Orientering om ny lovgivning på socialministeriets område, vedtaget af folketinget den 17. december 1993 (* 1) (Til samtlige kommuner m.fl.)

Orientering om ny lovgivning på socialministeriets område, vedtaget af folketinget den 17. december 1993 (* 1)

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har i dag, den 17. december 1993, vedtaget en række

love på Socialministeriets område.

Med denne informationsudsendelse er det hensigten at give de

kommunale myndigheder en første orientering om de ændringer, der

netop er vedtaget.

Ændringerne vedrører et bredt spekter af ministeriets område og omhandler således både pensionslovgivningen, børnetilskudsloven, bistandsloven, lov om kommunal aktivering, arbejdsskadeforsikringsloven og dagpengeloven.

Orienteringen er delt op i 12 selvstændige bidrag, således at de nemt kan distribueres til de relevante afdelinger.

Der er tale om følgende områder

* Private pasningsordninger for børn (puljeordninger)

* Ophævelse af ulykkesforsikringsforbundenes monopol

* Ophævelse af revisionsbestemmelsen til § 48 a (alvorligt syge børn)

* Aftaler med andre stater, opholdskommuneregler, tilbagebetaling m.v.

* Præcisering af regler om finansiering efter lov om kommunal aktivering

* Ophævelse af særregel i dagpengeloven for praktikelever

* Udvidelse af reglerne om plejevederlag m.v., pasning af døende

* Udbetaling af pension til plejehjemsbeboere

* Børnetilskud til ægtefælle til en indsat

* Supplerende tilskud til forældre på børnepasningsorlov

* Nedsættelse af indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg

* Ændring af cirkulære om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne.

Med venlig hilsen

Karen Jespersen Anders Lynge Madsen

==============================================================

ORIENTERING OM ÆNDRING AF § 70 OG § 73 I LOV OM SOCIAL BISTAND -

ÆNDRING AF FORÆLDREBETALINGSREGLERNE FOR PRIVATE PASNINGSORDNINGER

FOR BØRN.

Folketinget har den 17. december 1993 vedtaget L 56 - Forslag til lov om ændring af lov om social bistand m.v. (Ændring af forældrebetalingsreglerne for private pasningsordninger for børn m.v.)

Forslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kommunalbestyrelserne kan efter bistandslovens § 70 yde et tilskud pr. barn til private pasningsordninger for børn, de såkaldte puljeordninger.

De vedtagne ændringer betyder

1. Puljeordninger, der hviler på aftaler indgået efter ændringslovens ikrafttræden, bliver omfattet af betalingsreglerne i bistandslovens § 73, stk. 1. Det indebærer, at forældrebetalingen ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne ved ophold i ordningen, bortset fra ejendomsudgifter, og at forældrebetalingen beregnes på grundlag af driftsudgifterne i den enkelte ordning, på linie med hvad der gælder for dagtilbud efter § 69 og § 64. Forældrebetalingen i puljeordninger kan dog ikke beregnes på grundlag af de gennemsnitlige driftsudgifter i flere puljeordninger. Forældrebetalingen i den enkelte puljeordning skal således beregnes uafhængigt af forældrebetalingen i kommunens øvrige dagtilbud.

For aftaler, der er indgået før ændringslovens ikrafttræden, gælder fortsat den hidtidige forældrebetalingsregel for puljeordninger, hvorefter forældrebetalingen ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud.

Med lovændringen sikres der fremover en tæt sammenhæng mellem udgiftsniveauet i den enkelte ordning og forældrebetalingen.

Som anført gælder ændringen alene for aftaler, der indgås efter ændringslovens ikrafttræden. Hermed sikres det, at ordninger, der hviler på aftaler ifølge det nugældende regelsæt, kan fortsætte på det aftalegrundlag, de er startet på.

Hvis en aftale for en eksisterende ordning opsiges af en af parterne, og der herefter eventuelt indgås ny aftale, bliver ordningen omfattet af lovændringen.

Der kan godt ændres i en aftale for en eksisterende ordning, uden at der af denne grund bliver tale om en helt ny aftale, som hermed bliver omfattet af de nye regler.

2. Kommunernes forpligtelse til at underrette Socialministeriet om private pasningsordninger for børn, inden der gives tilskud, ophæves, jf. § 70, stk. 3.

3. Revisionsbestemmelsen ophæves. Bestemmelserne om puljeordninger gøres hermed permanente som en af de måder, hvorpå kommunalbestyrelserne kan løse forpligtelsen efter bistandslovens § 69 til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud for børn og unge.

Med venlig hilsen

Anders Lynge Madsen

===============================================================

ORIENTERING OM LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF

ARBEJDSSKADE (OPHÆVELSE AF ULYKKESFORSIKRINGSFORBUNDENES

MONOPOL).

Folketinget har den 17. december 1993 vedtaget L 96 - Forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Ophævelse af ulykkesforsikringsforbundenes monopol).

Det fremgår af direktiv 92/49/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring, at eventuelle monopoler skal være ophævet senest den 1. juli 1994.

I overensstemmelse hermed ophæves § 52 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvorefter Forsikringsforbundene for dansk søfart og fiskeri havde eneret på arbejdsskadeforsikring for ansatte på henholdsvis fiskefartøjer og andre fartøjer.

Forsikringsforbundene vil herefter have samme retsstilling som forsikringsselskaberne, hvilket er fundet hensigtsmæssigt at præcisere i en ny bestemmelse (§ 46, stk. 2). Det vil bl.a. sige fuld medinddragelse under puljefordelingsreglerne i § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 4, samt § 47, stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1994, der er tidspunktet, hvor monopolet for forsikringsforbundene skal være ophævet.

Loven har ingen konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandlingen vedlægges.

Med venlig hilsen

Anne Mette Lolk

===============================================================

ORIENTERING OM OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSEN TIL § 48 A I LOV

OM SOCIAL BISTAND

OM GODTGØRELSE TIL FORÆLDRE MED ALVORLIGT SYGE BØRN UNDER 14 ÅR.

Folketinget har den 17. december 1993 vedtaget L 97 - Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ophævelse revisionsbestemmelsen § 48 a).

Ordningen, hvorefter forældre til alvorligt syge børn under 14 år har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver arbejdet, gøres hermed permanent og videreføres i den nuværende form.

Med venlig hilsen

Anders Lynge Madsen

===============================================================

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BISTANDSLOVENS REGLER OM AFTALER MED

ANDRE STATER M.V., OPHOLDSKOMMUNEREGLER, REGLER OM TILBAGEBETALING

M.V.

Folketinget har ved 3. behandling vedtaget L 99 om ændring af forskellige regler i de indledende afsnit i bistandssloven. Det drejer sig om regler om aftaler med andre stater m.v., opholdskommuneregler, regler om tilbagebetaling og regler om kommunalbestyrelsens samarbejde med den offentlige arbejdsformidling.

Ændringslovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges i kopi.

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 1994.

De enkelte regler er følgende

1) En ny regel i bistandslovens § 3, der skaber hjemmel til, at der ved aftale med andre stater eller internationale organisationer kan gives kommunalbestyrelsen eller amtsrådet mulighed for at medvirke til, at plejekrævende ældre eller personer med handicap med behov for behandling eller pleje af længere varighed kan flytte til et land, hvortil de har særlig tilknytning, uanset at de på ansøgningstidspunktet ikke har ophold i det pågældende land.

Reglen er foranlediget af de igangværende forberedelser til en ny nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester. Konventionsforslaget indeholder en bestemmelse, der gør det muligt for de ansvarlige myndigheder i de nordiske fra- og tilflytningslande at medvirke til en sådan flytning og træffe aftale om fordeling af udgifterne til behandling eller pleje.

2) En udvidelse af reglen i § 11, stk. 2, hvorefter kommunerne kan aftale, at en kommune fortsat afholder udgifterne efter bistandsloven, når ældre eller personer med handicap flytter til en anden kommune. Reglen er udvidet, så den omfatter flytning til alle ældre- eller handicapegnede boliger med kommunal anvisningsret. Reglen er endvidere udvidet til at muliggøre tilsvarende aftaler, hvor en person, omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om individuel boligstøtte, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab i en anden kommune. Hermed forbedres mulighederne for, at ældre og personer med handicap kan flytte til en anden kommune.

