Legislator Case Law & Legislation
C19931930354 DK

Vedrørende tilskud efter bistandslovens § 136 for pensionister på plejehjem m.v. (* 1) (Til Social- og sundhedsforvaltningen)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1993 19303 Historic

Vedrørende tilskud efter bistandslovens § 136 for pensionister på plejehjem m.v. (* 1)

(Til Social- og sundhedsforvaltningen)

Hermed fremsendes 12 eksemplarer af skema vedrørende tilskud i 1994 efter bistandslovens § 136 stk. 1. 1 skema skal i udfyldt stand returneres til Socialministeriet inden den 15. januar 1994, den 15. april 1994, den 15. juli 1994 og den 15. oktober 1994. Kopi af skemaet skal som hidtil samtidig sendes til amtskommunen. Uanset om kommunen ikke har personer, der er omfattet af bestemmelsen, bedes skemaet indsendt.

Der er den 17. december 1993 vedtaget en lov om udbetaling af pension til beboere på plejehjem m.v. Denne lov træder i kraft pr. 1. januar 1994, men der er samtidig indført en overgangsordning på et år til endelig indførelse af ordningen. Indtil indførelsen af pensionsudbetalingen skal der fortsat udbetales et beløb til kommunerne for de beboere på plejehjem, særlige plejehjem og forsorgshjem m.v., der har fået nedsat eller inddraget pensionen. Beløbet er i lov nr. 496 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand (bruttoficering af kontanthjælp m.v.) fastsat til 48.360 kr. årligt pr. 1. januar 1994, svarende til 12.090 kr. pr. kvartal.

Kompensationsbeløbene efter § 136, stk. 2 og 5, er samtidig udgået af refusionssystemet.

Om udfyldning af skemaet bemærkes, at anmodning om tilskud efter § 136, stk. 1, skal indsendes af den anbringende kommune, og tilskudsbeløb vil blive anvist direkte til denne kommune. For pensionister med ophold på de i § 105 omhandlede forsorgshjem m.v. skal anmodning dog indsendes af den kommune, der foretager beregning og udbetaling af lommepenge til pensionisten; dette gælder uanset om institutionen er amtskommunal eller privat (selvejende).

Såfremt andre myndigheder helt eller delvis bærer omkostningerne ved pågældendes ophold, påhviler det den kommune, hvortil beløbet udbetales, at anvise vedkommende myndighed en dertil svarende del af beløbet. For pensionister på de i § 105 omhandlede institutioner, anviser kommunen derfor hele beløbet til vedkommende amtskommune, idet statens andel forlods er fratrukket.

Skemaet skal indeholde oplysninger om det forventede gennemsnitlige antal pensionister, for hvem pensionen benyttes som betaling for opholdet, fordelt på de omhandlede institutioner. Socialministeriet vil på grundlag af disse oplysninger beregne kommunens refusion. Anvisningen vil ske i hele 1.000 kr. For personer med ophold på de i § 105 omhandlede institutioner fratrækkes i det beløb, der udbetales til kommunen, forlods statens tilskudsandel, 75 pct.

Tilskuddet anvises således, at det kan være til kommunens rådighed den sidste bankdag inden den 16.i kvartalets 2. måned.

Det henstilles, at kommunens bogholderi/regnskabskontor orienteres om, på hvilket dato der forventes anvisning af tilskuddet, samt den omtrentlige størrelse.

Endelig restafregning finder sted efter bestemmelserne om restafregning for de sociale pensioner.

Opgørelsen vedrørende ydelserne foretages i forhold til den enkelte pensionists opholdstid i institutionen og udbetales fra det tidspunkt, hvor pensionen benyttes til betaling for opholdet.

For pensionister, der flytter ind fra eget hjem, udbetales beløbet således først, når pensionen nedsættes, og lommepenge udbetales. For pensionister, der overflyttes fra sygehus, og hvor pensionen derfor er bortfaldet, regnes med overflytningsdagen til plejehjemmet. En pensionists flytning fra et plejehjem til et andet betragtes som en videreførelse af det hidtidige institutionsophold. Det forudsættes således, at der foretages opgørelse for alle kommunens plejehjemsbeboere under eet. Når institutionsophold ophører på grund af pensionistens dødsfald, udbetales beløbet for den periode, pågældende har ret til lommepenge, d.v.s. til og med dødsmåneden, medens udbetalingen af beløbet bortfalder med virkning fra udskrivningsdatoen, hvis pensionisten flytter til en anden boligform eller overgår til at få udbetalt social pension.

Kontaktperson vedrørende udfyldelsen af skemaet: Fuldmægtig Per Bay-Schmith, telefonnummer 33 92 46 82.

Med venlig hilsen

Grethe Håkansson

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →