Orientering om ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse og cirkulære om social pension samt supplement til orientering af 25. juni 1993 om lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov social pension (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.) og lov nr. 496 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand (Bruttoficeret kontanthjælp) m.m. (* 1)

Orientering om ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse og cirkulære om social pension samt supplement til orientering af 25. juni 1993 om lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov social pension (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.) og lov nr. 496 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand (Bruttoficeret kontanthjælp) m.m. (* 1)

Til samtlige kommuner og amtskommuner mfl.

Hermed fremsendes

./.1. Orientering om ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse og cirkulære om social pension samt supplement til orientering af 25. juni 1993 om lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering mv.) og lov nr. 496 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand (Bruttoficeret kontanthjælp) mm.

./.2. Socialministeriets bekendtgørelse af 29. november 1993 om social pension (korrektureksemplar).

./.3. Socialministeriets cirkulære af 29. november 1993 om social pension (korrektureksemplar).

Såvel bekendtgørelsen som cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1994.

Karen Jespersen Leif Sondrup

ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;áááá ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;áááá á

I pkt. I er der redegjort for hovedtrækkene i de ændringer, der sker fra den 1. januar 1994 i Socialministeriets bekendtgørelse og cirkulære om social pension. Til orientering vedlægges

./. korrektureksemplarer af bekendtgørelsen og cirkulæret.

I pkt. II er der medtaget en uddybende orientering om de ændringer, der sker på pensionsområdet m.v. som følge af den omlægning på skatte- og pensionsområdet, der sker fra 1. januar 1994.

Socialministeriet udsendte den 25. juni 1993 til samtlige kommuner m.fl. en orientering om de ændringer på pensionsområdet, der som følge af skatteomlægningen, blev vedtaget af Folketinget samme dag med ikrafttræden den 1. januar 1994. Pkt. II i denne orientering supplerer orienteringen af 25. juni 1993.

I pkt. III er der redegjort for kommunalbestyrelsens pligt til at orientere skatteforvaltningen om tilkendelse af eller afslag på førtidspension med henblik på opgørelse af de skattemæssige konsekvenser heraf.

I. Ændringer i Socialministeriets bekendtgørelse og cirkulære

om social pension

ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;áááá ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;áááá á

A. Bekendtgørelsen

Vedlagte bekendtgørelse er en sammenskrivning af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 om social pension og Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 558 af 30. juli 1990 om ansøgning og udbetaling af social pension og ophæver disse to bekendtgørelser. Udover ændringer i opgørelsen af beregningsgrundlaget for varmetillæg, jf. kap. 7, ændring i opgørelse af indtægtsgrundlag i forbindelse med tilkendelse af behovsbestemt førtidspension, jf. § 20, og ændring i opgørelse af indtægt ved personligt arbejde for folkepensionister, jf. § 24, er der ikke sket indholdsmæssige ændringer.

Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1994, dog kan kommunalbestyrelsen vælge at lade bekendtgørelsens kap. 7 om personligt tillæg til varmeudgifter træde i kraft for den enkelte pensionist, når der i løbet af og senest ved udgangen af 1994 foreligger en ny årlig dokumenteret udgift til varme. Kommunalbestyrelsen skal afslutte varmeregnskabsåret og efterregulere varmetillæg efter de indtil dette tidspunkt gældende regler, før der beregnes og udbetales varmetillæg efter de nye regler. Beløbene nævnt i kap. 7 træder i kraft den 1. januar 1994.

1. Ændringer i opgørelsen af beregningsgrundlaget for varmetillæg.

I bekendtgørelsen er der fastsat nye regler om opgørelse af beregningsgrundlaget for varmetillæg i medfør af pensionslovens § 17, stk. 2, 2. pkt. Overgangsordningen for varmetillæg er opretholdt, jf. bekendtgørelsens § 38.

De nye regler om varmetillæg er fastsat på grundlag af de hidtil indvundne erfaringer med tildeling af varmetillæg efter de generelle regler og erfaringerne fra frikommuneforsøgene i Faaborg og Herlev kommuner.

De væsentligste ændringer er, at varmetillæg skal beregnes på grundlag af et gennemsnit af tidligere års forbrug, og at der ikke skal ske efterregulering, når der foreligger et endeligt varmeregnskab.

Beregningsgrundlaget for varmetillæg svarer, jf. dog maksimumgrænsen, til gennemsnittet af udgifterne af de sidste 3 års dokumenterede udgifter til opvarmning for den benyttede bolig. Foreligger disse oplysninger ikke - fx fordi pensionisten ikke har haft boligen så længe - udgør beregningsgrundlaget henholdsvis gennemsnittet af de seneste to års eller det seneste års dokumenterede udgifter til opvarmning. Foreligger der ikke en dokumenteret årlig opvarmningsudgift, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af den forventede årlige udgift, jf. § 33 i bekendtgørelsen. Hvis beregningsgrundlaget ikke er fastsat på grundlag af gennemsnittet af tre års opvarmningsudgifter, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift, jf. § 36, stk. 1, 3. pkt. Se endvidere om ændringer i opvarmningsudgiften nedenfor.

Der er fortsat et loft for beregningsgrundlaget - pr. 1. januar 1994 12.100 kr. - dog kan denne beløbsgrænse efter de nye regler hæves med 4.000 kr. for hver voksen person ud over 2 personer i husstanden, jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 3. Beregningsgrundlaget kan kun hæves, hvis opvarmningsudgiften overstiger 12.100 kr. Hvis eksempelvis 4 enlige pensionister over 18 år bor sammen, og opvarmningsudgifterne udgør 25.000 kr. årligt, fastsættes beregningsgrundlaget til 20.100 kr. Hver pensionist får herefter beregnet varmetillæg efter et beregningsgrundlag på 5.025 kr.

Et fastsat varmetillæg udbetales, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften eller andre ændringer, der er nævnt i § 36, stk. 1. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af den aktuelle udgift til varme og de to foregående års opvarmningsudgifter afviger med 10 % eller mere fra det beregningsgrundlag, der anvendes iht. § 31. Herefter fastsættes et nyt varmetillæg på baggrund af det nye beregningsgrundlag. Dette varmetillæg udbetales, indtil der igen sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften eller andre ændringer iht. § 36, stk. 1.

Undtagelsesvis, jf. § 36, stk.3, skal varmetillægget omregnes, hvis den aktuelle årlige opvarmningsudgift overstiger det benyttede beregningsgrundlag efter § 31 med 10 pct. eller mere, selv om der ikke er tale om væsentlige ændringer, jf. § 36, stk. 1. Omregningen sker kun for det pågældende år og foretages på grundlag af den aktuelle årlige opvarmningsudgift, jf. § 36, stk. 3. Varmetillægget vil herefter igen blive fastsat efter beregningsgrundlaget i § 31.

De beløb, der er nævnt i kap. 7, er gældende fra den 1. januar 1994 og reguleres første gang den 1. januar 1995, jf. § 37.

Petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 4, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige dokumenterede forbrug af petroleum de sidste tre år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste årlige forbrug eller efter det forventede årlige forbrug. Omregningsreglen i § 36, stk. 3, finder ikke anvendelse for petroleumstillæg.

2. Ændring i opgørelse af indtægtsgrundlag ved tilkendelse af behovsbestemt førtidspension, bekendtgørelsens § 20.

Som en konsekvens af, at der med virkning fra 1. januar 1994 indføres forenklede regler om opgørelse af indtægtsgrundlag efter pensionslovens § 28, stk. 1, jf. II, pkt. 1, således at der i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, i stedet for et beregnet formueafkast medregnes aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8a, stk. 2, indgår der fra dette tidspunkt, heller ikke et beregnet formueafkast ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget efter Socialministeriets bekendtgørelse om social pension.

3. Opgørelse af indtægten ved personligt arbejde mv., bekendtgørelsens § 24.

Indtægt ved personligt arbejde efter lovens § 27, stk. 1, omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Efter de gældende regler fratrækkes ved opgørelse af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed for personer uden for virksomhedsordningen dels formueafkast af virksomhedens nettoværdi, beregnet som for selvstændige omfattet af virksomhedsordningen, dels udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten mv. efter personskattelovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Med virkning fra og med indkomståret 1993 blev der efter virksomhedsskatteloven etableret en alternativ og mere enkel ordning - kapitalafkastordningen - hvorefter det beregnede afkast af virksomhedens aktiver fragår i skatteyderens personlige indkomst og i stedet tillægges kapitalindkomsten.

Som en konsekvens heraf er § 24, stk. 2, i bekendtgørelsen forenklet. Med virkning fra 1. januar 1994 skal der særskilt for personer uden for virksomhedsordningen - det vil sige personer, der alene er omfattet af personskatteloven, eller personer omfattet af kapitalafkastordningen - ved opgørelsen af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed alene fratrækkes de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten mv., som nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter denne bestemmelses nr. 3.

B. Ændringer i cirkulære om social pension

Det vedlagte cirkulære erstatter med virkning fra den 1. januar 1994 Socialministeriets cirkulære nr. 201 af 10. december 1991.

1. I cirkulærets § 12, stk. 1, er det præciseret, at kommunalbestyrelsen skal underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen i umiddelbar tilknytning til såvel ansøgningen som afgørelsen om førtidspension, når pågældende er medlem af en arbejdsløshedskasse.

2. Som følge af ophævelsen af reglerne om samordningsfradrag for tjenestemandspension er cirkulærets § 12, stk. 2 og 3, ændret, da den myndighed, der anviser en tjenestemandspension, ikke længere har brug for at få oplysninger om udbetaling af erhvervsudygtighedsbeløb.

Herudover er der foretaget redaktionelle ændringer i cirkulæret.

II. Uddybende orientering om ændringer i pensionsloven m.v. som følge af omlægningen på skatte- og pensionsområdet fra den 1. januar 1994.

1. Opgørelse af indtægtsgrundlag efter pensionslovens § 28.

Reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pension forenkles således, at reglerne om beregning af fiktivt formueafkast ophæves. I stedet medregnes aktieindkomster, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2. Efter denne bestemmelse beskattes aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb, der pr. 1. januar 1994 udgør 32.700 kr.

Aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2, og som dermed indgår i indtægtsgrundlaget, kan medføre ændringer i indtægtsgrundlaget, der kan begrunde omregning af pensionen. Omregning sker efter de principper, der er beskrevet i pkt. 153 - 161 i Socialstyrelsens vejledning om social pension.

2. Opgørelsesperiode, skatteregler, regulering af indtægtsgrundlag til aktuelt niveau samt satsregulering, jf. pensionslovens §§ 27 og 28.

Indtægtsgrundlaget for beregning af pension opgøres normalt på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår med anvendelse af de skatteregler, der gælder for det pågældende indkomstår.

For 1994 og 1995 anvendes imidlertid de skatteregler og regler for opgørelse af indtægtsgrundlaget, der er gældende henholdsvis pr. 1. januar 1994 og 1. januar 1995. Fra og med 1996 opgøres indtægtsgrundlaget som hidtil på baggrund af de skatteregler, der gælder for det indkomstår, der normalt ville være lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, det vil sige, at de skatteregler, der gælder for 1994, lægges til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for 1996.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for 1994 anvendes således som hidtil de indkomster mv., der indgår i den skattemæssige indkomstopgørelse for 1992. Efter de skatteregler og regler for opgørelse af indtægtsgrundlag, der er gældende pr. 1. januar 1994, fratrækkes et arbejdsmarkedsbidrag på 5 pct. i indkomsten. Dette arbejdsmarkedsbidrag fradrages derfor i indkomsten for 1992 på samme måde, som det bliver fratrukket i 1994-indkomsten. Herefter opreguleres indtægtsgrundlaget med de satsreguleringsprocenter, der er gældende i indkomståret og det følgende år.

For 1995 opgøres indtægtsgrundlaget efter samme princip, på basis af den skattemæssige indkomstopgørelse for 1993, dog fradrages et arbejdsmarkedsbidrag på 6 pct. Fra og med 1996 vil der i den skattemæssige indkomstopgørelse være taget højde for arbejdsmarkedsbidraget. Indtægtsgrundlaget opgøres derfor fra dette tidspunkt som hidtil på baggrund af den skattemæssige indkomstopgørelse for 1994, opreguleret med satsreguleringsprocenten for indkomståret og det følgende år.

