Orientering om lov om kommunal aktivering

Orientering om lov om kommunal aktivering

Loven, der som vedtaget ved 3. behandling er vedlagt i kopi, har til formål at skabe bedre og flere tilbud om beskæftigelse og uddannelsesaktiviteter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere.

Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Der er knyttet en række overgangsordninger til loven.

Socialministeriet vil senere udsende en vejledning om loven.

Hovedelementerne i loven er: en udvidelse af ungdomsydelsesordningen, en ret til aktiveringstilbud for kontanthjælpsmodtagere over 25 år, en forbedring af igangsætningsydelsen, en omlægning af finansieringsreglerne samt indførelse af en toårig forsøgspulje til kulturelle, sociale og humanitære formål m.v.

Udvidelse af ungdomsydelsesordningen

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år sikres med loven et tilbud om beskæftigelses- eller uddannelsesmæssig aktivering i mindst 20 timer om ugen i 6 måneder. Tilbuddet skal for alle unge under 25 år påbegyndes senest efter en visitationsperiode på 13 uger.

Kommunerne har fortsat mulighed for at aktivere i et videre omfang end det pligtmæssige ungdomsydelsestilbud.

I jobtræning ydes der ungdomsydelse i form af den overenskomstmæssige løn. Når jobtræningen etableres hos offentlige arbejdsgivere, kan lønnen dog højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v.

I særligt tilrettelagte jobtræningsforløb udbetales oplæringsydelsen. I de første 20 timers aktivering pr. uge anvendes altid oplærings-ydelsens 1. trin. For aktiveringstimer ud over 20 timer om ugen anvendes oplæringsydelsens 1., 2. eller 3. trin, dog således at de 23-24 årige kontanthjælpsmodtagere altid modtager ydelsens 3. trin.

Hvis den kontanthjælp, som den unge ellers ville være berettiget til, overstiger oplæringsydelsen beregnet på grundlag af beskæftigelse i 20 timer eller flere timer ugentligt, ydes der et tillæg, der svarer til forskellen.

I særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb samt i frivillige ulønnede aktiviteter udbetales der ungdomsydelse svarende til kontanthjælpen.

I de aktiveringstilbud, hvor modtageren får udbetalt ungdomsydelse, oplæringsydelse eller aktiveringsydelse (jf. nedenfor), har kommunerne mulighed for at yde en supplerende godtgørelse på op til 1.000 kr. månedlig til dækning af udgifter til transport, arbejdstøj og lignende.

Udvidelse af indsatsen for kontanthjælpsmodtagere over 25 år

Kommunerne har efter loven pligt til og kontanthjælpsmodtagerne ret til senest efter 3 måneders kontanthjælp at få udarbejdet en individuel handlingsplan om mulighederne for beskæftigelse og uddannelsesaktiviteter.

Senest efter 12 måneders kontanthjælp har kommunerne pligt til og kontanthjælpsmodtagerne ret til et tilbud om aktivering. Der er ikke med loven fastsat krav til omfanget og varigheden af tilbuddet.

I jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige løn, dog med det tidligere nævnte maksimum for lønnens størrelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere. I særligt tilrettelagte jobtræningsfor-løb skal der udbetales enten en aktiveringsydelse svarende til kontanthjælpen eller en projektydelse pr. time ud fra en vurdering af det beskæftigelsesfremmende sigte. I særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb samt i frivillige ulønnede aktiviteter ydes aktiveringsydelsen svarende til kontanthjælpen.

Igangsætningsydelse

Den nuværende ordning om igangsætningsydelse i bistandslovens § 42a videreføres. Der foretages en forbedring af ordningen, idet perioden for udbetaling af ydelsen forlænges fra 1 år til op til 2« år.

Finansiering

De nye finansieringsregler betyder, at kommunerne får 50 pct.s refusion af udgifter til ungdomsydelse og af udgifter til aktivering i 20 timer ugentligt i løntilskud og i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb (oplæringsydelsen). Hvis kommunen tilbyder beskæftigelse i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb i mere end 20 timer ugentligt, ydes ligeledes 50 pct.s refusion af udgifterne til oplæringsydelsen, dog højst med et beløb svarende til den kontant-hjælp, som den unge ellers ville være berettiget til. Herudover refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til drift inden for en grænse på 20 pct. af de samlede udgifter til kontanthjælp og løntilskud.

Der ydes også 50 pct.s refusion af udgifter til aktiveringsydelse.

Til finansiering af den del af kommunernes aktiveringsindsats, der ligger ud over ungdomsydelsen, afsættes der et samlet puljebeløb - i 1994 i alt 807 mill. kr. - der fordeles til de enkelte kommuner.

Den enkelte kommunes andel af puljebeløbet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kommunens andel af kontanthjælpsmodtagere over 25 år og antal personer over 25 år i aktiveringsforanstaltninger. Antal personer, der danner grundlag for fordelingen, opgøres som antal helårspersoner i året forud for tilskudsåret. Fordelingen af puljebeløbet sker i første omgang på grundlag af en skønsmæssig fordeling, og når det endelige antal personer i året forud for tilskudsåret kendes, foretages den endelige fordeling. Socialministeriet vil ultimo august måned udmelde den foreløbige fordeling af puljebeløbet.

Endvidere udbetaler staten et månedligt tilskud på 2.174 kr. pr. person, når staten sparer refusion af kontanthjælpen derved, at kontanthjælpen/aktiveringsydelsen erstattes af en løn eller projektydelse, der kan finansieres af puljebeløbet.

Forsøgspulje

Der afsættes en forsøgspulje på 125 mill. kr. i hvert af årene 1994 og 1995 til at støtte beskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere indenfor det kulturelle, sociale og humanitære område m.v.

Puljen fordeles til kommunerne på grundlag af den enkelte kommunes andel af kontanthjælpsmodtagere og antal personer i aktiveringsforanstaltninger. Antallet af personer opgøres ud fra et skøn over antallet af helårspersoner i året forud for tilskudsåret. Socialministeriet vil ultimo august måned udmelde fordelingen af forsøgspuljen.