gælder yderligere, at også bibeskæftigelsen/-erne skal være betinget af akademisk uddannelse, jf. overenskomsten for akademikere i staten.

3. Kombinerede ansættelser

Kombinerede ansættelser kan kun etableres for overenskomstansatte undervisere.

Kombinerede ansættelser betragtes som to eller flere selvstændige ansættelsesforhold, der kan opsiges hver for sig uden at få betydning for den anden (de øvrige) ansættelse(r).

Hvilket ansættelsesforhold der betragtes som hovedansættelsen, fremgår af § 4, b, stk. 2, i rammeaftalen for overenskomstansatte akademikere.

Underviserens løn og pensionsbidrag ydes efter de overenskomster, der gælder for de forskellige ansættelsesforhold, beregnet efter den samlede beskæftigelsesgrad. D.v.s. at en ansættelse, der normalt ville være timelønnet, vil blive kvotalønnet i kombination med en anden beskæftigelse på mindst 3/8. Kvotalønnen beregnes som en andel af lønnen for fuldtidsbeskæftigelse ved det pågældende ansættelsessted.

Det er en betingelse for kombinerede ansættelser, at alle ansættelserne er betinget af akademisk uddannelse, jf. overenskomsten for akademikere i staten.

4. Etablering af kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser

Når en kombinationsbeskæftigelse er etableret ved selve stillingsopslaget, vil der bestå en aftale herom mellem ansættelsesstederne, mens de konkrete vilkår for kombinationsbeskæftigelsen fastlægges ved drøftelse mellem underviseren, seminariet og den institution, hvor bibeskæftigelsen varetages. Ordningens varighed aftales udtrykkeligt mellem de tre parter.

Etablering af kombinationsbeskæftigelse senere i ansættelsesforløbet kan, p.g.a. hensynet til de tjenstlige forhold og til underviserens ønsker, reelt kun etableres, når alle tre parter er enige.

Kombinerede ansættelser etableres oftest på initiativ fra den ansatte selv. Sammenlægning af deltidsansættelser etableres uden en egentlig aftale mellem ansættelsesstederne og underviseren, men forudsætter i sagens natur, at der er enighed om, hvordan ordningen gennemføres.

5. Den samlede beskæftigelses omfang

Indregning af bibeskæftigelse og sammenlægning af deltidsbeskæftigelser skal normalt ske inden for rammen af den normale arbejdstid for stillingen (for fuldtidsansatte 1924 timer om året inkl. ferie og søgnehelligdage).

I AC-rammeaftalernes § 3, sidste punktum, nævnes, at timer i medfør af en eventuel tilsagnsforpligtelse tillægges rammen for normal arbejdstid. Der gælder ikke nogen sådan forpligtelse ved lærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, jf. de tidligere udsendte vejledninger om arbejdstid, og § 3, sidste punktum, er således uden betydning i dag.

Indregning af bibeskæftigelse sker altid efter arbejdstimetal beregnet efter reglerne for fastansat personale på det ansættelsessted, hvor bibeskæftigelsen finder sted.

Ved sammenlægning af kombinerede deltidsansættelser beregnes ansættelsernes omfang ligeledes efter reglerne for fastansat personale på de respektive ansættelsessteder.

Merarbejde vederlægges direkte af det ansættelsessted, hvor merarbejdet er ydet.

6. Kombinationsordningens varighed

Ansættelsesstederne og underviserne skal ved etablering af kombinationsbeskæftigelse aftale, hvor længe ordningen skal vare. Normalt skal ordningen etableres for mindst et år ad gangen.

Bibeskæftigelsen kan for overenskomstansatte undervisere altid opsiges med overenskomstmæssigt varsel.

Når bibeskæftigelsen ophører, overgår underviseren normalt til sin hidtidige beskæftigelsesgrad ved hovedansættelsesstedet.

Hvis der ikke er arbejdsgrundlag for, at læreren kan opretholde sin beskæftigelsesgrad, vil der kunne blive tale om afskedigelse p.g.a. stillingsnedlæggelse/arbejdsmangel efter de herfor gældende regler.

Ved kombinerede ansættelser skal hovedansættelsen strække sig over mindst et år, og biansættelsen strække sig over mindst et halvt år.

Ansættelserne kan altid opsiges med overenskomstmæssigt varsel uafhængigt af hinanden, uden at omfanget af den anden (de øvrige) ansættelse(r) ændres.

Ved tidsbegrænsede ansættelser fratræder underviseren ved udløbet af ansættelsesperioden uden yderligere varsel.

7. Aflønning under kombinationsordninger

Ved kombinationsbeskæftigelse bevarer underviseren sin normale seminarieløn, beregnet på grundlag af den samlede beskæftigelse.

Det følger af § 1, stk. 2, i begge aftaler mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening, at der skal ydes underviseren de faste tillæg, som følger af hovedansættelsen, beregnet i forhold til den samlede beskæftigelse. Bestemmelsen afskærer rammeaftalernes mulighed for at aftale, at underviseren skal have større eller mindre tillæg end de tillæg, som følger af hovedansættelsen.

Ved kombinerede ansættelser aflønnes underviseren efter de overenskomster, der gælder for de forskellige ansættelsesforhold, beregnet efter den samlede beskæftigelsesgrad. D.v.s. at en ansættelse, der normalt ville være timelønnet, vil blive kvotalønnet i kombination med en anden beskæftigelse på mindst 3/8.

Kvotalønnen beregnes som en andel af lønnen for fuldtidsbeskæftigelse ved ansættelsesstedet, og der ydes en tilsvarende forholdsmæssig andel af de faste tillæg ved de respektive ansættelsessteder.

8. Lønudbetaling, pensionsbidrag og refusion

Hovedansættelsesstedet udbetaler lønnen incl. tillæg.

Merarbejde vederlægges direkte af det ansættelsessted, hvor merarbejdet er ydet.

Hovedansættelsesstedet indbetaler eventuelle pensionsbidrag til den pensionskasse eller tjenestemandspensionsordning, som er knyttet til hovedbeskæftigelsen.

Bibeskæftigelsesstedet yder seminariet fuld refusion for den kvotadel af underviserens faste løn, incl. faste tillæg og eventuelt pensionsbidrag, som svarer til omfanget af bibeskæftigelsen.

Ved kombinerede ansættelser skal der tages højde for, at lærerens tillæg ved de forskellige ansættelsessteder kan være forskellige, f.eks. gymnasietillæg contra seminarietillæg. Der ydes underviseren en forholdsmæssig del af de faste tillæg, som ydes heltidsansatte ved de respektive ansættelsessteder.

Ved kombinationsbeskæftigelse, hvor bibeskæftigelsen indregnes i den faste stilling, skal seminariet anvende registreringskoder efter retningslinierne i kapitel 6.1. i bogen »Indrapportering« fra Statens Regnskabsdirektorat.

Den procentvise andel af lønnen, som bibeskæftigelsesstedet ved kombinationsbeskæftigelse skal betale, beregnes som forholdet mellem det arbejdstimetal, der indregnes, og underviserens årlige arbejdstimetal efter fradrag for ferie og søgnehelligdage (1680 timer for fuldtidsansatte).

Spørgsmål om kontering mv. i forbindelse med kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser rettes til Statens Centrale Lønanvisning, Statens Regnskabsdirektorat, der også afholder dagkurser i registreringskoder.

9. Muligheder ud over kombinationsaftaler

Seminarierne kan kun etablere kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser inden for rammerne af de to aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation med de præciseringer, der følger af ovenstående og aftalerne mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

Herudover har underviserne de sædvanlige muligheder for at få hel eller delvis orlov uden løn eller for at overgå til deltidsansættelse med henblik på at have en eller flere ansættelser ved siden af ansættelsen ved seminariet.

Deltidsbeskæftigelse ved seminariet kan indgå i en kombinationsbeskæftigelse, hvor hovedbeskæftigelsen er ved en anden institution.

10. Ophævelse af tidligere bestemmelser

Aftalerne om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser af 18. maj 1993 samt nærværende vejledning erstatter følgende udsendte aftaler og breve

- Aftale af 4. juli 1983 mellem Undervisningsministeriet, Amtrådsforeningen i Danmark og Dansk Magisterforening om kombinationsbeskæftigelse for seminarieadjunkter/-lektorer, der underviser ved et amtskommunalt enkeltfagskursus. Aftalen er udsendt ved ministeriets skrivelse af 12. juli 1983 til stats- og privatseminarierne og samtlige amtsråd.

- Aftale af 22. december 1986 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening om kombinationsbeskæftigelse for seminarieadjunkter/-lektorer, der underviser ved Danmarks Lærerhøjskole. Aftalen er udsendt ved ministeriets skrivelse af 13. januar 1987 til stats- og privatseminarierne.

- Skrivelse af 27. maj 1987 fra Direktoratet for folkeskolen og seminarier mv. til rektorerne ved lærerseminarierne om bestemmelser om indregning af beskæftigelse ved anden institution i årstimetallet for seminarieadjunkter/ -lektorer ved lærerseminarierne (kombinationsbeskæftigelse).

Med venlig hilsen

Kirsten Michelle Danielsen

fuldmægtig

Skrivelse om bemyndigelse til at etablere kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for undervisere ved lærerseminarier og ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier

(Alle lærerseminarier og ernærings- og

husholdningsøkonomseminarier)

Undervisningsministeriet bemyndiger herved de enkelte seminarier til at etablere kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for undervisere, der er fastansat ved seminariet.

Bemyndigelsen har virkning fra 1. juni 1993.

Seminarierne skal ved etablering af kombinationsordninger følge

- rammeaftalerne af 5. april og 7. december 1978 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser med de ændringer, der følger af

- Undervisningsministeriets aftaler af 18. maj. 1993 med Dansk Magisterforening om anvendelse af AC-rammeaftalerne for undervisere ved lærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier samt

- ministeriets vejledning af 19. maj 1993 om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser.

Med venlig hilsen

Kirsten Michelle Danielsen

fuldmægtig

BILAG

A. Aftale af 7. december 1978 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om kombinationsbeskæftigelse for ansatte på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår.

Udeladt her. Der henvises til Finansministeriets base FCIR

B. Aftale af 5. april 1978 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte akademikere.

Udeladt her. Der henvises til Finansministeriets base FCIR

Bilag C

Kombinationsbeskæftigelser for tjenestemandsansatte undervisere ved lærerseminarier og ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier

Efter bemyndigelse fra Finansministeriet og i medfør af § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt i henhold til § 2, stk. 2, i hovedaftale af 27. oktober 1969 mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer aftales følgende

Ingen