Vejledning til ansøgning om høsttabslån og indkomststøtte

Vejledning til ansøgning om høsttabslån og indkomststøtte

Landbrugsministeriet

Jordbrugsdirektoratet

Vejledning til ansøgning om høsttabslån og indkomststøtte

INDHOLDSFORTEGNELSE.

I. Indledning 1. Generelt 2. Ansøgningsprocedure II. Fællesbetingelser 1. Opgørelse af høsttab 2. Gældsprocent 3. Erhvervelses- eller forpagtningstidspunkt 4. Jordbrug som hovederhverv 5. Økonomisk overlevelsesevne III. Vejledning til ansøgningsskemaet vedrørende statsgaranti for høsttabslån. IV. Vejledning til ansøgningsskemaet vedrørende indkomststøtte til landbrugere. Vejledning til ansøgning om høsttabslån og indkomststøtte

Vejledning til ansøgningsskemaerne vedrørende høsttabslån med statsgaranti og ydelsestilskud til tørkeramte jordbrugere og indkomststøtte til landbrugere.

I. Indledning

Efter lov nr. 918 af 25. november 1992, som ændret ved lov nr. 22 af 20. januar 1993, om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og Landbrugsministeriets bekendtgørelse om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kan der ydes statsgaranti for lån til ejere af jordbrugsbedrifter, der har haft et høsttab i 1992 på mindst 30,0 pct. Endvidere kan der gives ydelsestilskud til lånet til nyetablerede med en gældsprocent på mindst 65,0.

Efter lov nr. 919 af 25. november 1992, som ændret ved lov nr. 22 af 20. januar 1993, om indkomststøtte til landbrugere, og Landbrugsministeriets bekendtgørelse om indkomststøtte til landbrugere, kan der ydes indkomststøtte til ansøgere, der driver en landbrugsbedrift, der har haft et høsttab i 1992 på mindst 30,0 pct.

1. Generelt.

Statsgaranti og ydelsestilskud.

Efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere kan der ydes statsgaranti for lån til jordbrugere med et høsttab på mindst 30,0 pct.

Høsttabslånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond som et 10-årigt konvertibelt kontantlån på annuitetsbasis.

Udmålingsgrundlaget for høsttabslånet er værdien af bedriftens udbyttetab i 1992 med et fradrag på 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.

Det er en betingelse for at opnå statsgaranti til høsttabslån, at ansøger

- i 1992 har haft et udbyttetab på mindst 30,0 pct. på bedriften,

- har jordbrug som hovederhverv,

- har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,

- har en gældsprocent på mindst 50,0, og

- har økonomisk overlevelsesevne.

Der kan opnås ydelsestilskud til høsttabslånet, hvis ansøger

- har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986, og

- har en gældsprocent på mindst 65,0.

Ydelsestilskuddet udgør den fulde terminsydelse på lånet i de første to år, hvorefter tilskuddet aftrappes i de følgende 3 år til henholdsvis 80, 60 og 40 pct. af terminsydelsen. Ansøger betaler den fulde terminsydelse i de resterende 5 år.

Indkomststøtteordningen.

Efter lov om indkomststøtte til landbrugere kan der ydes støtte til ansøgere, der driver en af ansøger eller dennes ægtefælle ejet eller en af ansøger forpagtet landbrugsbedrift.

Indkomststøtten udgør 650 kr. pr. ha. med landbrugsafgrøder i vækstsæsonen 1991-92 og kan højst udgøre 71.000 kr. pr. årsarbejdsenhed og højst ydes til en årsarbejdsenhed og en ansøger pr. bedrift.

Det er en betingelse for at opnå indkomststøtte, at ansøger

- har jordbrug som hovederhverv,

- har erhvervet eller forpagtet bedriften inden den 1. juli 1992,

- har en gældsprocent på mindst 50,0, og

- har økonomisk overlevelsesevne.

Det er endvidere en betingelse, at der på bedriften

- i 1992 har været et udbyttetab på mindst 30,0 pct.,- har været en gennemsnitlig familieindkomst pr. årsarbejdsenhed for 1990 og 1991, der ikke overstiger 163.000 kr. for bedrifter i de jyske amtskommuner og Fyns amtskommune og 185.000 kr. for andre bedrifter, og at

- den gennemsnitlige indkomst fra bedriftens landbrugsproduktion for de pågældende år udgør mindst 10,0 pct. af husstandsind- komsten.

2. Ansøgningsprocedure.

Ordningen med høsttabslån administreres af Dansk Landbrugs Realkreditfond, og ordningen med indkomststøtte administreres af Jordbrugsdirektoratet. Begge ansøgninger udarbejdes på særlige ansøgningsskemaer.

Ansøgning om høsttabslån skal indsendes til DLR. Såfremt der også ansøges om indkomststøtte, indsendes ansøgning om indkomststøtte samtidig til Dansk Landbrugs Realkreditfond. Ansøgere, der kun søger om indkomststøtte, skal indsende ansøgningen til Jordbrugsdirektoratet.

Ansøgningsskemaerne skal udfærdiges med bistand af og attesteres af en særlig sagkyndig, der er godkendt efter forbedringsordningen. Høsttabsopgørelsen skal attesteres af en planteavlskonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed eller af en konsulent, der af Jordbrugsdirektoratet er godkendt til at foretage høsttabsopgørelsen.

Herudover skal ansøgers pengeinstitut i ansøgninger om høsttabslån med statsgaranti og ydelsestilskud afgive en erklæring, der indgår ved afgørelsen af, om ansøger har økonomisk overlevelsesevne.

Ansøgningsfristen er den samme for begge ordninger, idet ansøgning skal indgives inden den 1. maj 1993 til DLR eller Jordbrugsdirektoratet, jf. ovenfor om indsendelse af ansøgningsskemaet.

Der kan kun indgives ansøgning af en ansøger pr. bedrift for hver af ordningerne, uanset om bedriften ejes eller drives af flere i fællesskab.

Ydelsestilskud og indkomststøtte vil være skattepligtig.

II. Fællesbetingelser.

1. Opgørelse af høsttab.

Bedriftens udbytte i 1992 skal være mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet for 1990 og 1991. Der er ikke mulighed for at dispensere fra denne tabsprocent.

Udbyttetabet opgøres som anvist i høsttabsskemaet, jf. bilag 1 til ansøgningen. Skemaet skal attesteres af en planteavlskonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed eller af en konsulent, der af Jordbrugsdirektoratet er godkendt til at foretage høsttabsopgørelsen.

Værdien af udbyttet for hvert af årene 1990, 1991 og 1992 beregnes på grundlag af det mængdemæssige udbytte på bedriften og de priser for salgs- og foderafgrøder, som er angivet i bilag til bekendtgørelserne. Opgørelsen skal for alle årenes vedkommende foretages på grundlag af de i bilag til bekendtgørelserne angivne priser, der er 1992-priser.

Værdien af udbyttet opgøres for bedriftens samlede dyrkede areal, der omfatter arealer med landbrugssalgs- og foderafgrøder, frilandsgartneriprodukter, frugt og bær samt planteskoleplanter.

Arealer, der er fragået bedriften efter vækstsæsonen 1991-92, kan medregnes ved opgørelsen af udbyttetabet. Arealer, der er erhvervet eller tilforpagtet efter den 30 juni 1992, indgår ikke ved opgørelsen af udbyttetabet.

Braklagte arealer, bortset fra arealer der anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold (»grøn brak«), betragtes ikke som dyrkede arealer og indgår ikke i opgørelsen. Arealer med juletræer og pyntegrønt og arealer med elefantgræs og lignende flerårige landbrugsafgrøder indgår heller ikke ved opgørelsen af udbyttetabet.

Ved opgørelsen af værdien af udbyttet i 1992 kan der for arealer, der er vandet i vækstsæsonen 1992, fratrækkes 450 kr. pr. ha med landbrugsafgrøder, frilandsgartneriprodukter samt frugt og bær, dog maksimalt for et areal, der svarer til kapaciteten af vandingsanlægget på bedriften i vækstsæsonen 1991-92.

Hvis der i årene 1990, 1991 eller 1992 er ydet tilskud for ændrede dyrkningsmetoder til arealer, der indgår i udbyttetabsopgørelsen, skal tilskuddet medregnes i opgørelsen af udbyttet for det pågældende år. Disse tilskud omfatter som udgangspunkt følgende tre former for støtte

1) Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder, jf. kapitel 7a, i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektivite- ten i jordbruget (forbedringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992.

2) Tilskud til udtagning af jord af produktionen, dog kun til arealer, der anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold, jf. kapitel 7b i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992.

3) Støtte til bedrifter i forbindelse med omlægning til økologisk jordbrug, jf. lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion, som ændret senest ved lov nr. 275 af 2. maj 1990.

I årene 1990, 1991 og 1992 medregnes endvidere ha-tilskud, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 222 af 1. april 1992 om ydelse af støtte til producenter af oliefrø fra produktionsåret 1992/93, da opgørelsen er baseret på 92-priser. Størrelsen af det tilskud, der skal medregnes, fremgår af bilag til bekendtgørelsen.

Tilskud til braklagte arealer skal ikke medtages i udbytteopgørelsen, bortset fra ovennævnte tilskud til »grøn brak«.

For afgrøder, der avles i henhold til kontrakt, som helt eller delvis sikrer ansøgeren et økonomisk udbytte pr. arealenhed, anvendes ved opgørelsen af udbyttetabet den betaling, som i henhold til kontrakten er opnået for de arealer, der er omfattet af kontrakten.

Hvis ansøger ikke kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for beregningen af høstudbytterne i 1990 og 1991, kan udbyttetabet opgøres på grundlag af et anslået udbytte for disse år.

For manglende høstår tages udgangspunkt i areal- og afgrødefordeling i det nærmest efterfølgende høstår. Der skal samtidig vedlægges en redegørelse for årsagerne til, at oplysninger ikke findes og for beregningen af høstudbyttet, samt en begrundelse for de udbytteforudsætninger, der er valgt.

For opgørelsen af høsttabet på planteskoleplanter gælder særlige regler, jf. nedenfor. Opgørelsen skal foretages af en konsulent, der af Jordbrugsdirektoratet er godkendt hertil.

Høsttabsskema (bilag 1, side 1)

Høsttabet opgøres ved hjælp af skemaet således, at der på side 1 for hvert af årene 1990, 1991 og 1992 for hver afgrødeart oplyses det faktiske areal (kolonne 1, 4 og 7) og det faktiske udbytte pr. ha i mængdeenheder, for grovfoder angives i a.e. (afgrødeenheder) (kolonne 2, 5 og 8). Værdien af høstudbyttet for hver afgrødeart (kolonne 3, 6 og 9) beregnes på grundlag af prislisten i bilag til bekendtgørelserne ved at multiplicere produktet af kolonne 1 og 2 med afgrødeprisen. Sum-linien fra bilagets side 1 overføres til bilagets side 2, hvor det samlede høsttab beregnes.

Hvis der er modtaget tilskud som ovenfor nævnt, angives arten i det særlige felt. Det samlede tilskudsbeløb i kr. angives i feltet under værdi af høstudbytte.

Den samlede værdi af høstudbyttet (kolonne 9, i alt) korrigeres med fradrag af vandingsomkostninger.

Der beregnes et gennemsnitsudbytte i kr. pr. ha for 1992 (rubrik A) og for 1990 og 1991 tilsammen (rubrik B). Forskellen mellem de to gennemsnitsudbytter (rubrik C) er høsttabet pr. ha. Herved fremkommer høsttabsprocenten (rubrik D) og den samlede værdi af høsttabet (rubrik E), som angivet i skemaet.

Tabsopgørelsen for planteskoleplanter

For planteskoleplanter opgøres udbyttetabet som forskellen mellem værdien af udbyttet i et normalår og værdien af udbyttet i 1992.

Værdien af udbyttet i et normalår opgøres som værdien af tilvæksten i et år med normale vækstbetingelser fratrukket værdien af planter, der går ud i et år med normale vækstbetingelser.

Værdien af udbyttet i 1992 opgøres som værdien af tilvæksten i 1992 - der kan her tages hensyn til svidnings- og svampeskader som følge af tørken - fratrukket værdien af planter, der er gået ud i 1992. Endvidere kan de faktiske merudgifter til vanding p.g.a. tørken i 1992 fratrækkes ved opgørelsen af værdien af udbyttet i 1992.

Både opgørelsen af værdien af udbyttet i et normalår og i 1992 skal foretages for areal- og artsfordelingen i 1992 og på basis af 1992 priser for planteskoleplanter. Som udgangspunkt anvendes priserne fra Plantekatalog, Efteråret 1992 og Foråret 1993, udgivet af Planteskolernes Propagandacentral.

I opgørelsen skal angives en specificeret værdi af udbyttet i et normalår og i 1992, bedriftens areal med planteskoleplanter i 1992 og den beregnede udbyttetabsprocent. Endvidere skal der vedlægges en redegørelse for de beregnede udbytter og dokumentation for de faktiske merudgifter til vanding.

Fra opgørelsen overføres følgende til høsttabsskemaets side 2

- Værdien af udbyttet i et normalår anføres i høsttabsskemaets kolonne »Værdi af høstudbytte« for årene 1990 og 1991.

- Værdien af udbyttet i 1992 anføres i høsttabsskemaets kolonne »Værdi af høstudbytte« for 1992.

- Bedriftens areal med planteskoleplanter i 1992 anføres i høsttabsskemaets kolonne »Areal« for årene 1990, 1991 og 1992.

Herefter beregnes bedriftens samlede høsttab efter ovenfor nævnte retningsliner vedr. høsttabsskemaet.

2. Gældsprocent.

Ansøger skal have en gældsprocent på mindst 50,0. Der kan ikke meddeles dispensation fra gældsprocenten. Eksempelvis vil ansøgere med en gældsprocent på 49,9 ikke kunne komme ind under ordningerne.

Gældsprocenten opgøres som forholdet mellem den samlede gæld og de samlede formueaktiver, opgjort i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter nedskrivning af varelager og besætning. Opgørelsen af ansøgers gældsprocent foretages på grundlag af den seneste af skattemyndighederne foretagne slutligning for indkomståret 1991.

Hvis ansøgers formue- og gældsforhold på ansøgningstidspunktet afviger væsentligt fra ovennævnte status, opgøres gældsprocenten på basis af en aktuel status, der vedlægges ansøgningen.

Ved ansøgning om statsgaranti for høsttabslån, hvor bedriften ejes af flere i fællesskab, skal kravet om en gældsprocent på mindst 50,0 tillige være opfyldt for alle ejerne tilsammen.

Ved ansøgning om indkomststøtte, hvor bedriften ejes af flere i fællesskab, og ansøger eller dennes ægtefælle er medejer, skal kravet om en gældsprocent på mindst 50,0 tillige være opfyldt for alle ejerne tilsammen. Ved ansøgning om indkomststøtte , hvor flere driver bedriften, skal kravet om en gældsprocent på mindst 50,0 endvidere tilsammen være opfyldt for de, der driver bedriften.

3. Erhvervelses- eller forpagtningstidspunkt.

Ansøger skal have erhvervet eller forpagtet bedriften eller dele heraf inden den 1. juli 1992. Som erhvervelses- eller forpagtningstidspunkt regnes den tidligste dato for underskrift af slutseddel, skøde eller forpagtningskontrakt. Dette betyder, at det i grænsetilfælde er tidspunktet for bindende aftale, d.v.s. underskrift af slutseddel eller forpagtningskontrakt, der er afgørende. En mundtlig aftale om overtagelse af ejendommen eller driften før den 1. juli 1992 er ikke tilstrækkelig til at opfylde lovens krav, hvis underskrift af overdragelsesdokument eller forpagtningskontrakt først er sket den 1. juli 1992 eller senere.

4. Jordbrug som hovederhverv.

Opfyldelse af kravet om jordbrug som hovederhverv opgøres på grundlag af reglerne herom i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992. Herefter anses kravet om jordbrug som hovederhverv for opfyldt, såfremt den, der driver bedriften, anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid i bedriften, opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst herfra og mindst 25 pct. af sin samlede indkomst fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften.

Opgørelsen af arbejdstiden og indkomsten henholdsvis fra bedriften og uden for bedriften skal i ansøgningen ske i overensstemmelse med reglerne herom i kapitel 1 i Jordbrugsdirektoratets meddelelse af 19. februar 1991 til de særlige sagkyndige på forbedringsordningen vedrørende regler om hovederhvervskravet.

Med hensyn til betingelsen om, at ansøger skal opnå mindst 25 pct. af sin samlede indkomst fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, jf. pkt. B, side 3, i ovennævnte meddelelse fra Jordbrugsdirektoratet, bemærkes det, at indkomsten fra egentlig jordbrugsvirksomhed også omfatter eventuelle tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder eller til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktion, jf. kapitel 7a og 7b i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven),

Derimod omfatter indkomst fra egentlig jordbrugsvirksomhed ikke indkomst fra de i ovennævnte meddelelse nævnte alternative aktiviteter på bedriften. Dette betyder, at ansøgers indkomst fra alternative aktiviteter på bedriften sammen med indkomsten uden for bedriften tilsammen højst må udgøre 75 pct. af ansøgers samlede indkomst.

Ansøger skal opfylde hovederhvervskravet på ansøgningstidspunktet. Det vil normalt være en forudsætning, at ansøger har opfyldt hovederhvervskravet i det senest afsluttede regnskabsår, hvilket dokumenteres på grundlag af driftsregnskabet, og at ansøger fortsat opfylder kravet på ansøgningstidspunktet.

Såfremt ansøger ikke med regnskabet kan dokumentere, at hovederhvervskravet er opfyldt, og der er sket væsentlige ændringer af ansøgers indkomst- og produktionsforhold, kan dokumentation ske på grundlag af et driftsbudget, der omfatter ansøgningstidspunktet. Redegørelse vedlægges ansøgningen.

Ansøgere, der midlertidigt som følge af høsttabet i 1992, ikke opfylder kravet om jordbrug som hovederhverv på ansøgningstidspunktet, kan komme ind under ordningerne, hvis hovederhvervskravet på ny vil være opfyldt senest på tidspunktet for udbetaling af høsttabslånet/indkomststøtten, dog senest 3 måneder efter, at der er givet tilsagn. Udbetaling kan først finde sted, når hovederhvervskravet er opfyldt.

Det er en forudsætning, at ansøgeren kan godtgøre, at hovederhvervskravet var opfyldt indtil sommeren 1992, og at den på ansøgningstidspunktet manglende opfyldelse af hovederhvervskravet skyldes høsttabet i 1992. Som dokumentation for, at hovederhvervskravet var opfyldt indtil sommeren 1992, kan regnskabsoplysninger for 1991 (1991/92) og/eller budgetoplysninger for 1992 (1992/93) lægges til grund. Dokumentation for, at hovederhvervskravet atter vil være opfyldt på udbetalingstidspunktet, kan ske på grundlag af et driftsbudget, der omfatter udbetalingstidspunktet. Ansøger må endvidere kunne godtgøre, at en eventuel ændring i omfanget af arbejde uden for bedriften først er påbegyndt i sommeren 1992, og igen vil være ophørt på udbetalingstidspunktet. Dette sker ved en erklæring fra arbejdsgiver og ansøger, vedlagt lønafregninger. En samlet redegørelse for forholdene vedlægges.

5. Økonomisk overlevelsesevne.

Det er en betingelse for at få støtte, at ansøger har økonomisk overlevelsesevne. For at betingelsen om økonomisk overlevelsesevne kan anses for opfyldt, skal det godtgøres, at

1) ansøger kan forrente og afdrage gælden,

2) ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (kon- solidering), og

3) ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige likviditet.

A. Vedrørende høsttabslån.

Hvis bedriften ejes af flere i fællesskab, skal foruden ansøgeren alle ejerne tilsammen, inklusive ansøger, opfylde kravet om økonomisk overlevelsesevne.

Den særlige sagkyndige skal med sin underskrift på ansøgningen afgive erklæring om, hvorvidt ansøger og eventuelle medejere opfylder kravet om økonomisk overlevelsesevne. Erklæringen afgives på baggrund af ansøgerens og eventuelle medejeres regnskaber, foreliggende drifts- og likviditetsbudgetter samt kendskab til ansøgerens og eventuelle medejeres økonomi i øvrigt.

Endvidere skal ansøgers pengeinstitut afgive en erklæring om, at instituttet, på baggrund af oplysningerne i ansøgningen, pengeinstituttets almindelige kendskab til ansøger og pengeinstituttets sædvanlige forretningsmæssige praksis, finder, at ansøger kan forrente og afdrage gælden, tilvejebringe den nødvendige likviditet, og på grundlag af forelagte budgetter kan opnå økonomisk balance. Pengeinstituttets erklæring indgår som en del af grundlaget ved bedømmelsen af, om ansøger har økonomisk overlevelsesevne.

B. Vedrørende indkomststøtte.

Hvis en bedrift ejes af flere i fællesskab, og ansøger eller dennes ægtefælle er medejer, skal såvel ansøger som ejerne tilsammen opfylde kravet om økonomisk overlevelsesevne. Hvis en bedrift drives af flere i fællesskab, skal de, der driver bedriften, tilsammen opfylde kravet om økonomisk overlevelsesevne.

Den særlige sagkyndige skal med sin underskrift på ansøgningen afgive erklæring om, hvorvidt ansøger og eventuelle medejere/andre, der driver bedriften, opfylder kravet om økonomisk overlevelsesevne.

Erklæringen afgives på baggrund af regnskaber for ansøger og eventuelle medejere/andre, der driver bedriften, foreliggende drifts- og likviditetsbudgetter samt kendskab til økonomien i øvrigt for ansøger og eventuelle medejere/andre, der driver bedriften.

Hvis ansøger i 1990 og 1991 har haft positiv konsolidering, opgjort efter sædvanlige driftsøkonomiske principper, kan den særlige sagkyndige afgive erklæring om økonomisk overlevelsesevne på baggrund heraf og på baggrund af sit kendskab til ansøgers økonomi i øvrigt. Produktionsomfanget skal dog altid oplyses i bilag 2, side 2, således at det er dækkende for ansøgningstidspunktet.

Hvis ansøger ikke har haft positiv konsolidering, skal erklæring afgives på grundlag af drifts- og likviditetsbudgetter, der vedlægges ansøgningen.

Driftsøkonomisk oversigt (bilag 2).

Den driftsøkonomiske oversigt udfyldes samlet for ansøger og dennes ægtefælle/samlever.

Ved ansøgning om statsgaranti for høsttabslån , hvor bedriften ejes af flere i fællesskab, udfyldes tillige en oversigt for alle ejerne tilsammen.

Ved ansøgning om indkomststøtte , hvor bedriften ejes af flere i fællesskab, og ansøger eller dennes ægtefælle er medejer, udfyldes tillige en oversigt for alle ejerne tilsammen. Ved ansøgning om indkomststøtte , hvor flere driver bedriften, udfyldes endvidere en samlet oversigt for de, der driver bedriften.

Som udgangspunkt udfyldes hele den driftsøkonomiske oversigt tillige med en specifikation af de anførte dækningsbidrag, og aktuelt budgetmateriale vedlægges ansøgningen. Budgetmaterialet skal indeholde oplysninger om budgetforudsætninger, herunder redegørelse for planlagte investeringer. Er der udarbejdet regnskab for 1992 (1992/93), overføres de opnåede resultater til oversigten. Bilag 2, side 1 kan erstattes af tilsvarede regnskabs- og budgetmateriale fra regnskabssystemerne Ø 90, S 72, LØK og JDC.

Ansøges der alene om indkomststøtte, og har der i hvert af regnskabsårene 1990 (1990/91) og 1991 (1991/92) været positiv konsolidering, og økonomien, produktionsomfang og effektivitet i det væsentlige skønnes uændret, udfyldes alene kolonne 1 og 2 i den driftsøkonomiske oversigt.

Ved vurdering af, om der er økonomisk overlevelsesevne, indgår, at ansøger og andre har mulighed for at inddække eventuelle budgetterede likviditetsunderskud ved trækningsret af kassekredit, tilsagte leverandørkreditter eller på anden måde kan finansiere driften.

III. Vejledning til ansøgningsskemaet vedrørende statsgaranti for

høsttabslån.

Punkt 1. Ansøger.

Oplysningerne skal vedrøre ansøger, det vil sige den, der ejer jordbrugsbedriften, og i øvrigt opfylder betingelserne for at søge om høsttabslån.

Der kan alene ansøges af en ejer pr. bedrift. For bedrifter, der ejes af flere i fællesskab, skal en af ejerne stå som ansøger for hele bedriften.

Punkt 3. Bedriftens ejendomme og arealer.

Ved en jordbrugsbedrift forstås en bedrift, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og som omfatter mindst en ejendom, jf. § 2 i udstykningsloven. Bedriften omfatter alle ejendomme og arealer, der lovligt drives sammen.

Ejendomme og arealer, der lovligt kan drives sammen, og som har samme ejer eller forpagter, udgør en bedrift. Dette gælder dog ikke bortforpagtede arealer.

For bedrifter, der drives i et driftsfællesskab eller lignende, kan Dansk Landbrugs Realkreditfond efter ansøgning i særlige tilfælde tillade andre afgrænsninger af bedriften.

I nr. 1-5 medtages vedr. bedriften oplysninger om alle de af ansøgeren ejede eller forpagtede ejendomme og arealer på ansøgningstidspunktet, herunder også bortforpagtede arealer. Der anføres alene ejendommens hovedmatrikelnummer, d.v.s. det matrikelnummer, der er anført på ejendomsskatteblanketten. BBR-nummer fremgår blandt andet af vurderingsmeddelelse om den offentlige ejendomsvurdering og af ejendomsskatteblanketten.

I punktet fratrækkes arealer, der på ansøgningstidspunktet er bortforpagtede. Herved fremkommer bedriftens areal på ansøgningstidspunktet.

Dyrket areal i vækstsæsonen 1991-92 fremkommer ved at fratrække arealer, der er tilgået bedriften efter den 30. juni 1992, tillægge arealer, der er fragået efter vækstsæsonen 1991-92, og endelig fratrække arealer, der ikke indgår ved opgørelsen af høsttabet.

Tilgåede og fragåede arealer omfatter arealer, der ved køb, salg, til- eller bortforpagtning eller ophør af forpagtning er til- eller fragået bedriften.

Til arealer, der ikke indgår ved opgørelsen af udbyttetabet, medregnes braklagte arealer, bortset fra grøn brak, og arealer med juletræer, pyntegrønt, elefantgræs m.v., samt bebyggede og øvrige udyrkede arealer (veje, gårdspladser, rabatter m.v.) i vækstsæsonen 1991-92.

Dokumentation for forpagtningsforhold skal vedlægges ansøgningen. Hvis der ikke foreligger skriftlig forpagtningsaftale, må det på anden vis dokumenteres, at ansøger havde det pågældende areal i forpagtning pr. 30. juni 1992.

Ansøgningen skal omfatte alle de af ansøgeren helt eller delvist ejede ejendomme og tilforpagtede arealer under bedriften. Bedriftens arealer omfatter alene arealer, der drives under bedriften. Bortforpagtede arealer er således ikke arealer under bedriften.

Punkt 6. Gældsprocent.

Opgørelsen af gældsprocenten er nærmere beskrevet under afsnittet gældsprocent, side 10.

Gældsprocenten anføres for ansøger og dennes ægtefælle. Hvis bedriften ejes af flere i fællesskab, anføres tillige den samlede gældsprocent for alle ejere af bedriften. Der ses bort fra ejere af tilforpagtede ejendomme og arealer, når ansøger ikke er medejer af disse.

For at opnå ydelsestilskud til lånet, skal ansøger og alle ejerne tilsammen have en gældsprocent på mindst 65,0.

Punkt 7. Hovederhverv.

Der henvises til punkt II.4.

For ansøgere, der opfylder betingelserne for at have jordbrug som hovederhverv, afkrydses første rubrik. Endvidere sættes et kryds under A og et kryds under B.

Hvis ansøger midlertidigt ikke opfylder hovederhvervskravet på ansøgningstidspunktet anføres i skemaet oplysninger fra det budget, der omfatter udbetalingstidspunktet. Endvidere vedlægges dokumentation for, at hovederhvervskravet var opfyldt indtil sommeren 1992, samt anden nødvendig dokumentation.

Punkt 8. Udmåling af høsttabslån.

Høsttabslånet udgør værdien af bedriftens udbyttetab i 1992 med et fradrag på 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for årene 1990 og 1991. Herudover tillægges sags- og låneomkostninger, jævnfør nedenfor.

Lånet kan udgøre indtil 1 mill. kr. og højst 25 pct. af ejendommens kontantværdi. Hvis bedriften består af flere af ansøger ejede ejendomme, skal lånegrænsen på 25 pct. af ejendommens kontantværdi opgøres ud fra ejendommenes samlede kontantværdi.

Vedrørende sags- og låneomkostninger.

Der anføres omkostninger til konsulenter, pengeinstitut samt tinglysnings- og rykningsgebyrer. Omkostningerne skal følge de sædvanlige satser og gebyrer. Der kan medregnes omkostninger til udfærdigelse af budgetter, som er nødvendige for udfyldelse af ansøgningsskemaet.

DLRs gebyr for behandling af ansøgninger andrager 500 kr. pr. sag, og gebyr for vurdering udgør 700 kr. pr. ejendom. Kurtage ved salg af de obligationer, som ligger til grund for lånet, udgør 2,5 p.m. af høsttabslånets hovedstol.

Høsttabslånet er fritaget for stempelafgift.

Tinglysningsafgiften for tinglysning af pantebrevet for høsttabslånet udgør 700 kr., og tinglysningsafgiften for dokumenter, der skal forsynes med en rykningspåtegning, udgør 700 kr. pr. dokument.

Rykningsgebyret til Hypotekbanken for statslån eller statsgaranterede lån, der skal respektere høsttabslånet, udgør p.t. 370 kr. pr. lån, dog maks. 615 kr. pr. sag.

Punkt 9. Ydelsestilskud.

Det er en forudsætning for at opnå ydelsestilskud til høsttabslånet, at alle ejendomme og arealer, der hører under bedriften på ansøgningstidspunktet, er erhvervet af ansøger og eventuelle medejere efter 30. juni 1986. Der ses bort fra tilforpagtede arealer.

Punkt 10. Ejendommens vurdering.

Der anføres en aktuel vurdering af ejendommen foretaget af DLR. Ejendommens vurdering kan rekvireres hos DLR.

Ejendommens kontantværdi udgøres af værdien af fast ejendom, besætning, driftsinventar og driftsmateriel. Vurderingen skal være foretaget mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand og være foretaget uden forbindelse med en tvangsauktion eller lignende.

Kontraktgæld, løsørepant og anden gæld med ejendomsforbehold skal fratrækkes vurderingen. Herved fremkommer ejendommens kontantværdi.

Punkt 11. Ejendommens samlede prioritering efter indplacering af

høsttabslån.

Høsttabslånet skal placeres inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi. Ejendommens kontantværdi vil være den vurdering, som DLR har ansat ejendommen til med fradrag af løsørepantebreve, kontraktgæld m.v., jf. punkt 10.

