Vejledning af juli 1993 om EF-regler om social sikring Hæfte 1 I. del. Generel Introduktion II. del. Lovvalgsregler

BILAG 1

Side 202

i Samling af fællesskabsbestemmelserne

om social sikring

(Udelades her)

--------------------------------------------------------------

Bilag

1. Afgørelse nr. 128.

2. Afgørelse nr. 148

3. Afgørelse nr. 89.

4. Henstilling nr. 16.

5. Kortfattet vejledning i udfyldelse af blanket E 101.

6. Fortegnelse over kontaktorganer.

7. Bilag VII til forordning 1408/71.

8. Orientering til udstationerede arbejdstagere

Blanketnøgle

Stikordsregister

----------------------------------------------------------

I. LOVVALGSREGLER

Hvilken medlemsstats lovgivning

finder anvendelse

Indledning

1. Forordning 1408/71 fastsætter regler for anvendelse af sociale sikringsordninger for personer, der flytter inden for Fællesskabet. Det er de nationale sociale sikringsordninger i de enkelte medlemsstater, der anvendes. Forordningen opstiller således alene regler, som koordinerer anvendelsen af de forskellige nationale sociale sikringssystemer, når personer flytter mellem to eller flere medlemsstater.

2. I dette hæftes 1. del er beskrevet forordningens geografiske anvendelsesområde og hvilke ydelser, der kan betegnes som sociale sikringsydelser.

Forordning 1408/71 afsnit II.

Forordning 574/72 afsnit III.

Retsregler

3. I forordning 1408/71 afsnit II, opstilles generelle kriterier for, hvilken medlemsstats lovgivning, der skal finde anvendelse. Disse regler kaldes »lovvalgsregler.« Der er tale om regler, som omfatter

- arbejdstagere

- selvstændige erhvervsdrivende

- tjenestemænd og dermed ligestillede

- personer, som ophører med erhvervsmæssig beskæftigelse.

4. Reglerne for selvstændige erhvervsdrivende, tjenestemænd og dermed ligestillede og personer, der ophører med erhvervsmæssig beskæftigelse, er gennemgået nedenfor i afsnit III, V, og VI. Reglerne for arbejdstagere er gennemgået i afsnit II.

Pensionister

5. Der findes ikke generelle lovvalgsregler for pensionister. Bestemmelserne om de enkelte arter af ydelser afgør, hvilken medlemsstats lovgivning en pensionist er omfattet af.

Forordning 1408/71 art. 13, stk. 1.

Enhedsprincippet

6. Det fremgår at forordning 1408/71 art. 13, stk. 1, at en person som hovedregel kun kan være omfattet af lovgivningen om social sikring i en medlemsstat. En person, der er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat kan som følge af flytning eller ændring i sin beskæftigelse blive omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.

7. Omfattelsen af lovgivningen om social sikring i en medlemsstat medfører, at den pågældende er omfattet af samtlige sociale sikringsordninger i medlemsstaten. Det vil sige, at den pågældende har de rettigheder og er undergivet de pligter, som følger af medlemsstatens lovgivning om social sikring. Der gælder en enkelt undtagelse til enhedsprincippet, som fremgår af forordning 1408/71 art. 14c, litra b). Denne bestemmelse er beskrevet nærmere neden for under punkt 84. - 86.

Kompetent stat

8. Når det på grundlag af lovvalgsreglerne er fastlagt, hvilken medlemsstats lovgivning en person er omfattet af, benævnes denne stat den kompetente stat.

Midlertidigt ophold

9. Omfattelsen af den kompetente stats lovgivning bevares, selv om en person er på et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. Et midlertidigt ophold foreligger, når en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende opholder sig i en anden medlemsstat uden at udøve beskæftigelse. Der er f.eks. tale om afholdelse af ferie eller studieophold.

10. Der findes i forordning 1408/71 ingen definition af begrebet midlertidigt ophold. Det er således hver enkelt medlemsstat, som fastsætter en definition. I forhold til dansk lovgivning forstås ved et midlertidigt ophold, et ophold af en varighed på op til et år. Det vil sige, at f.eks. en arbejdstager, som er omfattet af dansk lovgivning, vil kunne opholde sig i en anden medlemsstat i en periode på op til et år og være berettiget til danske ydelser. Det er uden betydning, om den pågældende i perioden er tilmeldt folkeregistret.

Forordning 1408/71 art. 1, litra f.

Familiemedlemmer

11. Lovvalgsbestemmelserne i forordning 1408/71, afsnit II, beskriver ikke familiemedlemmers rettigheder. Imidlertid omfatter et lovvalg for en person også dennes familiemedlemmer, medmindre der kan foretages et selvstændigt lovvalg for det enkelte familiemedlem efter reglerne i forordning 1408/71 afsnit II. Der vil kunne foretages et selvstændigt lovvalg for et familiemedlem, som selv udøver erhvervsmæssig beskæftigelse eller modtager arbejdsløshedsdagpenge eller pension.

12. Idet et lovvalg også omfatter familiemedlemmer, kan disse opnå en afledet ret til ydelser efter den kompetente stats lovgivning. Det er nærmere beskrevet i bestemmelserne om de enkelte arter af ydelser i forordning 1408/71, hvilke ydelser familiemedlemmerne er berettiget til.

13. I forordning 1408/71 art. 1, litra f, er det fastslået, at der ved familiemedlem forstås »enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes.« Endvidere indeholder bestemmelsen en særlig definition af familiemedlemmer på sygehjælpsområdet. Herom henvises til hæfte 2.

----------------------------------------------------------

II. ARBEJDSTAGERE

Forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra a.

Beskæftigelsesstaten

14. For arbejdstagere indeholder forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra a, et generelt kriterium for, hvilken medlemsstats lovgivning, der finder anvendelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd

art. 13, stk. 2, litra a; Med forbehold af artikel 14 - 17 er en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskæftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område.

Lønnet beskæftigelse

15. Hovedreglen er således, at en person er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor der udøves lønnet beskæfigelse. Det afgørende er, hvor beskæftigelsen faktisk udføres. Det er således uden betydning, hvorfra aflønningen foretages, medmindre forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 3, om søfolk finder anvendelse, se nærmere nedenfor i punkt 28. eller reglen i art. 14, stk. 2, litra b) ii), se nærmere nedenfor i punkt 32.

Forordning 1408/71 bilag I, B, 1.

Arbejdstagere

16. Hovedreglen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra a, om anvendelse af beskæftigelsesstatens lovgivning medfører, at personer, der udfører lønnet beskæftigelse i Danmark, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Ved lønnet beskæftigelse forstås en beskæftigelse som arbejdstager.

17. I bilag I, punkt B,1, til forordning 1408/71 er anført, at i forhold til dansk lovgivning anses enhver person som arbejdstager, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension, ATP. For perioden før 1. september 1977 ansås personer beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste og omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme som arbejdstagere i forhold til dansk lovgivning.

18. Omfattet af lovgivningen om ATP er personer i alderen 16 til 67 år, der udøver lønnet beskæftigelse i et omfang svarende til beskæftigelseskravet i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP. Dette krav er for tiden 39 timers beskæftigelse pr. måned for månedslønnede, for 14-dages-lønnede 18 timer pr. 14 dag og for ugelønnede mindst 9 timers beskæftigelse pr. uge.

19. Personer, der udøvede lønnet beskæftigelse for en arbejdsgiver i perioden før 1. september 1977, var omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Definitionen af arbejdstagere i forhold til dansk lovgivning for perioden før 1. september 1977 kan have betydning for retten til pension, se nærmere hæfte 4.

Forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra a.

Forordning 1408/71 art. 1, litra b.

Grænsearbejdere

20. Hovedreglen i forordning 1408/71 art. 13. stk. 2, litra a, om anvendelse af beskæftigelsesstatens lovgivning finder også anvendelse for personer, der betegnes som grænsearbejdere. Ved grænsearbejdere forstås efter forordning 1408/71 art. 1, litra b, en arbejdstager, som udøver sin beskæftigelse på en medlemsstats område, men er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen.

21. Der findes ingen særlige lovvalgsregler for grænsearbejdere, da hovedreglen i forordning 1408/71, art. 13, stk. 2, litra a, anvendes. Imidlertid har bestemmelserne om de enkelte ydelser særlige regler for grænsearbejdere. Se nærmere i hæfte 2, om sygehjælp og hæfte 6, om arbejdsløshedsforsikring.

Dansk område

22. Personer, der er beskæftiget som arbejdstagere på dansk område, er efter hovedreglen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra a, omfattet af dansk lovgivning. Ved dansk område forstås Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.

Beskæftigelse på boreplatforme på den danske kontinentalsokkel anses også som beskæftigelse på dansk område.

Forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra c.

Forordning 1408/71 art. 14 b.

Søfolk

23. Hovedreglen om lovvalg for søfolk findes i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra c, som har følgende ordlyd

art. 13, stk. 2, litra c; Med forbehold af artikel 14 - 17 er en person, der har sin erhvervsmæssige beskæftigelse om bord på et skib, som fører en medlemsstats flag, omfattet af denne stats lovgivning.

24. Der gælder således en hovedregel om, at flagstatens lovgivning finder anvendelse. I forhold til dansk lovgivning vil det sige, at personer beskæftiget på et skib, der fører dansk flag også er omfattet af de særlige danske regler for søfolk om f.eks. dagpenge og arbejdsskadeforsikring. Ved et »skib« forstås et skib, der kan sejle, i modsætning til flytbare borerigge.

25. Bestemmelsen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra c, om anvendelse af flagstatens lovgivning, er en hovedregel. Der findes også undtagelser, som fremgår af forordning 1408/71 art. 14 b.

26. Forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 1, omhandler tilfælde, hvor en arbejdstager, der normalt er omfattet af en medlemsstats lovgivning eventuelt som sømand, udsendes for at udføre arbejde for arbejdsgiveren på et skib, der fører en anden medlemsstats flag. I dette tilfælde, kan arbejdstageren forblive omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvorfra han udsendes, såfremt betingelserne i forordning 1408/71 art. 14, stk. 1, er opfyldt. Disse betingelser og gennemførelse af reglen er gennemgået nærmere nedenfor i afsnit VII.

27. I forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 3, er fastsat en regel som omhandler tilfælde, hvor en arbejdstager, der ikke sædvanligvis har sin beskæftigelse til søs udfører et arbejde på et skib i en medlemsstats havn eller territorialfarvand uden at tilhøre skibets besætning. Den pågældende arbejdstager er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat på hvis område, herunder territorialfarvand, arbejdet udføres, uanset om skibet fører en anden medlemsstats flag.

28. Det er ovenfor under punkt 15, fastslået, at der ved anvendelsen af hovedreglen om beskæftigelsesstatens lovgivning, lægges vægt på, hvor beskæftigelsen faktisk udføres. For søfolk findes imidlertid en undtagelse til denne hovedregel i forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 4. Det fremgår af denne bestemmelse, at arbejdstageren er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvorfra han/hun aflønnes under følgende betingelser

- der udøves lønnet beskæftigelse om bord på et skib som fører en medlemsstats flag;

- arbejdstageren aflønnes af en person eller virksomhed, som har sin bopæl eller hjemsted på en anden medlemsstats område, og som anses for arbejdsgiver i forhold til arbejdstageren;

- arbejdstageren har fast bopæl i den medlemsstat, hvorfra han/hun aflønnes.

Forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra b.

Forordning 1408/71 art. 14, stk. 3.

Forordning 1408/71 art. 14 d, stk. 1.

Forordning 574/ 72 art. 12 a.

Beskæftigelse i to stater

29. Forordning 1408/71 indeholder særlige lovvalgsregler for personer, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område. Reglerne findes i forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra b.

Bestemmelsen omhandler ikke grænsearbejdere, som kun udøver lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område. Grænsearbejdere er nærmere omtalt ovenfor punkt 20. og 21. Personer beskæftiget i international transport er omtalt nedenfor punkt 47. - 54.

30. Anvendelse af lovvalgsreglen i forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra b, forudsætter, at der er tale om en person, som normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område.

31. Bestemmelsen regulerer to situationer. Der er for det første tale om tilfælde, hvor arbejdstageren har fast bopæl på en af de medlemsstaters område, hvor en del af den lønnede beskæftigelse udføres. For det andet er der tale om tilfælde, hvor arbejdstageren er lønnet beskæftiget på to medlemsstaters område og har fast bopæl på en tredje medlemsstats område.

32. Forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra b, har følgende ordlyd

art. 14, stk. 2, litra b. En person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, er omfattet

i) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er bosat, såfremt han udfører en del af sit arbejde på dette område, eller såfremt han er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige medlemsstaters område;

ii) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller sin bopæl, såfremt han ikke er bosat i en af de medlemsstater, hvor han udfører sit arbejde.

33. Forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, b, litra i) fastslår, at en arbejdstager, som er beskæftiget på to eller flere medlemsstaters område, er omfattet af lovgivningen i bopælsstaten. I tilfælde, hvor en person er beskæftiget i flere medlemsstater, kan det være vanskeligt at fastslå, hvor den pågældende har bopæl. I forordning 1408/71 art. 1, litra h, er begrebet »bopæl« defineret som »sædvanligt opholdssted«.

34. Det er imidlertid en forudsætning for anvendelse af bopælsstatens lovgivning, at pågældende udøver en beskæftigelse i bopælsstaten som arbejdstager. Det er uden betydning, om beskæftigelsen i bopælsstaten kun kan betragtes som bibeskæftigelse, såfremt den pågældende anses for at være arbejdstager i forhold til bopælsstatens lovgivning. I forhold til dansk lovgivning er kravene til beskæftigelse som arbejdstager beskrevet ovenfor i punkt 16. - 19.

35. Forordning 574/72 art. 12 a, stk. 1, litra a, og stk. 2, fastsætter nærmere regler for den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, b, litra i). Det fremgår af bestemmelsen, at arbejdstageren skal underrette den kompetente institution i bopælsstaten, hvis der foreligger en situation, som er omhandlet i forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, b, litra i). Den kompetente institution i bopælsstaten, skal derefter udlevere en attest til arbejdstageren, hvoraf det fremgår, hvilken medlemsstats lovgivning, der finder anvendelse. Denne attest udstedes på blanket E 101.

36. I tilfælde, hvor Danmark er kompetent stat i medfør af forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, b, litra i), er Direktoratet for Social Sikring og Bistand kompetent institution (Indtil 30. juli 1993 er Socialministeriet kompetent dansk institution). Blanket E 101 DK attesteres af Direktoratet for Social Sikring og Bistand, når arbejdstageren har fremsendt en blanket i udfyldt stand ledsaget af dokumentation for, at han/hun opfylder betingelserne for at kunne betragtes som arbejdstager i forhold til dansk lovgivning. Disse betingelser er nærmere beskrevet ovenfor i punkt 16. - 19.

I bilag 4 er optrykt en kortfattet vejledning til udfyldelse af blanket E 101 DK.

37. Det fremgår tillige af forordning 574/72 art. 12 a, stk. 2, at den kompetente institution i bopælsstaten skal sende en kopi af attesten i form af blanket E 101 til den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat, hvor den pågældende udøver beskæftigelse eller hvor en arbejdsgiver har sit hjemsted.

38. Da der skal indbetales bidrag til de sociale sikringsordninger i bopælsstaten, har institutionerne i de øvrige medlemsstater i fornødent omfang pligt til at give oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte bidragene.

39. I tilfælde, hvor Danmark er kompetent stat i medfør af forordning 1408/71 art. 14 stk. 2, b, litra i), skal der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, og evt. dansk arbejdsløshedsforsikring på grundlag af beskæftigelsen både i Danmark og i de øvrige medlemsstater. Der er således behov for følgende oplysninger

- For ATP

I den situation, hvor en udenlandsk arbejdsgiver bliver pligtig at indbetale bidrag til ATP for en lønmodtager, skal den udenlandske arbejdsgiver have et såkaldt SE-nummer, der tildeles af Told-og Skattestyrelsen. Indbetaling og indberetning skal ske på dette nummer. Arbejdsgiveren skal selv tage initiativet til indbetaling og indberetning, ligesom han selv skal beregne bidraget.

Oplysninger om den praktiske fremgangsmåde ved indbetaling og indberetning fås ved henvendelse til ATP, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

- For arbejdsløshedsforsikringen

Til opfyldelse af det krav om beskæftigelse, der stilles som betingelse for optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse, kan personen medregne samtlige arbejdstimer fra beskæftigelsen både i Danmark og i den eller de øvrige medlemsstater. Beskæftigelsen i Danmark er afgørende for, hvilken arbejdsløshedskasse personen skal optages i.

- For arbejdsskadeforsikringen

Ligeledes er arbejdstageren omfattet af den danske lovpligtige arbejdsskadeforsikring ved beskæftigelsen i Danmark og i de øvrige medlemsstater. For at der kan tegnes en arbejdsskadeforsikring i et dansk forsikringsselskab for beskæftigelse i udlandet, skal der gives oplysninger om arbejdets karakter og antallet af personer, som skal omfattes af forsikringen.

40. I forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, b, litra ii) er det fastslået, at arbejdstageren er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted eller sin bopæl, hvis der ikke udøves beskæftigelse i arbejdstagerens bopælsstat. Bestemmelsen er gengivet ovenfor i punkt 32.

41. I forordning 574/72 art. 12 a, stk. 1, litra b), og stk. 4, litra a), findes regler om den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, b, litra ii). Det fremgår heraf, at den kompetente institution skal underrette bopælsstaten og den stat, hvor pågældende er delvis beskæftiget om hvilken medlemsstat, der er kompetent.

42. Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, skal udlevere en attest herfor i form af blanket E 101 til arbejdstageren. Herefter sender den kompetente institution kopi af blanket E 101 til bopælsstatens institution og til de øvrige medlemsstater, hvor arbejdstageren udfører en del af sin beskæftigelse.

43. I tilfælde, hvor Danmark er kompetent stat i medfør af forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, b, litra ii), er den kompetente institution Direktoratet for Social Sikring og Bistand (Indtil 30. juli 1993 er den kompetente danske institution Socialministeriet). Da der også i disse situationer skal indbetales bidrag til danske sociale sikringsordninger finder de regler, som er beskrevet ovenfor under punkt 38 og 39 tilsvarende anvendelse.

44. Endelig fastslår forordning 1408/71 art. 14, stk. 3, at en arbejdstager er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted, hvis to medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden.

45. Forordning 574/72 art. 12 a stk. 3 a, fastsætter regler for den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 art. 14, stk. 3. Der er tale om tilsvarende regler som beskrevet ovenfor i punkt 38.- 39. og 42. - 43.

46. Til trods for, at en arbejdstager udfører sin beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters områder, anvendes alene den kompetente stats lovgivning. I overensstemmelse med forordning 1408/71 art. 14 d, stk. 1, behandles arbejdstageren som om han/hun alene var beskæftiget på den kompetente stats område. I tilfælde, hvor Danmark er kompetent stat, skal der også indbetales bidrag til ATP, arbejdsskadeforsikring og arbejdsløshedsforsikring for så vidt angår beskæftigelsen i de øvrige medlemsstater.

Forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra a.

Forordning 574/72 art. 20.

Forordning 1408/71 art. 14 d, stk. 1.

International 47. For personer beskæftiget i international transport

transport indeholder forordning 1408/71 art. 14. stk. 2, litra a, regler, der fastsætter den kompetente stat . Da der er tale om international transport, gælder bestemmelsen alene for personer, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område.

48. Persongruppen, som er omfattet af forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra a, omfatter følgende

- personer, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, som

- for andres eller for egen regning foretager

- international befordring af passagerer eller gods ad

- jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart.

Disse personer er som hovedregel omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted.

Det følger af bestemmelsen, at arbejdstagere, der f.eks. er ansat af en vognmand med hjemsted i Danmark, vil henhøre under dansk lovgivning, hvis de foretager kørsel i to eller flere medlemsstater, selv om de ikke foretager kørsel i Danmark.

Der findes to undtagelser til denne regel. Undtagelserne er beskrevet i punkt 49. - 50.

49. Imidlertid er bestemmelsen om at lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted kun en hovedregel. Der findes en undtagelse hertil i forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra a, i), som har følgende ordlyd

art. 14, stk. 2, litra a, i): en person, der er beskæftiget af en filial eller af en fast repræsentation, som den pågældende virksomhed har i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har sit hjemsted, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende.

50. Der findes en yderligere undtagelse til bestemmelsen i forordning 1408/71 art. 14 stk. 2, litra a, hvorefter en medarbejder i international transport er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted. Undtagelsen findes i forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra a, ii), som har følgende ordlyd

art. 14, stk. 2, litra a, ii): en person, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor han er bosat, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om den virksomhed, hvori han er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, en filial eller en fast repræsentation på dette område.

Efter denne bestemmelse lægges vægt på, hvor den pågældende medarbejder er overvejende beskæftiget. Herved forstås, at over halvdelen af den pågældendes faktiske beskæftigelse udøves i dennes bopælsstat. Dette vurderes ved et konkret skøn over den forventede faktiske beskæftigelse i en given periode.

51. For andre arbejdstagere end personer beskæftiget i international transport indeholder forordning 574/72 bestemmelser om udstedelse af en blanket E 101. En sådan bestemmelse findes imidlertid ikke for personer beskæftiget i international transport. Der kan således ikke udstedes blanket E 101 til arbejdstagere i international transport.

52. En arbejdstager beskæftiget ved international transport skal således ved ansøgning om kontantydelser i den kompetente stat dokumentere, at der er tale om et beskæftigelsesforhold, som henhører under forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, litra a. Hvis den kompetente institution finder det godtgjort, at arbejdstagerens beskæftigelse henhører under forordning 1408/71 art. 14, stk. 2, a, og denne stat derefter er kompetent, kan kontantydelser udbetales efter denne stats lovgivning.

53. I forordning 574/72 findes en særlig regel om ydelse af naturalydelser ved sygdom og moderskab til personer beskæftiget i international transport. Reglen findes i forordning 574/72 art. 20, som foreskriver to forskellige fremgangsmåder ved dokumentation for ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab. De to forskellige fremgangsmåder er beskrevet nærmere i hæfte 2, sygehjælp.

54. Til trods for, at en arbejdstager beskæftiget i international transport udfører sin beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters områder, anvendes alene den kompetente stats lovgivning (med undtagelse af retten til sygehjælpsydelser i opholdsstaten for den kompetente stats regning).

I overensstemmelse med forordning 1408/71 art. 14 d, stk. 1, behandles arbejdstageren som om han/hun alene var beskæftiget på den kompetente stats område. I tilfælde, hvor Danmark er kompetent stat, skal der også indbetales bidrag til ATP, arbejdsskadeforsikring og arbejdsløshedsforsikring, for så vidt angår beskæftigelsen i de øvrige medlemsstater.

----------------------------------------------------------

III. SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

Forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra b.

Beskæftigelsesstaten

55. For selvstændige erhvervsdrivende indeholder

forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra b, et generelt kriterium for, hvilken medlemsstats lovgivning, der finder anvendelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd

art. 13, stk. 2, litra b; Med forbehold af artikel 14 - 17 er en person, der har selvstændig beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område.

Hovedreglen er således, at en person er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han/hun udøver selvstændig beskæfigelse. Det afgørende er, hvor beskæftigelsen faktisk udføres.

Forordning 1408/71 bilag I, B, 2.

Selvstændig

56. Hovedreglen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, beskæftigelse b, om anvendelse af beskæftigelsesstatens lovgivning medfører, at personer, der udfører selvstændig beskæftigelse i Danmark, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Ved selvstændig beskæftigelse forstås en beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.

57. I bilag I, punkt B, 2, til forordning 1408/71 er anført, at i forhold til dansk lovgivning anses enhver person som selvstændig erhvervsdrivende, der i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, b.

Forordning 1408/71 art. 1, litra b.

Grænsearbejdere

58. Hovedreglen i forordning 1408/71 art. 13. stk. 2, b, om anvendelse af beskæftigelsesstatens lovgivning finder også anvendelse for personer, der betegnes som grænsearbejdere. Ved grænsearbejdere forstås efter forordning 1408/71 art. 1, litra b, en selvstændig erhvervsdrivende, som udøver sin beskæftigelse på en medlemsstats område, men er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen.

59. Der findes ingen særlige lovvalgsregler for grænsearbejdere, da hovedreglen i forordning 1408/71, art. 13, stk. 2, b, anvendes. Imidlertid har bestemmelserne om de enkelte ydelser særlige regler for grænsearbejdere. Se nærmere i hæfte 2, om sygehjælp.

Dansk område

60. Personer, der er beskæftiget som selvstændige erhvervsdrivende på dansk område, er efter hovedreglen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra b, omfattet af dansk lovgivning. Ved dansk område forstås Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.

Beskæftigelse på den danske kontinentalsokkel anses også som beskæftigelse på dansk område.

Forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra c.

Forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 2.

Søfolk

61. Hovedreglen om lovvalg for søfolk findes i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra c. som er beskrevet nærmere ovenfor i punkt 23. - 24. Bestemmelsen gælder både for arbejdstagere og for selvstændige erhvervsdrivende.

62. I forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 2, findes en undtagelse til hovedreglen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, litra c, om anvendelse af flagstatens lovgivning. Denne undtagelsesbestemmelse omhandler selvstændige erhvervsdrivende, som midlertidigt udfører en beskæftigelse på et skib, som fører en anden medlemsstats flag. Bestemmelsen har følgende ordlyd

art. 14 b, stk. 2, En person, som normalt har selvstændig beskæftigelse enten på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for egen regning udfører et arbejde om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat på de i artikel 14 a, stk. 1, fastsatte betingelser.

Betingelserne i forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 1, og reglerne om gennemførelse heraf er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit VII om udstationering, punkt 117.

I forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 3, er fastsat en regel som omhandler tilfælde, hvor en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke sædvanligvis har sin beskæftigelse til søs udfører et arbejde på et skib i en medlemsstats havn eller territorialfarvand uden at tilhøre skibets besætning. Den pågældende er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat på hvis område, herunder territorialfarvand, arbejdet udføres, uanset om skibet fører en anden medlemsstats flag.

Forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 2.

Forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 3.

Forordning 1408/71 art. 14 d, stk. 1.

Forordning 574/ 72 art. 12 a.

Beskæftigelse i to stater

63. Forordning 1408/71 indeholder særlige lovvalgsregler for personer, der normalt har selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område. Reglerne findes i forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 2, og stk. 3.

Bestemmelsen omhandler ikke grænsearbejdere, som kun udøver selvstændig beskæftigelse på en medlemsstats område. Grænsearbejdere er nærmere omtalt ovenfor punkt 58. og 59.

64. Anvendelse af lovvalgsreglen i forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 2, forudsætter, at der er tale om en person, som normalt har selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område.

65. Bestemmelsen regulerer to situationer. Der er for det første tale om tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende har fast bopæl på en af de medlemsstaters område, hvor en del af den selvstændige beskæftigelse udføres. For det andet er der tale om tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende er beskæftiget på to medlemsstaters område og har fast bopæl på en tredje medlemsstats område.

66. Forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 2, har følgende ordlyd: art. 14 a, stk. 2. En person, der normalt har selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, hvis han udøver en del af sin virksomhed på denne medlemsstats område, eller, såfremt han ikke udøver virksomhed på den medlemsstats område, hvor han er bosat, af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han har sin hovedbeskæftigelse. Kriterierne for nærmere bestemmelse af hovedbeskæftigelsen fastsættes i den i artikel 98 omhandlede forordning.

67. Forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 2, fastslår, at en selvstændig erhvervsdrivende, som er beskæftiget på to eller flere medlemsstaters område, er omfattet af lovgivningen i bopælsstaten. I tilfælde, hvor en person er beskæftiget i flere medlemsstater, kan det være vanskeligt at fastslå, hvor den pågældende har bopæl. I forordning 1408/71 art. 1, litra h, er begrebet bopæl defineret som sædvanligt opholdssted.

68. Det er imidlertid en forudsætning for anvendelse af bopælsstatens lovgivning, at pågældende udøver en beskæftigelse i bopælsstaten som selvstændig erhvervsdrivende. I forhold til dansk lovgivning er kravene til beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende beskrevet ovenfor i punkt 57.

