Cirkulære om ændring af cirkulære om ferier og fridage i folkeskolen i skoleåret 1993/94 (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolebestyrelser og skoleledere)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ændring af cirkulære om ferier og fridage i folkeskolen i skoleåret 1993/94
(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolebestyrelser og
skoleledere)
I medfør af § 13, stk. 2, i folkeskoleloven fastsættes følgende
1. Antallet af ferie- og fridage i folkeskolen i skoleåret 1993/94 (1. august 1993 - 31. juli 1994) udgør 165 dage, heri medregnet alle lørdage samt søn- og helligdage.
2. Sommerferien i 1994 begynder lørdag den 18. juni, således at fredag den 17. juni bliver sidste skoledag.
Vejledende ferieplan for skoleåret 1993/94
Sommerferie ............. (lørdag den 19. juni) - søndag den 8.
august
Efterårsferie ........... lørdag den 16. oktober - søndag den 24.
oktober
Juleferie ............... onsdag den 22. december - tirsdag den 4.
januar
Påskeferie .............. lørdag den 26. marts - tirsdag den 5. april
St. Bededag ............. fredag den 29. april
Kristi himmelfartsdag ... torsdag den 12. maj
Pinseferie .............. lørdag den 21. maj - mandag den 23. maj
Sommerferie ............. lørdag den 18. juni - (søndag den 7.august)
de nævnte dage inklusive.
(Hertil kommer de lørdage og søndage, der ikke er omfattet af
ovenstående).
Ovennævnte ændring sker med baggrund i den ændrede aftale om tjenestetid mv. for lærere samt efter anmodning fra Kommunernes Landsforening. For fremtiden vil antallet af skoledage i et skoleår altid være 200.
Denne ferieplan er - bortset fra sommerferiens begyndelsestidspunkt - af rent vejledende karakter. De kommunale skolemyndigheder vil således kunne træffe beslutning om en anden placering af ferie- og fridage end den angivne, herunder også afkortning af ferierne under forudsætning af, at det samlede antal ferie- og fridage i skoleåret er 165 dage.
I nogle kommuner er der praksis for at anvende skolerne til valghandling i forbindelse med folketings- og kommunevalg. Det henstilles, at valghandlingen placeres således, at den griber mindst muligt ind i den daglige undervisning. Om nødvendigt må undervisningen henlægges til andre lokaliteter.
Det forudsættes endvidere, at der ikke placeres fridage på de dage, der er afsat til skriftlige prøver. Det drejer sig i prøveterminen november-januar 1993/94 om dagene mandag d. 22/11, tirsdag d. 23/11, onsdag d. 24/11, torsdag d. 25/11 og fredag d. 26/11 samt i prøveterminen maj-juni 1994 om dagene onsdag d. 4/5, torsdag d. 5/5, fredag d. 6/5, mandag d. 9/5, tirsdag d. 10/5 og onsdag d. 11/5.
Med hensyn til de mundtlige prøver henstilles til de enkelte skoler, at disse lægges så sent som muligt, så prøverne ikke griber mere ind i den daglige undervisning end højst nødvendigt.
Den endelige ferieplan for skoleåret 1993/94 skal optages som et bilag til styrelsesvedtægten. Hvis der i den eksisterende undervisningsplan er generelle bestemmelser om ferieordningen, som ikke ønskes ændret for skoleåret 1993/94, kan denne del af undervisningsplanen overføres uændret som bilag til styrelsesvedtægten.
Dette cirkulære træder i stedet for cirkulære af 8. oktober 1992 om ferier og fridage i folkeskolen i skoleåret 1993/94.
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Folkeskoleafdelingen, den 12. februar 1993
Holger Knudsen
/Poul Lassen