Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1634 (Ang.: Synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.) (* 1)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Ved synsfri sammenkobling forstås sammenkobling af bil og påhængskøretøj uden forudgående syn og godkendelse ved Statens Bilinspektion af vogntoget.
§ 2. Bil kan registreres til synsfri sammenkobling med de påhængskøretøjer, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Påhængsvogn, campingvogn og andet registreringspligtigt påhængsredskab med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg kan registreres til synsfri sammenkobling med biler.
§ 3. Køretøjerne skal inden anmeldelsen til registering efter § 2
1) være godkendt til synsfri sammnekobling af Statens Bilinspektion, eller
2) for påhængskøretøjers vedkommende være godkendt til synsfri sammenkobling af Trafikministeriet i forbindelse med udstedelse af standardtypegodkendelse eller tillæg til standardtypegodkendelse.
Stk. 2. Fabriksnye standardtypegodkendte eller anmeldte EF-typegodkendte biler kan dog i forbindelse med 1. registrering registreres til synsfri sammenkobling uden at være godkendt hertil af Statens Bilinspektion. Den forhandler, der afgiver forhandlererklæring på bilens typeattest, skal på typeattesten afgive en særlig erklæring om tilkoblingsanordningen. Såfremt typeattesten ikke er udformet med henblik på afgivelse af en sådan erklæring, skal erklæringen i stedet afgives på en særlig attest, og forhandleren skal da samtidig anføre oplysning om påhængskøretøjets største totalvægt med og uden bremser.
§ 4. Køretøjer, der skal benyttes til synsfri sammenkobling, skal opfylde de særlige krav til indretning og udstyr, der er fastsat for køretøjer til synsfri sammenkobling i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
§ 5. Køretøjer må kun sammenkobles synsfrit, såfremt
1) begge køretøjer er registreret til synsfri sammenkobling,
2) påhængskøretøjets faktiske totalvægt ikke overstiger den værdi for største totalvægt, der er anført i bilens registreringsattest, og
3) påhængskøretøjets bredde ikke overstiger bilens bredde i hver side med mere end
a) 0,1 m, hvis påhængskøretøjets bredde overstiger 2,3 m, eller
b) 0,3 m, hvis påhængskøretøjets bredde overstiger 2,1 m, men ikke 2,3 m.
Stk. 2. Bilens og påhængskøretøjets registreringsattest eller kopi heraf skal medbringes under kørslen og på forlangende vises til politiet.
Stk. 3. Hvis der for bilen er udfærdiget koblingsattest, skal denne eller kopi heraf medbringes og benyttes i stedet for registreringsattesten.
§ 6. Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særlig hensyn til andres sikkerhed. Ved sammenkoblede køretøjer skal den kørende herved også tage hensyn til vogntogets køreegenskaber.
§ 7. Overtrædelse af §§ 4-6 straffes med bøde.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 24. januar 1989 om synsfri sammenkobling af personbil eller varebil og påhængsvogn, campingvogn eller andet registreringspligtigt påhængsredskab.
Trafikministeriet, den 22. marts 1993
HELGE MORTENSEN
/ Henrik Waaben
Vejledning vedrørende udfyldelse af typeattest
Fabrikant eller dennes repræsentant udfylder
1) Stelnummer (samtlige tal og bogstaver anføres).
2) Drivkraft/udførelse afkrydses, såfremt flere drivmidler/udførelser kan forekomme.
3) Foretagne ændringer, såfremt køretøjet ved udleveringen på ikke uvæsentlig måde afviger fra det standardtypegodkendte køretøj.
4) Fabrikants eller dennes repræsentants erklæring.
Forhandler udfylder
1) Synsfri sammenkobling afkrydses, såfremt de anførte betingelser om tilkoblingsanordning er opfyldt.
Rubrikken om nedsættelse udfyldes, såfremt påhængskøretøjets største totalvægt med/uden bremser ønskes fastsat til en lavere værdi end de fortrykte. Rubrikken skal udfyldes, såfremt den vægt, der fremgår af mærkningen på træktøjet, er mindre end de fortrykte. De nedsatte vægte må ikke overstige mærkningens angivelse og skal være delelige med 25.
2) Eventuelle supplerende data afkrydses fx anmeldelse til udlejning uden fører.
3) Foretagne ændringer, såfremt køretøjet er ændret efter modtagelse fra fabrikant eller dennes repræsentant, så det på ikke uvæsentlig måde afviger fra det standardtypegodkendte køretøj.
4) Forhandlers erklæring, såfremt køretøjet kan registreres uden fremstilling til syn, jf. nedenstående om ændringer.
Fabrikant eller dennes repræsentant og forhandler skal nøje kontrollere, at alle de afgivne oplysninger er korrekte.
Erklæringen afgives under strafansvar efter straffelovens § 163, der har følgende ordlyd
»Med samme straf som i § 162 anført (bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder) straffes den som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftlig bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har.«
Ændringer
Såfremt der er foretaget ændringer, så køretøjet på ikke uvæsentlig måde afviger fra det standardtypegodkendte køretøj, skal dette fremstilles til syn ved Statens Bilinspektion ved anvendelse af sædvanlig anmeldelsesblanket bilagt denne typeattest.
De foretagne ændringer anføres i rubrikken Foretagne ændringer.
Bilag 2 til Meddelelse nr. 1634
Typeattest for motordrevet køretøj
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1634
(Ang.: Synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt
totalvægt på højst 3500 kg.)
Synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.
Med bekendtgørelse af 22. marts 1993 er adgangen til at foretage synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg udvidet til at gælde alle biler.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993.
1. Generelle bestemmelser.
(1) Ved synsfri sammenkobling forstås sammenkobling af bil og påhængskøretøj uden forudgående syn og godkendelse ved Statens Bilinspektion af vogntoget.
(2) Bil kan godkendes til synsfri sammenkobling med påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.
(3) Påhængsvogn, campingvogn og andet registreringspligtigt påhængsredskab med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg kan godkendes til synsfri sammenkobling med bil.
2. Godkendelse til synsfri sammenkobling hos Statens Bilinspektion.
(1) Godkendelse til synsfri sammenkobling kan meddeles af Statens Bilinspektion
a) i forbindelse med syn, eller
b) på grundlag af koblingsspecifikation, der indeholder sådanne oplysninger, at det er muligt af afgøre om køretøjet uden fremstilling til syn kan godkendes til synsfri sammenkobling.
(2) Godkendelsen skal anmeldes til registrering, og vil fremgå af bilens registreringsattest.
2.1 Vægte af påhængskøretøj til sammenkobling med personbil M1, M2 og M3 og varebil N1.
(1) Påhængskøretøjets største totalvægt med driftsbremse fastsættes til den mindste af følgende værdier
a) 3500 kg.
b) Bilens tilladte totalvægt, dog 1,5 x bilens totalvægt, hvis bilen er terrængående.
c) Bilfabrikantens teknisk tilladte vægt af påhængskøretøj.
d) Tilkoblingsanordningens teknisk tilladte vægt af påhængskøretøj.
Den fastsatte vægt vil komme til at fremgå af bilens registreringsattest som: »påhængskøretøjs største totalvægt m/bremser XXXX kg.
(2) Påhængskøretøjets største totalvægt uden driftsbremse fastsættes til den mindste af følgende værdier
a) 750 kg.
b) 50% af bilens tjenestevægt.
c) Bilfabrikantens teknisk tilladte vægt af påhængskøretøj.
Den fastsatte vægt vil komme til at fremgå af bilens registreringsattest som: »påhængskøretøjs største totalvægt u/bremser XXX kg«.
(3) Såfremt det ønskes, kan fastsættes lavere værdi for påhængskøretøjets største totalvægt med og uden bremser.
2.2 Vægte af påhængskøretøj til sammenkobling med lastbil N2 og N3.
(1) Der er valgmulighed for godkendelse til kørsel med påhængskøretøj med største totalvægt på 2000 kg eller med største totalvægt på 3500 kg.
Den valgte største totalvægt af påhængskøretøj må ikke overskride
a) bilfabrikantens teknisk tilladte vægt af påhængskøretøj, og
b) tilkoblingsanordningens teknisk tilladte vægt af påhængskøretøj.
(2) Påhængskøretøjets største totalvægt uden driftsbremse fastsættes til 750 kg.
(3) På bilens registreringsattest vil komme til at fremgå, at bilen er godkendt til »synsfri sammenkobling«, og der vil være anført
- »50 mm kugle, max. 2000 kg«, eller
- »50 mm kugle, max. 3500 kg«.
3. Registrering til synsfri sammenkobling af fabriksny bil.
(1) Fabriksnye standardtypegodkendte eller anmeldte EF-typegodkendte person- og varebiler kan registreres til synsfri sammenkobling i forbindelse med 1. registrering på grundlag af typeattest.
3.1 Anmeldelse til registrering.
(1) Såfremt bilen ønskes registreret til synsfri sammenkobling, afkrydses i rubrikken synsfri sammenkobling på typeattesten jf. bilag 2.
(2) For biler med en ældre typeattest, hvor der ikke er ovennævnte afkrydsningsmulighed, udfylder forhandler i stedet den hidtidige koblingsattest SB014, dog kan udfyldelse af rubrikken om bredde undlades.
Koblingsattest og genpart (der ikke skal udfyldes) afleveres på motorkontoret sammen med typeattest og anmeldelsesblanket.
(4) Typeattestens (koblingsattestens) oplysning om største tilladte påhængskøretøj med og uden bremser blive anført på bilens registreringsattest som
»Påhængskøretøjs største totalvægt m/bremser XXXX kg« og
»Påhængskøretøjs største totalvægt u/bremser XXX kg«.
(5) Såfremt der for bilen ønskes registreret lavere værdier for påhængskøretøjets største totalvægt, anføres de ønskede værdier i de dertil anførte rubrikker på typeattesten (koblingsattesten).
(6) Bilen registreres i øvrigt med uændrede vægtdata i henhold til standardtypegodkendelsen eller den anmeldte EF-typegodkendelse.
3.2 Supplerende krav til tilkoblingsanordning.
(1) Bilen skal være forsynet med tilkoblingsanordning (træktøj) monteret efter bilfabrikantens anvisning.
(2) Tilkoblingsanordningen (træktøjet) skal være forsynet med mærkning, der angiver fabrikat og typebetegnelse samt største teknisk tilladte vægt af påhængskøretøj.
4. Standardtypegodkendelse af påhængskøretøj til synsfri sammenkobling.
(1) Påhængskøretøj kan godkendes til synsfri sammenkobling af Trafikministeriet i forbindelse med udstedelse af standardtypegodkendelse eller tillæg til standardtypegodkendelse.
5. Detailforskrifter for indretning og udstyr.
Foruden de almindelige bestemmelser om indretning og udstyr skal følgende være opfyldt jf. Detailforskrifter for Køretøjer 1993
5.1 Bremser.
(1) Bil skal ved tilkoblingsanordningen være forsynet med beslag for tilslutning af påhængskøretøjets sikringskæde eller -wire.
(2) Er påhængskøretøjet forsynet med driftsbremse, skal denne være indrettet som mekanisk påløbsbremse.
5.2. Elektrisk anlæg.
(1) Køretøjerne skal opfylde bestemmelserne i Detailforskrifter for Køretøjer, pkt. 6.01.310.
5.3 Tilkoblingsanordning.
(1) Bil skal være forsynet med 50 mm koblingskugle. Koblingskuglens midte skal ved tilladt totalvægt være anbragt i en højde af 385 +/- 35 mm over vejbanen. x)
Bestemmelsen kan anses for opfyldt, såfremt højden i ubelæsset stand er 450 +/- 50 mm, dog 400 +/- 50 mm for bil med niveauregulering. Såfremt disse mål ikke er opfyldt, må der ved syn af bilen medbringes dokumentation for fjedersætningen.
x) For personbil M1 og varebil N1 gælder bestemmelsen om koblingskuglens højde over vejbanen først for biler, der registreres 1. gang den 1. april 1994 eller senere.
(2) Påhængskøretøj skal være forsynet med 50 mm kuglekobling.
5.4 Førerspejle.
(1) Bil skal være således indrettet, at den kan forsynes med udvendigt førerspejl i begge sider.
Spejlene skal kunne indstilles således, at der ved tilkobling med påhængskøretøj med største tilladte bredde opnås tilstrækkeligt udsyn bagud.
6. Anvendelse af synsfri sammenkobling.
(1) Bestemmelserne om anvendelse af synsfri sammenkobling fremgår af Trafikministeriets bekendtgørelse af 22. marts 1993, § 5 og § 6 (se bilag 1).
(2) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilen være forsynet med påhængsskilt jf. Detailforskrifter for Køretøjer, pkt. 2.04.001. Personbiler og varebiler skal dog kun have påhængsskilt, hvis påhængskøretøjet er bredere end bilen.
7. Ikrafttræden.
(1) Meddelelsen træder i kraft den 1. april 1993. For personbil M1 og varebil N1 gælder bestemmelsen i pkt. 5.3 om tilkoblingsanordningens højde over vejbanen dog først for biler, der registreres 1. gang den 1. april 1994 eller senere.
(2) Meddelelse nr. 1544 af 30.01.89 ophæves.
Trafikministeriet, den 24. marts 1993
Ib Rasmussen
Bilag til Meddelelse nr. 1634
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 136 af 22. marts 1993
Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg
I henhold til § 68, stk. 1, § 70, stk. 3, § 73, stk. 1, og § 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 fastsættes