69. Det fremgår af forordning 1408/71 art. 14a, stk. 2, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke udøver beskæftigelse i bopælsstaten, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor hovedbeskæftigelsen udøves. Kriterier for fastlæggelse af hovedbeskæftigelsen findes i forordning 574/72 art. 12 a, stk. 5.

70. Kriterierne i forordning 574/72 art. 12 a, stk. 5, litra d, fastslår, at der først og fremmest skal lægges vægt på

- stedet, hvor virksomheden udøves.

Såfremt dette ikke er muligt skal der lægges vægt på

- den sædvanlige karakter af virksomheden.

- varigheden af virksomheden.

- antallet af udførte tjenesteydelser.

- indtægterne.

71. Foruden de nævnte kriterier opstiller forordning 574/72 art. 12 a, stk. 5, retningslinier for den praktiske administration i litra a. - litra c. Det fremgår af disse bestemmelser, at bopælsstedets institution skal underrette de andre berørte institutioner om, at den pågældende ikke udøver virksomhed i bopælsstaten. Derefter aftales det af alle de berørte institutioner - inden for en frist på seks måneder, hvilken lovgivning, der skal finde anvendelse.

72. Det fremgår af forordning 574/72 art. 12 a, stk. 5, litra c, at den kompetente institution skal udlevere en attest til den selvstændige erhvervsdrivende, der bekræfter, at denne er omfattet af den kompetente stats lovgivning. Attesten udstedes i form af blanket E 101. I tilfælde, hvor Danmark er kompetent stat udstedes blanket E 101 DK af Direktoratet for Social Sikring og Bistand (dog før 1. august 1993 af Socialministeriet).

73. Forordning 574/72 art. 12 a, stk. 1, litra a, og stk. 2, fastsætter nærmere regler for den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 2. Der er tale om tilsvarende regler, som gælder for arbejdstagere. Der henvises således til afsnit II, punkt 35.- 39.

74. Endelig fastslår forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 3, at en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hjemsted, hvis to medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden.

75. Forordning 574/72 art. 12 a stk. 3, litra a), fastsætter regler for den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 3. Der er tale om tilsvarende regler som beskrevet ovenfor for arbejdstagere i punkt 38. - 39. og 42. - 43.

76. Til trods for, at en selvstændig erhvervsdrivende udfører sin beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters områder, anvendes alene den kompetente stats lovgivning. I overensstemmelse med forordning 1408/71 art. 14 d, stk. 1, behandles den selvstændige erhvervsdrivende som om denne alene var beskæftiget på den kompetente stats område. I tilfælde, hvor Danmark er kompetent stat, skal der også indbetales bidrag til en eventuel arbejdsløshedsforsikring for så vidt angår beskæftigelsen i de øvrige medlemsstater. Der skal også indbetales bidrag til ATP for den samlede beskæftigelse for personer, der som lønmodtagere har været medlemmer af ATP i sammenlagt tre år og har betalt bidrag svarende til tre- årsperioden, forudsat at den pågældende har valgt at bevare medlemsskabet af ordningen og indbetaler hele bidraget for den selvstændige beskæftigelse selv.

Forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 4.

Forordning 574/72 art. 12 a, stk. 6.

Pensionsforsikring

77. I forordning 574/72, art. 14 a, stk. 4, findes en særregel om pensionsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, som er beskæftiget i to eller flere medlemsstater. Der er alene tale om forsikring til alderspension.

78. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende ikke har mulighed for at blive omfattet af en alderspensionsordning i den kompetente stat og heller ikke kan blive frivilligt forsikret. I disse tilfælde skal den selvstændige erhvervsdrivende optages i alderspensionsordningen i en af de øvrige berørte medlemsstater, hvor han/hun opfylder betingelserne i national lovgivning for at være omfattet. Hvis betingelserne er opfyldt i to eller flere medlemsstater, skal de pågældende medlemsstater ved en fælles aftale, fastlægge, hvilken medlemsstats pensionsordning, som skal finde anvendelse.

79. I tilfælde, hvor en selvstændig erhvervsdrivende udøver sin hovedbeskæftigelse i Danmark og sin øvrige beskæftigelse i andre medlemsstater, vil den pågældende kunne optjene ret til dansk social pension i overensstemmelse med reglerne i lov om social pension og forordningens bestemmelser om pension. Reglen i forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 4, vil således kun få betydning for Danmark i tilfælde, hvor en anden medlemsstat er kompetent, men ikke kan pensionsforsikre den pågældende.

80. Efter forordning 574/72 art. 12 a, stk. 6, påhviler det institutionen i den kompetente stat at underrette de kompetente institutioner i de øvrige berørte stater om, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke kan omfattes af pensionsforsikringen i denne medlemsstat.

----------------------------------------------------------

IV. PERSONER, DER SAMTIDIG ER ARBEJDSTAGERE OG SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

Forordning 1408/71, art. 14c.

Forordning 1408/71, art. 14d, stk. 2 og 3.

Forordning 1408/71, bilag VII.

Hovedregel

81. Det forekommer, at en person udøver beskæftigelse både som arbejdstager og som selvstændig erhvervsdrivende samtidig. I tilfælde, hvor den pågældende er beskæftiget som arbejdstager i en medlemsstat og som selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat, skal den pågældende som hovedregel være omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han/hun er arbejdstager. Dette fremgår af art. 14c, litra a) i forordning 1408/71.

82. Når en person er omfattet af den medlemsstats lovgivning, hvor der udøves lønnet beskæftigelse (selv om pågældende samtidig er selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat) skal han/hun stilles som om den samlede beskæftigelse blev udøvet i den kompetente stat. Dette fremgår af art. 14d, stk. 1, i forordning 1408/71.

Eksempel

En murermester med selvstændig virksomhed og bopæl i Flensborg er deltidsbeskæftiget som arbejdstager i en dansk virksomhed. Murermesteren vil som arbejdstager i en dansk virksomhed være omfattet af dansk lovgivning, da den lønnede beskæftigelse har forrang efter art. 14c, i forordning 1408/71. Ved beregning af sociale sikringsydelser til murermesteren skal der tages hensyn til indtægt og beskæftigelsesperioder i Tyskland.

83. I tilfælde, hvor en person er selvstændig erhvervsdrivende i en medlemsstat og har lønnet beskæftigelse i to eller flere andre medlemsstater, er det stadig den lønnede beskæftigelse, der afgør hvilken medlemsstats lovgivning, der finder anvendelse. Da den lønnede beskæftigelse foretages i flere medlemsstater, skal det afgøres efter art. 14, stk. 2 eller stk. 3, hvilken medlemsstats lovgivning, der har forrang. Disse regler er beskrevet ovenfor i afsnit II.

Særregler

84. Det er ovenfor i punkt 6 - 7 beskrevet, at det kun er muligt af være omfattet af lovgivningen i en medlemsstat. Der findes dog en enkelt undtagelse til dette enhedsprincip. Undtagelsen vedrører visse grupper af personer, som samtidig udøver lønnet og selvstændig beskæftigelse i forskellige medlemsstater.

85. I en række særlige situationer er personer samtidig omfattet af to medlemsstaters lovgivning. Det vil sige, at de er omfattet af en medlemsstats lovgivning for så vidt angår den selvstændige beskæftigelse og en anden medlemsstats lovgivning for så vidt angår den lønnede beskæftigelse. Dette fremgår af art. 14c, litra b). De særlige situationer er angivet i bilag VII til forordning 1408/71.

Bilag VII til forordning 1408/71 er optrykt som bilag 7 til dette hæfte.

86. For de særlige persongrupper angivet i bilag VII til forordning 1408/71 gælder det, at der ved beregningen af bidrag til ordningerne for selvstændige tages hensyn til den lønnede beskæftigelse i den anden medlemsstat. I Danmark vil dette have betydning for beregning af bidrag til sygedagpengeordningen for selvstændige erhvervsdrivende. Dette fremgår af art. 14d, stk. 2, i forordning 1408/71.

---------------------------------------------------------

V. TJENESTEMÆND OG DERMED LIGESTILLEDE

Forordning 1408/71, art. 13, stk. 2, litra d).

Tjenestemænd

87. Personer, der er beskæftiget som tjenestemænd eller dermed ligestillede er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftigede. Ved tjenestemænd og dermed ligestillede forstås personer, der er ansat i den offentlige administration. Der tænkes her på såvel statslige som kommunale institutioner. Det er afgørende, om den pågældendes løn afholdes helt eller delvis af offentlige midler.

Eksempel

En dansk forsker ansat i Miljøstyrelsen deltager som dansk repræsentant i et fælleseuropæisk forskningsprojekt i Italien. Da den pågældende fortsat lønnes af den danske stat, vil denne være omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Eksempel

En dansk præst ansættes som dansk sømandspræst i London. Da udgifterne til dennes løn refunderes af Kirkeministeriet, vil dansk lovgivning finde anvendelse.

Følgende persongrupper er henført under bestemmelsen i artikel 13, stk. 2, litra d)

- Præster og assistenter, der er ansat i Dansk Kirke i Fremmede Havne (Sømandskirken), og udsendt til andre EF- stater. - Velfærdssekretærer, der er udsendt af Handelsflådens Velfærdsråd til andre EF-stater. - Tjenestemænd i DSB, der er udsendt til tjeneste i DSB's rejsebureau i andre EF-stater. - Lærere, der er udsendt af Undervisningsministeriet til tjeneste ved Europaskolerne. - Eksportstipendiater, der er udsendt af Industriministeriet til andre EF-stater, samt stipendiater udsendt af danske universiteter, når de lønnes af universitetet under opholdet i den anden medlemsstat.

Forordning 1408/71, art. 16, stk. 1 og 2.

Forordning 1408/71, art. 13, stk. 2, litra d).

Forordning 574/72, art. 13.

Afgørelse nr. 89.

Blanket E 103.

Diplomater m.v.

88. Udsendt personale ved diplomatiske missioner (ambassader) og konsulater anses for at være omfattet af lovvalgsreglen for tjenestemænd og dermed ligestillede i forordning 1408/71, art. 13, stk. 2, litra d. Heraf følger, at danske diplomater og konsuler betragtes som danske tjenestemænd, som følgelig er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

89. Lokalt ansatte medlemmer af det tjenestegørende personale ved diplomatiske missioner (ambassader) og konsulater samt personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til sådanne missioner eller konsulater betragtes ikke som tjenestemænd og dermed ligestillede. De er som hovedregel omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor den diplomatiske mission eller konsulat er beliggende. Dette fremgår af artikel 16, stk. 1, forordning 1408/71.

Den Administrative Kommission (se herom i del I, punkt 8. - 9.) har i afgørelse nr. 89 af 20. marts 1973 fastslået, at bestemmelserne i artikel 16, stk. 1, og 2, finder anvendelse på alle arbejdstagere, som er beskæftiget i diplomatiske missioner eller konsulater, eller som står i tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til sådanne missioner eller konsulater. Dette gælder dog ikke for udsendte tjenestemænd og dermed ligestillede.

Eksempel

Ambassadøren ved den danske ambassade i Rom ansætter en kok, som dels tilbereder officielle middage til gæster på ambassaden og dels er beskæftiget i ambassadørens private husholdning. Den pågældende kok vil som hovedregel være omfattet af italiensk lovgivning om social sikring. Ambassadøren er omfattet af dansk lovgivning om social sikring som udsendt dansk tjenestemand.

90. Det lokalt ansatte personale ved diplomatiske missioner (ambassader) har imidlertid en mulighed, for at vælge at være omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som ambassaden eller konsulatet repræsenterer, hvis de er statsborgere i denne medlemsstat. Denne ret til at vælge kan udøves på ny ved hvert kalenderår og har ikke tilbagevirkende kraft. Dette fremgår af art. 16, stk. 2 i forordning 1408/71.

91. Hvad angår det lokalt ansatte personales ret til at vælge lovgivning er der i gennemførelsesforordningen 574/72 art. 13 fastsat en række regler om den praktiske fremgangsmåde. Det fremgår af disse regler om den praktiske fremgangsmåde, at retten skal udøves første gang inden tre måneder efter det tidspunkt, da arbejdstageren blev ansat ved den pågældende ambassade eller konsulat. Valget får virkning fra datoen for tiltrædelsen af den pågældende stilling.

92. Den pågældende arbejdstager skal meddele sit valg til sin arbejdsgiver og den kompetente institution i den medlemsstat hvis lovgivning han/hun vælger. I Danmark er den kompetente institution Direktoratet for Social Sikring og Bistand (før 1. august 1993, Socialministeriet). Meddelelsen sendes til Direktoratet for Social Sikring og Bistand i form af en blanket E 103. Direktoratet for Social Sikring og Bistand attesterer, at betingelserne for valg af dansk lovgivning er opfyldt.

Eksempel

På det danske generalkonsulat i München ansættes 1. december 1994 en korrespondent til at udføre oversættelsesopgaver i konsulatet. Korrespondenten er dansk statsborger men er ikke udsendt fra Danmark. Korrespondenten ønsker på et senere tidspunkt at bosætte sig i Danmark og vil derfor gerne bevare tilknytningen til det danske sociale sikringssystem. Korrespondenten er dansk statsborger og kan således vælge at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Konsulatet fremsender den 1. januar 1995 en blanket E 103 til Direktoratet for Social Sikring og Bistand. Direktoratet attesterer på blanket E 103, at betingelserne er opfyldt, således at pågældende er omfattet af dansk lovgivning med virkning fra 1. december 1994. Direktoratet underretter korrespondentens seneste danske bopælskommune om lovvalget, for at denne kan udstede sygehjælpsblanketter og udbetale evt. syge-eller barselsdagpenge og familieydelser.

Forordning 1408/71, art. 16, stk. 3.

Forordning 574/72, art. 14.

Hjælpeansatte ved EF

93. For hjælpeansatte ved De Europæiske Fællesskaber gælder særlige regler for lovvalg. I lighed med lokalt ansatte ved ambassader og konsulater, har disse hjælpeansatte også en ret til at vælge, hvilken medlemsstats lovgivning de skal være undergivet. Denne ret fremgår af art. 16, stk. 3, i forordning 1408/71. De pågældende har ret til at vælge mellem tre medlemsstaters lovgivning

- lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er beskæftiget,

- lovgivningen i den medlemsstat, hvor de senest har været omfattet,

- lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er statsborgere.

94. Retten til at vælge lovgivning kan kun udøves en gang og får virkning fra tidspunktet for de pågældendes tiltrædelse af tjenesten. De praktiske regler for udøvelse af valget findes i artikel 14 i forordning 574/72. Det fremgår heraf, at den EF- institution, der afslutter ansættelseskontrakten med den pågældende, skal underrette den kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning den hjælpeansatte har valgt at være omfattet. Underretningen foretages i form af blanket E 103, som skal attesteres af de sociale sikringsmyndigheder for at have gyldighed.

95. I tilfælde, hvor en hjælpeansat ved en EF-institution vælger at være omfattet af dansk lovgivning er den kompetente institution Direktoratet for Social Sikring og Bistand. (Indtil 1. august 1993, Socialministeriet). Direktoratet underretter herefter pågældendes seneste danske bopælskommune med henblik på udbetaling af kontantydelser m.v.

96. Det bemærkes, at valget af en medlemsstats lovgivning ikke omfatter bestemmelserne om børnetilskud, da udbetaling af disse ydelser er reguleret i ansættelsesvilkårene for personalet ved EF. Dette er ligeledes beskrevet i hæfte 7, familieydelser.

Internationale organisationer

97. Der er ikke fastsat særlige regler for ansatte i internationale organisationer i forordning 1408/71 ud over de særlige regler for hjælpeansatte ved EF-institutioner beskrevet ovenfor i punkt 93. - 96. De pågældende følger derfor forordningens almindelige regler for arbejdstagere. Bestemmelserne i forordningen finder dog ikke anvendelse for tjenestemænd ved EF-institutioner, da de er omfattet af EF's eget sociale sikringssystem og ikke af nogen medlemsstats lovgivning om social sikring.

98. Når ansatte ved internationale organisationer behandles efter de almindelige lovvalgsregler i forordning 1408/71, vil dette sige, at de pågældende som hovedregel er omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning i medfør af artikel 13, stk. 2, litra a.

99. Imidlertid vil mange ansatte ved internationale organisationer være udsendt fra den offentlige forvaltning i medlemsstaterne. De betragtes da som tjenestemænd og dermed ligestillede og er således omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvorfra de udsendes i medfør af artikel 13, stk. 2, litra d) i forordning 1408/71. Ansatte i dansk offentlig forvaltning, som udsendes til beskæftigelse i en international organisation er herefter omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Bestemmelsen i artikel 13, stk. 2, litra d) anvendes således blandt andet på personer, der er udsendt til EF- repræsentationen og NATO-repræsentationen i Bruxelles, den danske OECD-delegation i Paris, den danske Militærmission i Berlin og NATO-hovedkvarteret i Rendsburg.

Eksempel

En dansk officer udsendes fra Forsvarskommandoen til NATO- hovedkvarteret i Bruxelles. Den pågældende vil som dansk offentlig ansat være omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Eksempel

En dansk embedsmand udsendes fra Udenrigsministeriet til beskæftigelse i Europarådet i Strassbourg. Den pågældende vil være omfattet af dansk lovgivning om social sikring. (N.B. Europarådet er ikke en EF-instution, men en selvstændig international organisation).

---------------------------------------------------------

VI. PERSONER, DER OPHØRER MED AT VÆRE ERHVERVSMÆSSIGT

BESKÆFTIGET

Indledning

100. I det foranstående afsnit er beskrevet lovvalgsreglerne for personer, som udøver en erhvervsmæssig beskæftigelse enten som arbejdstagere eller som selvstændige erhvervsdrivende. Det forekommer imidlertid, at personer ophører med at udøve beskæftigelse uden at blive omfattet af reglerne for pensionister eller arbejdsløse. Ved en forordningsændring i 1991 blev der fastsat en regel, som tager stilling til, hvilket lands lovgivning, der skal finde anvendelse for denne persongruppe.

Forordningsændringen er offentliggjort i forordning 2195/91 af 25. juni 1991, i EF-Tidende nr. L 206 af 29. juli 1991, side 2.

Forordning 1408/71, art. 13, stk. 2, litra f).

Bopælsstaten

101. Lovvalgsreglen for personer, der ophører med at udøve en beskæftigelse findes i forordning 1408/71, art. 13, stk. 2, litra f), som har følgende ordlyd

Med forbehold af artikel 14 til 17; »er en person, som ophører med at være omfattet af en medlemsstats lovgivning, uden at han bliver omfattet af en anden medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med en af reglerne i ovenstående litraer eller med en af de i artikel 14 til 17 omhandlede undtagelser eller særlige regler, omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lovgivning alene.«

102. Det vil med andre ord sige, at bopælsstatens lovgivning finder anvendelse for personer, der ikke længere er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning i kraft af en beskæftigelse.

103. Med baggrund i bestemmelsens tilblivelseshistorie kan det fastslås, at denne på trods af sin formulering har et begrænset anvendelsesområde. Den skal da ikke anvendes for følgende persongrupper, hvis forhold er reguleret i forordningens afsnit om de enkelte ydelser

- personer, der som familiemedlemmer er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning.

- personer, der modtager social pension.

- personer, der modtager ydelser som følge af arbejdsløshed.

104. Når en person er omfattet af bopælsstatens lovgivning efter art. 13, stk. 2, litra f), vil denne alene være berettiget til at modtage ydelser for den periode, hvor han/hun har fast bopæl i den pågældende stat. I tilfælde, hvor udbetaling af ydelser forudsætter indbetaling af bidrag til forsikringsordninger, gælder dette således også for den her omhandlede persongruppe. Bopælsstaten er således ikke forpligtet til at udbetale ydelser, hvis der ikke er indbetalt bidrag i overensstemmelse med denne stats lovgivning.

Forordning 1408/71 art. 14 d, stk. 3.

Forordning 1408/71 art. 17 a.

Pensionister

105. For personer, som både modtager pension og udøver en mindre ikke-forsikringspligtig beskæftigelse indeholder forordning 1408/71, art. 14 d, stk. 3 en regel, hvorefter pensioner efter samtlige medlemsstater sidestilles. Det vil sige, at i tilfælde, hvor bopælsstaten indeholder en regel om, at pensionisten ikke behøver at være omfattet af (og betale bidrag til) statens lovpligtige socialforsikringsordning, udstrækkes denne forsikringsfrihed til personer, der modtager pension fra en anden medlemsstat. Pensionisten kan imidlertid anmode om at blive optaget i den tvungne forsikringsordning for arbejdstagere i beskæftigelseslandet.

106. Pensionister, som modtager en pension fra en eller flere medlemsstater, men har bopæl i en tredje medlemsstat, kan også når de ikke er omfattet af bopælsstatens lovgivning i kraft af erhvervsudøvelse, ansøge om at blive fritaget for at være omfattet af (og betale bidrag til) bopælsstatens lovgivning. Dette fremgår af art. 17 a, i forordning 1408/71.

107. Pensionisten er i overensstemmelse med reglerne om sygehjælp og familieydelser som hovedregel omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som udbetaler pensionen, selv om pensionisten har bopæl i en anden medlemsstat. Imidlertid forudsætter lovgivningen i visse medlemsstater, at pensionister indbetaler bidrag til forskellige ordninger alene i kraft af deres bopæl i landet. Disse bidrag kan pensionisten efter anmodning blive fritaget for at indbetale efter artikel 17 a.

108. Reglen i artikel 17 a) har ikke betydning for pensionister med bopæl i Danmark, som modtager pension fra andre medlemsstater. Dette skyldes, at pensionister ikke indbetaler bidrag til nogen dansk ordning. De danske sociale sikringsordninger er som hovedregel finansierede ved betaling af skatter, hvor andelen til den sociale sikring ikke kan udskilles. Pensionister med bopæl i en anden medlemsstat, som modtager dansk social pension kan ansøge om af blive fritaget for at være omfattet af lovgivningen i bopælsstaten.

--------------------------------------------------------

VII. UDSTATIONEREDE

Indledning

109. Det er ovenfor i punkt 14. og 55. beskrevet, at såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende som hovedregel er omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat, hvor de udøver deres faktiske beskæftigelse.

110. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde hensigtsmæssigt at følge hovedreglen om anvendelse af beskæftigelsesstatens lovgivning. Er der tale om en midlertidig beskæftigelse i en anden medlemsstat kan det medføre uforholdsmæssige store omkostninger for den pågældende at blive optaget i beskæftigelsesstatens sociale sikringsordninger.

Forordning 1408/71 afsnit II.

Udstationering

111. For at imødegå ulemperne ved en midlertidig optagelse i de sociale sikringsordninger i beskæftigelsesstaten indeholder forordning 1408/71, afsnit II, en række særlige regler for udstationerede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Disse særregler giver udstationerede mulighed for at forblive omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvorfra disse udstationeres.

112. Forordning 1408/71 indeholder ingen generel definition af begrebet udstationering. Det er derfor de enkelte særregler, der afgrænser anvendelsesområdet for reglerne for udstationerede. I det følgende gennemgås de enkelte særregler.

Midlertidigt ophold

113. En udstationering foreligger alene i de tilfælde,

hvor den udstationerede udøver en beskæftigelse i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende normalt udøver sin beskæftigelse.

I situationer, hvor en person flytter til en anden medlemsstat for at studere, afholde ferie eller lignende uden at være beskæftiget, er der alene tale om et midlertidigt ophold. Lovvalgsreglerne for personer på midlertidigt ophold er beskrevet nærmere i afsnit I, punkt 9. - 10.

Forordning 1408/71 art. 1, litra b.

Grænsearbejdere

114. Det er ovenfor i punkt 20. - 21. og punkt 58. - 59.

beskrevet, at grænsearbejdere er omfattet af lovgivningen i beskæftigelsesstaten. Der er tale om en grænsearbejder, hvis den pågældende vender tilbage til bopælsstaten hver dag eller mindst en gang om ugen. Dette fremgår af forordning 1408/71 art. 1, litra b.

115. Der kan forekomme tilfælde, hvor grænsearbejderen ikke har mulighed for at vende tilbage til bopælsstaten i det fornødne omfang og derfor vil være at betragte som en udstationeret. I denne situation fastslår forordning 1408/71 art. 1, litra b, at den pågældende »fortsat anses som grænsearbejder i et tidsrum af højest fire måneder, selv om han i denne periode ikke hver dag eller mindst en gang om ugen kan vende tilbage til sit bopælssted.« Det er en betingelse for at anvende denne bestemmelse, at den pågældende udsendes fra det foretagende, hvortil han normalt er knyttet.

Forordning 1408/71, art. 14, stk. 1, litra a.

Afgørelse nr. 128.

Udstationeret i et år, arbejdstagere

116. Forordning 1408/71 art. 14, stk. 1, litra a, omhandler udstationerede arbejdstagere. Bestemmelsen

giver arbejdstageren mulighed for at forblive omfattet af lovgivningen i det udsendende land i en periode på op til et år. Den udstationerede fritages samtidig for at blive omfattet af de sociale sikringsordninger i beskæftigelsesstaten. Det vil sige, at en arbejdstager, som udstationeres f.eks. fra en dansk virksomhed, kan forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

117. Bestemmelsen opstiller dog nogle særlige betingelser

Betingelse nr. 1

- en normal tilknytning til den udsendende virksomhed.

Denne betingelse er lempet ved afgørelse nr. 128, hvorefter en arbejdstager, som er omfattet af f.eks. dansk lovgivning kan forblive omfattet af dansk lovgivning, selv om han/hun antages med henblik på at blive udsendt for at udføre et arbejde enten på en anden medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag.

118. Anvendelse af afgørelse nr. 128 forudsætter, at der består et »organisk bånd« mellem virksomheden og arbejdstageren i udstationeringsperioden. Hvorvidt der foreligger et »organisk bånd« afgøres i hvert tilfælde ved et konkret skøn. Der kan herved lægges vægt på

a. hvem bærer ansvaret for arbejdets korrekte udførelse.

b. skal medarbejderen vende tilbage til virksomheden.

Betingelse nr. 2

- arbejdet udføres for den udsendende virksomheds regning.

Denne betingelse medfører, at der kun kan gives ret til at forblive omfattet af en medlemsstats lovgivning i tilfælde, hvor den udstationerede fortsat aflønnes af den udsendende virksomhed.

Betingelsen fortolkes efter dansk praksis således, at man sidestiller aflønning af den danske virksomhed med aflønning af virksomhedens datterselskab i udlandet, såfremt dette er ejet 100 % af det danske moderselskab.

Betingelse nr. 3

- varigheden af udsendelsen ikke overstiger et år.

Efter denne betingelse kan bestemmelsen ikke anvendes, såfremt man allerede ved udstationeringens begyndelse ved, at udstationeringen vil vare over et år.

Betingelse nr. 4

- den udstationerede må ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringspe- riode er udløbet.

Forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 1.

Forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 2.

Udstationering i et år, søfolk

119. Forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 1, omhandler

arbejdstagere, som udstationeres til beskæftigelse på et skib, som fører en anden medlemsstats flag. Arbejdstageren har mulighed for at forblive omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som var kompetent forinden udstationeringen. Der gælder samme betingelser, som ved anvendelse af forordning 1408/71 art. 14, stk. 1, litra a. Betingelserne er beskrevet ovenfor i punkt 117.

120. For selvstændige erhvervsdrivende findes en tilsvarende bestemmelse i forordning 1408/71 art. 14 b, stk. 2. Bestemmelsen har følgende ordlyd

art. 14 b, stk. 2. En person, som normalt har selvstændig beskæftigelse enten på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for egen regning udfører et arbejde om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat på de i artikel 14 a, stk. 1, fastsatte betingelser.

Forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 1, litra a.

Udstationering i et år, selvstændige erhvervsdrivende

121. En selvstændig erhvervsdrivende, som normalt i et år, udøver beskæftigelse på en medlemsstats område,

har mulighed for at forblive omfattet af lovgivningen

i denne medlemsstat ved beskæftigelse i en anden

medlemsstat. Dette fremgår af forordning 1408/71 art. 14 a, stk. 1, litra a. Der er dog to betingelser

Betingelse nr. 1

- varigheden af arbejdet i den anden medlems- stat forventes ikke at overstige et år.

Betingelse nr. 2

- der udøves alene selvstændig erhvervsvirksomhed i begge medlemsstater.

Forordning 574/72 art. 11, stk. 1.

Forordning 574/72 art. 11 a, stk. 1.

Blanket E 101

122. En udstationeret dokumenterer fortsat omfattelse af lovgivningen i den medlemsstat, hvorfra han/hun udstationeres ved en blanket E 101. Det fremgår af forordning 574/72 art. 11, stk. 1, litra a, at blanketten udleveres af den kompetente myndighed på arbejdstagerens eller dennes arbejdsgivers anmodning. For selvstændige fastslår forordning 574/72 art. 11 a, stk. 1, litra a, at blanketten udleveres af den kompetente myndighed på den selvstændige erhvervsdrivendes anmodning.

123. Retten til at forblive omfattet af dansk lovgivning dokumenteres ved en blanket E 101 DK, som skal attesteres af Direktoratet for Social Sikring og Bistand* for at have gyldighed. I bilag nr. 5 findes en kortfattet vejledning i udfyldelse af blanket E 101 DK.

Afgørelse nr. 148.

Udstationering i op til tre måneder

124. Der er mulighed for, at den udsendende virksomhed selv udsteder blanketten. Det forudsætter i Danmark, at Direktoratet for Social Sikring og Bistand (Før 1. august 1993, Socialministeriet) godkendelse fortrykt. Denne mulighed fremgår af afgørelse nr. 148 fra den administrative kommission. Afgørelsen findes i bilag 2. I tilfælde, hvor en dansk virksomhed vil benytte muligheden for selv at udstede nummererede blanketter, rettes henvendelse til Direktoratet for Social Sikring og Bistand herom. (Før 1. august 1993, Socialministeriet).

Forordning 1408/71 art. 14, stk. 1, litra b.

Forordning 574/72 art. 11, stk. 2.

Forlængelse

125. Det er anført ovenfor i punkt 117. - 118., at muligheden for at forblive omfattet af dansk lovgivning kun gælder ved udstationeringer, hvis varighed påregnes at vare op til et år. Der er imidlertid mulighed for forlængelse af omfattelsen af dansk lovgivning efter art. 14 stk. 1,litra b. Forlængelsen er mulig, hvis udstationeringen af uforudsete grunde kommer til at vare længere end et år. Der kan kun gives forlængelse i op til yderligere et år.

126. Dette forudsætter et samtykke fra den kompetente myndighed i beskæftigelsesstaten i form af en blanket E 102. Ansøgningen fremsendes direkte til den kompetente myndighed i beskæftigelsesstaten inden udløbet af den første etårs-periode. Det er fastsat i artikel 11, stk. 2, at samtykket skal indhentes af arbejdsgiveren. I bilag 6 findes en oversigt over navne og adresser på de kompetente institutioner i de øvrige medlemsstater.

127. I tilfælde, hvor betingelserne for anvendelse af bestemmelsen om forlængelse ikke er opfyldt, kan der ansøges om indgåelse af en aftale i medfør af art. 17 i forordning 1408/71. Denne mulighed er beskrevet nærmere nedenfor i punkt 128. og følgende.

Forordning 1408/71 art. 17.

Henstilling nr. 16.

Konkrete aftaler

128. Endelig foreligger forordning 1408/71 art. 17, som giver medlemsstaterne mulighed for at indgå aftaler, hvorefter personer kan forblive omfattet af dansk lovgivning. Bestemmelsen indeholder ikke i sig selv retningslinier for indgåelse af aftalerne, men er indsat i forordningen, for at give mulighed for at undgå urimelige situationer.

129. I praksis anvendes forordning 1408/71 art. 17, for udstationerede personer, som ikke opfylder betingelserne i forordning 1408/71 art. 14 stk. 1, litra a, eller art. 14 a, stk. 1, litra a.

130. I Danmark administreres forordning 1408/71 art. 17 af Direktoratet for Social Sikring og Bistand. (Før 1. august 1993, Socialministeriet). Efter dansk praksis indgås aftaler for udstationerede efter art. 17 kun for perioder på op til tre år.

Der kan indgås en art. 17 aftale for en medarbejder, som ikke lønnes af virksomheden i Danmark, når der på anden måde kan dokumenteres en tilknytning til den danske virksomhed. Der kan f. eks. være tale om

- tilbagevenden til virksomheden

- et uddannelsesforhold

- optjening af anciennitet

- omfattelse af firma-pensionsordning.

Der er tale om et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.

131. Ansøgning om indgåelse af en aftale efter artikel 17 fremsendes til Direktoratet for Social Sikring og Bistand. (Før 1. august 1993, Socialministeriet). Ansøgningen kan indgives af både arbejdsgiver og arbejdstager og vedlægges en blanket E 101 DK, hvoraf udstationeringsperioden fremgår. Der henvises til bilag 5 med en kortfattet vejledning i udfyldelse af blanket E 101 DK.

132. Ansøgningen fremsendes til Direktoratet for Social Sikring og Bistand (Før 1. august 1993, Socialministeriet) forinden udstationeringen. I tilfælde, hvor ansøgninger modtages efter udstationeringens påbegyndelse kan Direktoratet indgå en aftale efter artikel 17 med tilbagevirkende kraft, forudsat at den udenlandske kompetente institution giver samtykke hertil. Der er dog efter praksis ikke mulighed for at indgå aftaler med længere tilbagevirkende kraft end 12 måneder.

Forordning 1408/71 art. 17.

Generelle aftaler

133. For nogle virksomheder er der indgået generelle

BILAG 2

Sidste side i EF-tidende L22

(Udelades her)

--------------------------------------------------------------

BILAG 3

Side 179 fra samling af fællesbestemmelserne

om social sikring

(Udelades her)

--------------------------------------------------------------

BILAG 4

Side 213 fra samling af fællesbestemmelserne

om social sikring

(Udelades her)

----------------------------------------------------------

BILAG 5

VEJLEDNING TIL BRUG FOR

UDFYLDELSE AF BLANKET E 101 DK

Når en dansk virksomhed udstationerer en medarbejder til beskæftigelse i en anden EF-medlemsstat anvendes blanket E 101 DK som dokumentation for, at den pågældende forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring under udstationeringen efter reglerne i EF-forordning 1408/71.

Blanketten købes i Schultz Information A/S, tlf.nr.: 43 63 23 00 lokal 275 eller 276.

Udfyldning af blanket E 101 DK.

Ud for rubrikken E 101 anføres i den følgende rubrik: DK.

Rubrik 1. Den udstationeredes personlige data anføres under rubrik 1. Fast adresse er den seneste adresse i Danmark.

Punktet D.N.I. springes over.

Under punkt 1.5. angives personnummer.

Rubrik 2. Der angives navn og adresse på virksomheden i Danmark, som udstationerer medarbejderen.

Rubrik 3. Under punkt 3.1. angives den nøjagtige udstationeringsperiode.

Under punkt 3.4 og 3.5 angives den nøjagtige adresse i udlandet, hvor den udstationerede er beskæftiget.

Rubrik 4. og 5. Udfyldes af Direktoratet. (Socialministeriet)

Blanket E 101 DK sendes til attestation til

(Efter 1. august 1993.) (Før 1. august 1993)

Dir. for Social Sikring og Bistand Socialministeriet International Afdeling 4. afdeling 1. kontor Ny Kongensgade 9 Slotsholmsgade 6 1472 København K 1216 København K Telefonnr. 33 91 26 22 Telefonnr. 33 92 33 77

Sammen med blanket E 101 DK oplyses, om den udstationerede aflønnes for det danske firmas regning eller aflønnes i beskæftigelseslandet.

Når blanket E 101 DK er attesteret skal den udleveres til den udstationerede medarbejder.

Nærmere orientering om reglerne i EF-forordning 1408/71 gives ved henvendelse til Direktoratet for Social Sikring og Bistand. (før 1. august 1993, Socialministeriet)

----------------------------------------------------------

BILAG 6

FORTEGNELSE OVER KONTAKTORGANER

Belgien Ministere de la Prevoyance Sociale Secretariat General Service des Relations Internationales Rue de la Vierge Noire, 3c B - 1000 Bruxelles

Storbritannien Department of Social Security Overseas Branch Newcastle upon Tyne England NE 98 1 YX - - - Department of Labour and Social Security 23, John Meckintosh Square Gibraltar

Frankrig Direction Regionale des Affaires Sanitaires et Sociales d'Ile-de-France 58 - 62, rue de Mouzaia F - 75935 Paris 19

Grækenland General Secretariat of Social Security Stadiou 29 TK 10110 Athen Grækenland

Holland Sociale Verzekeringsraad Afd. Internationale Zaken Postbus 100 NL-2700 AC Zoetermeer

Irland Department of Social Welfare Records (EEC) Gandon House Amiens Street Dublin 1

Italien Ministero de Lavoro e della Previdenza Sociale Direzione Generale Via Flavia 6 Italien, Roma

Luxembourg Ministere du Travail et de la Securite Sociale 57, Boulevard de la Petrusse Luxembourg

Portugal Departamento de Relacoes Internacionais e Convencoes de Seguranca Social Rua de Jungeira 112 Apartado 3072 1302 Lisboa Codex

Spanien Oficina de Relaciones Sociales Internacionales del Ministerio de Trabajo y Seguridad Social C/Bretón de los Herreros, 41 E-28071 Madrid

Tyskland Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung - Ausland Bundesverband der Ortskrankenkassen Kortrijker Strasse 1 D - 5300 Bonn 2

----------------------------------------------------------

BILAG 7

Side 82 i EF-Tidende C-325

(Udelades her)

----------------------------------------------------------

BILAG 8

Socialministeriet, EF-kontoret

November 1991

Orientering til arbejdstagere udstationeret i et andet

EF-land.

(Udelades her)

----------------------------------------------------------

BLANKETNØGLE

EF - standardblanketter i serien 100

Lovvalgsreglerne.

Blanket E 101.

Blanket E 102.

Blanket E 103.

---------------------------------------------------------

BLANKET E 101

ATTEST OM DEN LOVGIVNING DER SKAL FINDE ANVENDELSE

Blanket E 101 anvendes som dokumentation for hvilken medlemsstats lovgivning, der finder anvendelse, når en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har beskæftigelse i to eller flere medlemsstater eller er udstationeret.

* ARBEJDSTAGEREN ELLER DEN SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE ER BESKÆFTIGET I DANMARK.

Når en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er beskæftiget i Danmark vil den pågældende som hovedregel være omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

I visse tilfælde kan hovedreglen fraviges, således at arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Blanket E 101 udgør dokumentation for, at den pågældende er omfattet af lovgivningen i den anden medlemsstat og dermed ikke berettiget til danske kontantydelser.

Personer, der er udsendt fra en offentlig myndighed i en anden medlemsstat er i kraft af forordningens almindelige regler omfattet af lovgivningen i den anden medlemsstat, således at der ikke er behov for blanket E 101.

* ARBEJDSTAGEREN ELLER DEN SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE ER BESKÆFTIGET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT END DANMARK.

Blanket E 101 anvendes i tilfælde, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelse i en anden medlemsstat. Blanketten anvendes som dokumentation over for de udenlandske institutioner.

Efter anmodning fra arbejdstageren, dennes arbejdsgiver eller den selvstændige erhvervsdrivende udstedes blanketten af Direktoratet for Social Sikring og Bistand. (før 1. august 1993 af Socialministeriet).

----------------------------------------------------------

BLANKET E 102

FORLÆNGELSE AF UDSTATIONERING ELLER SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED

Blanket E 102 anvendes til forlængelse af en blanket E 101, som er udstedt til en person, der har været udstationeret i et år.

Der er alene mulighed for at udstede blanket E 102, hvis den oprindelige udstationeringsperiode af uforudselige omstændigheder bliver længere end et år. Der skal altid indgives ansøgning om udstedelse af blanket E 102 inden udløbet af den foreliggende blanket E 101. Blanket E 102 kan alene udstedes for en periode på op til et år.

Personer omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Ansøgning om forlængelse af en blanket E 101, som er udstedt af Direktoratet for Social Sikring og Bistand (før 1. august 1993 af Socialministeriet), indgives af arbejdsgiveren til den kompetente institution i beskæftigelseslandet i form af blanket E 102. (Se oversigt over institutionerne i bilag 6).

* PERSONER OMFATTET AF LOVGIVNINGEN OM SOCIAL SIKRING I EN ANDEN MEDLEMSSTAT.

Ansøgning om forlængelse af en blanket E 101, som er udstedt af institutionen i den anden medlemsstat indgives af arbejdsgiveren til Direktoratet for Social Sikring og Bistand (før 1. august 1993 Socialministeriet) i form af en blanket E 102.

----------------------------------------------------------

BLANKET E 103

UDØVELSE AF RET TIL AT VÆLGE

Blanket E 103 udgør dokumentation for anvendelse af en medlemsstats lovgivning, når en person har valgt af være omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end beskæftigelsesstaten.

Det er ikke alle arbejdstagere, der kan vælge at være omfattet af en bestemt medlemsstats lovgivning. Der er alene tale om personer, som omhandlet i artikel 16, stk. 2 og 3 i forordning 1408/71. Det vil sige lokalt ansat personale ved ambassader og konsulater og hjælpeansatte ved EF's institutioner.

Se nærmere om artikel 16, stk. 2 og 3 i vejledningen punkt 89. - 97.

* VALG AF DANSK LOVGIVNING.

I tilfælde, hvor en person vælger at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, fremsendes blanket E 103 til Direktoratet for Social Sikring og Bistand (før 1. august 1993 Socialministeriet), som attesterer, at den pågældende opfylder betingelserne herfor.