3) En ny regel i § 25, stk. 2, indfører hjemmel for socialministeren til at fastsætte regler om tilbagebetaling af hjælp til terminsudgifter, når der efter § 37 a ydes særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Baggrunden for dette forslag er, at reglen om tilbagebetalingspligt for kontanthjælp efter § 37 til terminsudgifter er ophævet fra 1. januar 1994 i forbindelse med bruttoficering af kontanthjælpen, idet kontanthjælpen efter § 37 udbetales som en samlet skattepligtig ydelse, hvoraf der ikke kan udskilles nogen del til bestemte formål.

Som et led i bruttoficeringen blev der i § 37 a indført hjemmel til at yde en særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. De nærmere regler for, efter hvilke kriterier der ydes særlig støtte, er givet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 13. oktober 1993. Efter disse regler kan den del af den særlige støtte, der dækker terminsudgifter, identificeres. Der er derfor baggrund for at kræve denne del af støtten tilbagebetalt.

Reglen om tilbagebetalingen vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen af 13. oktober 1993 efter følgende retningslinier

Støtte efter § 37 a er tilbagebetalingspligtig for et beløb svarende til den del af nettoterminsudgiften, der ligger inden for støtten i henhold til § 37 a. Ved nettoterminsudgiften forstås her renter og afdrag vedrørende fast ejendom fratrukket den skattemæssige værdi af rentefradraget. Den del af hjælpen efter § 37 a, der overstiger nettoterminsudgiften, er ikke tilbagebetalingspligtig.

4) Bistandslovens § 30, stk. 1, der bl.a. giver kommunen mulighed for vejledning i Arbejdsformidlingssystemet i forbindelse med støtte til kontanthjælpsmodtagere, igangsættere og revalidender, ophæves. Begrundelsen herfor er, at der ved Lov nr. 381 af 13. juni 1990 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. blev skabt hjemmel for kommunal arbejdsformidling. Retningslinierne for samarbejdet mellem kommunerne og AF-systemet om formidlingsopgaven findes også i arbejdsmarkedslovgivningen.

De enkelte ikke-forsikrede ledige berøres ikke af ophævelsen af bistandslovens § 30, stk. 1, idet de stadig har mulighed for at hen-vende sig i arbejdsformidlingen med henblik på støtte og vejledning herfra.

===============================================================

ORIENTERING OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING

(PRÆCISERING AF REGLER OM FINANSIERING M.V.).

Folketinget har ved 3. behandling den 17. december 1993 vedtaget forslag (L 100) til lov om ændring af lov om kommunal aktivering.

Det vedtagne lovforslag - der træder i kraft den 1. januar 1994 - følger som bilag til denne orientering.

Med den vedtagne lov foretages der en præcisering af en række af aktiveringslovens bestemmelser. Dette gælder først og fremmest finansieringsbestemmelserne i lovens §§ 24-26 om henholdsvis refusion, aktiveringstilskud og puljebeløb.

Herudover gennemføres der bl.a. følgende ændringer

1. Overgangsordning vedrørende aktiveringspuljerne i § 26 og § 30.

Der er i aktiveringslovens § 26 afsat en pulje på 807 mill. kr. til aktivering af kontanthjælpsmodtagere, hvortil kommer en forsøgspulje efter § 30 på 125 mill. kr. i hvert af årene 1994 og 1995. Puljen på de 807 mill. kr. afløser den hidtidige pulje til bekæmpelse af arbejdsløsheden.

Omlægningen af puljemidlerne har betydet, at nogle kommuner får væsentligt lavere beløb fra puljerne, end de ville have fået, hvis den hidtidige fordeling var blevet opretholdt.

Der gennemføres derfor i lovens § 33, stk. 2 en overgangsordning for 1994, der giver kompensation til de kommuner, der i puljetilskud mister et beløb på mere end 0,1 pct. af deres budgetterede beskatningsgrundlag.

Kompensationsbeløbet vil blive udmeldt snarest muligt efter lovens vedtagelse. Det tilstræbes, at den endelige opgørelse af kompensationsbeløbet finder sted samtidig med den endelige opgørelse af tilskud efter puljerne i § 26 og § 30.

2. Finansiering af ungdomsydelsestilbud i produktionsskoler mv.

Loven betyder en forbedring af kommunernes finansieringsmuligheder, når det drejer sig om aktivering i form af ungdomsydelsesophold i produktionsskoler mv. Der udbetales aktiveringstilskud efter lovens § 25 på 2.174 kr. pr. måned (statens andel af sparet kontanthjælp), selv om den aktiverede på grund af den udbetalte deltagergodtgørelse under produktionsskoleopholdet mv. ikke er berettiget til kontanthjælp under ungdomsydelsestilbudet.

3. Ungdomsydelse og godtgørelse i vejlednings- og introduktions- programmer.

Bestemmelsen i aktiveringslovens § 20 udvides, således at kommunerne også får mulighed for at udbetale den særlige godtgørelse på op til 1.000 kr. pr. måned til unge, der deltager i et vejlednings- og introduktionsprogram.

Samtidig ophæves reglen i lovens § 15, stk. 1 om, at selve ungdoms-ydelsen i et vejlednings- og introduktionsprogram altid mindst skal svare til kontanthjælpssatsen for unge udeboende under 23 år. Ændringen betyder, at der ved beregningen af ungdomsydelsen skal anvendes kontanthjælpssatserne for såvel hjemmeboende som udeboende unge under 23 år.

4. Overgangsordning vedrørende ydelser i igangværende tilbud.

Den vedtagne ændring af § 32 præciserer, at de nye regler om den bruttoficerede kontanthjælp skal anvendes ved fastsættelse af ydelser og tillæg i de igangværende aktiveringstilbud.

I aktiveringstilbud, hvor der udbetales en godtgørelse samtidig med kontanthjælp, betyder overgangsbestemmelsen følgende: Elever, der er påbegyndt tilbud før lovens ikrafttræden og som modtager ydelse som led i tilbud omfattet af lov om kommunal aktivering, vil efter lovens ikrafttræden få udbetalt en ydelse i overensstemmelse med reglerne om bruttokontanthjælp, men hvor der, jf. § 32, 2. pkt., ses bort fra halvdelen af den godtgørelse, der udbetales.

5. Overgangsordninger vedrørende igangsætningsydelse.

Med den vedtagne lov gennemføres der i § 36 en overgangsordning for de løbende igangsætningsydelser, dvs. de ydelser, der efter den hidtidige regel i bistandslovens § 42a er bevilget før den 1. januar 1994. Disse ydelser skal fra den 1. januar 1994 omregnes på basis af de nye regler om den bruttoficerede kontanthjælp, men med anvendelse af det tidligere benyttede grundlag med hensyn til modtagerens forsørgerforhold og økonomiske forhold.

Herudover er der fastsat en overgangsordning med hensyn til beregningen af igangsætningsydelse til personer, der søger om ydelsen i januar måned 1994. Ydelsen skal her beregnes på grundlag af den kontanthjælp, som den pågældende er berettiget til i januar måned 1994, og ikke den senest udbetalte hjælp for december måned 1993.

Socialministeriet har den 6. december 1993 til kommunerne udsendt udkast til vejledning om lov om kommunal aktivering samt udkast til vejledning om forsøgspuljen i § 30 i lov om kommunal aktivering. I disse udkast er indarbejdet de ændringer, der følger af det vedtagne lovforslag L 100.

De endelige vejledninger vil blive udsendt i januar måned 1994.

Med hensyn til bekendtgørelser efter lov om kommunal aktivering kan det oplyses, at bekendtgørelse af 7. december 1993 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om kommunal aktivering samt bekendtgørelse af 10. december 1993 om oplæringsbevis i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb er under udsendelse til kommunerne. (De to bekendtgørelser er uændrede i forhold til det udkast, der er medtaget som bilag til det udsendte udkast til vejledning om lov om kommunal aktivering).

Med venlig hilsen

Anne Mette Lolk

===============================================================

ORIENTERING OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER

FØDSEL.

1. Folketinget har ved 3. behandling den 17. december 1993 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Ved ændringen udvides undtagelsesbestemmelsen fra beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk.1, nr.4.

Det vedtagne lovforslag følger som bilag til denne orientering.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse på fravær, hvor 1. hele fraværsdag er den 1. januar 1994 eller senere.

Ved ændringen udvides undtagelsesbestemmelsen, således at alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, fritages for at skulle opfylde det almindelige krav i dagpengeloven om 13- ugers tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne modtage dagpenge fra kommunen.

Ændringen betyder, at udover de tidligere lærlinge og efg-elever bliver f.eks. landbrugselever, social-og sundhedselever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende med flere også berettiget til dagpenge, når de er fraværende p.g.a. sygdom, gravidtet, barsel og adoption i praktikperioder, hvor de er berettiget til løn.

De uddannelser, der for tiden er reguleret ved lov eller i henhold til lov, er nævnt i vedlagte bilag til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 107 af 8. marts 1993 om Arbejdsgivernes Elevrefusion og er anført i bilaget under nr. 1 og 2.

2. Tidligere ændringer af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

I medfør af lov nr. 449 af 30 juni 1993 om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler m.v. ændres med virkning fra mandag den 3. januar 1994 dagpengenes højste beløb til 2.546 kr. ugentlig. Dagpengene pr. time kan således højest udgør 68,81 kr.

Samtidig ændres dagpengenes beregningsgrundlag, således at dagpengene herefter skal beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Denne ændring betyder, at de dagpengesager, der beregnes på grundlag af en lavere timeindtægt end timemaksimum, skal omberegnes, og at kommunen ved beregningen af dagpengene skal være opmærksom på, at arbejdsmarkedsbidraget på 5 pct. fratrækkes den opgivne timeindtægt.

Endelig ændres reguleringstidspunktet for dagpengenes højeste beløb fra juli til januar.

Der henvises til lov nr. 449 af 30. juni 1993 om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler m.v. § 4.

===============================================================

ORIENTERING OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM

DELPENSION (FORLÆNGELSE AF PERIODEN FOR UDBETALING AF

PLEJEVEDERLAG VED PASNING AF DØENDE SAMT UDVIDELSE AF

PERSONKREDSEN).

Folketinget har den 15. december 1993 vedtaget L 11 - lov om ændring af lov om social bistand og lov om delpension. Forslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering.

Der vedlægges desuden korrektureksemplar af Socialministeriets bekendtgørelse af 16. december 1993 om delpension.

I. Ændring af lov om social bistand

I medfør af § 57 c, stk.1, i lov om social bistand har modtagere af plejevederlag, der plejer en nærtstående, der ønsker at dø i hjemmet, med virkning fra 1. januar 1994 mulighed for at få udbetalt plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Samtidig er det præciseret, at retten til plejevederlag - som hidtil - ophører ved plejeforholdets afslutning.

II. Ændring af lov om delpension

1. I § 1, stk. 5, i lov om delpension er der indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter socialministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse og genindtræden i delpensionsordningen samt om beregning m.v. af delpension for personer, som modtager plejevederlag efter kapitel 12 a i lov om social bistand.

III. Ændring af Socialministeriets bekendtgørelse om delpension

I Socialministeriets bekendtgørelse af 16. december 1993 om delpension, der erstatter Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 193 af 20. marts 1993 om delpension, er der som konsekvens af den nævnte ændring i lov om delpension herefter foretaget følgende ændringer

1. For lønmodtagere er der i § 3 i bekendtgørelsen fastsat regler om, at perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 12 a i lov om social bistand, medregnes ved vurdering af om optagelsesbetingelserne efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, er opfyldt. Perioder med plejeorlov indgår således ved beregning af ansøgerens optjening af ATP-anciennitet og ved opgørelse af den periode, hvori ansøgeren har arbejdet som lønmodtager i de sidste 12 måneder inden overgang til delpension.

Ved beregning af arbejdstiden i de sidste 9 måneder før overgang til delpension efter lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., ses der derimod bort fra perioder med plejeorlov. I tilfælde, hvor ansøgeren har haft plejeorlov inden for de sidste 9 måneder før overgang til delpension, forlænges 9-månedersperioden derfor svarende til orlovsperiodens længde.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, anvendes den årlige lønindtægt fra det senest afsluttede indkomstår, hvori der ikke er udbetalt plejevederlag, ved den første delpensionsberegning for personer, som har haft plejeorlov.

I bekendtgørelsens § 9 er der fastsat regler om, at udbetaling af delpension, der er bortfaldet i forbindelse med plejeorlov, genoptages efter de regler, der gælder ved genindtræden i delpensionsordningen efter bortfald på grund af sygdom. Delpensionister, der på grund af plejeorlov er trådt ud af delpensionsordningen, skal således ikke opfylde optagelsesbetingelserne på ny men kan genindtræde i ordningen, når deltidsarbejdet genoptages.

2. For selvstændige erhvervsdrivende er der i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, - svarende til reglerne for lønmodtagere - fastsat regler om, at de perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag, medregnes ved vurdering af, om optagelsesbetingelserne efter § 2, stk. 1, nr. 3 - 5, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl., er opfyldt.

Ved optagelse i delpensionsordningen for selvstændige erhvervsdrivende medregnes således perioder med plejeorlov ved vurderingen af, om ansøgeren har været fuldtidsbeskæftiget i de seneste 5 år inden overgangen til delpension, om ansøgeren har været selvstændig erhvervsdrivende i 4 af de seneste 5 år og om ansøgeren har arbejdet som selvstændig i mindst 9 måneder inden for de sidste 12 måneder inden overgang til delpension.

Ved opgørelse af mindsteindtægten efter § 2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelsen for de selvstændige, anvendes det senest afsluttede indkomstår, hvori der ikke er udbetalt plejevederlag, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Efter bekendtgørelsens § 11 medregnes plejeorlovsperioder ved opgørelse af perioder med fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig, som efter § 3 i bekendtgørelsen om delpension til selvstændige erhvervsdrivende kan ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager ved optagelse i delpensionsordningen for lønmodtagere.

Der er desuden i bekendtgørelsens § 16, stk. 2., fastsat regler om, at selvstændige erhvervsdrivende kan genindtræde i delpensionsordningen efter samme regler som efter sygdom, når delpensionen er bortfaldet som følge af plejeorlov.

De nye regler får efter bekendtgørelsens § 17 virkning fra den 1. januar 1994, dog således, at der er mulighed for, at både lønmodtagere og selvstændige, der er trådt ud af delpensionsordningen som følge af plejeorlov før dette tidspunkt, vil kunne genindtræde i delpensionsordningen på ny efter reglerne i bekendtgørelsens § 9 og § 16, stk. 2.

Leif Sondrup

==============================================================

ORIENTERING OM NYE BETALINGSREGLER I PLEJEHJEM, SÆRLIGE PLEJEHJEM,

INSTITUTIONER FOR FYSISK OG PSYKISK HANDICAPPEDE SAMT FORSORGSHJEM

M.V.

Folketinget har i dag vedtaget

L 112 - Lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension m.v. (Udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v.). Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandlingen, vedlægges som bilag 1.

I medfør af loven udsendes følgende bekendtgørelser, der vedlægges i udkast som bilag 2, 3 og 4

Bekendtgørelse om ydelser og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger, daghjem og dagcentre. (Bilag 2)

Bekendtgørelse om betaling for ophold i institutioner m.v. efter bistandslovens § 105. (Bilag 3)

Bekendtgørelse om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112- institutioner samt om betaling for midlertidigt døgnophold.

(Bilag 4) I. Hovedindholdet af lovændringen

Der er sket følgende hovedændringer

-Indførelse af en permanent pensionsudbetalingsordning i § 79- plejehjem og § 112- institutioner.

- Indførelse af en ordning, hvorefter beboere på forsorgs-hjem får udbetalt deres pension eller kontanthjælp.

- Ændrede regler om inddragelse af pension til varetægtsfængslede pensionister.

II. Generelle ændringer for § 79-plejehjem og 112-institutioner

Den ny ordning med pensionsudbetaling i plejehjem indebærer, at pensionister i § 79-plejehjem og § 112-institutioner fremover vil få udbetalt deres pension, bortset fra et eventuelt tilkendt bistands- og plejetillæg, og skal betale for de ydelser, som de modtager som led i plejehjemsopholdet.

