Vedr. tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48 i forhold til Statens Uddannelsesstøtte (SU).
Statutory Text (2 Articles)
Vedr. tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48 i forhold til Statens Uddannelsesstøtte (SU).
Vedlagt brev fra SUstyrelsen skal fremover indgå som supplerende fortolkning af reglerne om tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48 i forhold til SU- reglerne.
Med venlig hilsen
Inger Erdal
------------------------------------------------------------------
SU styrelsen Socialministeriet 3.11.1993 Departementet ref.ohm/bm Slotsholmsgade 6 j.nr. 2-15-0103 1216 København K
I brev af 27. august 1993, j.nr. 50133-160, har Socialministeriet spurgt SUstyrelsen, om en uddannelsessøgende, der får hjælp efter bistandslovens § 48 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved at passe sit eget handicappede barn, skal være udelukket fra samtidig at få uddannelsesstøtte. Det fremgår, at Socialministeriet har rejst sagen på baggrund af et tilfælde, hvor hjælpen alene ydes som kompensation for den løn, vedkommende ikke kan tjene ved siden af sine studier, fordi han/hun skal passe sit barn.
I et tilfælde som det foreliggende hvor der kun betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i nogle timer om ugen, betragter styrelsen ikke den omtalte hjælp efter bistandslovens § 48 som en »anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne« og som derfor udelukker tildeling af uddannelsesstøtte. Den pågældende vil derfor kunne søge støtte efter almindelige regler.
Vi beklager, at vi i første omgang telefonisk har oplyst, at der ikke kunne tildeles SU.
Med venlig hilsen
Ole Holm-Møller
Ingen