Det er en forudsætning for bevilling af høsttabslån, at muligheden for realkreditbelåning kan anses for udnyttet fuldt ud. Muligheden for realkreditbelåning vil blive anset for udnyttet fuldt ud, såfremt der ikke er en åbenbar uudnyttet mulighed for realkreditbelåning.

Det er endvidere normalt en forudsætning, at lånet placeres umiddelbart efter eksisterende realkreditlån. DLR kan tillade, at høsttabslånet respekterer tinglyste sælgerpantebreve, der er udstedt af private. Hvis der i ejendommen er tinglyst statsgaranteret YJ-lån, kan høsttabslånet placeres umiddelbart efter dette lån, idet høsttabslånet dog fortsat skal være placeret inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

Lånet skal normalt sikres i samtlige de af ansøger ejede ejendomme under bedriften. Der skal udfyldes prioritetsskema for hver af ejendommene, og høsttabslånet skal sikres inden for 95 pct. af ejendommenes samlede kontantværdi.

I skemaet anføres samtlige tinglyste prioriteter i ejendommen i prioritetsorden. Høsttabslånets placering angives.

Ved kontantomregning af foranstående prioriteter anvendes de kurser, som fremgår af Realkreditrådets omregningstabeller, og som er gældende på ansøgningstidspunktet. Disse tabeller kan rekvireres hos DLR. Realkreditrådet udarbejder nye omregningstabeller en gang om måneden, og de nye tabeller er gældende fra og med den 7. i hver måned. Ved større kursudsving på 30-årige obligationsserier bliver der udsendt ekstraordinære omregningstabeller, som er gældende fra og med den 22. i måneden.

Sælgerpantebreve og pengeinstitutlån medtages i prioritetsrækken til kurs 100.

Ejerpantebreve anføres med det tinglyste beløb under kolonnen »Hovedstol«, medens restgælden på de underliggende gældsforhold anføres i kolonnen »Restgæld«. Det bemærkes, at der normalt vil blive forlangt sekundær oprykkende panteret i eventuelle forud for høsttabslånet prioriterede ejerpantebreve.

Punkt 12. Pengeinstituttets engagementer med ansøger.

Pengeinstituttet anfører her det aktuelle træk på kassekreditten på ansøgningstidspunktet, kassekredittens maksimale trækningsret og forventet uudnyttet trækningsmulighed i kassekreditten umiddelbart efter effektuering af lånet. Endvidere anføres pengeinstituttets samlede engagement med ansøger på ansøgningstidspunktet.

Det oplyses, hvorvidt der samtidig i forbindelse med ansøgningen søges om tilbagerykning af statslån og statsgaranterede lån. I bekræftende fald anføres Hypotekbankens journalnummer.

I sager, hvor Hypotekbanken skal afgive bindende indstilling om ansøgers økonomiske overlevelsesevne til DLR, vil Hypotekbanken samtidig tage stilling til eventuel rykning med statslån og/eller statsgaranterede lån. Det bemærkes, at sikkerhedsgrænsen for disse lån normalt er 90 pct. af ejendommens kontantværdi. I de øvrige sager indsendes rykningsanmodning til Hypotekbanken efter sædvanlige retningslinier, når lånetilbudet er modtaget fra DLR. Der indsendes alene kopi af lånetilbud, restgældskvitteringer og ansøgningsskema til Hypotekbanken.

Punkt 13. Særlige bemærkninger.

Supplerende oplysninger til ansøgningsskemaets øvrige punkter kan anføres her.

Punkt 14. Pengeinstituttes erklæring.

Det er en forudsætning for behandling af ansøgningen, at ansøgers sædvanlige pengeinstitut har underskrevet ansøgningen.

Punkt 15. Underskrift og attestation.

Ansøgningen skal underskrives både af ansøger og den særlig sagkyndige. Kun ansøgninger, der er udfærdiget med bistand af og attesteret af en særlig sagkyndig, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter forbedringsordningen, vil blive behandlet.

Bilag 1 og 2.

Se ovenfor henholdsvis under afsnit II.1. Opgørelse af høsttab og afsnit II.5. Økonomisk overlevelsesevne.

Stempelfritagelse.

Ved § 19 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere er der i stempelloven som § 62 A indsat en bestemmelse om stempelfritagelse for dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stempelfriheden efter § 62 A, stk. 1, er betinget af, at dokumentet er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut.

Erklæringen kan af Dansk Landbrugs Realkreditfond afgives uden særskilt underskrift og datering, hvis den gives følgende udformning og placering

»Erklæring om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A.

Dansk Landbrugs Realkreditfond erklærer, at nærværende dokument er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere. Dokumentet kan ikke tjene som sikkerhed for andre lån.«

Erklæringen skal være placeret på dokumentets forside. Placeringen skal være adskilt fra dokumentets øvrige forsidetekst.

Såfremt erklæringen om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A afgives af et pengeinstitut, skal erklæringen have den oven for anførte udformning og placering. Endvidere skal det fremgå af erklæringen hvilket pengeinstitut, der har afgivet den, og erklæringen skal være dateret og underskrevet.

IV. Vejledning til de enkelte punkter i ansøgningsskemaet ved-

rørende indkomststøtte til landbrugere.

Punkt 1. Ansøger.

Oplysningerne skal vedrøre ansøgeren, d.v.s. den, der driver en af ansøger eller dennes ægtefælle ejet eller en af ansøger forpagtet landbrugsbedrift og iøvrigt opfylder betingelserne for at søge om indkomststøtte.

Hvis begge ægtefæller deltager i driften, er den, der driver bedriften, den af ægtefællerne, der i overvejende grad i skattemæssig forstand driver bedriften. Det vil sige, at en ægtefælle, der i skattemæssig forstand betragtes som medhjælpende ægtefælle, ikke kan ansøge om indkomststøtte.

Der kan kun ydes indkomststøtte til en ansøger pr. bedrift. For bedrifter, der drives af flere i fællesskab, skal en af de, der driver bedriften stå som ansøger for hele bedriften.

Punkt 2. Ansøgt indkomststøtte.

Der anføres her det samlede indkomststøtteberettigede areal, som angivet i ansøgningens punkt 3. Der må kun medtages arealer, der er erhvervet eller forpagtet inden den 1. juli 1992.

Det ansøgte støttebeløb kan højst udgøre 71.000 kr. pr. årsarbejdsenhed (1800 timer). Den arbejdstid, der medgår ved beregning af maksimumsgrænsen på 71.000 kr. pr. årsarbejdsenhed er ansøgers arbejdstimer på bedriften. Der kan højst ydes støtte til en årsarbejdsenhed pr. bedrift.

Indkomststøtten ydes som et engangsbeløb. Beløb under 2.000 kr. udbetales ikke.

Det er vigtigt, at der angives korrekt bank- eller girokontonummer. Nummerrubrikkerne må ikke indeholde bindestreger.

Punkt 3. Bedriftens ejendomme og arealer.

Ved en landbrugsbedrift forstås en bedrift, der anvendes helt eller delvis til landbrug, og som omfatter mindst en ejendom, jf. § 2 i udstykningsloven. Bedriften omfatter alle ejendomme og arealer, der lovligt drives sammen.

Ejendomme og arealer, der lovligt kan drives sammen, og som har samme ejer eller forpagter, udgør en bedrift. Dette gælder dog ikke bortforpagtede arealer.

For bedrifter, der drives i et driftsfællesskab eller lignende, kan Jordbrugsdirektoratet efter ansøgning i særlige tilfælde tillade andre afgrænsninger af bedriften.

I nr. 1-5 medtages vedr. bedriften oplysninger om alle de af ansøgeren ejede eller forpagtede ejendomme og arealer på ansøgningstidspunktet, herunder også bortforpagtede arealer. Der anføres alene ejendommens hovedmatrikelnummer, d.v.s. det matrikelnummer, der er anført på ejendomsskatteblanketten. BBR-nummer fremgår blandt andet af vurderingsmeddelelse om den offentlige ejendomsvurdering og af ejendomsskatteblanketten.

I punktet fratrækkes arealer, der på ansøgningstidspunktet er bortforpagtede. Herved fremkommer bedriftens areal på ansøgningstidspunktet.

Dyrket areal i vækstsæsonen 1991-92 fremkommer ved at fratrække arealer, der er tilgået bedriften efter den 30. juni 1992, tillægge arealer, der er fragået efter vækstsæsonen 1991-92, og endelig fratrække arealer, der ikke indgår ved opgørelsen af høsttabet.

Det indkomststøtteberettigede areal fremkommer ved at trække arealer med gartneriafgrøder fra det dyrkede areal i vækstsæsonen 1991-92. Arealer med gartneriafgrøder omfatter arealer med frilandsgartneriprodukter, frugt og bær samt planteskoleplanter.

Tilgåede og fragåede arealer omfatter arealer, der ved køb, salg, til- eller bortforpagtning eller ophør af forpagtning er til- eller fragået bedriften.

Til arealer, der ikke indgår ved opgørelsen af udbyttetabet, medregnes braklagte arealer, bortset fra grøn brak, og arealer med juletræer, pyntegrønt, elefantgræs m.v., samt bebyggede og øvrige udyrkede arealer (veje, gårdspladser, rabatter m.v.) i vækstsæsonen 1991-92.

Dokumentation for forpagtningsforhold skal vedlægges ansøgningen. Hvis der ikke foreligger skriftlig forpagtningsaftale, må det på anden vis dokumenteres, at ansøger havde det pågældende areal i forpagtning pr. 30. juni 1992.

Ansøgningen skal omfatte alle de af ansøgeren helt eller delvist ejede ejendomme og tilforpagtede arealer under bedriften. Bedriftens arealer omfatter alene arealer, der drives under bedriften. Bortforpagtede arealer er således ikke arealer under bedriften.

Punkt 4. Medejere/Andre, der driver bedriften.

Hvis bedriften ejes eller drives af flere i fællesskab, oplyses navn og cpr. nr. på medejere af bedriften og på andre, der driver bedriften. Såfremt en eventuel medejer driver bedriften i fællesskab med ansøger, sættes kryds i begge kolonner.

Punkt 6. Gældsprocent.

Opgørelsen af gældsprocenten er nærmere beskrevet under afsnittet om gældsprocent på side 10.

Gældsprocenten anføres for ansøger og dennes ægtefælle. Hvis bedriften ejes eller drives af flere i fællesskab, anføres tillige den samlede gældsprocent for alle ejerne af bedriften og for alle, der driver bedriften. Såfremt en eventuel medejer driver bedriften i fællesskab med ansøger, indgår begges gældsprocent både som ejere og som drivere af bedriften. Der ses bort fra ejere af tilforpagtede ejendomme og arealer, når ansøger eller dennes ægtefælle ikke er medejer af disse.

Punkt 7. Hovederhverv.

Der henvises til punkt II.4.

For ansøgere, der opfylder betingelserne for at have jordbrug som hovederhverv, afkrydses første rubrik. Endvidere sættes et kryds under A og et kryds under B.

Hvis ansøger midlertidigt ikke opfylder hovederhvervskravet på ansøgningstidspunktet anføres i skemaet oplysninger fra det budget, der omfatter udbetalingstidspunktet. Endvidere vedlægges dokumentation for, at hovederhvervskravet var opfyldt indtil sommeren 1992, samt anden nødvendig dokumentation.

Punkt 8. Landmandsuddannelse.

Uddannelseskravet anses for opfyldt, hvis ansøger har gennemført landmandsuddannelsen (»Det grønne bevis«), eller har gennemført agronomuddannelsen samt mindst 22 måneders praktik, der kan godkendes efter reglerne for praktik i forbindelse med erhvervelse af »Det grønne bevis«.

Hvis ansøger har gennemgået en tilsvarende uddannelse i et af de øvrige EF-lande anses uddannelseskravet også for opfyldt. Dokumentation herfor vedlægges ansøgningen.

For ansøgere, der er født før 1958, anses kravet til faglig uddannelse endvidere for opfyldt, hvis det godtgøres, at ansøger er i besiddelse af tilstrækkelige faglige kvalifikationer, herunder har gennemgået en praktisk og/eller teoretisk uddannelse inden for landbrug i en periode af mindst 4 år inden for de seneste 10 år. I disse tilfælde skal der vedlægges en nærmere redegørelse for ansøgers faglige kvalifikationer. Praksis vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med gældende praksis på forbedringsordningen. Såfremt ansøger tidligere har fået godkendt uddannelsen efter forbedringsordningen, vil uddannelseskravet blive anset for opfyldt.

Jordbrugsdirektoratet kan i særlige tilfælde fravige de ovenfor nævnte uddannelseskrav. Ansøgningen skal også i disse tilfælde vedlægges en nærmere redegørelse for ansøgers uddannelsesforløb. Jordbrugsdirektoratet vil herefter lægge praksis vedrørende forbedringsordningen og yngre jordbrugerordningen til grund for sin afgørelse.

Har ansøger tidligere fået dispensation fra uddannelseskravet i forbindelse med ydelse af lån til yngre jordbrugere eller tilskud til forbedringsplaner, skal der vedlægges dokumentation herfor, f.eks. ved henvisning til Jordbrugsdirektoratets journal nr. eller kopi af meddelelsen om dispensation.

Punkt 9. Familieindkomst.

Familieindkomsten pr. årsarbejdsenhed må for bedrifter beliggende i de jyske amtskommuner og Fyns Amtskommune i gennemsnit for årene 1990 og 1991 højst udgøre 163.000 kr., mens maksimumsgrænsen for andre bedrifter er 185.000 kr.

Indkomsten fra landbrugsproduktionen skal i gennemsnit for årene 1990 og 1991 udgøre mindst 10,0 pct. af husstandsindkomsten.

Husstandsindkomsten opgøres på samme måde som familieindkomsten, og de vil derfor begge være omfattet af familieindkomstbegrebet.

Oplysningerne i punkt 9 omfatter familiens (husstandens) samlede indkomst og indkomst fra landbrugsproduktionen på bedriften, samt familiens arbejdsindsats henholdsvis på bedriften og uden for bedriften .

Til ansøgers familie medregnes ansøger, samt dennes ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søstre og brødre, nevøer og niecer, bedsteforældre, farbrødre, fastre, morbrødre og mostre.

Ved opgørelsen af familieindkomsten (husstandsindkomsten) og antal årsarbejdsenheder medregnes ansøger og de medlemmer af ansøgers familie, der har arbejdet mindst 450 timer pr. år på bedriften og modtaget en form for modydelse, der kan medføre beskatning. Ansøgers ægtefælle eller samlever medregnes altid til familien uanset arbejdsindsatsen på bedriften.

Familiemedlemmerne behøver ikke at have fælles bopæl med ansøger. Afgrænsningen af de medlemmer af familien, der skal indgå ved opgørelsen af familieindkomsten og antal årsarbejdsenheder, sker særskilt for hvert af årene 1990 (1990/91) og 1991 (1991/92).

Familiens samlede årlige indkomst opgøres som summen af familiens indkomst fra bedriften og uden for bedriften.

Indkomsten fra bedriften opgøres på grundlag af familiens indkomst fra hele bedriften, herunder også indkomst fra produktion af gartneriprodukter, frugt og bær og planteskoleplanter.

Ved indkomsten fra bedriften forstås bedriftens driftsoverskud (bruttooverskud) med fradrag af driftsmæssige afskrivninger og nettorenteudgifter vedr. bedriften. Nettorenteudgifterne opgøres efter reglerne i Jordbrugsdirektoratets meddelelse af 19. februar 1991 til de særlige sagkyndige på forbedringsordningen vedrørende regler om hovederhvervskravet.

Familiens indkomst uden for bedriften omfatter arbejdsindkomster (brutto), indkomster fra anden selvstændig erhvervsvirksomhed, nettorente- og udbytteindtægter, pensioner, dagpenge og sociale ydelser.

Familieindkomsten omfatter ikke børnetilskud, ydelser i forbindelse med invaliditet og handicap, når disse er knyttet til udgifter, som afholdes af ansøger, og godtgørelse af alle udgifter i forbindelse med sygdom.

Indkomsten fra landbrugsproduktionen omfatter den del af den samlede indkomst, der hidrører fra den egentlige jordbrugsvirksomhed på bedriften.

Ved opgørelsen af indkomsten fra landbrugsproduktion på bedriften medregnes alene indkomster fra egentlig jordbrugsproduktion, herunder gartneri. Indkomster fra alternative aktiviteter på bedriften, som nævnt i kapitel 1, under A i Jordbrugsdirektoratets meddelelse af 19. februar 1991 til de særlige sagkyndige på forbedringsordningen vedrørende regler om hovederhvervskravet medregnes ikke.

Ved indkomsten fra landbrugsproduktionen forstås bedriftens resultat efter fradrag af driftsmæssige afskrivninger og nettorenteudgifter vedrørende bedriften. Foregår der alternative aktiviteter på bedriften som nævnt ovenfor, foretages en forholdsmæssig fordeling af afskrivninger og renteudgifter.

Den samlede indkomst og indkomst fra landbrugsproduktionen anføres for hver af familiens medlemmer for årene 1990 (1990/91) og 1991 (1991/92). For ansøger og ansøgers ægtefælle overføres oplysningerne fra driftsregnskaber godkendt af konsulent eller revisor. For øvrige familiemedlemmer overføres oplysningerne fra slutligningen for de 2 år.

Arbejdsindsatsen skal for årene 1990 (1990/91) og 1991 (1991/92) oplyses i antal timer og omregnes under 9) til antal årsarbejdsenheder (2 decimaler). En årsarbejdsenhed udgør 1.800 arbejdstimer.

Hvis ansøger har påbegyndt driften efter 1990, kan den samlede indkomst, indkomst fra landbrugsproduktionen og arbejdstimerne opgøres på grundlag af regnskabsoplysninger eller budgetter for de to første år, efter at driften er påbegyndt. Redegørelse vedlægges ansøgningen.

Familieindkomsten pr. årsarbejdsenhed opgøres, som familiens samlede årlige indkomst divideret med det samlede antal årsarbejdsenheder, som familien har præsteret på bedriften og uden for bedriften. Familieindkomsten og antal årsarbejdsenheder opgøres som et gennemsnit for årene 1990 (1990/91) og 1991 (1991/92).

Indkomsten fra landbrugsproduktionen opgøres ligeledes som et gennemsnit for årene 1990 (1990/91) og 1991 (1991/92).

Punkt 10. Særlige bemærkninger.

Supplerende oplysninger til ansøgningsskemaets øvrige punkter kan anføres her.

Punkt 11 Underskrift og attestation.

Ansøgningen skal underskrives både af ansøger og den særlige sagkyndige. Kun ansøgninger, der er udfærdiget med bistand af og attesteret af en særlig sagkyndig, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter forbedringsloven, vil blive behandlet.

Bilag 1 og 2.

Se vejledningens punkt II.1. Opgørelse af høsttab og punkt II.5. Økonomiske overlevelsesevne.

Ingen