Sådan foregår sagsbehandlingen af arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen og i Den Social Ankestyrelse

Sådan foregår sagsbehandlingen af arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen og i Den Social Ankestyrelse

Sagsbehandling af arbejdsskadeforsikringssager

OVERBLIK SIDE 2 --------------------------------------------------------------------- Indledning Denne vejledning beskriver, hvordan behandlingen af arbejdsskadesager typisk forløber. . Formålet med vejledningen er at give et overblik over sagsbehandlingen ved de to typer af arbejdsskadesager: . * arbejdsulykker og * erhvervssygdomme. ---------------------------------------------------------- Relevante Denne vejledning bygger på reglerne i følgende love og be- regelsæt kendtgørelser: . * lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade (arbejdsskadeforsikringsloven), * forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985). . * bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejdsskader * bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. . * bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivningen om ar- bejdsskadeforsikring. ---------------------------------------------------------- Tids- Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade skal horisont Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse af, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade inden for visse frister. . Fristerne er: . . * 3 måneder for sager om arbejdsulykker og * 9 måneder for sager om erhvervssygdomme, omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. . Afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godt- gørelse for varigt meen kan tidligst ske, når det er muligt at skønne over skadelidtes fremtidige tilstand. . Afgørelsen skal så vidt muligt være truffet inden 1 år og senest 2 år efter, at skaden er anmeldt. . Reglerne findes i lovens §§ 23 og 31. --- ---------------------------------------------------------- OVERBLIK SIDE 3 --------------------------------------------------------------------- .Vejledningen indeholder disse hovedafsnit: ---------------------------------------------------------- Emne Se side ---------------------------------------------------------- Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om ulykker 4 ---------------------------------------------------------- Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om erhvervssygdomme 16 ---------------------------------------------------------- Den Sociale Ankestyrelses behandling af arbejdsskadesager 28 ---------------------------------------------------------- De to afsnit om Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om ulykker og erhvervssygdomme kan læses hver for sig. Vi har valgt at lave udtømmende afsnit om de 2 slags arbejdsskader i stedet for at skrive et fælles afsnit med generelle oplysninger suppleret med oplysninger om, på hvilke punkter behandlingen af de 2 slags sager afviger fra de generelle oplysninger. --------------------------------------------------------------------- AFSNIT 1 Sagsbehandlingen af sager om arbejdsulykker OVERBLIK SIDE 4 --------------------------------------------------------------------- Indledning Dette afsnit beskriver hvordan * forsikringsselskaberne og * Arbejdsskadestyrelsen behandler sager om arbejdsulykker. --------------------------------------------------------- Oversigt Behandlingen af de enkelte sager deles op i en række faser. . De enkelte faser gennemgås efter følgende plan. --- ---------------------------------------------------------- Fase Side ---------------------------------------------------------- 1 Sagen anmeldes 5 ---------------------------------------------------------- 2 Sagen behandles - sagsoplysning 7 ---------------------------------------------------------- 3 Anerkendelsesspørgsmålet 9 ---------------------------------------------------------- 4 Erstatningsfastsættelsen 13 ---------------------------------------------------------- FASE 1. ARBEJDSULYKKEN ANMELDES --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Arbejdsulykker skal anmeldes af arbejdsgiveren til det giveren forsikringsselskab, hvor den lovpligtige arbejdsskadefor- anmelder sikring er tegnet. . Når der ikke er tegnet forsikring, sender arbejdsgiveren anmeldelsen direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder først og fremmest, når arbejdsgiveren ikke har pligt til at tegne forsikring. Staten er selvforsikrer og nogle kommuner har også valgt at være selvforsikrere. ---------------------------------------------------------- Hvilke Ulykker, som kan forventes at ville medføre, at ulykker skadelidte får ret til erstatning, skal anmeldes. skal an- Se nærmere side 13 om erstatning. anmeldes ---------------------------------------------------------- Frister Ulykker skal anmeldes inden 9 dage efter skadens ind- træden. Er skaden ikke anmeldt på dette tidspunkt, og har skadelidte ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden genoptaget sit hidtidige arbejde, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage herefter. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Anmelder arbejdsgiveren ikke skaden, har skadelidte selv giveren eller dennes efterladte ret til at anmelde skaden. Skade- anmelder lidte kan i op til et år efter skaden anmelde den for at ikke få erstatning. 1 års grænsen er ikke absolut, idet der kan dispenseres fra den, når der er særlig grund til det. ---------------------------------------------------------- Regler Reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker findes i lovens §§ 15 - 20. . Der er i medfør af § 19 udstedt bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejds- skader. ---------------------------------------------------------- Blanketter Arbejdsgiveren skal anmelde på en særlig blanket, der kan fås i forsikringsselskabet. . Anmeldelse skal indeholde oplysninger om: . . * den skadelidte (navn, adresse og cpr. nummer). . . * arbejdsulykken (art, tid og sted for lægebehandling m.v.), * arbejdsgiveren (navn, adresse og SE-nummer), * forsikringsselskab og policenummer. . I forbindelse med arbejdsgiverens anmeldelse af arbejds- ulykker skal lægeerklæringen på anmeldeblanketten ud- fyldes af den læge, der først har behandlet skadelidte efter ulykken. Forsikringsselskabet betaler lægens honorar. . På anmeldeblanketten er der nu indarbejdet en rubrik, der giver skadelidte mulighed for allerede på anmeldetids- punktet at give Arbejdsskadestyrelsen adgang til at indhente og videregive relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. . Er denne rubrik udfyldt, vil det nedsætte sagsbehandlings- tiden, idet der ellers efterfølgende skal indhentes et samtykke fra skadelidte. --------------------------------------------------------------------- FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING M.V. --------------------------------------------------------------------- Forskel- Sagerne behandles forskelligt afhængig af ulykkens følger. ligt sagsfor- løb ---------------------------------------------------------- Procedure Forsikringsselskaberne modtager anmeldelserne fra arbejds- giverne. . Selskaberne sorterer anmeldelserne i to hovedgrupper: . . * sager, der kun antages at give skadelidte ret til er- statning efter § 30 (sygebehandling m.v.), det vil sige de mindre alvorlige skader. . * alle andre sager, det vil sige sager, hvor - ulykken har medført døden eller antages at medføre døden, eller - arbejdsulykken antages at medføre godtgørelse for varigt meen og/eller erstatning for tab af erhvervs- evne, eller - skadelidte endnu ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang senest 5 uger efter ulykken. ---------------------------------------------------------- Forsik- Antages ulykken kun at medføre ret til betaling af ringssel- udgifter efter § 30, tager forsikringsselskabet selv stil- skabernes ling til sagen og betaler udgifterne. opgaver Anerkender forsikringsselskabet ikke kravet om betaling af udgifter efter § 30, skal selskabet underrette skade- lidte og samtidig udtrykkeligt gøre opmærksom på, at skadelidte kan forlange sagen sendt til Arbejdsskade- styrelsen til afgørelse. ---------------------------------------------------------- Bemærk Selskabets stillingtagen i den enkelte sag er ikke nogen afgørelse. . Det indebærer blandt andet, at selskabets betaling af visse udgifter efter § 30 ikke er en anerkendelse af sagen, der senere binder Arbejdsskadestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Når Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelse om en ar- skade- bejdsulykke, bliver der oprettet en sag. styrelsens opgaver Sagsoprettelsen og fordelingen af sagen på styrelsens kontorer, der behandler sager om arbejdsulykker, sker efter de første to cifre i skadelidtes cpr. nummer. . De enkelte kontorer er opdelt i sagsgrupper. Arbejdsskade- styrelsen tilstræber, at en sag behandles i samme gruppe under hele forløbet. De enkelte grupper består af 1 - 2 sagsbehandlere og et antal sagssekretærer. . Når styrelsen første gang skriver til skadelidte, oplyser vi samtidig, hvilken gruppe der behandler sagen. End- videre får skadelidte oplyst et navn på en medarbejder i den pågældende gruppe. ---------------------------------------------------------- Videre Er anmeldelblanketten forsynet med de nødvendige oplys- forløb ninger om skaden og følgerne, vil det i adskillige sager ikke være nødvendigt med yderligere oplysninger. . Styrelsen vil derfor hurtigt tage stilling til aner- kendelsesspørgsmålet, se nærmere fase 3, side 9. ---------------------------------------------------------- Yderligere Er der behov for flere oplysninger, skal styrelsen først oplysnin- have skadelidtes samtykke til, at oplysningerne indhentes. ger Nu er dette samtykke indarbejdet i anmeldeblanketten. Ved sin underskrift på anmeldeblanketten giver skadelidte samtykke til: . * at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente nødvendige oplys- ninger fra blandt andet læge, hospital, socialfor- valtning, skatteforvaltning, politi og arbejdsgivere, og * at Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige op- lysninger til blandt andet læge, hospital, socialfor- valtning, skatteforvaltning, politi og arbejdsgivere ---------------------------------------------------------- Hvilke Der kan ikke gives generelle retningslinier for, hvilke oplysnin- oplysninger der kan blive tale om i forbindelse med be- ger handlingen af de enkelte sager. . På dette tidlige stadium af sagsbehandlingen vil der især være behov for oplysninger om selve skaden til brug for anerkendelsesspørgsmålet. Af praktiske grunde indhentes der typisk også samtidig oplysninger om de umiddelbare følger af arbejdsulykken. ---------------------------------------------------------- FASE 3. ANERKENDELSESSPØRGSMÅLET --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Når styrelsen har modtaget anmeldelsen, og der er ind- skade- hentet de nødvendige oplysninger om ulykken, skal der styrelsens tages stilling til, om den anmeldte ulykke er en arbejds- opgave ulykke. . Denne vurdering beror både på en retlig og på en lægelig vurdering. ---------------------------------------------------------- Definition Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade definerer af ar- ikke begrebet arbejdsulykke. I styrelsens administra- bejds- tion af loven anvender vi samme definition som i ulykke forsikringsretten. . Et ulykkestilfælde er herefter: »En udefra kommende eller virkende, af den skadelidtes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.« Det vil sige, at der under arbejdet skal være sket en usædvanlig og pludselig begivenhed, som man ikke har indflydelse på. Denne begivenhed skal have medført personskade. . Det vil ligge uden for denne vejlednings rammer mere detaljeret at beskrive, hvad der er en arbejdsulykke. Er det usikkert, om der er tale om en arbejdsulykke, bør sagen anmeldes til forsikringsselskabet. . I det følgende beskrives kort de to vurderinger, der foretages i forbindelse med anerkendelse af ulykker. ---------------------------------------------------------- Retlig Der skal være tale om ulykker, der er opstået under ar- vurdering bejdet. . Ulykker, der opstår på vej til og fra arbejdet, betragtes ikke som arbejdsulykker, bortset fra de tilfælde, hvor skadelidte udfører arbejde for arbejdsgiveren, mens han er på vej til eller fra arbejdet. ---------------------------------------------------------- Lægelig I den lægelige vurdering af, om en anmeldt ulykke kan vurdering anerkendes som arbejdsskade, ligger, at der skal være sammenhæng mellem skaden og følgerne. . Det er for eksempel på den ene side klart, at der er sam- menhæng mellem en faldulykke og knoglebrud. På den anden side er det lige så klart, at der ikke er sammenhæng mel- lem en faldulykke og en blindtarmsbetændelse, selvom symp- tomerne på blindtarmsbetændelsen opstår umiddelbart efter faldulykken. ---------------------------------------------------------- Frist Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse, om ulykken kan anerkendes inden 3 måneder fra sagens anmeldelse til styrelsen. ---------------------------------------------------------- 3 mulig- Styrelsen kan: heder * anerkende, at ulykken er en arbejdsulykke * afvise, at ulykken er en arbejdsulykke * meddele, at der ikke kan tages stilling til aner- kendelsesspørgsmålet på det foreliggende. . Inden styrelsen træffer afgørelse bliver der foretaget partshøring af: . * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. . Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Ulykken Kan ulykken anerkendes som en arbejdsulykke, underretter anerkendes styrelsen den skadelidte og den eventuelle fuldmagts- haver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen. . Kommunen orienteres først og fremmest i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt en erstatning. . Arbejdsskadestyrelsen vil også orientere kommunen, når det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov. . Det kan være tilfældet, når styrelsen har fået en an- meldelse, hvoraf det klart fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation. ---------------------------------------------------------- Ulykken Kan ulykken ikke anerkendes som en arbejdsulykke, under- afvises retter styrelsen ligeledes skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen. . Kommunen orienteres kun i de sager, hvor det fremgår, at den pågældende har et klart rådgivnings- eller vejled- ningsbehov. . Det kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at den pågældende be- finder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation. ---------------------------------------------------------- Ulykken I sager, hvor styrelsen ikke kan anerkende eller afvise kan ikke ulykken som arbejdsulykke på det foreliggende inden for anerkendes fristen på 3 måneder, skal skadelidte og den eventuelle eller af- fuldmagtshaver underrettes. Samtidig underretter styrel- vises på sen forsikringsselskabet og kommunen om, at der ikke kan det fore- tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet inden for liggende fristen. . Kommunen skal i øvrigt kun underrettes i de sager, hvor der enten forventes at blive tale om erstatning eller hvor det klart fremgår, at den pågældende har et råd- givnings- eller vejledningsbehov. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Arbejdsgiveren er ikke part i sagen, men har efter § 55 i giverens lov om forsikring mod følger af arbejdsskade ret til: status * at indbringe anerkendelsesspørgsmålet for Den Sociale Ankestyrelse * at få aktindsigt i sagen. Arbejdsgiverens aktindsigt er begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksom- hedens forhold. . Styrelsen orienterer derfor arbejdsgiveren, når der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Det er en forud- sætning for, at arbejdsgiveren eventuelt kan udnytte sin ret til at indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse. . Arbejdsgiveren orienteres alene om afgørelsen, men får ikke oplysninger om skadelidtes personlige forhold. . Arbejdsgiveren får således ikke kopi af det brev, der sendes til skadelidte selv og forsikringsselskabet. ---------------------------------------------------------- Parts- I forbindelse med styrelsens afgørelse af, om ulykken kan høring anerkendes, foretages der partshøring af: . * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. . Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01. . Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: . . * skadelidte * eventuel fuldmagtshaver * forsikringsselskabet og * arbejdsgiveren Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra mod- tagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. . Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Når Arbejdsskadestyrelsen har afvist en anmeldt ulykke tagelse kan sagen genoptages, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger. Fristen for genoptagelse er 5 år efter lovens § 24. FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN --------------------------------------------------------------------- Lovens Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver i § 25 erstat- mulighed for følgende typer af erstatning og godtgørelse: ningsarter * betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (§ 30) * erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32) * godtgørelse for varigt meen (§ 33) * overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35) * erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38) Denne opregning er udtømmende. Arbejdsskadeforsikrings- loven giver således ikke mulighed for at yde erstatning for: . * svie og smerte * tabt arbejdsfortjeneste * tingskade (bortset fra visse hjælpemidler m.v. efter § 30) Den skadelidte kan efter omstændighederne få en sådan er- statning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Arbejds- giveren kan også have tegnet en erhvervsansvarsfor- sikring, der kan give dækning for disse erstatningsarter. ---------------------------------------------------------- Frist Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om erstatning inden 1 år efter og senest inden 2 år efter arbejds- skadens anmeldelse. . Afgørelse kan nødvendigvis først træffes, når det er klart, at skadelidtes helbredsmæssige og sociale forhold ikke ændrer sig mere som følge af arbejdsskaden. . Det medfører, at der efter omstændighederne kan være behov for foreløbige afgørelser. ---------------------------------------------------------- Yderligere Der kan være behov for at indhente flere oplysninger om oplysnin- skadelidtes aktuelle helbredsmæssige og sociale forhold. ger Det vil ofte være tilfældet, hvis anerkendelse af sagen er sket hurtigt alene på grundlag af anmeldelsen. FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN --------------------------------------------------------------------- De oplysninger, der typisk er behov for i denne situa- tion, er: ---------------------------------------------------------- oplysninger om . . . bruges til . . . indhentes fra . . . ---------------------------------------------------------- helbredsforhold fastsættelse af skadelidtes egen godtgørelsen for læge, speciallæge, varigt meen og hospital eller gen- kan have be- nem kommunens so- tydning ved cialforvaltning fastsættelse af erstatning for tab af erhvervs- evne ---------------------------------------------------------- skadelidtes ak- fastsættelse af skadelidte selv el- tuelle sociale erstatning for ler kommunens so- situation (for- tab af erhvervs- cialforvaltning sørgelsessitua- evne tionen), herun- der afgørelser om dagpengeud- betaling og -ophør, revali- dering, herunder for- revalidering og pensionering skadelidtes ind- fastsættelse af skadelidte selv, ar- tjening i året den årsløn, der bejdsgiveren eller forud for skaden, ligger til kommunens skat- typisk gennem grund for be- teforvaltning selvangivelser regning af er- hvervsevnetabs- erstatning og efterladteer- statning ---------------------------------------------------------- Afgørelse Baseret på oplysningerne, der er skaffet i den enkelte, træffes sag, træffer styrelsen herefter afgørelse af, om der skal ydes erstatning. . Det ligger uden for rammerne af denne vejledning at gen- nemgå reglerne for, hvornår der kan ydes erstatning. Der henvises til de vejledninger m.v., der er udarbejdet til dette formål: . * om § 30 om betaling af udgifter til sygebehandling m.v. . . (gammel lov § 25) er der udarbejdet en vejledning af 1. oktober 1990 til brug for politiets behandling af sager indenfor dette særlige ansættelsesområde. Denne vejledning er skrevet med en særlig begrænset kreds af brugere som målgruppe. Der er ikke ændringer i vej- ledningen som følge af den nye lov. . * om § 32 om erstatning for tab af erhvervsevne (gammel lov § 27) er der i 1992 udarbejdet en vejledning. Der er ikke ændringer i vejledningen som følge af den nye lov. . * om § 33 om godtgørelse for varigt meen er der i 1985 udarbejdet en meentabel. Denne meentabel er med tillæg fra januar 1992 fortsat gældende. . * om §§ 35 - 38 om overgangsbeløb ved dødsfald og for- sørgertabserstatning er der ikke udarbejdet særskilt vejledning. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: 33 15 64 01. . Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: . . * skadelidte * den eller de efterladte * eventuel fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagel- sen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. . Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Ændrer forholdene sig efter Arbejdsskadestyrelsens afgø- tagelse relse, kan skadelidte bede om at få sagen genoptaget. og revi- Efter lovens § 34 har skadelidte pligt til at underrette sion forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om en- hver forandring i sine forhold, som kan formodes at med- føre en nedsættelse eller bortfald af erstatningen. . Det er en forudsætning for, at en sag kan genoptages, at følgerne af arbejdsskaden har ændret sig. . Arbejdsskadestyrelsen har også mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse og selv genoptage sagen til fornyet overvejelse (revision), når endelig afgørelse ikke kan træffes inden for to års grænsen. . Der gælder en frist på 5 år for en sags genoptagelse. . . Denne betingelse kan dog fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler for det. . Reglerne om genoptagelse og revision findes i lovens § 34. --- ---------------------------------------------------------- AFSNIT 2 Sagsbehandlingen af sager om erhvervssygdomme OVERBLIK --------------------------------------------------------------------- Indledning Dette afsnit beskriver behandlingen af erhvervssygdoms- sager. ---------------------------------------------------------- Oversigt Ligesom ved behandlingen af sager om arbejdsulykker, er behandlingen af sager om erhvervssygdomme delt op i en række faser, der gennemgås efter følgende plan: ---------------------------------------------------------- Fase Side ---------------------------------------------------------- 1 Sagen anmeldes 17 ---------------------------------------------------------- 2 Sagen behandles - sagsoplysning 19 ---------------------------------------------------------- 3 Anerkendelsesspørgsmålet 20 ---------------------------------------------------------- 4 Erstatningsfastsættelsen 24 ---------------------------------------------------------- FASE 1. ERHVERVSSYGDOMME ANMELDES --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Arbejdsgiveren har samme anmeldepligt for erhvervssygdomme giverens som for arbejdsulykker. Men da arbejdsgiveren sjældent har anmelde- den fornødne viden om sygdommen og dens opståen, anmeldes pligt erhvervssygdomme normalt af skadelidtes læge eller tand- læge efter reglerne i lovens § 18. . Arbejdsgiverens pligt til at anmelde bliver dog aktuel, når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om en sygdom, og styrelsen efterfølgende skal have at vide, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring. ---------------------------------------------------------- Regler Reglerne om arbejdsgiverens anmeldelse af erhvervssyg- domme findes i lovens §§ 15 - 20. . Der er i medfør af § 19 udstedt bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejds- skader. ---------------------------------------------------------- Læger og Efter lovens § 18 har læger og tandlæger pligt til at an- tandlægers melde erhvervssygdomme, som de gennem deres erhverv bliver pligt bekendt med. til at Anmeldelsespligten gælder både de sygdomme, hvor sammen- anmelde hængen med arbejdet klart fremgår, og sygdommen, hvor erhvervs- lægen blot formoder, at der kan være en sammenhæng. sygdomme I medfør af § 18 er der udsendt bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 1992 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Anmelde- Læger og tandlæger skal anmelde på en blanket, der er blanketten lavet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Blankettens formål er at: . * identificere den skadelidte (navn, adresse og cpr. . . nummer), * efter omstændighederne identificere den arbejdsgiver, hvor sygdommen menes at være opstået (navn, adresse og så vidt muligt SE-nummer), * identificere nuværende arbejdsgiver på samme måde. . * angive diagnose og tidspunktet for sygdommens opståen * give en kort beskrivelse af skadelidtes arbejde, her- under de påvirkninger, som skadelidte har været udsat for, * angive sygdommens helbredsmæssige og sociale følger, * afklare enkelte administrative spørgsmål af betydning for behandlingen af arbejdsskadesagen både i Arbejdstil- synet og i Arbejdsskadestyrelsen. . Blanketten indeholder nu en rubrik, der giver skadelidte mulighed for allerede på anmeldetidspunktet at give Arbejdsskadestyrelsen lov til at indhente og videregive relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. . Er denne rubrik udfyldt, vil det afkorte sagsbehandlings- tiden, idet der ellers efterfølgende skal indhentes sam- tykke fra skadelidte. ---------------------------------------------------------- Adresse Læger og tandlæger skal sende anmeldelserne til Arbejds- tilsynet, postbox 858, 2100 København Ø. . Arbejdstilsynet sender anmeldelserne videre til Arbejds- skadestyrelsen, medmindre skadelidte ved afkrydsning har tilkendegivet, at sag om erstatning ikke ønskes rejst. ---------------------------------------------------------- FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING M.V. --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen bliver skade- der oprettet en sag. styrelsen Sagsoprettelsen og fordelingen af sagen på styrelsens kon- modtager torer, der behandler erhvervssygdommssager, sker for de anmeldel- fleste sagers vedkommende efter de første to cifre i sen skadelidtes cpr. nummer: . De enkelte kontorer er opdelt i grupper. Arbejdsskade- styrelsen tilstræber, at en sag behandles i samme gruppe under hele forløbet. De enkelte grupper består af 1 - 2 sagsbehandlere og et antal sagssekretærer. . Når styrelsen første gang skriver til skadelidte, oplyser vi samtidig, hvilken gruppe der behandler sagen. End- videre får skadelidte oplyst et navn på en medarbejder i den pågældende gruppe. ---------------------------------------------------------- Oplysnin- Afhængig af skadens art og de oplysninger, styrelsen har ger modtaget sammen med anmeldelsen, vil der ofte være behov fra skade- for at indhente supplerende og mere detaljerede oplysnin- lidte ger om: . * de påvirkninger, skadelidte har været udsat for under arbejdet * andre oplysninger om arbejdet og eventuelt tidligere arbejde * den anmeldte sygdom, herunder hvor skadelidte eventuelt er behandlet eller går til behandling for sygdommen. . Styrelsen har lavet en række spørgeskemaer, der sendes til skadelidte sammen med kvitteringen for, at vi har modtaget anmeldelsen. Disse skemaer er forskellige af- hængig af den anmeldte sygdom. ---------------------------------------------------------- Oplysnin- Har skadelidte underskrevet samtykkeerklæringen på anmel- ger deblanketten, kan styrelsen straks begynde at indhente fra andre oplysninger. end skade- Hare skadelidte ikke underskrevet samtykkerklæringen kan lidte styrelsen først indhente oplysninger, når skadelidtes samtykke er indhentet. . Der kan være tale om oplysninger fra: . . * hospital, hvor skadelidte har været behandlet * læge, herunder speciallæge eller tandlæge, der har behandlet skadelidte * nuværende og eventuelt tidligere arbejdsgivere, for f. eks. at få oplysninger om, hvilke stoffer m.v., skadelidte har arbejdet med. Endvidere skal arbejds- giveren oplyse, hvor forsikring er tegnet. . * Arbejdstilsynet eller andre myndigheder. . . Det er ofte nødvendigt, at skadelidte bliver undersøgt af speciallæge, herunder ikke mindst af en speciallæge i arbejdsmedicin. ---------------------------------------------------------- FASE 3. ANERKENDELSESSPØRGSMÅLET --------------------------------------------------------------------- Arbejds- Når alle oplysninger er modtaget, skal det aafgøres om skade- sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom. styrel- sens opgave ---------------------------------------------------------- Erhvervs Efter lovens § 10, stk. 1, findes der følgende typer af syg- af erhvervssygdomme: domme - * sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er definition forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte person- grupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvor- under det foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. . Det er de såkaldte listesygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Fortegnelsen er optrykt i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991. Der vil ikke blive udsendt en ny bekendtgørelse pr. 1. januar 1993, men den eksisterende vil blive opretholdt efter § 73 i den nye lov. . * sygdomme hos børn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. . * andre sygdomme, herunder sygdomme, som børn har på- draget sig inden fødslen, hvis det godtgøres, - enten at sygdommen efter den nyeste medicinske er- faring opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen, men blot ikke er blevet det endnu - eller at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. ---------------------------------------------------------- Frist Når der er tale om sygdomme, der står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet inden 9 måneder fra sagen er anmeldt. . Er der tale om sygdomme, der ikke er omfattet af for- tegnelsen over erhvervssygdomme, gælder der ikke nogen frist. . Det skyldes, at der er tale om en gruppe sygdomme, hvor sammenhængen med arbejdet er tvivlsom, og hvor der altid vil være tale om forelæggelse for Erhvervssygdomsud- valget, hvis sagen skal anerkendes. ---------------------------------------------------------- 3 mulig- Når der er indhentet oplysninger i sagen, skal der tages heder stilling til anerkendelsesspørgsmålet. . Styrelsen kan: . . * anerkende, at den anmeldte sygdom er en erhvervssygdom * afvise, at den anmeldte sygdom er en erhvervssygdom * meddele, at der ikke kan tages stilling til aner- kendelsesspørgsmålet på det foreliggende. . Inden styrelsen træffer afgørelse bliver der foretaget partshøring af: . * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. . Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Erhvervs- Kan den anmeldte sygdom anerkendes som en erhvervssygdom, sygdommen underretter styrelsen den skadelidte og den eventuelle anerkendes fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og kommunen herom. . Kommunen orienteres først og fremmest i de sager, hvor der forventes at blive tilkendt en erstatning. . Arbejdsskadestyrelsen vil også orientere kommunen, når det klart fremgår, at den pågældende har et rådgivnings- eller vejledningsbehov. . Det kan være tilfældet, når styrelsen har fået en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at den pågældende be- finder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation. ---------------------------------------------------------- Den an- Kan den anmeldte sygdom ikke anerkendes som erhvervssyg- meldte dom, underretter styrelsen den skadelidte og den eventu- sygdom elle fuldmagtshaver, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren afvises og kommunen. . Kommunen orienteres kun i de sager, hvor det fremgår, at den pågældende har et klart rådgivnings- eller vejled- ningsbehov. . Det kan være tilfældet, når styrelsen har modtaget en anmeldelse, hvoraf det klart fremgår, at den pågældende befinder sig i en økonomisk og/eller socialt belastet situation. . De to typiske begrundelser for at afvise en anmeldt syg- dom som erhvervssygdom er: . * den anmeldte sygdom er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Denne gruppe af sager vil normalt hurtigt blive afvist, medmindre skadelidte eller den eventuelle fuldmagtshaver har bedt om, at sagen bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget efter § 10, stk. 3, eller styrelsen selv finder grund- lag for at forelægge sagen for udvalget. . * den anmeldte sygdom skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. ---------------------------------------------------------- Sygdommen I de sager, hvor styrelsen ikke kan anerkende eller af- kan ikke vise den anmeldte sygdom som erhvervssygdom på det fore- anerkendes liggende inden for fristen på 9 måneder, skal skadelidte eller af- og den eventuelle fuldmagtshaver underrettes. vises på Samtidig underretter styrelsen forsikringsselskabet og det fore- kommunen om, at der ikke kan tages stilling til anerken- liggende delsesspørgsmålet inden for fristen på 9 måneder. . I sager om sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, og hvor der som nævnt ikke gælder nogen frist for afgørelsen af, om sygdommen kan aner- kendes, vil styrelsen bestræbe sig på at orientere skade- lidte og den eventuelle fuldmagtshaver samt forsikrings- selskabet og kommunen om vigtige sagsbehandlingsskridt og om status for sagen. Det gælder især spørgsmålet om eventuel forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget efter § 10, stk. 3. . Kommunen skal i øvrigt kun underrettes i de sager, hvor der enten forventes at blive tale om erstatning eller hvor det klart fremgår, at den pågældende har et råd- givnings- eller vejledningsbehov. ---------------------------------------------------------- Forelæg- Når Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anerkende en anmeldt gelse for sygdom, fordi sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen Erhvervs- over erhvervssygdomme, kan sagen forelægges for Erhvervs- sygdoms- sygdomsudvalget. udvalget En sag vil blive forelagt for udvalget: . * når skadelidte eller den eventuelle fuldmagtshaver beder om det, medmindre Arbejdsskadestyrelsen ud fra kendskabet til udvalgets praksis skønner, at en fore- læggelse vil være udsigtsløs. . * når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er en sådan sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdspladsen og den anmeldte sygdom, at sagen bør forelægges. . Erhvervssygdomsudvalget træffer ikke afgørelse, men ind- stiller til Arbejdsskadestyrelsen i de konkrete sager, der forelægges. ---------------------------------------------------------- Arbejds- Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade er ar- giverens bejdsgiveren ikke part i sagen, men har efter lovens § 55 status ret til: . * at indbringe anerkendelsesspørgsmålet for Den Sociale Ankestyrelse * at få aktindsigt i sagen. Arbejdsgiverens aktindsigt er dog begrænset til oplysninger, der alene vedrører virk- somhedens forhold. . Styrelsen orienterer derfor arbejdsgiveren, når der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Det er en forud- sætning for, at arbejdsgiveren eventuelt kan udnytte sin ret til at indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren orienteres alene om afgørelsen, men får ikke oplysninger om skadelidtes personlige forhold. Arbejdsgiveren får således ikke kopi af det brev, der sendes til skadelidte selv og forsikringsselskabet. ---------------------------------------------------------- Parts- I forbindelse med styrelsens afgørelse af, om sygdommen høring kan anerkendes, foretages der partshøring af: . * skadelidte og den eventuelle fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. . Er fuldmagtshaveren partsrepræsentant, skal skadelidte ikke høres. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: . 33 15 64 01. . . Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: . . * skadelidte * eventuel fuldmagtshaver * forsikringsselskabet og * arbejdsgiveren Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra mod- tagelsen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. . Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Når Arbejdsskadestyrelsen har afvist at anerkende en an- tagelse meldt sygdom, kan sagen genoptages, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger. . Fristen for genoptagelse er 5 år efter lovens § 24. . . Fristen regnes som udgangspunkt fra Arbejdsskadestyrel- sens første afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. . Er den anmeldte sygdom afvist med den begrundelse, at der ikke er tale om en sygdom, der er omfattet af forteg- nelsen over erhvervssygdomme, og kommer den pågældende sygdom senere på fortegnelsen, regnes fristen på 5 år fra det tidspunkt, hvor sygdommen optages på fortegnelsen. ---------------------------------------------------------- FASE 4. ERSTATNINGSFASTSÆTTELSEN --------------------------------------------------------------------- Lovens Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade giver i § 25 erstat- mulighed for følgende typer af erstatning og godtgørelser: ningsarter * betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (§ 30) * erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32) * godtgørelse for varigt meen (§ 33) * overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35) * erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38) Denne opregning er udtømmende. Arbejdsskadeforsikrings- loven giver således ikke mulighed for at yde erstatning for: . * svie og smerte * tabt arbejdsfortjeneste * tingskade (bortset fra visse hjælpemidler m.v. efter § 30) Den skadelidte kan efter omstændighederne få en sådan erstatning ved civilt søgsmål mod arbejdsgiveren. Arbejds- giveren kan også have tegnet en erhvervsansvarsfor- sikring, der kan give dækning for disse erstatningsarter. ---------------------------------------------------------- Frist Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om er- statning inden 1 år efter og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse. . Afgørelse kan naturligvis først træffes, når det er klart, at skadelidtes helbredsmæssige og sociale forhold, ikke ændrer sig mere som følge af arbejdsskaden. . Det medfører, at der efter omstændighederne kan være behov for foreløbige afgørelser. ---------------------------------------------------------- Yderligere Der kan være behov for at indhente flere oplysninger om oplysnin- skadelidtes aktuelle helbredsmæssige og sociale forhold. ger Det vil ofte være tilfældet, hvis anerkendelse af sagen er sket hurtigt alene på grundlag af anmeldelsen. ---------------------------------------------------------- De oplysninger, der typisk er behov for i denne situation er: ---------------------------------------------------------- oplysninger om . . . bruges til . . . indhentes fra . . . ---------------------------------------------------------- helbredsforhold fastsættelse af skadelidtes egen godtgørelsen for læge, speciallæge, varigt meen og hospital eller gen- kan have be- nem kommunens so- tydning ved cialforvaltning fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne ---------------------------------------------------------- skadelidtes ak- fastsættelse af skadelidte selv tuelle sociale erstatning for eller kommunens situation (for- tab af erhvervs- socialforvaltning sørgelsessitua- evne tionen), herun- der afgørelser om dag- pengeudbetaling og -ophør, reva- lidering, herunder forrevalidering og pensionering ---------------------------------------------------------- skadelidtes ind- fastsættelse af skadelidte selv, ar- tjening i året den årsløn, der bejdsgiveren eller forud for skaden, ligger til grund kommunens skatte- typisk gennem for beregning forvaltning selvangivelser af efterladte- erstatning ---------------------------------------------------------- Afgørelse Baseret på oplysningerne, der er skaffet i den enkelte sag, træffes træffer styrelsen herefter afgørelse af, om der skal ydes erstatning. . Det ligger uden for rammerne af denne vejledning at gen- nemgå reglerne for fastsættelse af erstatning. Der hen- vises til de vejledninger m.v., der er udarbejdet til dette formål: . * om § 30 om betaling af udgifter til sygebehandling m.v. . . (gammel lov § 25) er der udarbejdet en vejledning af 1. oktober 1990 til brug for politiets behandling af sager indenfor dette særlige ansættelsesområde. Denne vejledning er skrevet med en særlig begrænset kreds af brugere som målgruppe. Der er ikke ændringer i vej- ledningen som følge af den nye lov. . * om § 32 om erstatning for tab af erhvervsevne er der i 1992 udarbejdet en vejledning. Der er ikke ændringer af vejledningen som følge af den nye lov. . * om § 33 om godtgørelse for varigt meen er der i 1985 udarbejdet en meentabel. Denne meentabel er med tillæg fra januar 1992 fortsat gældende. . * om §§ 35 - 38 om overgangsbeløb ved dødsfald og erstat- ning for tab af forsørger er der ikke udarbejdet sær- skilt vejledning. ---------------------------------------------------------- Årsløn Fastsættelse af årsløn giver i erhvervssygdomssager an- ledning til selvstændige problemer. . Udgangspunktet er efter lovens § 41, at årslønnen skal fastsættes til skadelidtes indtjening i året forud for skaden. . Har skadelidte på grund af erhvervssygdommen været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før erhvervs- sygdommen bliver anmeldt, kan Arbejdsskadestyrelsen fast- sætte årslønnen efter et skøn. . Arbejdsskadestyrelsen har i december 1992 udsendt en vej- ledning om fastsættelse af årsløn. ---------------------------------------------------------- Anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K. Ankestyrelsens telefonnummer er: . 33 15 64 01. . . Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af: . . * skadelidte * den eller de efterladte * eventuel fuldmagtshaver og * forsikringsselskabet Anke skal ske inden for en frist på 4 uger fra modtagel- sen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. . Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der så sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. ---------------------------------------------------------- Genop- Ændrer forholdene sig efter Arbejdsskadestyrelsens afgø- tagelse relse, kan skadelidte bede om at få sagen genoptaget. og re- Det er en forudsætning for, at en sag kan genoptages, at vision følgerne af arbejdsskaden har ændret sig. . Efter lovens § 34 har skadelidte pligt til at underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af erstatningen. . Arbejdsskadestyrelsen har også mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse og selv genoptage sagen til fornyet overvejelse (revision), når endelig afgørelse ikke kan træffes inden for to års grænsen. . Der gælder en frist på 5 år for en sags genoptagelse. . . Denne betingelse kan dog fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler for det. Reglerne om genoptagelse og revision findes i lovens § 34. ---------------------------------------------------------- AFSNIT 3 Skadelidte afgår ved døden OVERBLIK --------------------------------------------------------------------- 3 situa- Der er tre situationer: tioner * skadelidte er afgået ved døden, før sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Disse sager behandles prin- cipielt på samme måde som andre sager. . Det vil sige, at der først tages stilling til, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade og derefter til, om der skal ydes erstatning. . Ved anerkendelse af dødsfald skal styrelsen afgøre, om dødsfaldet er en følge af en arbejdsskade, det vil sige enten en ulykke eller en erhvervssygdom. . Som det fremgår af de to foregående afsnit kan der blive tale om overgangsbeløb og/eller erstatning for tab af forsørger. . * skadelidte afgår ved døden, mens sagen behandles i styrelsen. . I disse tilfælde skal styrelsen på samme måde først tage stilling til, om dødsfaldet skyldes afdødes arbejdsforhold, og derefter afgøre, om de efterladte har ret til erstatning. . * skadelidte afgår ved døden efter, at sagen er færdig- behandlet i styrelsen. . Også i disse tilfælde skal styrelsen først tage stil- ling til, om dødsfaldet skyldes afdødes arbejdsforhold, og derefter afgøre, om de efterladte har ret til erstat- ning. . Modtog skadelidte ved dødsfaldet erstatning for tab af erhvervsevne, bortfalder denne erstatning med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. . Ligeledes er dødsfaldets dato afgørende for, om det skal udbetales godtgørelse for varig meen. . Er skadelidte afgået ved døden før Arbejdsskade- styrelsens afgørelse om godtgørelse for varigt meen, bortfalder retten til godtgørelse. Godtgørelsen indgår således ikke i boet, men de efterladte kan efter om- stændighederne være berettiget til overgangsbeløb eller erstatning for tab af forsørger. --------------------------------------------------------------------- AFSNIT 4 Sagsbehandlingen af arbejdsskadesager i Den sociale Ankestyrelse OVERBLIK --------------------------------------------------------------------- Indledning Dette afsnit beskriver, * hvornår Den sociale Ankestyrelse (Ankestyrelsen) er ankeinstans for afgørelser, truffet af Arbejdsskade- styrelsen * hvornår anke har opsættende virkning og * hvordan sagsgangen er i Ankestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Hvilke Det drejer sig om følgende afgørelser: afgørelser * betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og kan ankes hjælpemidler (§ 30) * erstatning for tab af erhvervsevne (§ 32) * godtgørelse for varigt meen (§ 33) * overgangsbeløb ved dødsfald (§ 35) * erstatning for tab af forsørger (§§ 36 - 38) ---------------------------------------------------------- Hvem er Berettiget til at anke er sagens parter: ankebe- * skadelidte rettiget * den eller de efterladte * eventuel fuldmagtshaver * forsikringsselskaber * erhvervssygdomspoolen har en særlig ankeret i erhvervs- sygdomssager, hvor det ikke har været muligt at udpege en bestemt arbejdsgiver * arbejdsgiveren, men kun om et anmeldt tilfælde er om- fattet af loven, og ikke om skadelidte er berettiget til ydelser efter loven. ---------------------------------------------------------- Ankefrist Anke skal ske inden 4 uger efter at klageren har modtaget Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsestidspunktet opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er ankefristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er ankefristen 3 måneder. . Der kan efter loven dispenseres fra disse frister, når der er særlig grund til det. . Anken sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der sørger for, at anken og sagens akter hurtigt bliver sendt videre til Ankestyrelsen. ---------------------------------------------------------- SAGSBEHANDLINGEN AF ARBEJDSSKADESAGER I DEN SOCIALE ANKESTYRELSE --------------------------------------------------------------------- Anke- Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, styrelsens 1021 København K. adresse ---------------------------------------------------------- Anke- 33 15 64 01 styrelsens telefon- nummer ---------------------------------------------------------- Opsæt- Hvis arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har adgang tende til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Anke- virkning styrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning. Det betyder, at en eventuel erstatning ikke kan udbetales, før Ankestyrelsen har behandlet ankesagen. ---------------------------------------------------------- Oversigt Organisatorisk er Ankestyrelsen opdelt i en række enheder. Alle enheder behandler arbejdsskadesager, der journaliseres efter et fortløbende nummersystem. . De enkelte faser i sagsbehandlingen gennemgås på de følgende sider. ---------------------------------------------------------- Fase Side ---------------------------------------------------------- 1. Anke modtages 30 ---------------------------------------------------------- 2. Sagen behandles - sagsoplysning 31 ---------------------------------------------------------- 3. Sagen afgøres 32 ---------------------------------------------------------- FASE 1. ANKE MODTAGES --------------------------------------------------------------------- Bekræf- Når Ankestyrelsen har modtaget anken og sagens akter fra telse Arbejdsskadestyrelsen, oprettes der en sag i Anke- styrelsen. Klageren modtager herefter en bekræftelse på, at Ankestyrelsen vil behandle sagen. . I bekræftelsen oplyses hvilket journalnummer, sagen har fået, og navnet på den sagsbehandler, der vil behandle sagen. . Endvidere underrettes sagens øvrige parter om klagen. . . Kommunen underrettes, hvis der allerede er etableret sam- arbejde med Arbejdsskadestyrelsen tidligere i sagen. ---------------------------------------------------------- Sagsbe- I bekræftelsen oplyses, hvor lang tid, der må ventes handlings- at gå, inden Ankestyrelsens afgørelse foreligger. tid ---------------------------------------------------------- Supple- I bekræftelsen bliver klageren også orienteret om, at det rende kan vise sig nødvendigt at indhente supplerende oplysnin- oplysnin- ger om for eksempel indtægts- og arbejdsforhold eller ger helbredsmæssige forhold, og at Ankestyrelsen vil indhente disse oplysninger, medmindre klageren har indvendinger imod det. ---------------------------------------------------------- Underret- Ankestyrelsen indhenter samtidig med bekræftelsen eller ning til under sagens behandling samtykke til at underrette kom- til kom- munen, hvis det viser sig, at skadelidte har et rådgiv- munen nings- eller vejledningsbehov efter Ankestyrelsens afgørelse. ---------------------------------------------------------- Aktindsigt Sagens parter gøres bekendt med retten til at se sagens akter. Arbejdsgiverens adgang til at få aktindsigt er dog begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksom- hedens forhold. --------------------------------------------------------------------- FASE 2. SAGEN BEHANDLES - SAGSOPLYSNING --------------------------------------------------------------------- Udgangs- Som udgangspunkt behandles sagen på grundlag af de oplys- punkt ninger, der har foreligget for Arbejdsskadestyrelsen. ---------------------------------------------------------- Ajour- Undertiden kan det være nødvendigt at få sagen oplyst føring yderligere. Det kan skyldes oplysninger, der er fremkom- met i anken, eller spørgsmål, der er rejst i anken. . Ligeledes kan der være sket en ændring af skadelidtes tilstand. ---------------------------------------------------------- Nye op- Det kan i nogle sager være nødvendigt at indhente nye op- lysninger lysninger. Ændring i skadelidte helbredstilstand kan gøre det påkrævet, at der foretages en ny speciallægeunder- søgelse. Det kan også være, at skadelidte, efter Arbejds- skadestyrelsens afgørelse, har påbegyndt/afsluttet ar- bejdsprøvning, revalidering, har rejst førtidspensions- sag, eller der foregår arbejdsmedicinsk udredning. ---------------------------------------------------------- Parts- I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen indhenter nye oplysnin- høring ger, vil der altid blive foretaget partshøring efter forvaltningslovens regler. ---------------------------------------------------------- Under- Ankestyrelsen underretter kommunen, hvis der allerede er retning etableret samarbejde med denne tidligere i sagen, eller af kom- hvis det i øvrigt fremgår, at der verserer sag i kommunen, munen hvor arbejdsskadesagens oplysning kan være af betydning for sagsbehandlingen. --------------------------------------------------------------------- FASE 3. SAGEN AFGØRES --------------------------------------------------------------------- Ankemøde Alle afgørelser i Ankestyrelsen træffes i et ankemøde. I ankemødet deltager sædvanligvis 1 ankechef eller dennes stedfortræder og 2 beskikkede medlemmer, som er beskikket af socialministeren efter indstilling fra arbejds- markedets parter, kommuner, amter og invalideorganisa- tionernes kontaktudvalg. . Hvis Ankestyrelsen anser sagen for at være af principiel betydning, deltager der ved afgørelsen i ankemødet yder- ligere 1 ankechef og eventuelt styrelseschefen. ---------------------------------------------------------- Lægekon- I Ankemødet deltager desuden en lægekonsulent, som sulenter ikke har stemmeret, når sagen skal afgøres, men står til rådighed som særlig sagkyndig. ---------------------------------------------------------- Afgørelsen Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på: . * afvisning * stadfæstelse * ophævelse * ændring * hjemvisning til fornyet behandling i Arbejdsskade- styrelsen. . Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande. . . Ankestyrelsen er heller ikke bundet af de konklusioner, der står i lægeerklæringer eller udtalelser i sagen. . Ankestyrelsen vil hurtigst muligt efter ankemøde sende skriftlig afgørelse til klager med kopi til sagens øvrige parter. . Kommunen modtager underretning om, at sagen er færdigbe- handlet, hvis kommunen tidligere har været inde i sagen. . Endvidere bliver kommunen underrettet, hvis det fremgår, at skadelidte har et rådgivnings- eller vejledningsbehov. . Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen er anke- mulighederne udtømt. Der er således ikke yderligere administrative instanser, som sagen kan indbringes for. ---------------------------------------------------------- Folke- Ankestyrelsens sagsbehandling kan som anden forvaltnings- tingets udøvelse indbringes for Folketingets Ombudsmand, der kan Ombudsmand tage stilling til, om der ved sagens behandling er begået fejl og forsømmelser. . Klagen skal være indgivet senest 1 år efter, at af- gørelsen er truffet. Ombudsmanden kan ikke træffe en anden afgørelse eller erklære en afgørelse for ugyldig. . Han kan alene udtale sin kritik og eventuelt henstille, at sagen overvejes på ny, og at der træffes en ny af- gørelse.

Ingen