Legislator Case Law & Legislation
C19932200054 DK

Skrivelse om opslag og besættelse af ledige lektorstillinger i lønramme 34 (Alle lærerseminarier, Gedved Seminarium, Ranum Seminarium, Herning VUC)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1993 22000 Historic

Skrivelse om opslag og besættelse af ledige lektorstillinger i lønramme 34

(Alle lærerseminarier, Gedved Seminarium, Ranum Seminarium, Herning

VUC)

Fordeling af de pt. ledige stillinger

På grundlag af seminariernes indberetninger om ledigblevne lønr.

34-stillinger for perioden 1. januar 1991 til og med 31. juli 1992

har ministeriet nu fordelt de pt. 29 ledige lektorstillinger

mellem seminarierne. Det væsentligste kriterium for fordelingen er

så vidt muligt at opnå samme dækningsfrekvens mellem antal

tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte under den gamle

stillingsstruktur og lektorer i lønr. 34 ved hvert seminarium.

Fordelingen og tidspunkterne for besættelse af stillingerne fremgår

af vedlagte oversigt.

Fremtidig fordeling for hvert seminarium

Det fremgår af oversigten, hvilket absolut måltal det enkelte

seminarium har for antallet af genbesættelige lønr. 34-stillinger.

Aalborg Seminarium, som ligger over måltallet, samt Herning VUC og

HF-kurserne ved Gedved og Ranum seminarier afgiver ved ledighed i

lønr. 34-stillingerne disse til det seminarium, som på dette

tidspunkt har den laveste dækningsfrekvens.

Hertil kommer de stillinger, som for tiden besættes af personer på

rådighedsløn/ventepenge.

De seminarier, som ligger under deres måltal, vil således løbende få

lønr. 34-stillinger, indtil måltallet er nået.

Følgende seminarier har allerede nået deres måltal, og antallet af

lønr. 34-stillinger ved disse seminarier vil ikke blive ændret

Frederiksberg Seminarium

Haderslev Statsseminarium

Hjørring Seminarium

Holbæk Seminarium

Københavns Dag- og Aftenseminarium

Silkeborg Seminarium

Skive Seminarium

Skårup Seminarium

N. Zahles Seminarium

Århus Seminarium.

Når et seminarium ikke længere har mulighed for at besætte ledige

lønr. 34-stillinger, som er placeret på seminariet, har de andre

seminarier pligt til at overtage disse stillinger. Stillingerne

går til seminarierne med den laveste frekvens af lønr.

34-stillinger.

Det er en forudsætning for ordningen, at seminarierne mindst en gang

hvert halvår udveksler oplysninger om ledige stillinger og status

for måltalsopnåelserne.

Aftale om fravigelse af fordelingsplanen

To lærerseminarier kan aftale, at en ledig stilling midlertidigt

flyttes fra det ene seminarium til besættelse på det andet

seminarium.

Aftalen skal angive, hvornår det sidstnævnte seminarium senest

tilbagefører stillingen.

Opslag og besættelse af stillingerne

De ledige stillinger opslås internt på seminariet og besættes efter

ledelsens beslutning.

Stillingerne skal besættes med virkning fra det tidspunkt, hvor de er

blevet ledige.

Oprykning kan kun ske, når ansøgeren selvstændigt træffer afgørelser

inden for væsentlige sagsområder eller bestrider et arbejde, som

forudsætter betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt

eller andre tilsvarende kvalifikationer. Ansøgerens

kvalifikationerne bør vurderes både undervisningsmæssigt og med

hensyn til fagligt-pædagogisk niveau.

I øvrigt

Udgiften til oprykningerne skal afholdes inden for den udmeldte

lønsum.

Ordningen med genbesættelige lønr. 34-stillinger ændrer ikke ved

seminariernes muligheder for at disponere inden for de udmeldte

lokallønspuljer.

Vi henviser i øvrigt til arbejdstidsvejledningens afsnit 2.2.2. og

PAV kapitel 17 om stillingsopslag.

Med venlig hilsen

Kirsten Michelle Danielsen

fuldmægtig

Direkte tlf. 3392 5166

BILAG

Skema over fordeling af de 96 genbesættelse lektorstillinger i

lønramme 34. (Udeladt her)

Aftale af 22. oktober 1990 mellem Finansministeren og Akademikernes

Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om lønramme

34-stillinger i visse ministerier (Udeladt her, der henvises til

Finansministeriets base FCIR)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →