Legislator Case Law & Legislation
C19931919354 DK

Regulering af arbejdsskadeforsikringslovens og ulykkesforsikringslovens ydelser fra 1. April 1993.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1993 19193 Historic

Regulering af arbejdsskadeforsikringslovens og ulykkesforsikringslovens ydelser fra 1. April 1993.

Ved lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade blev grundbeløbene for årsløns- og erstatningsbeløb forhøjet til de beløb, der gælder efter Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse af 9. januar 1992. Af lovens § 72 fremgår at grundbeløb for løbende renter efter ulykkesforsikringsloven og løbende ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes til 260,8% af de hidtil gældende beløb.

Ved Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse af 4. januar 1993 er fastsat de reguleringer, der med virkning fra den 1. april 1993 skal ske af de årsløns- og erstatningsbeløb, der er nævnt i loven.

Beløbene er fastsat i forhold til stigningen i ugelønnen fra april kvartal 1991 til april kvartal 1992. Den gennemsnitlige timeløn i april kvartal 1991 var 96,29 kr. og i april kvartal 1992 99,02 kr., og det sædvanlige ugentlige antal arbejdstimer var 37 både i april kvartal 1991 og april kvartal 1992.

Ugelønnen er således steget med 2,8% i forhold til april kvartal 1991, hvilket medfører følgende forhøjelser fra 1. april 1993.

a. maksimumsbeløbet for årsløn (§ 41, stk. 3) forhøjes til 288.000 kr.

b. minimumsbeløbet for årsløn (§ 41, stk. 4) forhøjes til 107.000 kr.

c. årslønnen for personer, forsikret efter § 8 (§ 41, stk. 5) forhøjes til 107.000 kr.

d. godtgørelsen for men (§ 33, stk. 3) forhøjes til 350.000 kr.

e. overgangsbeløbet ved dødsfald (§ 35, stk. 1) forhøjes til 91.000 kr.

Den højeste timefortjeneste, der kan anvendes til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved lægeundersøgelser m.v. (§ 22, stk. 2) forhøjes til 152,62 kr.

I

Arbejdsskader indtruffet 1. april 1993 eller senere.

Løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes af den fastsatte årsløn.

Kapitalerstatninger for erhvervsevnetab beregnes som årsløn x 4/5 x erhvervsevnetabsprocent x kapitaliseringsfaktoren på afgørelsestidspunktet.

Mengodtgørelsen beregnes som 350.000 kr. x mengraden. Hvis skadelidte ved skadens indtræden var fyldt 60 år, nedsættes mengodtgørelsen med 5% for hvert år skadelidte på skadetidspunktet var over 59 år. Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69 år.

Eksempler på beregning af erstatning.

1. Løbende ydelser

a. Erhvervsevnetab: Skadedato 1. maj 1993, afgørelse 1. februar 1994, årsløn 175.000 kr., erhvervsevnetab 65%. Årlig ydelse: 175.000 x 4/5 x 0,65 = 91.000 Kr., der forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 91.008 kr. Månedlig ydelse: 7.584 kr.

b. Forsørgertab: 30% erstatning - årsløn 165.000 kr. Årlig ydelse 165.000 x 0,30 = 49.500 kr. Månedlig ydelse: 4.125 kr.

2. Kapitalerstatninger: Skadedato 1. maj 1993, afgørelse 1. februar 1994, årsløn 178.000 kr., erhvervsevnetab 25%, men 20%, alder ved afgørelsen 35 år (m).

a. Erhvervsevnetab: 178.000 x 4/5 x 0,25 x 9,855 = 350.838 kr.

b. Men: 350.000 x 0,20 = 70.000 kr. Hvis skadelidte var 62 år på skadetidspunktet ville godtgørelsen være (350.000 x 0,20) (350.000 x 0,20 x 3 x 0,05) = 59.500 kr.

Til brug ved fremtidig regulering af løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab i forbindelse med arbejdsskader indtruffet den 1. april 1993 eller senere beregnes grundlønnen (§ 41, stk. 6) ved at multiplicere den fastsatte årsløn med forholdet mellem den maksimale årsløn ved lovens ikrafttræden og den maksimale årsløn på skadetidspunktet det vil sige Beløbet afrundes til hele kroner.

I tabel 1.93 er anført eksempler på beløb for grundløn.

Herefter beregnes en grundydelse, som for erhvervsevnetab er grundlønnen x 4/5 x procent ved afgørelse om løbende ydelse. Ved afgørelse om løbende ydelse for forsørgertab er grundydelsen: grundlønnen x procent.

II

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 1993 - 31. marts 1993

1. Løbende ydelse for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse, jf. ovenfor, med tillæg af 2,8% Eksempler

a. Erstatning for erhvervsevnetab. Skadedato 1. februar 1993, årsløn 180.000 kr. og erhvervsevnetab 65%. Grundløn = årsløn. Årlig ydelse: 180.000 x 4/5 x 0,65 x 1,028 = 96.220,80 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb 96.228 kr. Månedlig ydelse 8.019 kr.

b. Erstatning for tab af forsørger. Skadedato 1. februar 1993, årsløn 190.000 kr. Grundløn = årsløn. Årlig ydelse: 190.000 x 0,3 x 1,028 = 58.596 kr. Månedlig ydelse 4.883 kr.

2. Kapitalerstatninger og godtgørelser. Disse beregnes som var arbejdsskaden indtruffet på afgørelsens tidspunkt (§ 42, stk. 4), idet ydelsen for en mengrad på 100% forhøjes til 350.000 kr. Eksempler: Skadedato 1. februar 1993, afgøres 1. juli 1993, årsløn 180.000 kr. Erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen 50 år (m)

a. Erstatning for erhvervsevnetab. Grundløn = årsløn. Ydelse: 180.000 x 4/5 x 0,15 x 1,028 = 22.204,80 kr. årlig. Erstatning: 22.204,80 x 8,381 = 186.099 kr.

b. Mengodtgørelse. 350.000 x 0,20 = 70.000 kr.

c. Overgangsbeløb ved dødsfald. Dødsfald 1. februar 1993 Afgørelse 1. juli 1993: 91.000 kr.

III

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1987 - 31. december 1992.

1. Løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse, jf. ovenfor, med tillæg af 2,8%.

Eksempler på beregning af erstatning

a. Erstatning for erhvervsevnetab: Skadedato 1. maj 1990, årsløn 170.000 kr. og erhvervsevnetab 65%. Grundydelse: 68.962 x 4/5 x 0,65 x 2,608 = 93.523,51 kr. Årlig ydelse: 93.523,51 x 1,028 = 96.142,17 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 96.144 kr. Månedlige ydelse: 8.012 kr.

b. Erstatning for tab af forsørger: Skadedato 1. maj 1990, årsløn 200.000 kr. Grundydelse: 81.132 x 0,30 x 2,608 = 63.477,68 kr. Årlig ydelse: 63.477,68 x 1,028 = 65.255,06 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 65.256 kr. Månedlig ydelse 5.438 kr.

2. Kapitalerstatninger. Kapitalerstatninger beregnes som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt (§ 38, stk. 4). Eksempler: Skadedato 1. maj 1992, afgørelse 1. juli 1993, årsløn 170.000 kr., erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen: 50 år (m).

a. Erstatning for erhvervsevnetab. Grundydelse: 65.152 x 4/5 x 0,15 x 2,608 = 20.389,97 kr. årlig. Ydelse: 20.389,97 x 1,028 = 20.960,89 kr. årlig. Erstatning: 20.960,89 x 8,381 = 175.674 kr.

b. Erstatning for men. 35.000 x 0,20 x 9,204 = 64.428 kr.

c. Overgangsbeløb ved dødsfald. Dødsfald den 1. december 1992. Afgørelse den 1. december 1993: 91.000 kr.

IV

Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1978 - 31. marts 1987.

Erstatninger for erhvervsevnetab beregnes som ovenfor under III, idet dog erstatningsniveauet er 3/4 i stedet for 4/5.

Eksempel

Arbejdsskade 1. maj 1986 - afgørelse 1. juni 1993

Årsløn 170.000 kr. - erhvervsevnetab 15%.

Alder ved afgørelsen: 35 år (m).

Grund ydelse: 83.257 x 3/4 x 0,15 x 2,608 = 24.427,60 kr. årlig.

Ydelse: 24.427,60 x 1,028 = 25.111,57 kr. årlig.

Erstatning: 25.111,57 x 9,855 = 247.475 kr.

Grundbeløbet for de få menerstatninger, der efter tidligere afgørelser udbetales som løbende ydelse er den fastsatte mengrad x 13.000 kr. x 2,608, ved en mengrad på 65% er grundbeløbet således 0,65 x 13.000 x 2,608 = 22.037,60 kr. Ydelsen udbetales med grundbeløbet, forhøjet med 2,8%. Eksempel: 22.037,60 x 1,028 = 22.654,65 kr. årlig, der forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 22.656 kr., svarende til 1.888 kr.

Overgangsbeløbet ved dødsfald indtruffet før 1. april 1987 udgør 45.500 kr. Såfremt dødsfaldet først er indtruffet 1. april 1987 eller senere udgør overgangsbeløbet 91.000 kr.

V

Ulykkestilfælde indtruffet i tiden 1. oktober 1933 - 31. marts 1978.

Løbende renter, der udbetales efter ulykkesforsikringsloven, forhøjes fra 1. april 1993 med 2,8% af den efter arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 1, og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 72, fastsatte grundrente. Beløbet forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb, således at den månedlige rente udbetales i hele kroner.

Forsikringsselskaberne og -forbundene samt arbejdsgivere, der er fritaget for afgive risikoen efter loven, skal regulere løbende ydelser, som er tilkendt før 1. april 1993. Med hensyn til løbende ydelser, tilkendt den 1. april 1993, eller senere, vil det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens kendelse, hvilke beløb der skal udbetales.

VI

Erstatning for brillestel.

Maksimumtaksten for brillestel er for skader indtruffet den 1. april 1993 eller senere, 685 kr.

VII

Gebyr efter lovens § 66.

Gebyret for udtalelser efter lovens § 66 forhøjes til 3.800 kr. Gebyret indbetales samtidig med anmodning om udtalelsen.

Arbejdsskadestyrelsen

5. februar 1993

Ole Behn

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →