Orientering om ændring af § 19, stk. 1, og § 27, i lov om social pension - Indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb for personer, der er fyldt 70 år.
Statutory Text (2 Articles)
Orientering om ændring af § 19, stk. 1, og § 27, i lov om social pension - Indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb for personer, der er fyldt 70 år.
Folketinget har d.d. vedtaget L 102 - Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb for personer, der fyldt 70 år.)
Forslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering.
De vedtagne ændringer medfører, at folkepensionens grundbeløb til personer, der er fyldt 70 år, med virkning fra den 1. januar 1994 indtægtsreguleres på samme måde som grundbeløbet til folkepensionister i alderen 67 til 69 år. Indtægtsregulering af grundbeløbet sker således fra dette tidspunkt for alle folkepensionister på grundlag af indtægter ved personligt arbejde.
Med hensyn til opgørelse af indtægten ved personligt arbejde henvises til § 24 i Socialministeriets bekendtgørelse af 29. november 1993 om social pension og til pkt. I, 3. i Socialministeriets orienteringsskrivelse af 30. november 1993 om ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse og cirkulære om social pension m.v.
Med venlig hilsen
Karen Jespersen /Leif Sondrup