Der er fastsat en overgangsperiode på et år for de plejehjem og institutioner, der ikke har deltaget i den midlertidige ordning med udbetaling af pension. Lovændringen får således får således fuld virkning fra 1. januar 1995.

A. Betaling for bolig i et plejehjem m.v.

Betalingen for en bolig i et plejehjem fastsættes på grundlag af boligens omkostninger til drift af boligen, boligens størrelse og beboerens indkomst, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om ydelser og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger, daghjem og dagcentre. Betaling for en bolig i et plejehjem er ikke omfattet af lov om leje.

1. Betaling på grundlag af boligens omkostninger og størrelse.

Beregningen af betalingen sker med udgangspunkt i en arealmæssig opdeling af institutionen i en servicedel og en boligdel. Denne opgørelse danner igen baggrund for en fordeling af udgifter på dels boligdelen og dels servicedelen.

Institutionens driftsudgifter og 10 pct. af den seneste offentlige vurdering fordeles på henholdsvis boligdelen og servicedelen efter arealfordelingen.

Institutionens driftsudgifter er de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, henlæggelser, pasning af udenomsarealer m.v.

Ud fra en konkret vurdering vurderes, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede bruttoetageareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefter boligarealet.

Bruttoetagearealet kan defineres som bygningens samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven. En opmåling heraf kan f.eks. finde sted på grundlag af bebyggelsens hovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv.

Opdelingen af et plejehjem i en boligdel og i en servicedel kan som udgangspunkt foretages efter ældreboliglovens regler.

Vejledende kan følgende liste anvendes til opdelingen i bolig- og servicearealet

Boligarealer

- gangarealer, der forbinder boliger og fælles boligarealer

- fælles opholdsarealer eller -lokaler for beboerne

- fælles spisekøkken for boligernes beboere

- toilet i forbindelse med fælles opholdsareal eller fælles spisekøkken

- hobbyrum for beboerne

- gæsteværelser for beboerne

- tekøkken til beboernes og pårørendes brug

Servicearealer

- lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende

- lokaler til hjemmesygepleje og hjemmehjælp

- personalelokaler (fysioterapeuter, ergoterapeuter, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere m.v.)

- vagtcentral

- aflastningsboliger til midlertidigt ophold

- centralkøkken med ansat personale

- cafeteria

- kiosk

- hvilerum for f.eks personale/dagcentergæster

- særligt indrettede baderum, herunder svømmehal

- lokaler til fodpleje

- lokaler til frisør

- rengøringsrum, servicedepotrum

- kontorer til administration af service

- gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter

Der kan i institutionen være en række rum, som ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller til servicedelen.

Vejledende foreslås følgende fordeling

- For korridorer o. lign., som benyttes både som adgangsveje for boliger og som adgangsveje for serviceareal, beregnes 50 pct. til hver kategori.

- For rum, der benyttes både af plejehjemmets beboere og af brugere udefra (f.eks. en spisestue som nogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner), fordeles driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen forholdsmæssigt mellem plejehjemmet og den alternative anvendelse.

- Andre rum beregnes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i deres anvendelse.

- Udgifter til drift og pasning af udearealer indgår i institutionens samlede driftsudgifter, der fordeles som ovenfor anført.

De samlede udgifter på henholdsvis bolig- og servicedel fordeles forholdsmæssigt på de to dele. Den del af udgiften, der påhviler boligdelen, fordeles herefter forholdsmæssigt på de enkelte boliger, svarende til de enkelte boligers størrelse.

Den enkelte beboers betaling udgør herefter 10 pct. af den beregnede betaling for den aktuelle bolig med tillæg af et indkomstbestemt beløb, jf. nedenfor under pkt. II, A, 2.

Den samlede betaling, incl. det indkomstbestemte beløb, for den enkelte beboer kan dog ikke overstige den enkelte boligs andel af de samlede driftsudgifter samt 10 pct. af den seneste ejendomsvurdering.

For el og varme betales et særskilt beløb, der svarer til den forholdsmæssige andel af de faktiske udgifter for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen.

Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse, herunder el og varme fastsættes for et år ad gangen på grundlag af institutionens budget.

Der kan ikke kræves indskud ved indflytning i plejehjem.

2. Betaling efter indkomst.

Til betalingen for boligen, opgjort som under pkt. II, A, 1, tillægges et beløb, som beregnes på baggrund af beboerens indkomst.

Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst op til en indkomstgrænse på 135.300, der reguleres på samme måde som det i § 21, jf. § 72, i lov om individuel boligstøtte nævnte beløb.

For indtægter over denne grænse udgør betalingen 20 pct.

Indkomsten opgøres efter reglerne i bistandslovens § 54, stk. 3-5, om midlertidig hjemmehjælp.

Iøvrigt henvises til pkt. II, C, om rabat til ægtepar i plejehjem.

B. Betaling for andre ydelser

Betaling for plejehjemmets ydelser - ud over bolig, el og varme - fastsættes som for personer i eget hjem.

Gennem fastsættelsen af prisen for plejehjemmenes ydelser, bestemmer kommunerne/amtskommunerne hvort stort et beløb, beboerne har til overs, når ydelserne er betalt. Det henstilles, at prisen for plejehjemmenes ydelser fastlægges således, at beboerne fortsat har et rimeligt beløb til rådighed.

Det bemærkes, at det i de økonomiske beregninger til lovændringen er forudsat, at beboerne mindst vil have et beløb til overs, der svarer til de hidtidige »lommepengebeløb«. Der er således i beregningen af de samlede økonomiske virkninger, herunder i beregningen af virkningerne af lovforslaget for kommunernes/amtskommunernes økonomi kalkuleret med, at den enkelte beboer mindst har et beløb af den nævnte størrelsesorden til overs.

Iøvrigt henvises til pkt. II, C, om rabat til ægtepar i plejehjem.

C. Rabat til ægtepar i plejehjem

Lovændringen indebærer, at der indføres en rabat på 25% på de ydelser, den enkelte modtager, incl. boligbetalingen for ægtepar, der bor i samme plejehjem. Rabatten skal - i sammenhæng med amts- /kommunens fastsættelse af prisen for serviceydelser - sikre, at disse ægtepar har et beløb til overs, der størrelsesmæssigt mindst svarer til det hidtidige lommepengebeløb. For ægtepar med indkomster udover pensionen, aftrappes rabatten således, at den nedsættes med 1 procentpoint for hver 3.000 kr. i indtægt ud over den sociale pension.

D. Servicebetaling

Ud over betaling efter pkt. II, A og B, betaler personer, der er tilkendt mellemste førtidspension, for service m.v. med et fast beløb på 600 kr. om måneden, og personer, der er tilkendt højeste førtidspension, betaler 1200 kr. om måneden. Beløbene reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Servicebetalingen fastlægges alene ud fra hvilken pension, den pågældende er tilkendt.

Betalingen indgår til institutionen og indgår i institutionens budget.

Servicebetalingen omfattes ikke af den regel, der er nævnt under pkt. II, C.

Personer, som på grund af deres handicap har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for institutionen, som ikke dækkes af institutionen, kan få nedsættelse eller bortfald af den særlige servicebetaling. Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af servicebetaling træffes af den kompetente myndighed, som for § 79-plejehjem er kommunalbestyrelsen og for § 112-institutioner amtsrådet, efter indstilling fra institutionen ud fra en konkret vurdering af den pågældendes behov sammenholdt med de i bestemmelsen nævnte kriterier.

Der er tale om udgifter i forbindelse med deltagelse i de almindelige samfundstilbud og socialt liv. Det er ikke fastsat i loven, hvilke individuelle aktiviteter bestemmelsen dækker. Vurderingen afhænger helt af den pågældende persons behov og af en konkret rimelighedsvurdering. Udgifterne skal være en følge af den pågældendes handicap. Der kan f. eks. være tale om særlige ledsagelses- eller transportudgifter. Udgifter er nødvendige, når det behov, som udgiften udspringer af, ikke rimeligvis kan dækkes på anden måde. Som eksempler kan nævnes teaterbesøg og deltagelse i fritidsaktiviteter. Der skal være tale om aktiviteter, som ligger udenfor institutionstilbuddet. Som eksempel på en situation, hvor reglen kan komme på tale, kan nævnes en yngre, stærkt fysisk handicappet person, som i forbindelse med deltagelse i almindelig fritidsundervisning på grund af sit handicap har høje udgifter til kørsel eller ledsagelse, som ikke kan dækkes af andre regler, og som ligger udover institutionens transporttilbud.

I nogle tilfælde vil en afgørelse om en mindre nedsættelse af betalingen være tilstrækkelig til, at den pågældende har mulighed for at deltage i pågældende aktivitet(er) uden for institutionens tilbud, i andre tilfælde vil det være nødvendigt med en større nedsættelse eller eventuelt helt bortfald af betalingen. Afgørelsen kan ankes efter de almindelige regler. De ovennævnte kriterier vil blive indarbejdet i en vejledning om ordningen.

E. Forsørgelse af hjemmeboende ægtefæller og børn

Hvis en plejehjemsbeboer har forsørgelsespligt over for en hjemmeboende ægtefælle eller børn, forudsættes det - som hidtil - at

pensionen skal dække betalingen for den pågældendes eget ophold og betaling for ydelser i plejehjemmet. Pensionen kan således ikke anvendes til at betale for en hjemmeboende ægtefælles og børns underhold.

Indtægter, som plejehjemsbeboeren har udover pensionen, kan derimod anvendes til at opfylde en evt. forsørgelsespligt over for ægtefælle og børn. Der skal af denne indtægt afsættes et sådant beløb, at det er tilstrækkeligt til, at familiens levevilkår ikke forringes. Et evt. resterende beløb indgår i beregningen af den indkomstafhængige del af boligbetalingen.

Der kan ikke ydes personligt tillæg til plejehjemsbeboeres dækning af en ikke pensionsberettiget ægtefælles eller børns forsørgelse. Har ægtefællen og evt. børn ikke mulighed for at klare sig selv, må evt. hjælp ydes efter bistandslovens regler om kontanthjælp. Er den hjemmeboende ægtefælle selv pensionist, vil der evt. kunne ansøges om personligt tillæg.

F. Administration af pensionen

En eventuel administration af pensionen - for de beboergrupper, der har brug for bistand til at træffe valg m.v. - kan som udgangspunkt foregå efter de allerede eksisterende regler i lov om social pension (§36). Det forudsættes i øvrigt, at personalet på de enkelte institutioner træder til i det omfang, det er nødvendigt eller ønsket. Det er hensigten i løbet af 1994 at revidere retningslinjerne for anvendelse af pensionslovens § 36, jf. pkt. 150 i vejledningen af 29. oktober 1990 om social pension.

Det skal dog allerede nu fremhæves, at Folketinget under

behandlingen af lovforslaget om pensionsudbetaling til beboere i plejehjem m.v. har lagt afgørende vægt på, at der også i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om administration af pensionen, skal tages vidtgående hensyn til den enkelte beboers ønsker.

G. Overgangsordning

Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Samtidig indføres en overgangsordning på et år til endelig indførelse af ordningen. De plejehjem og institutioner, der ikke er overgået til den midlertidige ordning, vil således indtil udgangen af 1994 kunne anvende de hidtidige regler om nedsættelse og inddragelse af pensionen samt udbetaling af et beløb til personlige fornødenheder (»lommepengebeløbet«). De nye regler skal derfor alene anvendes fra 1. januar 1994 i de plejehjem og institutioner, der inden eller fra dette tidspunkt er tilsluttet den midlertidige ordning. Reglerne skal endvidere anvendes fra det tidpunkt i 1994, hvor et plejehjem eller en institution overgår til pensionsudbetalingsordningen. Fra 1. januar 1995 har de nye regler virkning for alle de plejehjem og institutioner, som lovændringen omfatter.

Såfremt det af administrative grunde ikke umiddelbart er muligt at anvende de nye betalingsregler, jf. pkt. II, A, anbefales det at fastholde den hidtidige betaling som a'conto betaling i en overgangsperiode og samtidig tage forbehold over for beboerne om en evt. efterbetaling/tilbageregulering.

H. Kompensationsbeløb til visse grupper

Lovændringen indeholder nogle overgangsregler for de pensionister, der har været omfattet af den midlertidige ordning med pensionsudbetaling.

1. Boligbetaling.

For beboere, som har været omfattet af den midlertidige ordning med pensionsudbetaling, og som med de nye regler får en højere boligbetaling, sker der en tilpasning til det højere niveau over 3 år. Hvis den efter de nye regler beregnede boligbetaling overstiger den hidtidige boligbetaling, udbetaler kommunen/amtskommunen til disse beboere et kompensationsbeløb, der i 1994 svarer til 2/3 af huslejestigningen og i 1995 et beløb, svarende til 1/3 af huslejestigningen. Derefter beregnes boligbetalingen uden kompensation. Alternativt kan kommunen/amtskommunen vælge at nedsætte boligbetalingen med de nævnte forskelsbeløb.

2. Servicebetaling.

Som nævnt under pkt. II, D, indføres en særlig servicebetaling. Beboere, som har været omfattet af den midlertidige ordning med pensionsudbetaling, og som er tilkendt mellemste eller højeste førtidspension, overgår gradvis til denne særlige betaling. Der er således fastsat en 4-årig overgangsordning for disse beboere, således at de først skal betale de fulde servicebeløb med udgangen af denne periode. Betalingen opkræves med 1/5 i 1994, 2/5 i 1995, 3/5 i 1996 og 4/5 i 1997. Herefter betales de fulde servicebeløb.

III. Særligt om pensionsudbetalingsordningen i § 79-plejehjem.

A. For plejehjem, som ikke har været med i den midlertidige ordning med pensionsudbetaling.

De plejehjem og kommuner, der ikke har været med i den midlertige ordning med pensionsudbetaling, skal senest den 1.januar 1995 overgå til de nye regler. De hidtidige regler om opholdsbetaling m.v. anvendes senest indtil dette tidspunkt, jf. pkt. II, G.

Specielt for de plejehjem og kommuner, der ikke har anvendt den midlertidige ordning med pensionsudbetaling, er det nødvendigt at forberede og iværksætte arbejdet med planlægning, omlægning, information m.v. De hidtidige erfaringer viser, at det er vigtigt, at der sker så grundig en information som muligt, og at der gives beboerne mulighed for at drøfte ordningen. I forbindelse med omlægningen bør der udarbejdes en beregning for den enkelte om, hvad ordningen indebærer. Der kan f. eks. afholdes informationsmøder for beboere, personale og pårørende, ligesom personalet kan have behov for supervision, efteruddannelse m.v.

B. For plejehjem, som har været med i den midlertidige ordning med pensionsudbetaling.

De plejehjem, som har været med i den midlertidige ordning med pensionsudbetaling, overgår pr. 1. januar 1994 til de nye regler. I forhold til den midlertidige ordning er der følgende ændringer, som er beskrevet nærmere ovenfor

- ny boligbetaling, jf. afsnit II, A

- betaling for andre ydelser, jf. afsnit II, B

- rabat til ægtepar, jf. afsnit II, C

- servicebetaling, jf. afsnit II, D

- ophør med udbetaling af bistands- eller plejetillæg, jf. nedenstående afsnit VIII, A

Endvidere henledes opmærksomheden på de særlige regler om kompensationsbeløb til visse grupper af beboere, som har været omfattet af den midlertidige ordning med pensionsudbetaling, jf. pkt. II, H,

C. Ydelser i § 79-plejehjem

Efter de nye regler er bolig, el og varme obligatoriske ydelser, som skal tilbydes af kommunen, og som skal aftages af beboerne.

De øvrige ydelser, som tilbydes som led i et plejehjemsophold, er valgfri. Kommunerne kan desuden - som idag - tilbyde en række andre ydelser. Modtagelsen af tilbudene er valgfri for beboerne.

Kommunerne er imidlertid forpligtet til fortsat at tilbyde visse hovedbestanddele af et plejehjemsophold til beboeren. Ud over bolig, el og varme drejer det sig om kost, vask, rengøring og leje af linned.

De fleste af de ydelser, der tilbydes, som led i et plejehjemophold, vil således være valgfri for beboerne. Af hensyn til de svageste beboere forventes kommunerne dog samtidig at hjælpe denne gruppe med at opnå de ydelser, som traditionelt har været tilbudt i forbindelse med et plejehjemsophold - også i de tilfælde, hvor plejehjemmet ikke længere selv tilbyder ydelsen.