----------------------------------------------------------

-STIKORDSREGISTER

A: Punkt: Afgørelse nr. 148 112 Afgørelse nr. 128 104 - 106 Afgørelse nr. 89 80 Ambassader 88 - 93 Arbejdstager, definition 16 - 19 B: Blanket E 101 35 - 37, 42, 51, 72, 122, 123, 131, 133, 136 Blanket E 102 126 Blanket E 103 92, 94 Bopæl, definition 33 Boreplatforme 22, 24, 60 C: Chauffører 47 - 54 D: Diplomater 88 - 90 DSB 87 E: EF-institutioner, hjælpeansatte. 93 - 95, 97 Eksportstipendiater 87 Enhedsprincippet 6 - 7, 83 Europarådet 99 Europaskolerne 87 F: Familiemedlemmer 11 - 13, 136 Ferieophold 9 Færøerne 22, 60 G: Grænsearbejder 20, 21, 29, 58, 63, 114, 115 Grønland 22, 60 H: Henstilling nr. 16 128 Hjælpeansatte ved EF's institutioner 93 - 95 I: International transport 47 - 54 Internationale organisationer 97 - 99 J: K: Kompetent stat 8 Konsulater 88 - 90 Kontinentalsoklen 22, 60 L: Langturschauffører 47 - 54 Lokalt ansatte ved ambassader mv. 89 - 92 Lovvalgsregler, definition 3 M: Midlertidigt ophold 9 - 10, 113 N: NATO 99 O: OECD 99 Offentligt ansatte 87 - 99 Ophold, midlertidigt 9 - 10, 113 Ophør med beskæftigelse 101 - 104 Organisk bånd 118 P: Pensionister 5, 100, 105 - 108 Pensionsforsikring 77 - 80 S: Selvstændige erhvervs- drivende, definition 56 -57 Stipendiater 87 Studieophold 9 Sydslesvig, Dansk Skoleforening 135 Sydslesvig, Dansk Centralbibliotek 134 Sydslesvig, Dansk Undgdomsforening 134 Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste 134 Søfolk 15, 23, 24, 28, 28, 61, 119 Sømandskirken 87 T: Tjenestemænd 87 - 89, 97, 99 U: Udstationering, definition 112 Udstationering, et år 116 - 121 Udstationering, forlængelse 125 - 127 Udstationering i over tre år 128 - 133

artikel 17-aftaler. Det vil sige, at det er accepteret af Socialministeriet (efter 1. august 1993 Direktoratet for

Social sikring og Bistand) og den kompetente myndighed i beskæftigelsesstaten, at medarbejdere fra den pågældende virksomhed omfattet af dansk lovgivning. Der skal således ikke søges om godkendelse i beskæftigelsesstaten i hver enkelt tilfælde, men blanket E 101 DK skal dog foreligge. De generelle aftaler udgør en administrativ lettelse, der giver hurtigere sagsbehandling.

Sydslesvig

134. Der er indgået en generel aftale efter artikel 17 for danske statsborgere ansat ved

- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

- Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig.

- Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

Personer, der er omfattet af aftalen er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Aftalen har virkning fra de pågældendes ansættelse, dog tidligst fra 1. april 1973.

135. Ansatte ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig er omfattet af tysk lovgivning om social sikring. De optjener dog ret til dansk social pension efter særlige regler, som er beskrevet i hæfte 4 om pension.

Ret til ydelser

136. Når der er udstedt en blanket E 101 har den udstationerede ret til ydelser som det er beskrevet i »Orientering til arbejdstagere udstationeret i et andet EF - land.« Orienteringen er gengivet i bilag 8.

Retten til ydelser omfatter også den udstationeredes medfølgende familiemedlemmer. Direktoratet for Social Sikring og Bistand (Før 1. august 1993, Socialministeriet) sender »Orienteringen« i alle tilfælde til arbejdsgiveren, når der er attesteret en blanket E 101 til en udstationeret. Samtidig anmoder Direktoratet arbejdsgiveren om at udlevere blanketten og orienteringen til den udstationerede.

137. Da den udstationerede er omfattet af alle danske sociale sikringsordninger, skal der fortsat indbetales bidrag til ATP og arbejdsskadeforsikringen. Den udstationerede, som er omfattet af en arbejdsløshedsforsikring skal også fortsat indbetale bidrag hertil.

138. For at få ret til sygehjælpsydelser i beskæftigelsesstaten anvendes en blanket E 111 DK eller E 106 DK. Anvendelsen af disse blanketter er nærmere beskrevet i hæfte 2.

--------------------------------------------------------------

Vejledning af juli 1993 om EF-regler om social sikring Hæfte 1 I. del. Generel Introduktion II. del. Lovvalgsregler

FORORD

Reglerne i dansk lovgivning om social sikring suppleres af en række EF-regler, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen i de forskellige medlemsstater for personer, der flytter inden for EF. Kendskab til disse EF-regler er af betydning ved administrationen af dansk lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for personer med bopæl eller beskæftigelse i EF.

I december 1986 udsendte Sikringsstyrelsen »Vejledning om social sikring for vandrende arbejdstagere.« Da EF-reglerne og dansk lovgivning siden er ændret, erstatter denne vejledning Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de kommunale forvaltninger, men alle med behov for viden om personers sociale sikringsrettigheder inden for EF.

EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72.

Når aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island, Østrig og Liechtenstein om det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte EØS-aftale træder i kraft (formentlig den 1. januar 1994), skal reglerne i forordning 1408/71 også anvendes i disse lande og for disse landes statsborgere. Vejledningen handler derfor om social sikring i forholdet mellem Danmark og sytten andre lande.

Vejledningen består af syv hæfter, der er udarbejdet af Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Juli 1993.

========================================================== 1. DEL: GENEREL INTRODUKTION ========================================================== -INDHOLDSFORTEGNELSE FOR 1. DEL Punkt: I. ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED 1. - 3. Arbejdskraftens frie bevægelighed 4. - 7. Social Sikring 8. - 9. Den Administrative Kommission for vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring 10. EF - domstolen 11. Det rådgivende Udvalg for vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring II. DEFINITIONER M.V. 12. - 13. Definitioner. 14. Blanketsystemet III. FORORDNINGENS SAGLIGE ANVENDELSESOMRÅDE 15. De sociale sikringsgrene 16. Lovgivning m.v. 17. Erklæring, artikel 5 18. Pension til efterladte 19. - 23. Blandede ydelser IV. FORORDNINGENS GEOGRAFISKE ANVENDELSESOMRÅDE 24. EF 25. Færøerne og Grønland 26. - 28. EØS-aftalen 29. Ny Nordisk Konvention om Social Sikring 30. - 31. Østrig V. PERSONKREDSEN 32. - 33. Definitioner 34. Arbejdstagere 35. Selvstændige erhvervsdrivende 36. Familiemedlemmer 37. Flygtninge, statsløse 38. Efterladte 39. Grænsearbejdere 40. Sæsonarbejdere VI. LIGEBEHANDLINGS-PRINCIPPET 41. Indledning 42. - 43. Ophævelse af betingelse om dansk indfødsret VII. SAMMENLÆGNINGS-PRINCIPPET 44. - 45. Sammenlægning VIII. EKSPORTABILITETS-PRINCIPPET 46. - 47. Eksport af ydelser 48. Kontantydelser 49. - 50. Naturalydelser IX. PRORATA - TEMPORIS-PRINCIPPET 51. - 54. »I forhold til tiden« X. FORBUD MOD DOBBELTYDELSER 55. - 56. Antikumulation XI. FORORDNINGENS TEKST 57. Almengyldighed 58. Offentliggørelse 59. Gældende tekst 60. Samlingen XII. TIDLIGERE VEJLEDNINGER 61. Ophævelse Stikordsregister

----------------------------------------------------------

I. ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

Traktatens artikel 48 - 51.

Indledning

1. Et af de bærende principper i traktaten om oprettelse af det europæiske økonomiske fællesskab (i det følgende benævnt Traktaten) er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed. Forbud mod forskelsbehandling

2. Det er således fastsat i Traktatens artikel 48, at enhver forskelsbehandling (diskriminering på grund af nationalitet) af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, skal afskaffes. Endvidere skal der ifølge artikel 51 vedtages foranstaltninger vedrørende social sikring, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende.

Det Indre Marked

3. Princippet om den frie bevægelighed er yderligere uddybet i den del af Traktaten, der vedrører gennemførelsen af Det Indre Marked. Begrebet Det Indre Marked er defineret i Traktatens artikel 8 A, hvorefter Det Indre Marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Der er hermed tale om en udvidelse i forhold til Traktatens oprindelige bestemmelse, idet der i § 8 A ikke alene tales om arbejdskraftens frie bevægelighed men om personers frie bevægelighed.

Rådets forordninger 1408/71 og 574/72.

Social Sikring

4. At foranstaltninger vedrørende social sikring blev tillagt overordentligt stor vægt allerede i forbindelse med dannelsen af De Europæiske Fællesskaber, ses af den omstændighed, at forordninger herom hører til de første, Rådet vedtog. Der er tale om Rådets forordninger nr. 3 og 4 om vandrende arbejdstageres sociale sikring. Disse blev i henholdsvis 1971 og 1972 afløst af forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet samt forordning nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71.

5. Ved ændringer af forordningerne i 1982 blev disse udvidet til foruden arbejdstagere også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende.

(Ved ordet »forordningen« i det følgende menes forordning nr. 1408/71)

6. Det er vigtigt at fastslå, at de to forordninger ikke har til formål at harmonisere de enkelte medlemsstaters sociale sikringsydelser eller give regler om niveauet herfor. Forordningerne har derimod til formål i videst muligt omfang at koordinere (samordne) staternes forskellige ydelser med henblik på at undgå, at de personer, der er omfattet af forordningerne, mister retten til allerede erhvervede rettigheder, eller ikke får ret til at indtræde i nye systemer ved flytning til en anden medlemsstat.

7. Som en vigtig indgangsnøgle til forordningen er det nødvendigt at forstå, at denne hviler på 4 hovedprincipper, som på afgørende vis er bestemmende for de forpligtelser, medlemsstaterne har over for de af hinandens statsborgere, der er omfattet af forordningen.

Disse 4 grundprincipper er

- Ligebehandlingsprincippet.

- Sammenlægningsprincippet.

- Eksportabilitetsprincippet.

- Prorata-temporis-princippet.

De fire principper er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit VI - IX og i de øvrige hæfter.

Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Social Sikring

8. Med henblik på at påse, at forordningens intentioner føres ud i livet, er der under EF-kommissionen i henhold til artikel 80 og 81 nedsat en permanent Administrativ Kommission (i det følgende benævnt Arbejdstageres AK). Denne Kommission har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordningen og træffe afgørelse herom. Afgørelserne betragtes som vigtige fortolkningsbidrag for de nationale myndigheders anvendelse af forordningen og vil ofte føre til, at forordningens tekst præciseres på de områder, afgørelsen vedrører.

9. Endvidere skal AK fremme og udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne på det sociale sikringsområde samt fremsætte forslag for EF-Kommissionen med henblik på udarbejdelse af ændringer af forordningen og nye regler. AK, der består af regeringsrepræsentanter for de 12 medlemsstater med bistand af eksperter, holder sædvanligvis møde 5 gange om året. Kommissionen betjenes af et sekretariat, der er placeret i EF- Kommissionens Generaldirektorat V.

EF-domstolen

Spørgsmål om fortolkning af forordningen - herunder dens forhold til Traktaten - kan endvidere behandles af EF- domstolen. Hvis et sådant problem opstår under behandlingen af en retssag om ret til sociale ydelser i en medlemsstat, kan de nationale domstole i de enkelte medlemsstater anmode EF- domstolen om præjudicielt at afgøre et spørgsmål om fortolkning af forordningen. Den Nationale Domstol skal herefter lægge EF- domstolens præjudicielle afgørelse til grund. Hvis den nationale domstols dom ikke kan ankes, skal sådanne spørgsmål forelægges EF-domstolen.

Det Rådgivende Udvalg for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring

Det 11. Endvidere er der efter reglerne i forordningens artikel 82 og 83 nedsat et rådgivende udvalg til at undersøge generelle eller principielle spørgsmål og problemer, som opstår ved anvendelsen af forordningen m.v., og afgive udtalelser til AK i forbindelse hermed. Endvidere kan det rådgivende udvalg fremsætte forslag til ændringen af forordningen. Udvalget består af to regeringsrepræsentanter for hver medlemsstat samt to repræsentanter for hver af arbejdsmarkedets parter. Medlemmer og suppleanter udnævnes af Rådet.

----------------------------------------------------------

II. DEFINITIONER M.V

Forordning 1408/71, artikel 1.

Definitioner

12. Forordningens artikel 1 indeholder en lang række definitioner af de begreber, der anvendes i forordningen.

Disse definitioner har til formål at sikre, at der i alle 12 medlemsstater arbejdes med ensartede begreber ved beregning af ydelser m.v. i medfør af forordningen. Se nærmere herom nedenfor i afsnit IV om personkredsen, hvor de definitioner, som har særlig betydning for Danmark er forklaret. I øvrigt henvises til selve artiklens ordlyd.

13. På grund af de store forskelle i medlemsstaternes lovgivninger har det været nødvendigt at opstille særregler for anvendelsen af de enkelte staters lovgivning. Disse særregler findes i bilag VI til forordning 1408/71. Der findes således også visse særregler for Danmarks vedkommende, der gør det muligt at anvende forordningens regler i sammenhæng med dansk lovgivning.

Blanketsystemet

14. Med henblik på at foretage den koordinering af de 12 medlemsstaters sociale sikring, som forordningen foreskriver, er der udarbejdet en samling blanketter, som findes på samtlige fællesskabssprog. Blanketterne er beskrevet i de enkelte hæfter. Da blanketterne er enslydende på samtlige medlemsstaters sprog, vil en dansksproget blanket kunne forstås i institutionerne i de øvrige medlemsstater, som kender blanketten på deres eget sprog.

Blanket E 001 anvendes til at anmode om eller rykke for oplysninger, og til at give kortfattede meddelelser. Herudover er blanketterne inddelt i serier

Serien E 100 vedrører

- lovvalgsreglerne

- sygehjælpsreglerne

- dagpenge ved sygdom eller fødsel

- arbejdsskadeforsikring

- begravelseshjælp.

Serien E 200 vedrører pension.

Serien E 300 vedrører arbejdsløshedsforsikring.

Serien E 400 vedrører familieydelser.

--------------------------------------------------------

III. FORORDNINGENS SAGLIGE ANVENDELSESOMRÅDE

Forordning 1408/71, artikel 4 og 5.

