Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1642. (Ang.: Godkendelse af motorcykel med sidevogn) (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1642. (Ang.: Godkendelse af motorcykel med sidevogn) (* 1)
Godkendelse af motorcykel med sidevogn
Montering af sidevogn på motorcykel kan godkendes ved syn hos Statens Bilinspektion, forudsat den er udført i overensstemmelse med motorcykelfabrikantens anvisning (herunder eventuelle særlige betingelser for sidevognen, f.eks. om vægtgrænse eller fastgørelsesmetode).
Såfremt motorcykelfabrikanten ikke kan eller vil anvise sidevognsmontering, f.eks. fordi der er foretaget ombygninger i forbindelse med monteringen af sidevognen, eller fordi motorcykelfabrikanten ikke længere eksisterer, kan monteringen godkendes på grundlag af anden dokumentation for, at styrke og køreegenskaber er tilfredsstillende.
Denne dokumentation kan udgøres af en rapport fra et anerkendt dansk eller udenlandsk prøvningslaboratorium, f.eks. Dansk Teknologisk Institut eller TUV. Rapporten skal omfatte de styrkemæssige forhold, herunder sikkerhed mod udmattelsesbrud, samt køreegenskaber, herunder svingningsforhold og stabilitet ved kørsel med og uden passagerer op til køretøjets tophastighed. Af rapportens konklusion skal fremgå, at køretøjet er korrekt dimensioneret og har sikre køreegenskaber.
For fabriksfremstillede sidevogne skal der foreligge fabrikanterklæring om tilladte totalvægt, og for andre sidevogne skal der foreligge en rapport fra et anerkendt prøvningslaboratorium som nævnt ovenfor, omhandlende de styrkemæssige forhold.
Når der anvendes dokumentation i form af rapport fra et prøvningslaboratorium, kan det ikke forventes, at synet kan afsluttes ved 1. fremstilling af motorcyklen.
Såfremt montering af sidevogn i øvrigt kræver konstruktive ændringer af motorcyklen, f.eks. i form af forstærkninger, montering af hjælperammer og/eller anden forgaffel skal motorcyklen forinden godkendelse ved syn kan ske, godkendes ved en godkendelseserklæring fra Typegodkendelsessektionen, Dynamovej 4, 2730 Herlev (tlf. 42 91 73 74).
Trafikministeriet, den 22. juli 1993
Ib Rasmussen
(* 1) Hvid meddelelse