IV. Døgninstitutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2.

Lovændringen indebærer, at også beboere i de amtskommunale døgninstitutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2, for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap vil blive omfattet af ordningen med pensionsudbetaling.

A. Særligt om pensionsudbetaling i de § 112-institutioner, som ikke har deltaget i forsøgsordningen med pensionsudbetaling

De hidtil gældende regler og retningslinier kan for beboere i disse institutioner anvendes indtil udgangen af 1994.

For disse institutioner træder de nye regler således først endeligt i kraft den 1. januar 1994.

Det vil for disse institutioner blandt andet være nødvendigt,

- at der for de beboere, som ikke er tilkendt pension, rejses pensionssag i god tid, således at sagen er færdigbehandlet ved overgangen til pensionsudbetaling og senest inden 1. januar 1995. Ansøgning om pension indgives til den kommune, hvorfra personen er optaget i institutionen, jf. pensionslovens § 58. Er pensionssagen ikke færdigbehandlet inden overgangen til pensionsudbetaling, må det overvejes om betingelserne for udbetaling af forskud er opfyldt. Det bemærkes, at pensionen ikke kan tilkendes for en periode, der ligger forud for ansøgningen.

- at forberede og iværksætte arbejdet med planlægning, omlægning, information m.v. Det er vigtigt, at der sker så grundig information til beboere, pårørende og personale som muligt, og at der gives mulighed for at stille spørgsmål om, hvad ordningen indebærer. Der kan f. eks. afholdes informationsmøder for beboere, personale og pårørende, og personalet kan have behov for supervision, efteruddannelse m.v. I forbindelse med omlægningen bør der udformes en beregning for den enkelte om, hvad ordningen indebærer. Om indholdet af de nye regler henvises til det nedenfor anførte om forsøgsinstitutionerne.

Pr. 1. januar 1995 eller fra det tidspunkt, hvor institutionen overgår til den nye ordning med pensionsudbetaling, skal beboerne have udbetalt deres pension og betaler for ydelserne.

B. Særligt om pensionsudbetalingsordningen for beboere i § 112- institutioner, som har deltaget i forsøgsordningen med pensionsudbetaling

For disse institutioner har de nye regler virkning fra 1. januar 1994.

Hovedsageligt gælder de samme regler som for plejehjem efter § 79. Betalingen for bolig, el og varme fastsættes således som ovenfor beskrevet. Det samme gælder m.h.t. fastsættelse af betaling for andre ydelser, såsom kost, rengøring, vask, m.v.

I vidt omfang kan institutionerne anvende de samme principper, som har været anvendt under forsøgsordningen. Der er dog indført nye regler om fastsættelse af betaling for boligen, jf. pkt. II, A, om rabat til ægtepar, jf. pkt. II, C, om fastsættelse af servicebetaling, jf. pkt. II, D, og om de særlige kompensationsbeløb, jf. pkt. II, H.

Som følge af § 112-institutionernes særlige karakter skal der i disse institutioner, udover bolig, el, varme, kost, vask og rengøring, tilbydes den bistand m.v., der ligger i § 112- tilbuddet, jf. cirkulære af 17. december 1986 om institutioner under amtskomunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Det kan f. eks. være ergoterapi eller fysioterapi som led i behandling og socialpædagogisk, psykiatrisk eller anden faglig bistand. Den generelle servicebetaling er betaling herfor.

Som udgangspunkt er de ydelser, som beboerne skal aftage, bolig, el og varme, men der kan være behov for i en periode at gøre flere ydelser obligatoriske for beboerne, således at overgangen til permanent pensionsudbetaling lettes. Det bør dog tilstræbes, at så mange ydelser som muligt er valgfrie. Hvis en beboer ikke er i stand til eller ikke ønsker at administrere en valgordning, modtager og betaler beboeren, ligesom under forsøgsordningen, for det samlede udbud af ydelser.

En arbejdsgruppe under Socialministeriet vil i begyndelsen af 1994 behandle en række spørgsmål, herunder om ydelser og tilbud i § 112-institutionerne, brugerindflydelse, dagtilbud m.v. med udgangspunkt i de gældende retningslinier. Arbejdet vil danne baggrund for nærmere retningslinier, som vil blive udsendt i løbet af 1994.

C. Betaling for midlertidigt døgnophold

Med hjemmel i lovens § 115 a, stk. 5, fastsættes i bekendtgørelse om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112-institutioner nye regler om betaling for midlertidigt døgnophold.

De nye regler om betaling for midlertidigt døgnophold omfatter både institutioner efter § 112, stk. 1 og § 112, stk. 2, herunder både institutioner bestemt til længerevarende og institutioner bestemt til midlertidigt ophold.

Efter disse regler betaler en person, som af amtsrådet anvises et midlertidigt ophold i en § 112-institution, for opholdet ud fra hvilke ydelser den pågældende modtager, dog kan der ikke opkræves betaling for boligen. I betalingsfastsættelsen indgår blandt andet hensynet til opretholdelse af hidtidige forpligtelser, jf. bekendtgørelsen.

Reglerne om servicebetaling, jf. bistandslovens § 115 a, stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse ved midlertidige ophold.

Med loven ophæves den hidtil i bekendtgørelse nr. 706 af 13. august 1992, jf. bistandslovens § 118, stk. 2 gældende regel om betaling for ophold i særlige plejehjem bestemt til midlertidigt ophold. For ophold i disse særlige plejehjem gælder herefter samme regler, som er fastsat for andre midlertidige ophold. Betalingen i disse plejehjem kan dog indtil udgangen af 1994 fastsættes til et beløb svarende til den hidtil gældende faste takst. Denne takst fremgår af den ny bekendtgørelses overgangsregel og udgør pr. 1. januar 1994 52,20 kr.

D. Personer, som har ophold i § 112-institutioner efter dom eller kendelse

Disse personer får efter pensionslovens § 46 inddraget en eventuelt tilkendt pension. De modtager det samme tilbud som hidtil. I bekendtgørelse om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112-institutioner er det fastsat, at personer, som opholder sig i en § 112-institution efter dom eller kendelse ikke skal betale for ydelserne, hvis de ikke har egne indtægter. For personer med egne indtægter nedsættes betalingen til et beløb svarende til indtægterne.

Personer, som efter betaling for ydelserne med egne indtægter har et beløb til rådighed svarende til eller større end beløbet til personlige fornødenheder, fastsat i medfør af bistandslovens § 110, til rådighed, får ikke udbetalt beløb til personlige fornødenheder. Personer, som efter betaling med egne indtægter har et beløb til rådighed, der er mindre end beløbet til personlige fornødenheder fastsat i medfør af bistandslovens § 110, samt personer, som ikke har egne indtægter, får udbetalt et beløb til personlige fornødenheder, således at de har et beløb til rådighed svarende til det i medfør af bistandslovens § 110 fastsatte beløb.

V. Beskyttede boliger

Betalingen for en beskyttet bolig fastsættes efter samme principper som betalingen for en bolig i et plejehjem, d.v.s. på grundlag af boligens omkostninger og størrelse samt beboerens indkomst.

Betalingen for boligen efter indkomst, jf. II, A, 2, fastsættes dog på grundlag af husstandens samlede indkomst.

Der kan ikke kræves indskud ved indflytning i beskyttede boliger.

VI. Pensionsudbetaling og kontanthjælpsudbetaling på forsorgshjem m.v.

Med lovændringen ophæves de gældende regler om pensionsinddragelse og standsning af kontanthjælp ved optagelse på forsorgshjem og tilsvarende institutioner, der er beregnet til længerevarende ophold. Beboerne bevarer - i lighed med beboere på de øvrige institutioner for hjemløse efter bistandslovens § 105 - deres pension og kontanthjælp, hvis de iøvrigt opfylder betingelserne herfor, og skal af deres indtægter betale for opholdet. Kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller som nægter at påtage sig arbejde, er ikke berettiget til kontanthjælp. Til disse samt til personer uden forsørgelsesgrundlag, som ikke har arbejdsindtægter under opholdet, udbetales lommepenge.