De sociale sikringsgrene

15. Forordningens artikel 4 og 5 angiver, hvilke love

om sociale sikringsgrene og hvilke specifikke sikringsgrene i medlemsstaterne, forordningen finder anvendelse på. Det er således bestemt, at lovgivninger inden for følgende grene falder under forordningen

- ydelser ved sygdom, graviditet og fødsel

- ydelser ved invaliditet - herunder ydelser med sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen

- ydelser ved alderdom

- ydelser til efterladte

- ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

- ydelser ved dødsfald

- ydelser ved arbejdsløshed

- familieydelser

Lovgivning m.v.

16. Udtrykket lovgivning er defineret i artikel 1, og skal forstås som love og administrative forskrifter, m.v. i forhold til enhver medlemsstat. Det er således indenfor rammerne af de overordnede angivelser i artikel 4 op til de enkelte stater selv at definere, hvilken del af deres lovgivning, der falder ind under forordningens saglige anvendelsesområde, se nedenfor ad artikel 5.

Erklæring, art. 5

17. Ifølge artikel 5 skal hver medlemsstat i en erklæring, der offentliggøres i EF-tidende, give Rådet meddelelse om de love og bestemmelser i øvrigt, der er omfattet af forordningen.

Danmark har meddelt, at forordningen finder anvendelse på

følgende lovområder

- Sygesikringsloven,

- Sygehusloven,

- Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp,

- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

- Lov om social pension,

- ATP-loven,

- Arbejdsskadeforsikringsloven,

- Børnetilskudsloven,

- Børnefamilieydelsesloven,

- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring,

- Den del af bistandsloven, der angår revalideringsforanstaltninger.

Derimod falder bistandslovens øvrige ydelser uden for forordningens anvendelsesområde. Det samme gælder for de særlige regler om pension til tjenestemænd.

De enkelte områder er beskrevet nærmere i de øvrige vejledningshæfter.

Pension til efterladte

18. Den danske lovgivning om social pension indeholder ikke længere regler om pension til efterladte (den tidligere enkepension blev afskaffet pr. 1. januar 1984). For ikke at skuffe personer, der før denne dato havde optjent rettigheder, er der i forordningens bilag VI medtaget en overgangsregel og en særregel for grænsearbejdere. Overgangsreglen og særreglen er nærmere beskrevet i hæfte 4, om pension.

Forordning 1408/71, artikel 4, stk. 2a.

Forordning 1408/71, artikel 10a.

Blandede ydelser

19. I 1992 blev anvendelsesområdet for forordningen udvidet til også at omfatte særlige ikke-bidragspligtige ydelser der udbetales efter anden lovgivning. Det forudsættes, at ydelserne har til formål at dække samme område, som ydelserne beskrevet ovenfor i punkt 15, eller udelukkende har til formål at sikre særlig beskyttelse af handicappede.

Udvidelsen af forordningen fremgår af forordning 1247/92 af 30. april 1992. Se om offentliggørelsen nedenfor i afsnit XI.

20. Baggrunden for at udvide forordningens anvendelsesområde med disse ydelser skal findes i en række domme fra EF- domstolen, som pålagde Frankrig at udbetale en særlig tillægsydelse til en person med bopæl i en anden medlemsstat, selv om tillægsydelsen ikke tidligere var betragtet som omfattet af forordningen.

21. For at forstå betydningen af begrebet ikke-bidragspligtige ydelser skal man notere sig, at de fleste sociale sikringsordninger i de øvrige medlemsstater ikke finansieres via beskatning som i Danmark, men finansieres ved betaling af bidrag i lighed med den danske ATP-ordning. Disse sociale forsikringsordninger er især i 1960'erne og 1970'erne i flere lande blevet udvidet med ikke-bidragsfinansierede ydelser, som ligger på grænsen mellem social sikring og social bistand. De gives med hensyntagen til modtagerens indtægt, men giver ret til en ydelse af en bestemt størrelse. De udmåles altså ikke efter et skøn i det enkelte tilfælde.

22. Når en ikke-bidragspligtig ydelse omfattes af forordningens saglige anvendelsesområde, betyder dette som hovedregel, at den skal udbetales til personer, der er omfattet af forordningens personkreds og opfylder betingelserne uanset i hvilken medlemsstat de pågældende er bosat. Forordningen giver dog i artikel 10a, medlemsstaterne mulighed for at angive en række ydelser, som kun udbetales til personer, der har bopæl i den medlemsstat, der udbetaler ydelsen. Disse ydelser er angivet i bilag IIa) til forordningen.

23. De fleste danske sociale sikringsydelser er skattefinansierede og således ikke-bidragspligtige. De udgør dog ikke særlige ikke-bidragsfinansierede ydelser da de særlige ydelser ikke vedrører sådanne ydelser, som i en stat udgør hoveddækningen i en af de af forordningen omfattede sociale sikringsgrene. Der er endnu ikke henført danske ydelser under disse bestemmelser. Det vil sige, at forordningen for Danmarks vedkommende alene finder anvendelse for de danske love, som er nævnt ovenfor i punkt 17.

----------------------------------------------------------

IV. FORORDNINGENS GEOGRAFISKE ANVENDELSESOMRÅDE

EF

24. Forordningen finder anvendelse på statsborgere fra EF's 12

medlemsstater, som foruden Danmark er

- Belgien

- Tyskland

- Grækenland

- Spanien

- Frankrig

- Irland

- Italien

- Luxembourg

- Holland

- Portugal

- Storbritannien

Følgende områder og oversøiske territorier m.v. er endvidere

omfattet

- Hebriderne

- Madeira

- Azorerne

- De Canariske øer

- Balearerne (Mallorca, Ibiza)

- Guadeloupe

- Martinique

- Gibraltar

- Ceuta

- Melilla

- Fransk Guyana

- Reunion.

Færøerne og Grønland

25. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af EF's geografiske anvendelsesområde. Danske statsborgere, der har fast bopæl på disse områder, er således ikke omfattet af forordningen. I medfør af forordning 1661/85 har statsborgere i de øvrige EF-stater og deres familiemedlemmer, som opholder sig midlertidigt i Grønland, derimod ret til ydelser ved sygdom efter forordningens bestemmelser. Tilsvarende gælder for danske statsborgere med bopæl i Grønland, som opholder sig midlertidigt i en anden medlemsstat end Danmark.

EØS-aftalen

26. EF har 14. februar 1992 indgået en aftale med EFTA-landene om dannelse af Det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde (EØS- aftalen af 2. maj 1992). Aftalen er for Danmarks vedkommende undertegnet den 2. maj 1992. Efter EØS-aftalen vil forordningen finde direkte anvendelse i de berørte EFTA-lande og for disse landes statsborgere, når de har bopæl, ophold eller beskæftigelse i EF-medlemsstaterne eller i andre EFTA-lande.

EØS-aftalen omfatter følgende EFTA-lande

- Finland

- Sverige

- Norge

- Island

- Østrig

- Liechtenstein.

Tilsvarende er statsborgere fra EF-staterne omfattet af forordningens regler i medfør af EØS-aftalen ved bopæl, ophold eller beskæftigelse i disse stater. Forordningens regler finder ikke anvendelse i forhold til EFTA-landet Schweiz og for schweiziske statsborgere, idet dette land forkastede aftalen ved en folkeafstemning i december 1992.

27. EØS-aftalen er endnu ikke trådt i kraft, da ratificeringen i såvel EF-medlemsstaterne og i EFTA-landene blev forsinket på grund af folkeafstemningen i Schweiz. Det forventes imidlertid, at aftalen vil træde i kraft inden den 1. januar 1994.

28. Der er indgivet ansøgning om optagelse i EF fra Sverige, Finland, Norge og Østrig. Hvis disse lande optages, vil forordningen blive anvendt direkte og EØS-aftalen vil blive uden betydning for disse lande. Det vil i praksis ikke få væsentlig betydning for anvendelsen af reglerne om social sikring.

Ny nordisk konvention om social sikring

29. På tidspunktet for EØS-aftalens ikrafttræden vil Nordisk Konvention om Social Tryghed af 5. marts social sikring 1981 blive ophævet. Der er indgået en ny nordisk konvention om social sikring, som supplerer EØS-aftalen. De nordiske lande har i fællesskab udarbejdet vejledende bemærkninger hertil.

Østrig.

30. I lighed med situationen inden for Norden, vil EØS-aftalen endvidere medføre, at Konvention mellem Danmark og Østrig af 16. juni 1987 som hovedregel ikke skal anvendes. Dette skyldes bestemmelsen i forordningens artikel 6, hvorefter denne erstatter overenskomster mellem to eller flere medlemsstater, såfremt den har samme anvendelsesområde.

31. Der er dog en enkelt undtagelse til den generelle ophævelse af konventionen mellem Danmark og Østrig. Der er tale om bestemmelsen i konventionens artikel 4, hvorefter danske og Østrigske statsborgere sidestilles, når disse har bopæl i et tredjeland. Det vil sige, at der kan udbetales Østrigsk pension til danske statsborgere, som har bopæl i et tredjeland som f.eks. Ungarn.

----------------------------------------------------------

V. PERSONKREDSEN

Forordning 1408/71, artikel 2.

Definitioner.

32. I henhold til artikel 2 finder forordningen anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater, eller er statsløse eller flygtninge, bosat på en medlemsstats område. Hertil kommer disse personers familiemedlemmer og efterladte.

33. I artikel 1, er begreberne arbejdstager og selvstændig erhvervsdrivende nærmere defineret. Definitionerne i artikel 1, kan ikke direkte anvendes, da de henviser til medlemsstaternes egen lovgivning. I bilag I, til forordningen er gengivet de enkelte staters definitioner af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Arbejdstagere

34. Danmark har i forordningens bilag I, for sit vedkommende defineret begrebet arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Ifølge denne definition forstås ved arbejdstagere enhver person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, er omfattet af loven om arbejdsmarkedets tillægspension. For så vidt angår tiden før 1. september 1977, er det afgørende kriterium, hvorvidt en person, der er beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven.

Selvstændige erhvervsdrivende

35. Ved en selvstændig erhvervsdrivende i dansk forstand forstås enhver person, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Familiemedlemmer

36. I denne forbindelse skal det understreges, at der for så vidt angår definitionen af begrebet familiemedlemmer i artikel l, i princippet er henvist til definitionen i national lovgivning, det vil sige den lovgivning, hvorefter ydelserne gives. Forordningen har således overladt til de enkelte medlemsstaters lovgivninger at bestemme, hvad der skal forstås ved et familiemedlem.

Flygtninge, statsløse

37. Derimod er begreberne flygtning og statsløs udtømmende defineret i artikel 1. Herefter forstås ved en flygtning en person der er omfattet af artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951. Ved statsløs forstås en person, der er omfattet af artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954.

Efterladte

38. På samme måde som familiemedlemmer defineres begrebet efterladte i princippet ud fra national lovgivning, det vil sige efter den lovgivning, hvorefter eventuelle ydelser til efterladte tilkendes.

Grænsearbejdere

39. I forbindelse med personkredsen skal nævnes, at der i artikel 1 ligeledes er givet definitioner af begrebet grænsearbejder og sæsonarbejder. Ved en grænsearbejder forstås enhver arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som udøver sin erhvervsmæssig virksomhed på en medlemsstats område, og er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst een gang om ugen. Se nærmere reglen i artikel 1 b).

Sæsonarbejdere

40. Ved begrebet sæsonarbejder forstås enhver arbejdstager, som rejser til en anden medlemsstat end den, han er bosat i, for der for en virksomhed eller en arbejdsgiver i denne stat at udføre et sæsonarbejde, hvis varighed i intet tilfælde må overstige 8 måneder. Det er en betingelse, at han opholder sig på denne stats område under udførelsen af arbejdet. Ved et sæsonarbejde forstås et arbejde, der er betinget af årstiderne, og som automatisk gentages hvert år.

---------------------------------------------------------

VI. LIGEBEHANDLING

Traktatens artikel 7.

Forordning 1408/71, artikel 3.

Indledning

41. En af de helt centrale bestemmelser i EF-Traktaten er artikel 7, som udtrykker forbudet mod at diskriminere andre medlemsstaters statsborgere. Dette afgørende princip er gentaget i forordningens artikel 3, hvorefter personer, der er bosat på en medlemsstats område, og som er omfattet af forordningen, har de samme pligter og rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning som denne medlemsstats egne statsborgere, medmindre andet følger af særlige bestemmelser i forordningen.

Ophævelse af betingelse om dansk indfødsret

42. Dette ligebehandlingsprincip indebar, at Danmark ved sin tiltræden til De Europæiske Fællesskaber i 1973 måtte ændre den sociale lovgivning, således at betingelsen om dansk indfødsret for modtagelsen af visse ydelser blev ophævet overfor statsborgere fra de øvrige medlemsstater.

43. Det skal fremhæves, at EF-domstolen i en lang række domme i afgørende grad har lagt vægt på ligebehandlingsprincippet. Der er således klar praksis for, at domstolen har underkendt ethvert tilløb til forskelsbehandling af en medlemsstats statsborgere over for de øvrige medlemsstaters statsborgere.

-------------------------------------------------------

VII. SAMMENLÆGNINGSPRINCIPPET

Sammenlægning

44. Sammenlægningsprincippet (eller totaliseringsprincippet) er udtrykt i Traktatens artikel 51. Dette princip har betydning, hvis der i en lovgivning om en social sikringsydelse er fastsat betingelser for, at ansøgeren skal have været forsikret, have arbejdet eller haft bopæl i et bestemt tidsrum i det pågældende land for at opnå ret til denne ydelse. Det følger direkte af Traktaten, at der i sådanne tilfælde skal medregnes perioder, som ansøgeren har haft i en eller flere af de øvrige medlemsstater. Der er således tale om sammenlægning af perioder med henblik på åbning af ret til en ydelse.

45. Til illustration heraf kan nævnes, at det efter lov om social pension er en betingelse for at få ret til en ydelse efter loven, at ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år. Efter sammenlægningsprincippet skal forsikringstider fra andre medlemsstater medregnes, når disse tre års bopæl skal beregnes. Dette betyder i praksis, at statsborgere fra de øvrige EF- medlemsstater, der har været forsikret i mindst to år i andre medlemsstater, kan få ret til en dansk social pension efter 1 års forsikringstid i Danmark. Forordningen fritager nemlig for beregning af pension for mindre end et år, når statens egen lovgivning ikke kræver det. Forsikringsperioder på mindre end et år medtages ved beregning af pension fra en anden medlemsstat.

Også den ventetid på 6 uger, som gælder for indtræden i det danske sygesikringssystem, kan udfyldes med forsikringstid i en anden medlemsstats sygeforsikring.

----------------------------------------------------------

VIII. EKSPORTABILITETSPRINCIPPET

Traktatens artikel 51.

Forordning 1408/71, artikel 10.

Eksport af ydelser

46. Eksportabilitetsprincippet, der kan udledes af

Traktatens artikel 51 samt af forordningens artikel 10, udtrykker, at der skal være adgang til at modtage sociale ydelser i andre medlemsstater. Der er således tale om en klar fravigelse af de sædvanlige principper i dansk lovgivning om, at ydelserne i almindelighed alene kan udbetales på dansk område.

47. Regler om eksport fremgår også af forordningens bestemmelser vedrørende de forskellige ydelser, og de er principielt forskellige afhængigt af, om der er tale om kontantydelser eller naturalydelser.

Kontantydelser

48. Er der tale om kontantydelser, for eksempel pensioner, fører princippet bogstavelig talt til, at et pengebeløb, svarende til den optjente pension m.v., sendes direkte til borgeren i den medlemsstat, hvor han har bopæl på betalingstidspunktet.

Naturalydelser

49. Er der derimod tale om naturalydelser, for eksempel sygehusbehandling, følger det af forholdets natur, at der kun kan ske en indirekte eksport ved, at et pengebeløb svarende til værdien af den pågældende ydelse sendes til den pågældende stat (eller institution i staten). Selve naturalydelsen (behandlingen) udføres, hvor den pågældende opholder sig. Med andre ord kan man sige, at opholdsstaten giver en naturalydelse (udfører en behandling) for en anden stats regning. Sidstnævnte refunderer da efter nærmere regler i forordning 574/72, de udgifter, som den behandlende stat har haft.

50. Det skal dog nævnes, at der i vidt omfang mellem medlemsstaterne er indgået aftaler om at give afkald på denne refusion, (refusionsafkaldsaftaler) ud fra en betragtning om, at udgifterne til administrationen af refusionssystemet i sig selv ville mindske nytteværdien af refusionen. Hertil kommer en antagelse om, at der er en rimelig proportionalitet i de enkelte staters udgifter.

----------------------------------------------------------

IX. PRORATA-TEMPORIS-PRINCIPPET

»I forhold til tiden«

51. Prorata-temporis-princippet, der kan oversættes

med »i forhold til tiden« finder ikke anvendelse på alle typer af ydelser, men først og fremmest på pensioner. Princippet har betydning i tilfælde, hvor en person har optjent pensionsrettigheder i mere end een medlemsstat. Meningen er, at den pågældende skal kunne sammenstykke en hel pension af flere brøkpensioner udregnet proportionalt i forhold til de forsikringsperioder, arbejdsperioder eller bopælsperiode, som han har haft i de øvrige lande.

52. Pensionsberegningen foretages efter national lovgivning og derefter efter reglerne i forordningens afsnit III, kapitel 3 og er udtrykt ved, at hver af de stater, i hvilken ansøgeren har optjent pensionsrettigheder, skal tage udgangspunkt i et teoretisk beløb. Dette teoretiske beløb er det beløb som ville være fremkommet, hvis samtlige forsikrings- eller bopælsperioder havde været tilbagelagt i denne stat. Herefter beregnes det faktiske beløb. Det faktiske beløb er et præcist udtryk for den andel af den samlede tid, som pågældende har optjent i netop dette land.

53. Det er vigtigt, at understrege, at forordningens regler om prorata-temporis beregningen ikke må føre til, at den pågældende får et mindre beløb, end han ville have været berettiget til efter national lovgivning alene. Hvis omvendt beløbet beregnet efter forordningens regler er størst, er det dette beløb, der skal udbetales.

54. Det danske system for beregning af pensioner giver en ydelse, der er proportional med bopælstiden i Danmark. Den danske beregning giver således et resultat, der er lige så godt som beregning efter forordningens regler og derfor kan vi anvende en bestemmelse i forordningen, hvorefter man i et sådant tilfælde kun behøver at foretage en beregning; den efter dansk lovgivning.

---------------------------------------------------------

X. FORBUD MOD DOBBELTYDELSER

Forordning 1408/71, artikel 12.

Antikumulation

55. Forordningen indeholder i artikel 12 de såkaldte antikumulationsbestemmelser, hvilket vil sige bestemmelser der har til formål at hindre, at en person, der er omfattet af forordningen, modtager ydelser, som kan karakteriseres som dobbelt forsørgelse. Man kan således sige, at antikumulationsreglerne har til formål at forhindre, at sammenlægningsprincippet fører til en urimelig begunstigelse af personer, der har ret til ydelser fra flere lande, i modsætning til øvrige statsborgere i EF-landene, der alene er omfattet af national lovgivning.

56. Der kan derfor ikke på grundlag af fællesskabsretten som udgangspunkt rejses krav om flere ydelser af samme art på grundlag af samme tilbagelagte periode.

----------------------------------------------------------

XI. FORORDNINGENS TEKST

Almengyldighed

57. Reglerne om social sikring inden for EF findes som beskrevet overfor i afsnit I, i forordning 1408/71. En forordning er efter traktatens artikel 189 »almengyldig« og er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Forordningens regler har således samme retsvirkning over for borgere i Danmark som en dansk lov og træder i stedet for dansk lovgivning, hvis der er uoverensstemmelse mellem forordningens regler og bestemmelserne i en dansk lov.

Offentliggørelse

58. Det følger af traktatens artikel 191, at forordninger skal offentliggøres i EF-Tidende (forkortes EFT), hvilket svarer til offentliggørelse af en dansk lov i Lovtidende. Hvis forordningens tekst ikke indeholder en særlig angivelse af ikrafttrædelsestidspunktet, er dette den tyvende dag efter offentliggørelsen.

Gældende tekst

59. Forordning 1408/71 og 574/72 er offentliggjort i

EF-Tidende nr. L 149 af 5.7.1971. Der er herefter en del senere

ændringer. Forordningen blev herefter offentliggjort som

- forordning nr 2001/83 af 2.juni 1983. EFT nr. L 230 af 22.8.1983. Efter forordning 2001/83 er der sket følgende ændringer i forordningen: - forordning nr. 1660/85 af 13. juni 1985. EFT nr. L 160 af 20.6.1985. - forordning nr. 1661/85 af 13. juni 1985. EFT nr. L 160 af 20.6.1985. - forordning nr. 3811/86 af 11. december 1986. EFT nr. L 355 af 16.12.1986, side 5. - forordning nr. 1305/89. EFT nr. L 131 af 13.5.1989, side 1. - forordning nr.2332/89 af 18. juli 1989. EFT nr. L 224 af 2.8.1989, side 1. - forordning 3427/89 af 30. oktober 1989. EFT nr. L 331 af 16.11.1989, side 1. - forordning nr. 2195 af 25. juni 1991. EFT nr. L 206 af 29.7.1991, side 2. - forordning nr. 1247/92 af 30. april 1992. EFT nr. L 136 af 19.5.1992, side 1. - forordning nr. 1248/92 af 30. april 1992. EFT nr. L 136 af 19.5.1992, side 7. - forordning nr. 1249/92 af 30. april 1992. EFT nr. L 136 af 19.5.1992, side 28.

Forordningens tekst med de angivne ændringer er af EF- Kommissionen sammenskrevet og offentliggjort i EFT nr. C 325 af 10. december 1992. Der er tale om en såkaldt konsolideret udgave af forordningerne 1408/71 og 574/72. Det vil sige, at den alene udgør en sammenskrivning af de gældende tekster, og den har ingen gyldighed i sig selv.

Samlingen 60. Reglerne i forordningen suppleres, som ovenfor beskrevet, af afgørelser fra Den Administrative Kommission for vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, domme m.v. Kommissionen samler med mellemrum forordningens tekst og disse supplerende retskilder i en enkelt publikation, som kaldes »Samling af fællesskabsbestemmelserne om social sikring.« Den seneste udgave af samlingen er fra 1987, men en ny udgave forventes udgivet i løbet af 1993 eller 1994.

---------------------------------------------------------

XII. TIDLIGERE VEJLEDNINGER

Ophævelse

61. Denne samlede vejledning træder i stedet for følgende

vejledninger og orienteringer m.v.

- Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om social sikring for vandrende arbejdstagere m.fl.

- Socialstyrelsens orientering af 25. marts 1990 om ændring af regler om familieydelser og børnetilskud i afsnit III, kap. 7 i EF-forordning 1408/71.

- Socialministeriets orientering af 8. maj 1991 om ændring af regler om familieydelser og børnetilskud i EF-forordning 1408/71, afsnit III, kap. 7. Særligt om Spanien og Portugal.

- Socialministeriets orientering af december 1991 om ændring af reglerne om familieydelser og børnetilskud i afsnit III, kap. 7 i EF-forordning 1408/71.

----------------------------------------------------------

-STIKORDSREGISTER

A: Punkt: Administrative Kommission, den 8, 9, 60 Afgørelser 8, 60 Almengyldighed 57 Antikumulation 55, 56 Arbejdstagere 2, 4, 5, 32, 33, 34 B: Beskatning 21 Bidrag 21 Bistandsloven 17 Blanketter 14 C: D: Diskriminering 2, 41 Dobbeltydelser, forbud mod 55, 56 Domstolen 10, 20, 43 E: EF-medlemsstaterne 24 EF-Tidende 58 EFT (EF-Tidende) 58 EFTA 26-28 Efterladte 18, 32, 38 Eksportabilitet 46, 47 Enkepension 18 EØS-aftalen 26-28 F: Faktisk beløb 52 Familiemedlemmer 4, 32, 36 Finansiering 21 Flygtninge 32, 37 Forordning 1408/71, artikel 1 12 Forordning 1408/71, artikel 2 32 Forordning 1408/71, artikel 3 41 Forordning 1408/71, artikel 4 15, 16, 19 Forordning 1408/71, artikel 5 17 Forordning 1408/71, artikel 6 30 Forordning 1408/71, artikel 10 46 Forordning 1408/71, artikel 10 a 19 Forordning 1408/71, artikel 12 55 Forsikringsperioder 44, 52 Forskelsbehandling 2, 41, 43 Færøerne 25 G: Gennemførelsesforordningen (574/72) 4, 49 Geografisk anvendelsesområde 24 - 31 Grænsearbejdere 39 Grønland 25 H: I: Ikke-bidragspligtige ydelser 19 Ikrafttræden, EØS-aftalen 27 Ikrafttræden, EF-regler 58 Indfødsret 42 Indre Marked, det 3 J: K: Konsolideret udgave af forordningens tekst 59 Kontantydelser 48 Koordinering 6, 14 L: Ligebehandling 41 - 43 Lovgivning 16, 17 M: Medlemsstaterne 24 N: Naturalydelser 49 Nordisk konvention 29 O: Offentliggørelse 58 Ophævelse af tidligere vejledninger 61 Oversøiske territorier 24 P: Pensionsberegning 51 - 54 Personkredsen 32 - 40 Prorata-temporis-princippet 51 Q: R: Refusion 49, 50 Refusionsafkaldsaftaler 50 Rådgivende Udvalg, det 11 S: Samlingen 60 Sammenlægning 7, 44, 45, 55 Schweiz 26 Selvstændige erhvervsdrivende 32, 33, 35 Sikringsgrene, sociale 15 Statsborgerskab 42 Statsløse 32, 37 Sæsonarbejdere 40 T: Teoretisk beløb 52 Totalisering 44 Traktaten, artikel 7 41 Traktaten, artikel 8a 3 Traktaten, artikel 4 82 Traktaten, artikel 51 44, 46 Traktaten, artikel 191 58 Traktaten, artikel 189 57 U: Udbetaling i udlandet 46, 47 V: Ventetid 45 X: Y: Z: Æ: Ændringsforordninger 59 Ø: Østrig 30 Å

==========================================================

II. DEL

LOVVALGSREGLER

Hvilken medlemsstats lovgivning finder anvendelse.

==========================================================

-INDHOLDSFORTEGNELSE FOR II. DEL Punkt: I. INDLEDNING 1 - 2 Indledning 3 - 4 Retsregler 5 Pensionister 6 - 7 Enhedsprincippet 8 Kompetent stat 9 - 10 Midlertidigt ophold 11 - 13 Familiemedlemmer II. ARBEJDSTAGERE 14 Beskæftigelsesstaten 15 Lønnet beskæftigelse 16 - 19 Arbejdstagere 20 - 21 Grænsearbejdere 22 Dansk område 23 - 28 Søfolk 29 46 Beskæftigelse i to eller flere stater 47 - 54 International transport III. SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE 55 Beskæftigelsesstaten 56 57 Selvstændig beskæftigelse 58 - 59 Grænsearbejdere 60 Dansk område 61 - 62 Søfolk 63 - 76 Beskæftigelse i to eller flere stater 77 - 80 Pensionsforsikring IV. PERSONER, DER SAMTIDIG ER ARBEJDSTAGERE OG SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE 81 - 83 Hovedregel 84 - 86 Særregler V. TJENESTEMÆND OG DERMED LIGESTILLEDE 87 Tjenestemænd og dermed ligestillede 88 - 92 Diplomater m.v. 93 - 96 Hjælpeansatte ved EF. 97 - 99 Internationale organisationer VI. PERSONER, DER OPHØRER MED AT VÆRE ERHVERVSMÆSSIG BESKÆFTIGET 100 Indledning 101 - 104 Bopælsstaten 105 - 108 Pensionister VII. UDSTATIONEREDE 109 - 110 Indledning 111 - 112 Udstationering 113 Midlertidigt ophold 114 - 115 Grænsearbejdere 116 - 118 Udstationering i et år, arbejdstagere 119 - 120 Udstationering i et år, søfolk 121 Udstationering i et år, selvstændige erhvervsdrivende 122 - 123 Blanket E 101. 124 Udstationering i op til tre måneder 125 - 127 Forlængelse 128 - 132 Konkrete aftaler efter forordning 1408/71 art. 17 133 Generelle aftaler efter forordning 1408/71 art. 17

134 - 135 Sydslesvig

136 - 138 Ret til ydelser