3. Særligt pensionstillæg/pensionstillæg til reelt enlige pensionister.

Særligt pensionstillæg indtægtsreguleres ikke og fastsættes heller ikke på grundlag af bopælsår efter reglerne i pensionslovens §§ 5 og 6. Tillægget udbetales månedsvis forud sammen med de øvrige pensionsydelser.

Personer, der er bosat i udlandet, og som er omfattet af Den nordiske Konvention eller af EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring m.v., har ret til særligt pensionstillæg forudsat, at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Reelt enlige personer, der er fyldt 67 år, og som opfylder betingelserne for at kunne modtage folkepension, har ret til særligt pensionstillæg. Det er således som udgangspunkt en betingelse for at have ret til særligt pensionstillæg, at man er dansk statsborger, har bopæl her i landet, og at man har haft bopæl her i landet i mindst 3 år.

Det særlige pensionstillæg udbetales til personer, der opfylder betingelserne for at modtage folkepension, uanset om folkepensionen er bortreguleret på grund af indtægter ud over pensionen. Førtidspensionister har derimod ikke ret til særligt pensionstillæg, hvis pensionen er bortreguleret p.g.a. indtægter eller er gjort hvilende.

Særligt pensionstillæg/pensionstillæg til reelt enlige pensionister bortfalder, hvis pensionisten indgår ægteskab eller indleder et samlivsforhold. Tillægget bortfalder fra den førstkommende første i måneden efter, at pensionisten ikke længere kan anses som reelt enlig.

Hvis en pensionist, der er gift med en pensionist, optages i institution, anses samlivet for ophævet. Pensionen omregnes for begge ægtefæller til beløbet for reelt enlige fra det tidspunkt, der gælder for den pågældende institution.

Særligt pensionstillæg udbetales ikke til pensionister, som er optaget i institution, hvor pensionen er nedsat eller inddraget. Der henvises til pkt. 6 om udbetaling af kompensationsbeløb til pensionister optaget i institutioner, hvor der udbetales beløb til personlige fornødenheder (»lommepenge«).

Ved udskrivning fra institutioner nævnt i pensionslovens § 46 ophører nedsættelsen eller inddragelsen af pensionen med virkning fra udskrivningstidspunktet. For gifte pensionister, der har ret til det særlige pensionstillæg til reelt enlige p.g.a. af samlivsophævelse i forbindelse med optagelse på institution, bortfalder det særlige pensionstillæg dog fra den førstkommende første i måneden efter udskrivningen.

Der er ikke sket ændringer i reglerne om udbetaling af efterlevelsespension efter pensionslovens § 48. Den efterlevende ægtefælle har således ret til ægtefællernes sammenlagte pension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Efter denne periode udbetales pensionen som til en reelt enlig pensionist.

4. Tillæg efter § 72 b til reelt enlige personer, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg.

Tillæg efter pensionslovens § 72 b udbetales til personer, der med udgangen af december 1993 er reelt enlige. Tillægget bortfalder for personer, der tilkendes førtidspension, eller som ikke længere er reelt enlige.

Reelt enlige personer, der får tilkendt invaliditetsydelse og/eller bistands- eller plejetillæg med tilbagevirkende kraft fra den 1. december 1993 eller et tidligere tidspunkt, har ret til tillæg efter § 72 b.

Tillægget indtægtsreguleres ikke, men reguleres og fastsættes i øvrigt som andre pensionsydelser. Tillægget udbetales månedsvis forud sammen med de øvrige pensionsydelser.

5. Tillæg efter § 72 c til reelt enlige pensionister, der bor i kommuner, hvor kommune-, amts- og kirkeskatteprocenten udgør mindst 31,8 pct.

Udgør de sammenlagte skatteprocenter i den kommune, hvori pensionisten bor den 1. januar mindst 31,8 pct., er pågældende berettiget til tillæg efter pensionslovens § 72 c.

Tillægget udbetales den 1. januar som engangsbeløb til pensionister, der i øvrigt får udbetalt pension på dette tidspunkt. Personer, der får tillagt pension med tilbagevirkende fra den 1. januar eller tidligere har dog også ret til dette tillæg, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

6. Kompensationsbeløb til pensionister, som er optaget i institution efter bistandslovens § 79 eller § 112, hvor der udbetales beløb til personlige fornødenheder (»lommepenge«).

Til pensionister, som er optaget i institution efter bistandslovens § 79 eller § 112, hvor der udbetales beløb til personlige fornødenheder (»lommepenge«), udbetales i indkomståret 1994 et kompensationsbeløb. Beløbet udbetales kun til pensionister, der har indtægter ud over den sociale pension, og som ellers fra den 1. januar 1994 ville få et tab som følge af ophævelsen af det forhøjede personfradrag efter personskatteloven.

Kompensationsbeløbet skal alene kompensere et tab som følge af ændringen i personfradragsreglerne - og kan højst udgøre et beløb svarende til forskellen mellem den skattemæssige værdi af det forhøjede personfradrag til pensionister i 1993 og personfradraget i 1994 til fuldt skattepligtige personer. Beløbet udbetales månedsvis sammen med beløbet til personlige fornødenheder.

Som udgangspunkt for beregningen af kompensationsbeløbet anvendes den seneste skattemæssige opgørelse eller, hvis pensionistens indtægtsforhold er ændret, den forventede indtægt i 1994. Indtægten efter skat beregnes derefter med anvendelse af henholdsvis 1993-personfradraget og 1994-personfradraget og med de skatteprocenter, der er gældende i den pågældende kommune for disse år. En evt. difference udbetales som kompensationsbeløb inden for den fastsatte maksimumsgrænse.

For nye beboere anvendes den forventede indtægt i 1994. Herefter beregnes kompensationsbeløbet på samme måde med anvendelse af henholdsvis 1993-personfradraget og 1994-personfradraget. Kompensationsbeløbet udbetales med et månedligt beløb fra det tidspunkt, hvor pensionen nedsættes. Ved indflytning i løbet af året opregnes pensionistens indtægter og skattebetaling til helårsbasis inden kompensationsbeløbet beregnes. Udbetaling af kompensationsbeløbet ophører, hvis pensionisten udskrives fra institutionen.

Kompensationsbeløbet medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kommunernes og amternes udgifter til kompensationsbeløb refunderes fuldt ud af staten. Kompensationsbeløbet medregnes i øvrigt i pensionistens indtægter i forbindelse med beregning af opholdsbetaling, jf. bistandslovens § 84, stk. 1, 5. pkt.

Efter aftale med Indenrigsministeriet konteres udgifterne til kompensationsbeløb under funktion 8.52 - Anden gæld, på den kommunale kontoplan. Udgifterne konteres på grupperingerne 01, 03 eller 05 afhængigt af hvilken pension, den pågældende pensionist får udbetalt.

Regeringen forventes inden årets udgang at fremlægge lovforslag med henblik på at sikre, at kompensationsbeløbet kan udbetales i 1994 til pensionister, der er optaget i institutioner efter bistandslovens § § 96 og § 105, og som får pensionen inddraget eller nedsat.

7. Samspil mellem bruttoficeret kontanthjælp og social pension.

Med virkning fra 1. januar 1994 er der gennemført en bruttoficering af kontanthjælpen, således at kontanthjælp ydet efter bistandslovens § 37 bliver en skattepligtig ydelse. Hermed vil udbetalt kontanthjælp indgå i den personlige indkomst og dermed påvirke indtægtsgrundlaget i forbindelse med beregning af social pension.

De nye kontanthjælpsregler får betydning for pensionsberegningen, når der er udbetalt kontanthjælp for en periode, hvori der efterfølgende tilkendes social pension, og ved beregning af pension til en person, der er gift med en kontanthjælpsmodtager.

1. Opgørelse af pensionsefterbetaling, som udbetales for en periode, hvori der også er udbetalt kontanthjælp.

Ved tilkendelse af førtidspension med tilbagevirkende kraft fratrækkes kontanthjælp, der er udbetalt for en periode, hvori der samtidig er ret til social pension, som hidtil.