A. Betaling for logi, kost m.v.

Udgangspunktet for egenbetalingen på § 105-institutioner er, at amtsrådet fastsætter betalingen for logi ud fra niveauet i amtskommunen/regionen/lokalområdet. Betalingen for logi omfatter husleje, el, varme og kan herudover omfatte forsyning og vask af sengelinned. Betalingen for kost differentieres under hensyn til de ydelser, der modtages og fastsættes, således at det er muligt at fravælge et eller flere måltider. Ved udgangspunktet er et gennemsnitligt niveau for opholdsbetalingen på 6o kr. pr. dag for logi og 50 kr. pr. dag for kost. Som hovedregel skal betaling finder sted fra første dag. I særlige tilfælde, fx ophold på krisecentre, hvor anonymiteten ønskes bevaret, ophold i forbindelse med afrusning på de særlige sygeafdelinger, som nogle af forsorgshjemmene har, kan der dispenseres fra betalingen i en kortere periode.

Når en person tager ophold på en § 105 institution og har brugt udbetalt pension eller kontanthjælp til anden side, bør § 105 institutionen etablere et tæt samarbejde med kommunen med henblik på at få løst spørgsmålet om betalingen for kost og logi fra første dag. Betalingen fastsættes således, at der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af bolig og hidtidige forpligtelser, fx forsørgelse af ægtefælle og børn. Herudover kan kommunalbestyrelsen udbetale særlig støtte efter bistandslovens § 37 a, efter reglerne herfor i bekendtgørelse nr. 824 af 13. oktober 1993 om særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. For økonomisk særligt vanskeligt stillede pensionister har kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at yde et personligt tillæg efter pensionslovens § 17. Der er ikke i loven begrænsninger med hensyn til, til hvilke formål tillæg ydes.

Beboerne og § 105-institutionen kan træffe aftale om en hensigtsmæssig budgetlægning, hvor der i kontanthjælpen eller pensionen kan fratrækkes et beløb til logi, kost, afdrag på gæld, opsparing m.v. Skønnes en kontanthjælpsmodtager ikke i stand til at administrere kontanthjælpen, kan der rettes henvendelse til kommunalbestyrelsen om anvendelse af reglerne i bistandslovens § 49 om udbetaling af kontanthjælp på andre måder end i form af kontante beløb. Skønnes en pensionist ikke i stand til at selv at administrere pensionen, kan der rettes henvendelse til kommunalbestyrelsen om indgåelse af aftale mellem kommunen og pensionisten om fradrag i pensionen for modtagne ydelser eller om anvendelse af reglerne i pensionslovens § 36.

B. Arbejdsdusører

Amtsrådet fastsætter størrelsen af den arbejdsdusør, der udbetales i forbindelse med deltagelse i den interne drift i § 105- institutioner. Personer, der i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover har modtaget kontanthjælp, kan ifølge bistandslovens § 38, stk. 3, tjene op til 2.000 kr. pr. måned (brutto), dog højst 12.000 kr. i alt, uden af der sker fradrag i kontanthjælpen. Indtjeningen skal finde sted i en sammenhængende kontanthjælpsperiode på 6 måneder.

C. Overgangsordning

Der henvises til bemærkningerne foran under II, G.

Socialministeriet vil iøvrigt drøfte de administrative spørgsmål i forbindelse med overgangen til brugerbetaling på § 105 institutioner med Amtsrådsforeningen, herunder principperne for fastsættelse af arbejdsdusører. Der vil blive udsendt en vejledning på området.

VIII. Ændringer i pensionsloven.

A. Inddragelse af bistands- og plejetillæg

Bistands- eller plejetillæg kan efter de nye regler ikke udbetales til beboere med varigt ophold i plejehjem, særlige plejehjem eller institutioner for fysisk eller psykisk handicappede. Udbetaling af disse tillæg stopper ved udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden. Baggrunden for dette er, at institutionerne dækker det særlige behov for personlig assistance, som bistands- og plejetillæggene ydes til dækning af.

B. Inddragelse af pension til varetægtsfængslede pensionister

Reglerne om inddragelse af pension under varetægtsfængsling er ændret, således at varetægtsfængslede pensionister ikke længere får udbetalt deres pension under varetægtsfængslingen. Pensionen skal således inddrages fra den første i måneden efter den måned, hvor varetægtsfængslingen påbegyndes. Hvis pensionisten får en frifindende dom, skal den ikke udbetalte pension efterbetales.

Hvis der er rimelig udsigt til, at pensionisten vil kunne løslades indenfor et tidsrum af ca. 3 måneder efter, at varetægtsfængslingen er påbegyndt, kan pensionisten dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Kommunerne kan under pensionistens varetægtsfængsling efter konkret vurdering udvide perioden, i hvilken der kan ydes hjælp til opretholdelse af bolig. Det er forudsat, at varetægtsfængslede pensionister ikke bliver ringere stillet end varetægtsfængslede kontanthjælpsmodtagere, og at boligen som altovervejende hovedregel bevares for varetægtsfængslede pensionister, indtil der er faldet dom i sagen. Det udbetalte beløb skal, hvis pensionen efterbetales, fratrækkes i den efterbetalte pension.

Bestemmelsen træder i kraft 1. januar 1994. Pensionister, der er varetægtsfængslet før 1. januar 1994, får udbetalt deres pension indtil udgangen af januar 1994. Pension, der før den 1. januar 1994 er udbetalt under varetægtsfængsling, kan kræves tilbagebetalt efter de hidtil gældende regler.

Reglerne om inddragelse af pension under strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom er ikke ændret.

Med venlig hilsen

Leif Sondrup

==============================================================

ORIENTERING OM NYE REGLER VEDRØRENDE BØRNETILSKUD TIL EN ÆGTEFÆLLE

TIL EN INDSAT OG EFTERGIVELSE AF BIDRAGSGÆLD M.V.

Folketinget har den 17. december 1993 ved 3. behandlingen vedtaget lovforslag nr. L 119 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskud til en ægtefælle til en indsat og eftergivelse af bidragsgæld).

Det vedtagne lovforslag vedlægges til orientering.

Ændringerne træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovændringerne medfører: 1. Indførelse af ret til børnetilskud, når en ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, og den anden ægtefælle er enlig. 2. Mulighed for eftergivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag, når den bidragsskyldige har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen i udbetalingsperioden. 3. En teknisk præcisering af krav om forudgående bopælstid her i landet ved udbetaling af flerbørnstilskud, adoptionstilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

1. Børnetilskud til en ægtefælle til en indsat.

A. Ordinært børnetilskud.

Den nye bestemmelse i børnetilskudslovens § 2, nr. 3, vil betyde, at en ægtefælle til en indsat får mulighed for at modtage ordinært børnetilskud.

Det er fastsat som en betingelse, at den indsattes ægtefælle skal være enlig.

En person anses kun for enlig, hvis pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene, eller med en anden person. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Det vil i almindelighed være en forudsætning, at parterne har samme bopæl, men den formelle tilmelding til folkeregistret er ikke afgørende.

Den indsattes ægtefælle vil således ikke kunne betragtes som enlig med ret til ordinært børnetilskud, hvis pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med en tredje person, mens ægtefællen er indsat.

Den nye bestemmelse i børnetilskudslovens § 2, nr. 3, omfatter fællesbarn og særbarn til ægtefællen til den indsatte samt den indsattes særbarn, som den indsatte har forældremyndigheden over, hvis dette barn opholder sig hos den indsattes ægtefælle.

Der skal være tale om en indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen og lignende, hvorved forstås en indsættelse i form af varetægtsfængsel, fængselsophold eller anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom, fx. i institutioner under sygehusvæsenet.

Endvidere er det i bestemmelsen fastsat, at indsættelsen skal vare ud over 3 måneder, således at en kortvarig indsættelse ikke berettiger til børnetilskud.

Bestemmelsen indebærer, at retten til børnetilskud først erhverves fra det tidspunkt, hvor indsættelsen har varet i 3 måneder. Endvidere skal betingelsen om at være indsat i institutioner under Kriminalforsorgen fortsat være opfyldt ved begyndelsen af det kvartal udbetalingen vedrører, og den indsattes ægtefælle skal være enlig på dette tidspunkt. Der henvises til bestemmelserne i lovens § 6.

I øvrigt følges udbetalingsreglen i lovens § 10, om at børnetilskud udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører.

Hvis retten til børnetilskud erhverves og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud.

Ved løsladelse eller prøveløsladelse vil betingelsen for at modtage børnetilskud bortfalde, idet der ikke længere er tale om indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen.

Ved genindsættelse skal betingelserne påny opfyldes.

Kortvarige ophold uden for institutionen under indsættelsen vil ikke betyde bortfald af retten til børnetilskud.

Det er ikke hensigten med den nye bestemmelse i øvrigt at ændre på de gældende regler om, at en person, der er gift, kun kan anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen på grund af uoverensstemmelse.

B. Ekstra børnetilskud.

Kan der udbetales ordinært børnetilskud efter den nye bestemmelse i lovens § 2, nr. 3, vil der også være mulighed for udbetaling af ekstra børnetilskud, såfremt betingelsen i lovens § 3 er opfyldt.

For så vidt angår den indsattes særbarn med ophold hos den indsattes ægtefælle, kan ekstra børnetilskud ikke udbetales, medmindre den indsattes ægtefælle har forældremyndigheden over særbarnet.

2. Eftergivelse af bidragsgæld.

Den nye bestemmelse i lovens § 21, stk. 1, nr. 2, indebærer, at der på et tidligere tidspunkt end efter bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1, vil være mulighed for eftergivelse af de børnebidrag, som for en indsat i institutioner under Kriminalforsorgen er forskudsvis udbetalt af det offentlige i indsættelsesperioden.

Kommunalbestyrelsen skal således ved løsladelsen eller prøveløsladelsen vurdere, hvorvidt bidragsgælden skal eftergives.

Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 2, omfatter kun den gæld, som af den indsatte er oparbejdet i indsættelsesperioden på grund af manglende betaling af børnebidrag. For personer omfattet af bestemmelsen medregnes også den bidragsgæld, der er oparbejdet i den del af indsættelsesperioden, der ligger før lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 2, berører ikke eventuel anden gæld, eller bidragsgæld oparbejdet i eventuelle tidligere indsættelsesperioder.

Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 2, om eftergivelse af bidragsgæld omfatter alene personer, som efter indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen og lignende, løslades eller prøveløslades efter lovens ikrafttræden.

3. Krav om forudgående bopælstid her i landet ved udbetaling af flerbørnstilskud, adoptionstilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Der er tale om en præcisering af gældende praksis, hvorefter retten til flerbørnstilskud og adoptionstilskud forudsætter fast bopæl her i landet i 1 år, medmindre barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, - for adoptionstilskuddets vedkommende en af adoptanterne - har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Præciseringen bringer betingelserne for disse ydelser i overensstemmelse med de tilsvarende betingelser, der ifølge lovens § 5, stk. 1, nr. 1, gælder for ordinært og ekstra børnetilskud.

For så vidt angår forskudsvis udbetaling af børnebidrag præciseres det, at kravet ifølge lovens § 12, stk. 2, om fast bopæl her i landet i en sammenhængende periode af 3 år ikke omfatter de tilfælde, hvor barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Præciseringen bringer bestemmelsen på linie med indholdet i lovens § 5, stk. 1, nr. 1.

Med venlig hilsen

Anders Lynge Madsen

===============================================================

ORIENTERING OM ÆNDRING AF REGLERNE I BISTANDSLOVENS § 69 B OM

SUPPLERENDE TILSKUD TIL FORÆLDRE PÅ ORLOV TIL BØRNEPASNING.

Folketinget har den 17. december 1993 vedtaget L 120 - Lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af bestemmelsen om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning).

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandlingen, vedlægges til orientering.

Lovændringen indebærer følgende

1. For beskæftigede orlovshavere fastholdes, at orlovsydelsen og det supplerende tilskud som udgangspunkt ikke må overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. Som noget nyt fastsættes, at den samlede ydelse for beskæftigede, dagpengeberettigede orlovshavere dog mindst skal udgøre samme beløb som de arbejdsløshedsdagpenge vedkommende ville være berettiget til ved arbejdsløshed. Tilskuddet kan dog aldrig blive større end det maksimale tilskud, kommunalbestyrelsen har besluttet at yde efter bistandslovens § 69 b, stk. 2.

Der skal således foretages en beregning af det beløb, orlovshaveren ville være berettiget til ved arbejdsløshed, idet dette beløb skal danne grundlag for udbetaling af det supplerende tilskud. A-kasserne vil kunne være behjælpelige med denne beregning.

Der sker således alene en ændret tilskudsberegning for beskæftigede, der er medlemmer af en A-kasse og berettiget til dagpenge ved arbejdsløshed, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2. For ledige orlovshavere præciseres det med loven, at orlovsydelse og supplerende tilskud tilsammen ikke kan overstige et beløb, der svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til umiddelbart forud for orloven. Orlovshaveren kan således maksimalt modtage samme beløb, som vedkommende modtog ved arbejdsløshed.

Det gælder fortsat generelt for alle orlovshavere, at tilskuddet aldrig kan blive større end det maksimale tilskud, kommunalbestyrelsen har besluttet at indføre.

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Anders Lynge Madsen

===============================================================

ORIENTERING OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (NEDSÆTTELSE AF

INDTÆGTSGRUNDLAG VED BEREGNING AF PENSIONSTILLÆG).

Folketinget har d.d. vedtaget L 137 - lov om ændring af lov om social pension (Nedsættelse af indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg). Forslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering.

Ændring af § 29 i lov om social pension

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter.

Med virkning fra den 1. januar 1994 nedsættes indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for de pensionister, som er gift med en person, der ikke er pensionist, og som har indtægter ved personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse.

Indtægtsgrundlaget nedsættes på følgende måde

Ægtefællens arbejdsindkomst (excl. arbejdsmarkedsbidrag) og eventuelle overførselsindkomster fratrækkes i indtægtsgrundlaget, dog højst 10.000 kr. Ægtefællens arbejdsindkomst m.v. op til 145.000 kr. (opgjort før fradraget på 10.000 kr.) indgår derefter i indtægtsgrundlaget. Overstiger ægtefællens arbejdsindtægt m.v. 145.000 kr., ses der bort fra denne del af indtægten op til 180.000 kr. (opgjort før fradrag på 10.000 kr.). Indtægter over 180.000 kr. indgår derefter på sædvanlig vis i indtægtsgrundlaget.

Leif Sondrup

===============================================================

ORIENTERING OM CIRKULÆRE AF 14. DECEMBER 1993 OM ÆNDRING AF

CIRKULÆRE OM BISTANDSLOVENS BESTEMMELSER OM INSTITUTIONER UNDER

AMTSKOMMUNERNE.

Efter bistandslovens § 91 har handicappede og andre erhvervshæmmede, som ikke kan fastholde eller opnå normal beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked mulighed for beskæftigelse i beskyttede enkeltpladser på det almindelige arbejdsmarked.

Beskyttede enkeltpladser til personer, som ikke modtager førtidspension, etableres efter de såkaldte 40/60-ordninger, hvorefter amt/kommune sammen yder et løntilskud på 40 pct. af fagets mindsteløn medens virksomheden betaler de resterende 60 pct.

Fra flere sider er der ønsket en mere fleksibel tilskudsordning end den nuværende 40/60-ordning bl.a. mulighed for 50 pct. løntilskud, og i forhandlingerne om satsreguleringspuljen er det aftalt, at øge tilskuddet til beskyttet beskæftigelse, således at den nuværende 40/60-ordning ændres til en 50/50-ordning.

Socialministeriet har derfor i nævnte cirkulære hævet amternes og kommunernes andel af løntilskuddet til beskyttet beskæftigelse fra 40 til 50 pct. med virkning fra 1. januar 1994

Den såkaldte 40/60-ordning ændres således til en 50/50-ordning for beskyttet beskæftigelse, hvorefter arbejdsgiveren betaler 50 pct. af lønudgiften, mens de resterende 50 pct. deles af amt og kommune.

Ændringen gælder såvel for allerede etablerede 40/60-ordninger som nye løntilskudsordninger for beskyttet beskæftigelse i enkeltstillinger.

Cirkulæret af 14. december 1993 vedlægges som bilag.