Om statsrefusion af sociale udgifter i regnskabsåret 1994 (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Om statsrefusion af sociale udgifter i regnskabsåret 1994 (* 1)
Til brug ved kommunens anmodning om refusion af udgifter til sociale ydelser i 1994 fremsendes vedlagt 12 skemaer (3 pr. kvartal), udarbejdet efter de nugældende regler. Disse skal anvendes ved anmodningen til Socialministeriet om forskudsrefusion. Egne skemaer udarbejdet på PC o. lign. må ikke anvendes.
I forhold til tidligere år er skemaet udarbejdet som enkeltsidede løse ark for at give kommunerne mulighed for at anvende udskrifter på Socialministeriets skemaer fra edb-printer. Ministeriet har som forsøg udfyldt et skema ud fra et regnearksystem, som kun indeholdt selve talfelterne. Kolonnebredden var indstillet på følgende størrelser: Kolonne A - D 10 tegn, kolonne E 4 tegn og kolonne F - H 9 tegn. Ved udskrivningen (papirformat, standard liggende) anvendtes en liniehøjde på 0,64 cm og en bredde på venstremargenen på 10,5 cm. På side 1 var topmargenen sat til 7,0 cm. og for de øvrige sider var topmargenen 3,9 cm.
Udfyldt skema skal indsendes i eet eksemplar pr. kvartal.
Skemaerne for de kommende kvartaler skal indsendes inden henholdsvis 20. november 1993, 1. marts 1994, 1. juni 1994 og 20. august 1994. I skemaet for januar kvartal 1994 skal kolonnerne B, D og G ikke udfyldes. Alle kolonnerne udfyldes derimod for årets øvrige kvartaler. Beløb, der er konteret på art 4.7 og 4.8, betalinger til kommuner og amtskommuner, samt art 7.7 og 7.8, betalinger fra kommuner og amtskommuner, må ikke medtages.
Refusionssystemet forudsætter en nær overensstemmelse mellem de faktiske udgifter og de beløb, kommunen løbende anmelder til refusion. De løbende anmeldelser skal derfor afpasses efter de faktisk konstaterede udgifter, således at udgifterne ikke gennem hele året refusionsanmeldes alene på grundlag af årsbudgettet. Der skal således tages hensyn til, at udgifterne normalt ikke fordeler sig jævnt over årets 4 kvartaler.
Endvidere er det en forudsætning, at skemaet efterregnes omhyggeligt, og at beløbene i kolonne G (anmeldt refusion fra regnskabsårets start indtil kvartalet) stemmer med de beløb, kommunen har fået udbetalt i de tidligere kvartaler.
Ministeriet foretager beregningen af kommunens refusion på grundlag af tallene i skemaets kolonne B og C. For at kontrollere rigtigheden af denne beregning sammenlignes resultatet med kommunens tal, således at kommunen ved evt. afrunding af de beregnede refusionsbeløb i skemaets kolonne F skal foretage afrunding, således at beløb på 500 kr. eller mere rundes op, medens beløb på under 500 kr. rundes ned.
Ministeriet indtaster ikke kolonne A »Årets udgifter efter budget« i beregningssystemet for 2. - 4. kvartal. Tallet indgår dog i vurderingen af de ønskede refusioner, således at kommunen skal udfylde kolonnen også for disse kvartaler.
Såfremt der på en konto, hvor der i refusionsskemaet ikke er medtaget specifikation af indtægtskontoen (grupperingen), forekommer indbetalinger, skal der foretages modregning af indbetalingerne (tilbagebetaling, modregning m.v.) i udgiftstallet.
Da det er konstateret, at nogle kommuner ved konteringen ikke sondrer mellem forskudsvis udlagt børnebidrag og ikke-forskudsvis udlagt børnebidrag, når bidragene betales samtidig, skal ministeriet understrege, at kun udgifter/indtægter vedrørende forskudsvis udlagt børnebidrag medtages i forskudsrefusionsskemaet. Der henvises i øvrigt til pkt. 46 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Med hensyn til udgifterne til børnetilskud bemærkes, at udgifterne skal specificeres på de 5 linier i skemaet. Ministeriet skal anvende tallene i denne specificering ved finanslovsbevillingen.
Der henvises i øvrigt i det hele til reglerne i Socialministe- riets bekendtgørelser om regnskabsaflæggelse og refusion m.v.
Det bemærkes, at i forhold til skemaet vedrørende 1993, er der sket følgende ændringer
De væsentligste ændringer består i indarbejdelsen af bestemmelserne i lov om kommunal aktivering (lov nr. 498 af 30. juni 1993) budget- og regnskabssystemets nye hovedfunktion 05.
Herudover er der ændringer vedrørende bistandslovens § 37 og indførelsen af § 37a. Endvidere bestemmelserne om hjælp til repatriering i bistandslovens § 47a, dels vedrørende personer hvortil der ydes refusion for udgifterne med 50% og dels efter de særlige flygtningerefusioner. Under folkepension er medtaget en linie vedrørende folkepension til repatrierede.
Derudover er skemaet på side 3 »beregning af tilskud vedrørende aktiverede« tilpasset de nye regler.
Bestemmelserne om tilskud til kommunerne efter bistandslovens § 136, stk. 2 og 3, udløber pr. 31. december 1993. Der arbejdes på fremsættelse af lovforslag. Det samme vedrørende § 136, stk. 5.
Med venlig hilsen
Grethe Håkansson