Ved opgørelsen af pensionsefterbetalingen for en person, der har modtaget kontanthjælp i efterbetalingsperioden, fradrages den udbetalte kontanthjælp i den personlige indkomst og dermed i indtægtsgrundlaget. Herefter beregnes pensionen, og den udbetalte kontanthjælp fratrækkes som hidtil i pensionsefterbetalingen.

2. Opgørelse af indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg m.v. til en person, der er gift med en kontanthjælpsmodtager og beregning af kontanthjælpen.

Beregning af pensionstillæg m.v. for en person, der er gift med en kontanthjælpsmodtager, forudsætter, at familiens indtægtsgrundlag, herunder kontanthjælpen, er kendt. Tilsvarende forudsætter også kontanthjælpsberegningen, at pensionsindtægten er kendt.

Pensionsberegningen sker derfor efter følgende princip

Familien tillægges kontanthjælp beregnet efter bistandslovens § 37, stk. 2, dvs. enten 50 eller 80 pct. af dagpengebeløbet (afhængigt af om der er børn eller ej) til hver af ægtefællerne. Derefter beregnes den sociale pension på basis af et indtægtsgrundlag, hvori alene den tillagte kontanthjælp til den anden ægtefælle indgår.

Den beregnede pension fradrages derefter i den tillagte kontanthjælp, før denne udbetales.

III. Om kommunalbestyrelsens pligt til at orientere skatteforvaltningen om tilkendelse af eller afslag på førtidspension med henblik på opgørelse af de skattemæssige konsekvenser heraf.

1. Fra 1. januar 1994 er personfradragets størrelse ens for alle skatteydere over 18 år, og både pensionsydelser og kontanthjælp er bruttoficerede, dvs. skattepligtige. Det betyder, at de skattemæssige konsekvenser af tilkendelse af eller afslag på førtidspension bliver mindre end efter de gældende regler.

Som følge af problemer med såvel restskat som overskydende skat i forbindelse med både tilkendelse af og afslag på førtidspension har Told- og Skattestyrelsen udsendt en meddelelse herom i Told- og Skattestyrelsens elektroniske lysavis den 25. juni 1993 til de kommunale og statslige skattemyndigheder samt en meddelelse i TOLD*SKAT Nyt 1993, nr. 14. Endvidere vil meddelelsen fremgå af Ligningsvejledningen for 1993.

Socialministeriet kan generelt henvise til meddelelsen fra TOLD*SKAT.

Der henvises i øvrigt til pkt. 148 i Socialstyrelsens vejledning af 29. oktober 1990 om social pension og pkt. 6 i Socialministeriets vejledning af 12. november 1991 om omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen på det sociale område. Det fremgår heraf bl.a., at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en ansøgning om førtidspension bør henlede ansøgerens opmærksomhed på de skattemæssige problemer i forbindelse med tilkendelse af og afslag på social pension, og eventuelt henvise til skatteforvaltningen med henblik på nærmere orientering.

2. Situationer, hvori der er udbetalt forskud på pension, men hvor der gives afslag på førtidspension og situationer, hvori der er udbetalt kontanthjælp fra ansøgningen, og hvor førtidspension tilkendes med tilbagevirkende kraft m.v.

Kommunalbestyrelsen bør i hvert enkelt tilfælde straks orientere skatteforvaltningen i ansøgerens bopælskommune om et pensionsafslag og en pensionstilkendelse. Med henblik på ændring af forskudsregistreringen for det indeværende år samt evt. genoptagelse af skatteansættelsen for tidligere indkomstår, hvori der er udbetalt forskud på pension, skal der sammen med orienteringen foreligge en opgørelse for hvert indkomstår, hvoraf det fremgår, om der er sket omkontering, og hvordan denne er sket.

Underretning af skattemyndigheden om pensionstilkendelse skal også ske i tilfælde, hvor pensionisten ikke har fået udbetalt en offentlig ydelse under sagens behandling.

3. Restskat/overskydende skat.

a) Hvis der opstår restskatteproblemer, er det skattemyndighederne, der efter en konkret bedømmelse afgør, om betingelserne for eftergivelse af restskat er opfyldt.

b) Hvis pensionisten får krav på overskydende skat indtræder kommunalbestyrelsen, når der er ydet kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, for et beløb, der svarer til hjælpen, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse af renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Ingen