Orientering vedr. ny bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge m.v.

Orientering vedr. ny bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge m.v.

Den 1. januar 1994 træder en ny bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge i kraft. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 759 af 21. november 1991 med senere ændringer.

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende betalingsbekendtgørelse er, at indkomstgrundlaget for beregning af fripladser er ændret, og fripladsgrænserne er hævet. Disse ændringer er en følge af skattereformen og bruttoficering af kontanthjælp.

Indkomstgrundlaget for beregning af fripladser opgøres efter den ny bekendtgørelse § 10, stk.1, som personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk.2.

Opmærksomheden henledes på § 10, stk.2, hvorefter der i en overgangsperiode indtil 1997 skal foretages et fradrag i det beregnede indkomstgrundlag. Den procentvise aftrapning af fradraget i perioden medfører, at kommunerne skal foretage en årlig beregning af, hvorvidt forældrenes indkomst ligger inden for fripladsgrænserne samt størrelsen af fripladsen.

Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen kan foretage et skøn med hensyn til, om forældrenes faktiske indkomst svarer til den dokumenterede indkomst er bevaret, idet der dog nu kan skønnes både i opadgående og nedadgående retning. Denne udvidelse af skønnet er begrundet i, at indkomstgrundlaget for beregning af friplads er ændret, så der fra 1997 ikke længere tages højde for forældrenes negative nettokapitalindkomst.

Som følge af bruttoficeringen af kontanthjælpen er fripladsgrænserne forhøjet med 25.000 kr. Derudover er fripladsgrænserne reguleret med 3%.

I betalingsskalaen er foretaget afrunding af såvel den nedre grænse (73.700 kr.) som den øvre grænse (175.000 kr.) til beløb, der er delelige med 100. Derefter er den indtægtsstigning, hvorefter betalingen forhøjes med 1 pct. (1.066 kr.) afrundet til hele kroner.

Afrundingerne medfører, at regnestykket ikke »går op«, når der udarbejdes en betalingsskala. Skalaen slutter ved 174.970 kr. i stedet for 175.000 kr., når man successivt forhøjer med 1.066 kr. Det sidste interval, hvor der betales 99 pct. af fuld takst, omfatter derfor en indtægtsforhøjelse på 1.096 kr. Når indkomsten er på 175.001 kr. eller derover sker der ingen nedsættelse af betalingen.

I § 19 i betalingsbekendtgørelsen om klageadgang er indføjet, at der kan klages over afgørelser om søskenderabat for så vidt angår betingelserne for modtagelsen. Dette er en konsekvens af Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 3. maj 1993 (j.nr. 20998-92/).

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at der er indføjet et stk. 3 i § 7, der omhandler søskendebegrebet.

I øvrigt er der udelukkende tale om redaktionelle ændringer.

Karen Jespersen /Anders Lynge Madsen

Ingen