Legislator Case Law & Legislation
C19931728010 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende anvendelse af elektronisk fartviser

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 17280 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende anvendelse af elektronisk fartviser

1. I cirkulæreskrivelse af 13. februar 1992 fastsatte Justitsministeriets Færdselsikkerhedsafdeling nærmere retningslinier for forsøg med en elektronisk fartmåler. Formålet med forsøgene var at indsende data, så det kunne afgøres, om fartviseren fik bilisterne til at sænke hastigheden.

2. En række vejforvaltninger har udført forsøg. Det elektroniske fartmålersystem, der indgik i forsøget, bestod af et skilt, der viste det passerede motorkøretøjs hastighed. Hastigheden blev målt af en radar. Alle forsøgsopstillinger har været i byområder.

3. På baggrund af forsøgene har Rådet for Trafiksikkerhedsforskning bl.a. konkluderet

»Den elektroniske fartmåler påvirker trafikanternes hastighed. Effekten er af størrelsesorden 4-8 km/t. Fartmåleren påvirker også den modsatrettede trafik, som ikke har set hastighedsangivelsen på displayet. Fartmålerens effekt kan også ses op til 339 m fra diaplayet. Effekten af fartmåleren forsvinder, når fartmåleren fjernes, i hvert fald 4 uger efter. Der er ingen af de fremsendte resultater, der gør det muligt at skelne mellem personbiler og tung trafik. To amter har fremsendt presseklip, som viser, at fartmåleren har medvirket til en debat om hastighedsforholdene på forsøgsstedet.

Resultaterne kan tolkes således, at den opstillede fartmåler, som er meget synlig i begge kørselsretninger (ca. 1,5 m bred, 2 m høj), starter en debat, som påvirker hastigheden i nedadgående retning.«

4. På bagggrund af disse resultater og under henvisning til færdselslovens § 95 tillader Trafikministeriet herved, at det omhandlede hastighedsmåleudstyr anvendes under følgende forudsætninger

1. udstyret opstilles efter aftale med politiet, og 2. udstyret opstilles kun i byområder.

I forbindelse med anvendelsen henledes opmærksomheden på vigtigheden af, at hastighedsmåleren viser korrekt.

5. Denne cirkulæreskrivelse ophæver Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 13. februar 1992 vedrørende retningslinier for forsøg med elektroniske fartmålere.

Med venlig hilsen

Henrik S. Ludvigsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →