Legislator Case Law & Legislation
C19931754510 DK

Skrivelse om ophævelse af Justitsministeriets skrivelse af 3. marts 1972 om dispensationer efter færdselslovens § 42 (nu § 44) ved transport ad motorvej

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 17545 Valid

Skrivelse om ophævelse af Justitsministeriets skrivelse af 3. marts 1972 om dispensationer efter færdselslovens § 42 (nu § 44) ved transport ad motorvej

Skrivelse om ophævelse af Justitsministeriets skrivelse af 3. marts

1972 om dispensationer efter færdselslovens § 42 (nu § 44) ved transporter ad motorvej.

Trafikministeriet skal herved meddele, at ovenstående skrivelse om dispensationer efter færdselslovens § 42 (nu § 44) om transporter ad motorvej ophæves.

Spørgsmålet om anvendelse af motorvej til transport af tungt og omfangsrigt gods på almindelig lastbil eller på blokvogn vil herefter alene være reguleret af de almindelige retningslinjer for meddelelse af transporttilladelser, som fremgår af Trafikministeriets cirkulære af 15. maj 1993 til politiet om transporttilladelser og Trafikministeriets cirkulæreskrivelse af 2. august 1993 om godkendelse af bloksættevogne og udstedelse af transporttilladelser til blokvognskørsel.

Kopi af den ophævede skrivelse vedlægges til orientering.

Med venlig hilsen

Vibeke R. von Stemann

Jm.skr. af 3. marts 1972.

-Skrivelse om dispensationer efter færdselslovens § 42 ved transporter ad motorvej.

I anledning af Deres skrivelse af 4. december 1970 har justitsministeriet indhentet udtalelser fra Foreningen af politimestre i Danmark og ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet.

Foreningen af politimestre i Danmark har udtalt

»Der foreligger efter foreningens opfattelse ikke særlige problemer ved andragender om dispensation efter færdselslovens § 42 for transporter af særlig lange læs uden benyttelse af blokvogne eller for særlig høje læs.

Dispensation efter § 42 for køretøjer eller læs, der overskrider normalbredde, bør ikke omfatte motorvej, såfremt der kan anvises andre egnede transportveje. Kan dette ikke ske, bør der kunne opnås dispensation for brede køretøjer under forudsætning af, at bredden ikke overstiger een vognbane (evt. dog kun 90% heraf). Dispensation til bredere køretøj ved uundgåelige transporter ad motorvej bør altid betinges af politiledsagelse.

Blokvogne må efter motorvejsbekendtgørelsen ikke køre på motorvej. Politiet bør dog bemyndiges til at meddele blokvognstilladelse efter § 48 også ad motorvej, når transporten er absolut nødvendig, og anden transportvej ikke findes, men transporten ad motorvej bør normalt kun tillades uden for lygtetændingstiden og altid betinges af politiledsagelse.«

Ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet, har udtalt, at man intet har at indvende mod, at der meddeles dispensation fra motorvejsbekendtgørelsen efter de af Foreningen af politimestre i Danmark anførte retningslinier.

Justitsministeriet kan henholde sig til politimesterforeningens udtalelse for så vidt angår spørgsmålet om meddelelse af dispensation fra færdselslovens bestemmelser om største bredde, længde eller højde i tilfælde, hvor den pågældende transport agtes fremført ad motorvej.

Spørgsmålet om kørsel med blokvogn på motorvej vil indgå i justitsministeriets overvejelser angående revision af bekendtgørelse nr. 9 af 18. januar 1956 om motorveje. *)

*) Nu Jm.bkg. 68-9/3-72.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →